61987J0236

++++

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - graensearbejdere - begreb - arbejdstagere flyttet til en anden medlemsstat end beskaeftigelsesstaten og ikke vendt tilbage dertil - ikke omfattet

(( Raadets forordning nr . 1408/71, art . 1, litra b ), og art . 71, stk . 1, litra a ), ii ) ))

2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - arbejdsloeshed - andre arbejdstagere end graensearbejdere, der er helt arbejdsloese, og som af familiemaessige grunde flytter til en anden medlemsstat end den, hvor de senest var beskaeftiget - ret til ydelser i bopaelsmedlemsstaten

(( Raadets forordning nr . 1408/71, art . 71, stk . 1, litra b ), ii ) ))

1 . Betegnelsen graensearbejder bruges kun om arbejdstagere, som dels er bosat i en anden stat end beskaeftigelsesstaten, dels regelmaessigt og hyppigt, nemlig hver dag eller mindst en gang om ugen vender tilbage til bopaelsstaten . Heraf foelger, at en arbejdstager, som efter at vaere flyttet til en anden medlemsstat end beskaeftigelsesstaten, ikke vender tilbage til sidstnaevnte stat for at arbejde, ikke er omfattet af begrebet graensearbejder i den betydning, der er anfoert i artikel 1, litra b ), i forordning 1408/71, og ikke kan paaberaabe sig forordningens artikel 71, stk . 1, litra a ), ii ).

2 . Artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i forordning nr . 1408/71 er ikke i sit personelle anvendelsesomraade begraenset til de kategorier af arbejdstagere, som er naevnt i afgoerelse nr . 94 truffet af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring . Den finder specielt anvendelse paa en arbejdstager, som under sin seneste beskaeftigelse flytter til en anden medlemsstat af familiemaessige grunde, og som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten for at arbejde . Den mulighed for at faa udbetalt ydelser ved arbejdsloeshed, ikke i den stat, hvor den paagaeldende senest var beskaeftiget, men i bopaelsstaten, som er fastsat i denne bestemmelse, er nemlig berettiget for visse kategorier af arbejdstagere, som, isaer personligt og arbejdsmaessigt, har bevaret en snaever forbindelse til det land, hvor de har etableret sig eller har deres saedvanlige opholdssted, og som derfor i denne stat har de stoerste muligheder for at vende tilbage til arbejdslivet .

1 Ved kendelse af 11 . juni 1987, indgaaet til Domstolen den 31 . juli 1987, har Landessozialgericht fuer das Land Nordrhein-Westfalen, 9 . Afdeling, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen dels af artikel 71, stk . 1, litra a ), ii ), og litra b ), ii ), i Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet ( jfr . tidligere ref . EFT 1971 II, s . 366 ), som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning nr . 2001/83 af 2 . juni 1983 ( EFT L 230, s . 6 ), dels af afgoerelse nr . 94 af 24 . januar 1974 truffet af De Europaeiske Faellesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring ( EFT C 126, s . 22 ).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af Anna Bergemann mod Bundesanstalt fuer Arbeit .

3 Anna Bergemann, som er nederlandsk statsborger, arbejdede og boede i Venlo i Nederlandene . Den 5 . juni 1984 indgik hun aegteskab med en tysk statsborger og flyttede dagen efter til aegtefaellens bopael i Kerken i Forbundsrepublikken Tyskland .

4 Da flytningen fandt sted i en periode, hvor Anna Bergemann havde ferie, og ferien varede, indtil arbejdsforholdet ophoerte den 30 . juni 1984, vendte hun ikke tilbage til Nederlandene for at arbejde .

5 Den 20 . august 1984 ansoegte Anna Bergemann de tyske myndigheder om arbejdsloeshedsydelser, hvilket blev afslaaet ved afgoerelse af 27 . november 1984 . Klagen over afslaget blev afvist ved afgoerelse af 25 . februar 1985 . Den 26 . marts 1985 anlagde Anne Bergemann sag ved Sozialgericht Duisburg, som afsagde frifindelsesdom den 9 . september 1985 . Sagsoegeren har anket denne dom til Landessozialgericht fuer das Land Nordrhein-Westfalen .

