61987J0226

++++

1 . Konkurrence - offentlige virksomheder - Kommissionens befoejelser - udstedelse af direktiver og beslutninger, jfr . Traktatens artikel 189

( EOEF-Traktaten, art . 90, stk . 3, og 189 )

2 . Traktatbrudssag - manglende gennemfoerelse af en beslutning vedtaget af Kommissionen i henhold til Traktatens artikel 90, stk . 3 - beslutning der ikke er anfaegtet ved annullationssoegsmaal - sagsoegtes anbringender - anfaegtelse af beslutningens lovlighed - afvisning - begraensning - beslutningen en nullitet

( EOEF-Traktaten, art . 169, 170, 173 og 175 )

1 . Selv om den befoejelse, der er tildelt Kommissionen ifoelge Traktatens artikel 90, stk . 3, maa udoeves inden for bestemmelsens specielle anvendelsesomraade og paa de i overensstemmelse med bestemmelsens saerlige formaal fastlagte betingelser, er dette forhold ikke til hinder for, at de i denne traktatbestemmelse naevnte "direktiver" og "beslutninger" er omfattet af den almindelige kategori af direktiver og beslutninger, der er naevnt i Traktatens artikel 189 .

Foelgelig er en beslutning vedtaget med hjemmel i artikel 90, stk . 3, bindende i alle enkeltheder for den medlemsstat, den angiver at vaere rettet til, jfr . artikel 189, stk . 4 .

2 . I henhold til de i Traktaten indeholdte soegsmaals - og klageregler sondres der mellem soegsmaal i henhold til artiklerne 169 og 170, der har til formaal at faa fastslaaet, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser, og soegsmaal i henhold til artiklerne 173 og 175, der har til formaal at kontrollere lovligheden af faellesskabsinstitutionernes handlinger eller undladelser . Disse retsmidler forfoelger to forskellige maal og er undergivet forskellige betingelser . En medlemsstat kan saaledes ikke - medmindre Traktaten udtrykkeligt giver hjemmel hertil - under en traktatbrudssag, der er anlagt paa grund af manglende gennemfoerelse af en beslutning, som er rettet til staten, goere gaeldende, at beslutningen er ulovlig .

Et saadant anbringende kan kun laegges til grund, hvis den anfaegtede beslutning er behaeftet med saa grove og aabenbare mangler, at den maa betragtes som en nullitet .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 20 . juli 1987, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-Traktaten ved ikke inden for den fastsatte frist at have truffet de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme Kommissionens beslutning 85/276 af 24 . april 1985 om forsikring i Graekenland af offentlig ejendom og af kreditter ydet af statsejede graeske banker ( EFT L 152, s . 25 ).

2 Artikel 13 i den graeske lov nr . 1256/82 foreskriver dels, at al offentlig ejendom, herunder ogsaa graeske offentlige virksomheders, udelukkende skal forsikres i graeske forsikringsselskaber inden for den offentlige sektor, dels, at personalet i statsejede graeske banker skal henstille til deres kunder at tegne forsikring i et forsikringsselskab, der er underlagt og kontrolleret af disse banker .

3 Ved beslutning af 24 . april 1985, udstedt med hjemmel i Traktatens artikel 90, stk . 3, fastslog Kommissionen, at disse lovbestemmelser er uforenelige med Traktatens artikel 90, stk . 1, sammenholdt med artiklerne 52, 53, 5, stk . 2, og 3, litra f ). Ifoelge beslutningen, der blev meddelt den graeske regering ved skrivelse af 30 . maj 1985, skulle regeringen i henhold til beslutningens artikel 2 inden to maaneder fra dens meddelelse underrette Kommissionen om de foranstaltninger, den havde truffet for at efterkomme beslutningen .

4 Da Kommissionen intet hoerte inden for den fastsatte frist, rettede den atter henvendelse til den graeske regering, som ved skrivelse af 29 . oktober 1985 meddelte, at artikel 13 i lov nr . 1256/82 ville blive aendret inden for den naermeste fremtid .

5 Da denne lovaendring ikke blev gennemfoert, indledte Kommissionen den 8 . april 1986 den i Traktatens artikel 169 hjemlede procedure og opfordrede Den Hellenske Republik til at fremsaette sine bemaerkninger .

6 Herefter fulgte en brevveksling, hvorunder de graeske myndigheder blot meddelte, at der snarest ville blive fremsat et lovforslag i Parlamentet med henblik paa at tilpasse den eksisterende lovgivning til Kommissionens beslutning af 24 . april 1985 .

7 Den 17 . februar 1987 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse, som forblev ubesvaret, hvorefter den anlagde denne sag mod den graeske regering .

8 For saa vidt angaar en naermere fremstilling af den nationale lovgivning, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter, henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

9 Til stoette for sin paastand har Kommissionen anfoert, at Den Hellenske Republik er forpligtet til at efterkomme Kommissionens beslutning af 24 . april 1985 og ikke, nu under traktatbrudssagen, kan paaberaabe sig beslutningens ulovlighed .

