61987J0142

++++

1 . Statsstoette - stoetteprojekter - manglende underretning - ivaerksaettelse foer Kommissionens endelige beslutning - Kommissionens paabudsbefoejelse - naegtelse af at efterkomme paabudet - foelger

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2 og 3 )

2 . Statsstoette - begreb - oekonomisk bistand fra en medlemsstat til en virksomhed - bedoemmelseskriterier - virksomhedens stilling i forhold til kapitalmarkedet

( EOEF-Traktaten, art . 92 )

3 . Statsstoette - begreb - eksportstoette

( EOEF-Traktaten, art . 92-94, art . 112 )

4 . Statsstoette - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - eksportstoette

( EOEF-Traktaten, art . 92 )

5 . Statsstoette - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - bedoemmelseskriterier

( EOEF-Traktaten, art . 92 )

6 . Faellesskabsret - principper - ret til kontradiktion - anvendelse paa administrative procedurer ivaerksat af Kommissionen - undersoegelse af stoetteprojekter - raekkevidde

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2 )

7 . Statsstoette - forbud - undtagelser - stoetteordninger, der kan betragtes som forenelige med faellesmarkedet - Kommissionens skoen - vurdering i faellesskabssammenhaeng

( EOEF-Traktaten, art . 92, stk . 3 )

8 . Statsstoette - tilbagesoegning af en ulovlig stoette - kraenkelse af proportionalitetsprincippet - foreligger ikke - anvendelse af national ret - betingelser og graenser

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2, foerste afsnit )

1 . Naar Kommissionen konstaterer, at en statsstoette er blevet indfoert eller aendret, uden at den har modtaget underretning herom, som foreskrevet i Traktatens artikel 93, stk . 3, kan den efter at have givet vedkommende medlemsstat lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger hertil ved en midlertidig beslutning, indtil resultatet af undersoegelsen af stoetteforanstaltningen foreligger, paalaegge medlemsstaten straks at suspendere udbetalingen af stoetten og inden en vis frist at give Kommissionen adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet . Kommissionen raader over den samme befoejelse i forhold til medlemsstaterne i tilfaelde af, at der er givet underretning om en stoetteforanstaltning, men vedkommende medlemsstat uden at afvente udfaldet af den i Traktatens artikel 93, stk . 2 og 3, fastlagte procedure gennemfoerer stoetteforanstaltningen i strid med forbuddet i artiklens stk . 3 .

Naar vedkommende medlemsstat fuldt ud efterkommer Kommissionens paalaeg om at meddele de oenskede oplysninger, er Kommissionen forpligtet til at undersoege, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet og derved foelge den i Traktatens artikel 93, stk . 2 og 3, fastlagte procedure . Undlader medlemsstaten derimod trods Kommissionens paalaeg at give disse oplysninger, er Kommissionen befoejet til at afslutte proceduren og vedtage den beslutning, hvori det konstateres, at stoetteforanstaltningen paa grundlag af de oplysninger, den raader over, er forenelig eller uforenelig med faellesmarkedet . Denne beslutning kan eventuelt indeholde bestemmelser om, at et allerede udbetalt stoettebeloeb skal tilbagesoeges .

Undlader medlemsstaten trods Kommissionens paalaeg at suspendere udbetalingen af stoetten, har Kommissionen adgang til, samtidig med at den fortsaetter undersoegelsen af stoetteforanstaltningens indhold, at anlaegge sag direkte ved Domstolen med henblik paa at faa dom for den overtraedelse af Traktaten, der hermed maa antages at foreligge . Denne soegsmaalsadgang bestaar i kraft af sagens uopsaettelighed, idet der er blevet udstedt et paabud, efter at vedkommende medlemsstat er blevet opfordret til at fremsaette sine bemaerkninger og dermed efter afslutningen af en kontradiktorisk administrativ procedure, som det er tilfaeldet med soegsmaalsadgangen i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 2, andet afsnit . Denne er blot en variant af traktatbrudssoegsmaalet, der paa saerlig maade er tilpasset de saerlige problemer, statsstoette rejser for konkurrencen i faellesmarkedet .

2 . Med henblik paa afgoerelsen af, om oekonomisk bistand fra en medlemsstat til en virksomhed har karakter af statsstoette, er det relevante kriterium, hvorvidt virksomheden havde muligheder for at rejse de omhandlede beloeb paa kapitalmarkedet .

3 . Saafremt statslige stoetteordninger paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne, er de omfattet af Trakatens artikler 92-94, selv om stoetten kan betegnes som eksportstoette, jfr . Traktatens artikel 112 vedroerende harmoniseringen af nationale eksportstoetteordninger inden for rammerne af den faelles handelspolitik .

4 . I betragtning af den indbyrdes afhaengighed mellem EF-virksomhedernes markeder er det ikke udelukket, at en statsstoette til en virksomhed, der eksporterer naesten hele sin produktion til lande uden for Faellesskabet, kan fordreje konkurrencen inden for Faellesskabet . Den omstaendighed, at en del af den paagaeldende virksomheds produktion eksporteres til tredjelande, er blot et blandt flere forhold, der herved skal indgaa i bedoemmelsen .

5 . Den omstaendighed, at en statsstoette er forholdsvis lille, eller at den stoettemodtagende virksomhed er af forholdsvis beskeden stoerrelse, udelukker ikke paa forhaand, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan vaere paavirket .

6 . Retten til kontradiktion under en hvilken som helst procedure, der indledes over for nogen, og som kan foere til en retsakt, der indeholder et klagepunkt imod denne, udgoer et grundlaeggende faellesskabsretligt princip, der skal overholdes, selv hvor der ikke foreligger regler for den paagaeldende procedure . Anvendt paa Kommissionens undersoegelse af stoetteprojekter kraever princippet, at den beroerte medlemsstat saettes i stand til i tide at kommentere indsigelser, som er fremsat af beroerte tredjemaend i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 2, og som Kommissionen agter at laegge til grund for beslutningen . I det omfang medlemsstaten ikke har vaeret i stand til at kommentere saadanne oplysninger, kan Kommissionen ikke laegge dem til grund for sin beslutning imod denne stat uden at tilsidesaette retten til kontradiktion . En tilsidesaettelse af kontradiktionsprincippet kan dog kun medfoere, at retsakten annulleres, hvis det maa antages, at proceduren ville have foert til et andet resultat, saafremt den paagaeldende mangel ikke havde foreligget .

7 . Ved anvendelsen af Traktatens artikel 92, stk . 3, har Kommissionen et vidt skoen, hvis udoevelse indebaerer oekonomiske og sociale vurderinger, der maa foretages i faellesskabssammenhaeng .

8 . Tilbagesoegning af en ulovlig stoette, der principielt ikke kan betragtes som en uforholdsmaessig foranstaltning i forhold til formaalene i Traktatens bestemmelser om statsstoette, skal gennemfoeres i henhold til de relevante bestemmelser om fremgangsmaaden i national lovgivning, hvorved det dog er en betingelse, at disse anvendes paa en saadan maade, at den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning ikke goeres praktisk umulig .

1 Ved staevning, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 8 . maj 1987, har Kongeriget Belgien i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, anlagt sag med paastand om annullation af beslutning 87/507/EOEF af 4 . februar 1987, hvorved Kommissionen fastslog, at de forskellige former for oekonomisk stoette, som den belgiske stat havde ydet virksomheden S . A . des Usines à tubes de la Meuse-Tubemeuse ( herefter benaevnt "Tubemeuse "), var en ulovlig stoette, idet proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 3, ikke var overholdt, og stoetten var uforenelig med faellesmarkedet i betydningen i EOEF-Traktatens artikel 92 og foelgelig skulle kraeves tilbagebetalt .

2 Det anfoeres i den anfaegtede beslutning, at virksomheden Tubemeuse, der blev grundlagt i 1911 i Liège-omraadet, har specialiseret sig i fremstilling af soemloese staalroer til olieindustrien . Tubemeuse blev allerede ramt af vanskeligheder i 70' erne og stod omkring 1979 i en kritisk situation, der resulterede i, at flere private aktionaerer udtraadte og blev erstattet af den belgiske stat for 72% af selskabskapitalen .

3 De nye aktionaerer i Tubemeuse besluttede at foretage en industriel rekonstruktion af virksomheden og at forny dens produktionsapparat, og Kommissionen gav i 1982 tilladelse til en stoettepakke fra den belgiske stat med henblik paa gennemfoerelsen af en investeringsplan, der skulle sikre virksomhedens fremtid paa basis af to mellem - og langfristede kontrakter med Sovjetunionen .

4 De forventede resultater af bestraebelserne paa at modernisere Tubemeuse blev ikke naaet, og som forholdene udviklede sig, udtraadte de private aktionaerer endeligt, og den belgiske stat erhvervede saa godt som samtlige aktier i Tubemeuse .

5 Kommissionen anfoerer i den anfaegtede beslutning, at den belgiske regering i henhold til artikel 93, stk . 3, den 19 . juli 1984 underrettede Kommissionen om, at den til fordel for Tubemeuse paataenkte en kapitaludvidelse og tegning af betingede, udbyttegivende konvertobligationer . Den belgiske regering gennemfoerte denne finansielle stoette, der var anmeldt i projektfasen, inden proceduren efter artikel 93, stk . 2, som Kommissionen i mellemtiden havde indledt, var blevet afsluttet . Ved skrivelse af 29 . juli 1985 bekraeftede den belgiske regering i oevrigt, at Tubemeuse tidligere havde faaet udbetalt anden offentlig stoette, hvorom der ikke var givet anmeldelse til Kommissionen . Disse foranstaltninger beloeber sig i alt 9,085 mia . BFR .