6 Landessozialgericht har i forelaeggelseskendelsen foerst understreget, at Anna Bergemann ikke opfylder betingelserne i Arbeitsfoerderungsgesetz ( herefter benaevnt "AFG ") for udbetaling af arbejdsloeshedsdagpenge eller kontanthjaelp, fordi hun aldrig har arbejdet inden for AFG' s gyldighedsomraade og derfor ikke opfylder beskaeftigelseskravet, som svarer til mindst 360 kalenderdages bidragspligtig beskaeftigelse, jfr . lovens §168 . Landessozialgericht har endvidere understreget, at de forsikrings - eller beskaeftigelsesperioder, den paagaeldende har tilbagelagt i Nederlandene, ikke kan tages i betragtning af de tyske myndigheder, da den stat, der har kompetencen med hensyn til ydelser ved arbejdsloeshed i medfoer af artikel 67, stk . 3, i forordning nr . 1408/71, er den stat, hvor den seneste beskaeftigelsesperiode er tilbagelagt, i dette tilfaelde Nederlandene .

7 Da Landessozialgericht imidlertid er af den opfattelse, at Anna Bergemann eventuelt kan kraeve de omhandlede ydelser fra myndighederne i den stat, hvor hun er bosat under henvisning til undtagelsen i artikel 71, stk . 1, litra a ), ii ), eller litra b ), ii ), i forordning nr . 1408/71, har retten besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Er en arbejdstager ogsaa under sin ferie i henhold til arbejdskontrakten graensearbejder som naevnt i artikel 1, litra b ), og artikel 71, litra a ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, naar arbejdstageren ikke laengere praesterer en faktisk arbejdsydelse i tidsrummet efter ferien og indtil arbejdsforholdets ophoer, dvs . naar arbejdstageren i dette tidsrum aldrig opsoeger arbejdsstedet i den ene medlemsstat fra sin bopael i den anden medlemsstat?

I benaegtende fald :

Finder artikel 71, litra b ), ii ), i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 kun anvendelse paa de personkredse, der er naevnt i afgoerelse nr . 94, som er truffet af De Europaeiske Faellesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring den 24.1.1974?"

8 For en naermere redegoerelse for hovedsagens retlige baggrund og faktiske omstaendigheder samt de til Domstolen indgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Foerste spoergsmaal

9 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om en arbejdstager, som under sin seneste beskaeftigelse flytter til en anden medlemsstat, og som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten for at arbejde, kan betegnes som "graensearbejder" i den betydning, der er anfoert i artikel 1, litra b ), og artikel 71, stk . 1, litra a ), ii ), i forordning nr . 1408/71 .

10 Parterne i hovedsagen og Kommissionen er enige om, at en arbejdstager, der befinder sig i en situation som den af den nationale ret omtalte, ikke kan betragtes som "graensearbejder" i de naevnte bestemmelsers forstand .

11 I den anledning er det tilstraekkeligt at konstatere, at i henhold til artikel 1, litra b ), i forordning nr . 1408/71 "betyder udtrykket 'graensearbejder' enhver arbejdstager ..., som udoever sin erhvervsmaessige virksomhed paa en medlemsstats omraade, men er bosat paa en anden medlemsstats omraade, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen ...".

12 Det fremgaar af denne bestemmelse, at betegnelsen graensearbejder kun kan bruges om arbejdstagere, som dels er bosat i en anden stat end beskaeftigelsesstaten, dels regelmaessigt og hyppigt, nemlig "hver dag eller mindst en gang om ugen", vender tilbage til bopaelsstaten .

13 Heraf foelger, at en arbejdstager, som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten efter at vaere flyttet til en anden medlemsstat, ikke er omfattet af begrebet graensearbejder i artikel 1, litra b )' s, forstand . Foelgelig kan en saadan arbejdstager ikke paaberaabe sig bestemmelsen i forordningens artikel 71, stk . 1, litra a ), ii ).

14 Den nationale rets foerste spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at en arbejdstager, som under sin seneste beskaeftigelse flytter til en anden medlemsstat, og som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten for at arbejde, ikke kan betegnes som "graensearbejder" i den betydning, der er anfoert i artikel 1, litra b ), og artikel 71, stk . 1, litra a ), ii ), i forordning nr . 1408/71 .