10 Den graeske regering har som sagsoegt anfoert, at Kommissionens beslutning i virkeligheden maa betragtes som en simpel udtalelse . Den omstaendighed at regeringen ikke har anfaegtet beslutningen i henhold til Traktatens artikel 173, kan ikke betragtes som en anerkendelse af, at beslutningen er bindende og begrundet . Regeringen kan derfor med foeje anfaegte lovligheden af den saakaldte beslutning under traktatbrudssagen . Den har endvidere gjort gaeldende, at artikel 13 i den graeske lov nr . 1256/82 ikke, som anfoert i beslutningen, er i strid med Traktaten .

11 Det bemaerkes, at EOEF-Traktatens artikel 90, stk . 3, lyder saaledes : "Kommissionen paaser, at bestemmelserne i denne artikel bringes i anvendelse, og meddeler, saafremt det er paakraevet, Medlemsstaterne passende direktiver eller beslutninger ." Det fremgaar af Domstolens dom af 6 . juli 1982 ( Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, forenede sager 188-190/80, Sml . s . 2545 ), at selv om den befoejelse, som saaledes er tildelt Kommissionen, maa udoeves inden for bestemmelsens specielle anvendelsesomraade og paa de i overensstemmelse med bestemmelsens saerlige formaal fastlagte betingelser, er dette forhold ikke til hinder for, at de i denne traktatbestemmelse naevnte "direktiver" og "beslutninger" er omfattet af den almindelige kategori af direktiver og beslutninger, der er naevnt i Traktatens artikel 189 .

12 Naar henses hertil, var Kommissionens beslutning af 24 . april 1985 i henhold til Traktatens artikel 189, stk . 4, "bindende i alle enkeltheder" for Den Hellenske Republik, som den angav at vaere rettet til . Den Hellenske Republik var derfor forpligtet til at overholde bestemmelserne, indtil Domstolen eventuelt paa dens begaering havde udsat gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning eller annulleret den . Det staar fast, at den graeske regering i den foreliggende sag ikke over for Domstolen har fremsat begaeringer om saadanne forholdsregler, der foelgelig heller ikke er blevet truffet .

13 Den Hellenske Republik kan ikke over for det paastaaede traktatbrud paaberaabe sig, at beslutningen af 24 . april 1985 var ulovlig .

14 I henhold til de i Traktaten indeholdte soegsmaals - og klageregler sondres der nemlig mellem soegsmaal i henhold til artiklerne 169 og 170, der har til formaal at faa fastslaaet, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser, og soegsmaal i henhold til artiklerne 173 og 175, der har til formaal at kontrollere lovligheden af faellesskabsinstitutionernes handlinger eller undladelser . Disse retsmidler forfoelger to forskellige maal og er undergivet forskellige betingelser . En medlemsstat kan saaledes ikke - medmindre Traktaten udtrykkeligt giver hjemmel hertil - under en traktatbrudssag, der er anlagt paa grund af manglende gennemfoerelse af en beslutning, som er rettet til staten, goere gaeldende, at beslutningen er ulovlig .

15 Heroverfor har Den Hellenske Republik under den mundtlige forhandling anfoert, at Domstolen i den foreliggende sag af hensyn til et fundamentalt princip i Faellesskabets retsorden ikke desto mindre, rent undtagelsesvis, boer udoeve sin proevelsesret over for beslutningen af 24 . april 1985 . Kommissionen har nemlig ved udstedelsen af beslutningen tilsidesat det grundlaeggende princip om kompetencefordeling mellem Faellesskabet og medlemsstaterne, hvorfor beslutningen er helt uden hjemmel i faellesskabsretten .

16 Det bemaerkes, at dette anbringende kun kan laegges til grund, hvis den anfaegtede retsakt er behaeftet med saa grove og aabenbare mangler, at den maa betragtes som en nullitet ( dom af 26 . februar 1987, Consorzio Cooperative d' Abruzzo, 15/85, Sml . s . 1005 ). Den Hellenske Republiks argumenter indeholder imidlertid ikke tilstraekkelig praecise oplysninger til at fastslaa, at Kommissionens beslutning maa anses for en nullitet . Den Hellenske Republik maa imidlertid selv have ment, at beslutningen af 24 . april 1985 ikke kan anses for en nullitet, idet den under hele den administrative procedure gav udtryk for sin hensigt til at efterkomme beslutningen .

17 Herefter maa det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter Traktaten, uden at der findes anledning til at tage stilling til lovligheden af den anfaegtede beslutning .

Sagens omkostninger

18 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Da Den Hellenske Republik har tabt sagen, doemmes den til at betale omkostningerne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-Traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de noedvendige foranstaltninger til gennemfoerelse af Kommissionens beslutning 85/276 af 24 . april 1985 om forsikring i Graekenland af offentlig ejendom og af kreditter ydet af statsejede graeske banker ( EFT L 152, s . 25 ).

2 ) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger .