61987J0235

++++

1 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - sociale fordele - begreb - stipendium til studier i udlandet der gives paa grundlag af en bilateral overenskomst mellem medlemsstater - omfattet - stipendierne i medfoer af overenskomsten forbeholdt statsborgere i de to stater der er parter i overenskomsten - begraensning som ikke kan goeres gaeldende

( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 7, stk . 2 )

2 . Medlemsstater - forpligtelser - gensidig bistand med henblik paa anvendelsen af faellesskabsretten

( EOEF-Traktaten, art . 5 )

1 . I medfoer af artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 har en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat ret til alle sociale fordele paa andre medlemsstaters omraade paa lige fod med indenlandske arbejdstagere . Stoette til underhold og uddannelse, som tildeles med henblik paa faglig videreuddannelse, udgoer en saadan fordel . Heraf foelger, at myndighederne i en medlemsstat ikke kan naegte at yde en arbejdstager, der har bopael og udoever loennet beskaeftigelse paa dens omraade, men som er statsborger i en anden medlemsstat, et stipendium med henblik paa at viderefoere sine studier i en tredje medlemsstat med den begrundelse, at arbejdstageren ikke er statsborger i bopaelsmedlemsstaten . En bilateral overenskomst, som bestemmer, at de omhandlede stipendier er forbeholdt statsborgere i de to medlemsstater, som er parter i overenskomsten, kan, selv om den falder uden for Traktatens anvendelsesomraade og er indgaaet forud for denne, ikke hindre anvendelsen af reglen om ligebehandling af indenlandske arbejdstagere og arbejdstagere fra andre medlemsstater, som er bosat paa en af disse to medlemsstaters omraade .

2 . I henhold til Traktatens artikel 5 traeffer medlemsstaterne alle almindelige eller saerlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som foelger af Traktaten . Hvis der derfor er risiko for, at anvendelsen af en faellesskabsretlig bestemmelse hindres paa grund af en foranstaltning, som er truffet som led i gennemfoerelsen af en bilateral overenskomst, er enhver medlemsstat - selv om overenskomsten er indgaaet uden for Traktatens anvendelsesomraade - forpligtet til at lette anvendelsen af denne bestemmelse og med henblik herpaa bistaa enhver anden medlemsstat, som er paalagt en forpligtelse i medfoer af faellesskabsretten .

1 Ved kendelse af 16 . juli 1987, indgaaet til Domstolen den 31 . juli 1987, har Belgiens Conseil d' Etat i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Traktatens artikler 7, 48, 59, 60 og 128, for at kunne tage stilling til, om en afgoerelse truffet af belgiske myndigheder om at forbeholde belgiske statsborgere visse stipendier er forenelig med disse traktatbestemmelser .

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af Annunziata Matteucci mod Commissariat général aux Relations internationales de la Communauté française de Belgique ( Generaldirektoratet for Internationale Anliggender for Den Fransksprogede Befolkningsgruppe, herefter benaevnt "CGRI ") i anledning af sidstnaevntes afslag paa at indstille hende til et stipendium, som hun havde ansoegt om for at kunne foelge en specialuddannelse ved "Hochschule der Kuenste" i Berlin . Afslaget blev begrundet med, at de stipendier, som uddeles i henhold til en kulturoverenskomst mellem Belgien og Forbundsrepublikken Tyskland, udelukkende er forbeholdt ansoegere med belgisk statsborgerskab .

3 Artikel 4 i kulturoverenskomsten, som er indgaaet mellem Kongeriget Belgien og Forbundsrepublikken Tyskland den 24 . september 1956 ( De Forenede Nationers Samling af Traktater 263, nr . 3766 ) bestemmer, at hver af de kontraherende parter "tildeler den anden parts statsborgere stipendier med henblik paa, at de i det andet land kan paabegynde eller fortsaette studier eller forskningsarbejde eller fuldfoere deres videnskabelige, kulturelle, kunstneriske eller tekniske uddannelse ".