Andet spoergsmaal

15 Det maa konstateres, at den nationale ret med sit andet spoergsmaal i det vaesentlige oensker en afgoerelse af to forskellige punkter :

- det foerste er, om artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), udelukkende finder anvendelse paa de kategorier af arbejdstagere, som er naevnt i afgoerelse nr . 94 af 24 . januar 1974 truffet af den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring;

- det andet er, om artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i benaegtende fald finder anvendelse paa en arbejdstager, som befinder sig i en situation som den, den nationale ret har for oeje, nemlig en arbejdstager, som under sin seneste beskaeftigelse flytter til en anden medlemsstat af familiemaessige grunde, og som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten for at arbejde .

16 Med hensyn til det foerste punkt er det tilstraekkeligt at henvise til, at Domstolen allerede i dommen af 17 . februar 1977 ( Di Paolo, sag 76/76, Sml . s . 322 ) har konstateret, at afgoerelse nr . 94 "ikke (( kan )) anses for at give en udtoemmende opregning af de kategorier af arbejdstagere, som er berettiget efter bestemmelsen" i artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), ligesom det udtales, at "(( den )) ej heller kan anses for at udelukke visse andre kategorier af arbejdstagere, som har bevaret en lignende snaever forbindelse til det land, hvor de har deres saedvanlige opholdssted ".

17 Foelgelig maa det foerste punkt i den nationale rets spoergsmaal besvares saaledes, at artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i den naevnte forordning ikke kun finder anvendelse paa de kategorier af arbejdstagere, som er naevnt i afgoerelse nr . 94 truffet af den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring .

18 Med hensyn til det andet punkt bemaerkes, at formaalet med artikel 71 ifoelge den niende betragtning til fordning nr . 1408/71 er at sikre den vandrende arbejdstager arbejdsloeshedsydelser med henblik paa at goere det lettere at soege beskaeftigelse .

19 Med henblik herpaa bestemmer artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), at andre arbejdstagere end graensearbejdere, der er helt arbejdsloese, og som under deres seneste beskaeftigelse var bosat i en anden medlemsstat end beskaeftigelsesstaten, og som stiller sig til raadighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats omraade, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde vaeret beskaeftiget dér .

20 Som det fremgaar af Domstolens praksis ( jfr . den ovennaevnte dom af 17 . februar 1977 i sag 76/76 ), er det berettiget at udbetale ydelser ved arbejdsloeshed i bopaelsstaten, naar der er tale om visse kategorier af arbejdstagere, som, isaer personligt og arbejdsmaessigt, har bevaret en snaever forbindelse til det land, hvor de har etableret sig eller har deres saedvanlige opholdssted . Arbejdstagere med en saadan forbindelse til den stat, hvor de er bosat, har nemlig normalt ogsaa i denne stat de stoerste muligheder for at vende tilbage til arbejdslivet .

21 Herefter maa det antages, at artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), finder anvendelse i et tilfaelde som det foreliggende, hvor en arbejdstager er flyttet til en anden stat end beskaeftigelsesstaten af familiemaessige grunde, nemlig for at bo sammen med sin aegtefaelle og deres barn, da hun under disse omstaendigheder utvivlsomt har bedre betingelser for at soege nyt arbejde i bopaelsstaten end i beskaeftigelsesstaten .

22 Det andet punkt i den nationale rets spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i forordning nr . 1408/71 finder anvendelse paa en arbejdstager, som befinder sig i en situation som den, den nationale ret har i tankerne, nemlig en arbejdstager, som under sin seneste beskaeftigelse flytter til en anden medlemsstat af familiemaessige grunde, og som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten for at arbejde .

Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landessozialgericht fuer das Land Nordrhein-Westfalen ved kendelse af 11 . juni 1988, for ret :

1 ) En arbejdstager, som under sin seneste beskaeftigelse flytter til en anden medlemsstat, og som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten for at arbejde, kan ikke betegnes som "graensearbejder" i den betydning, der er anfoert i artikel 1, litra b ), og artikel 71, stk . 1, litra a ), ii ), i forordning nr . 1408/71 .

2 ) Artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), i den naevnte forordning finder ikke kun anvendelse paa de kategorier af arbejdstagere, som er naevnt i afgoerelse nr . 94 truffet af den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring .

3 ) Forordningens artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), finder anvendelse paa en arbejdstager, som under sin seneste beskaeftigelse flytter til en anden medlemsstat af familiemaessige grunde, og som ikke vender tilbage til beskaeftigelsesstaten for at arbejde .