4 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at sagsoegeren i hovedsagen, som er italiensk statsborger, er foedt i Belgien, hvor hendes far er bosat og arbejder som loenmodtager . Hun har faaet hele sin uddannelse i Belgien, hvor hun har undervist i rytmik siden 1983 . Hun har ansoegt om et stipendium for at kunne studere sang og stemmetraening i Berlin med henblik paa at videreuddanne sig som laerer . Hun gjorde i ansoegningen opmaerksom paa, at hun ville arbejde som laerer i rytmik og kropslig udtryksfaerdighed, naar hun vendte tilbage til Belgien .

5 Conseil d' Etat fandt, at CGRI med sin afgoerelse om ikke at lade sagsoegerens ansoegning indgaa blandt dem, den videresendte til de tyske myndigheder, har truffet en afgoerelse, som kan proeves af domstolene . Conseil d' Etat fandt desuden, at selv om den tysk-belgiske kulturoverenskomst bestemmer, at stipendierne er forbeholdt disse to landes statsborgere, opstaar der ikke desto mindre et spoergsmaal om, hvorvidt EOEF-Traktatens bestemmelser samt bestemmelserne i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II, s . 467 ) ikke forpligter medlemsstaterne til at behandle deres egne statsborgere og boern af vandrende arbejdstagere, der er bosat paa deres omraade, ens .

6 Herefter udsatte Conseil d' Etat sagen for at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Skal bestemmelserne i Rom-Traktaten af 25 . marts 1957, navnlig artiklerne 7, 48, 59, 60 og 128, fortolkes saaledes, at uddannelsesstipendier, der ydes af én medlemsstat, ikke kan forbeholdes en anden medlemsstats statsborgere, saaledes som det er sket ved artikel 4 i den mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Belgien indgaaede kulturoverenskomst af 24 . september 1956?"

7 For en naermere redegoerelse for den retlige baggrund for og de faktiske omstaendigheder i hovedsagen samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

8 Indledningsvis bemaerkes, at boern af en statsborger i en medlemsstat, som har loennet beskaeftigelse paa en anden medlemsstats omraade, i medfoer af artikel 11 i forordning nr . 1612/68 har ret til selv at udoeve enhver loennet beskaeftigelse paa denne medlemsstats omraade . Naar boern af vandrende arbejdstagere udoever en saadan loennet beskaeftigelse, kan de som faellesskabsarbejdstagere paaberaabe sig Traktatens bestemmelser og bestemmelserne i forordning nr . 1612/68 om ligebehandling af indenlandske arbejdstagere og arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater .

9 Den nationale ret har ikke i forelaeggelseskendelsen praeciseret, om den undervisning, sagsoegeren i hovedsagen giver i rytmik, er en faktisk og effektiv beskaeftigelse i den betydning, der fremgaar af Domstolens praksis ( navnlig dom af 23 . marts 1982, Levin, sag 53/81, Sml . s . 1035 ). Det tilkommer den nationale ret at foretage de undersoegelser af de faktiske omstaendigheder, der er noedvendige for at fastslaa, om sagsoegeren i hovedsagen kan betragtes som arbejdstager i henhold til denne praksis, og om bestemmelserne om faellesskabsarbejdstagere derfor finder anvendelse paa hende .

10 Domstolen gaar ud fra, at dette er tilfaeldet, og opfatter foelgelig det praejudicielle spoergsmaal saaledes, at det gaar ud paa, om faellesskabsretten giver myndighederne i en medlemsstat adgang til at naegte at yde en faellesskabsarbejdstager, der har bopael og udoever loennet beskaeftigelse i én medlemsstat, et stipendium med henblik paa studier i en anden medlemsstat, alene med den begrundelse, at arbejdstageren ikke er statsborger i foerstnaevnte medlemsstat .

11 Det bemaerkes, at en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, i medfoer af artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 nyder samme sociale fordele paa andre medlemsstaters omraade som indenlandske arbejdstagere . Denne bestemmelse indebaerer navnlig, at en saadan arbejdstager paa lige fod med indenlandske arbejdstagere er berettiget til enhver fordel, som kan lette erhvervelsen af faglige kvalifikationer og forbedre vedkommendes sociale stilling . Domstolen har heraf i dom af 21 . juni 1988 ( Lair, sag 39/86, Sml . s . 0000 ) udledt, at stoette til underhold og uddannelse, som tildeles med henblik paa gennemfoerelse af studier som led i en efteruddannelse, er en social fordel i artikel 7, stk . 2' s forstand .

12 Set under denne synsvinkel rejser det praejudicielle spoergsmaal det problem, om en faellesskabsarbejdstager ogsaa kan paaberaabe sig retten til ligebehandling i forbindelse med ydelse af stipendier paa grundlag af en bilateral overenskomst mellem to medlemsstater, hvorefter saadanne stipendier er forbeholdt statsborgere i disse to stater .

13 I den forbindelse har den franske regering gjort gaeldende, at bilaterale kulturoverenskomster som den tysk-belgiske overenskomst, som hovedsagen drejer sig om, har til formaal at fremme det kulturelle samkvem mellem de to kontraherende stater, og at dette samkvem hoerer ind under det kulturelle omraade, som Traktaten ikke finder anvendelse paa . Specielt kan udviklingen inden for faellesskabsretten ikke antages at gribe ind i forfoelgelsen af lovlige formaal i forbindelse med et bilateralt samarbejde paa dette omraade .

14 Hertil bemaerkes, at der ved den omhandlede bilaterale overenskomst, som anfoert i forelaeggelseskendelsen, er indfoert en stipendieordning, der goer det muligt for statsborgere i et af de to lande at studere i det andet land . I det omfang en naegtelse af at give adgang til saadanne stipendier kan vaere et indgreb i faellesskabsarbejdstagernes ret til ligebehandling, kan man ikke undlade at bringe faellesskabsretten i anvendelse ud fra den betragtning, at den vil have konsekvenser for gennemfoerelsen af en kulturoverenskomst mellem to medlemsstater .

15 Sagsoegte i hovedsagen, CGRI, og den franske regering har i deres indlaeg gjort gaeldende, at artikel 7 i forordning nr . 1612/68 kun paalaegger modtagermedlemsstaten forpligtelser med hensyn til undervisning, der gives paa statens eget omraade, og at bestemmelsen paa ingen maade er forpligtende for denne medlemsstat, naar undervisningen gives paa en anden medlemsstats omraade .

16 Dette kan ikke tiltraedes . I og med, at artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 bestemmer, at en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, paa andre medlemsstaters omraade nyder samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere, opstiller den en generel regel, hvorefter der paa det sociale omraade paalaegges enhver medlemsstat et ansvar over for alle arbejdstagere, der er statsborgere i en anden medlemsstat, men er bosat paa foerstnaevnte medlemsstats omraade, for saa vidt angaar ligebehandling i forhold til indenlandske arbejdstagere . Naar en medlemsstat giver indenlandske arbejdstagere mulighed for at foelge en undervisning i en anden medlemsstat, maa denne mulighed derfor ogsaa gaelde for faellesskabsarbejdstagere, der er bosat paa dens omraade .

17 CGRI har anfoert, at stipendierne i det foreliggende tilfaelde ikke gives af de belgiske myndigheder, men af myndighederne i Forbundsrepublikken Tyskland paa grundlag af en liste over ansoegere, som CGRI opstiller . Det har derfor ingen virkning, at der paalaegges modtagermedlemsstaten - i dette tilfaelde Belgien - forpligtelser, for saa vidt som myndighederne i det land, hvor undervisningen gives - i dette tilfaelde Forbundsrepublikken Tyskland - under alle omstaendigheder er bundet af bestemmelserne i den bilaterale ovenskomst, som kun giver mulighed for at yde stipendierne til statsborgere i de to lande, som den paagaeldende ansoeger ikke er statsborger i .

18 Den italienske regering har anfoert, at den ikke kan tilslutte sig denne opfattelse . Den finder, at myndighederne i det land, hvor undervisningen gives, ikke kan naegte at respektere det valg, der er foretaget af myndighederne i modtagerlandet, naar dette valg er foretaget i medfoer af artikel 7 i forordning nr . 1612/68 og vedroerer en ikke-indenlandsk faellesskabsarbejdstager . Naar modtagermedlemsstaten i henhold til den naevnte bestemmelse er forpligtet til at give faellesskabsarbejdstagere samme sociale fordele som sine egne statsborgere, kan en anden medlemsstat nemlig ikke forhindre modtagermedlemsstaten i at overholde sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten .

19 Dette maa der gives den italienske regering medhold i . I henhold til Traktatens artikel 5 traeffer medlemsstaterne alle almindelige eller saerlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som foelger af Traktaten . Hvis der derfor er risiko for, at anvendelsen af en faellesskabsretlig bestemmelse hindres paa grund af en foranstaltning, som er truffet som led i gennemfoerelsen af en bilateral overenskomst, er enhver medlemsstat - selv om overenskomsten er indgaaet uden for Traktatens anvendelsesomraade - forpligtet til at lette anvendelsen af denne bestemmelse og med henblik herpaa bistaa enhver anden medlemsstat, som er paalagt en forpligtelse i medfoer af faellesskabsretten .

20 Den franske regering har desuden gjort gaeldende, at den omhandlede bilaterale overenskomst er indgaaet forud for EOEF-Traktatens ikrafttraeden, og at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at aendre en saadan overenskomst i medfoer af Traktatens artikel 234, da overenskomstens anvendelsesomraade falder uden for Faellesskabets kompetence .

21 I den forbindelse bemaerkes, at Traktatens artikel 234 tager sigte paa konventioner, som er indgaaet mellem en eller flere medlemsstater paa den ene side og et eller flere tredjelande paa den anden side; artiklen vedroerer derfor ikke konventioner, som udelukkende er indgaaet mellem medlemsstater .

22 Desuden er det fast praksis ( jfr . blandt andet dom af 27 . februar 1962, Italien, sag 10/61, Sml . 1954-1964, s . 287 ), at EOEF-Traktaten paa de omraader, den regulerer, har forrang for konventioner, der er indgaaet mellem medlemsstaterne foer dens ikrafttraeden .

23 Foelgelig maa det af den nationale ret forelagte spoergsmaal besvares med, at artikel 7 i forordning nr . 1612/68 skal fortolkes saaledes, at denne bestemmelse ikke giver myndighederne i en medlemsstat adgang til at naegte at yde en arbejdstager, der har bopael og udoever loennet beskaeftigelse paa dens omraade, men som er statsborger i en anden medlemsstat, et stipendium med henblik paa at viderefoere sine studier i en tredje medlemsstat med den begrundelse, at arbejdstageren ikke er statsborger i bopaelsmedlemsstaten . En bilateral overenskomst, som bestemmer, at de omhandlede stipendier er forbeholdt statsborgere i de to medlemsstater, som er parter i overenskomsten, kan ikke hindre anvendelsen af reglen om ligebehandling af indenlandske arbejdstagere og arbejdstagere fra andre medlemsstater, som er bosat paa en af disse to medlemsstaters omraade .

Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, den italienske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Belgiens Conseil d' Etat ved kendelse af 16 . juli 1987, for ret :

Artikel 7 i forordning nr . 1612/68 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet skal fortolkes saaledes, at denne bestemmelse ikke giver myndighederne i en medlemsstat adgang til at naegte at yde en arbejdstager, der har bopael og udoever loennet beskaeftigelse paa dens omraade, men som er statsborger i en anden medlemsstat, et stipendium med henblik paa at viderefoere sine studier i en tredje medlemsstat med den begrundelse, at arbejdstageren ikke er statsborger i bopaelsmedlemsstaten . En bilateral overenskomst, som bestemmer, at de omhandlede stipendier er forbeholdt statsborgere i de to medlemsstater, som er parter i overenskomsten, kan ikke hindre anvendelsen af reglen om ligebehandling af indenlandske arbejdstagere og arbejdstagere fra andre medlemsstater, som er bosat paa en af disse to medlemsstaters omraade .