6 Ved skrivelse af 6 . juni 1986 underrettede den belgiske regering endvidere Kommissionen om en plan - stadig til fordel for Tubemeuse - hvorefter garanterede laan paa 3,010 mia . BFR skulle konverteres til kapital, og denne disposition blev endelig gennemfoert for et beloeb af 2,510 mia . BFR, selv om Kommissionen vedroerende denne plan havde indledt en procedure i henhold til artikel 93, stk . 2 .

7 Disse foranstaltninger udgoer i alt 12 mia . BFR .

8 Kommissionen fastslaar i den anfaegtede beslutning, at stoetten er ulovlig, idet proceduren i henhold til artikel 93, stk . 3, ikke er overholdt . Stoetten er endvidere materielt uforenelig med faellesmarkedet efter artikel 92, stk . 1, og er ikke omfattet af nogen af undtagelserne i artikel 92, stk . 3 . Med denne dobbelte begrundelse har Kommissionen paalagt den belgiske stat at kraeve stoetten tilbagebetalt og har givet den en frist paa to maaneder til at underrette Kommissionen om de trufne foranstaltninger .

9 Den belgiske regering har i staevningen anfoert foelgende anbringender :

a ) det bestrides, at den omtvistede oekonomiske bistand har karakter af stoette;

b ) saafremt der er tale om en stoette, er denne en eksportstoette og dermed omfattet af EOEF-Traktatens artikel 112, men ikke af Traktatens artikler 92-94;

c ) det bestrides, at samhandelen mellem medlemsstaterne er blevet paavirket i den i artikel 92, stk . 1, anvendte betydning;

d ) i forbindelse med undersoegelsen af stoetten i henhold til den kontradiktoriske procedure efter artikel 93, stk . 2, er den belgiske regerings ret til kontradiktion blevet tilsidesat;

e ) den anfaegtede beslutning er genstandsloes, eftersom Tubemeuse var genstand for tvangsakkordforhandlinger, da beslutningen blev vedtaget;

f ) den omhandlede oekonomiske bistand havde hjemmel i artikel 92, stk . 3, litra a ) og c );

g ) det var umuligt at kraeve stoetten tilbagebetalt, fordi der var indledt tvangsakkordforhandlinger for Tubemeuse .

10 Kommissionen har nedlagt paastand om, at de anbringender i staevningen, hvorefter den anfaegtede oekonomiske stoette har hjemmel i Traktatens artikel 92, stk . 3, litra a ) og c ), afvises fra realitetsbehandling .

11 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Vedroerende formalitetsindsigelsen

12 Formalitetsindsigelsen i sagen blev oprindeligt fremsat som en afvisningspaastand vedroerende soegsmaalet som helhed; i duplikken og under retsmoedet ved Domstolen har Kommissionen imidlertid begraenset indsigelsen, saaledes at den alene vedroerer modargumenterne i staevningen mod det i den anfaegtede retsakt anfoerte med hensyn til, at den omtvistede stoette ikke kan anses for forenelig med faellesmarkedet i henhold til bestemmelserne i artikel 92, stk . 3, litra a ) og c ).

13 Kommissionen goer gaeldende, at der her blot er tale om en sekundaer og ikke noedvendig begrundelse i den anfaegtede beslutning, og at den afgoerende og tilstraekkelige begrundelse er, at stoetten var ulovlig, da den i strid med forbuddet i artikel 93, stk . 3, var blevet gennemfoert foer afslutningen af den procedure, der var indledt i henhold til samme bestemmelse . Selv om stoetten materielt maatte vaere forenelig med faellesmarkedet i henhold til artikel 92, stk . 3, litra a ) og c ), kunne dette ikke aendre ved stoettens retsstridige karakter som foelge af tilsidesaettelsen af artikel 93, stk . 3 .

14 Det bemaerkes, at for saa vidt angaar retsvirkningerne af, at denne bestemmelse tilsidesaettes, har Domstolen i dom af 14 . februar 1990, Frankrig mod Kommissionen ( C-301/87, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser ) anfoert foelgende .

15 Naar Kommissionen konstaterer, at en stoette er blevet indfoert eller aendret, uden at den har modtaget underretning herom, kan den, efter at have givet vedkommende medlemsstat lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger hertil, ved en midlertidig beslutning, indtil resultatet af undersoegelsen af stoetteforanstaltningen foreligger, paalaegge medlemsstaten straks at suspendere udbetalingen af stoetten og inden en vis frist at give Kommissionen adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet .

16 Kommissionen raader over den samme befoejelse i forhold til medlemsstaterne i tilfaelde af, at der er givet Kommissionen underretning om en stoetteforanstaltning, men vedkommende medlemsstat uden at afvente udfaldet af den i artikel 93, stk . 2 og 3, fastlagte procedure gennemfoerer stoetteforanstaltningen i strid med forbuddet i artiklens stk . 3 .

17 Naar vedkommende medlemsstat fuldt ud efterkommer Kommissionens paalaeg, er Kommissionen forpligtet til at undersoege, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet og derved foelge den i artikel 93, stk . 2 og 3, fastlagte procedure .

18 Undlader medlemsstaten trods Kommissionens paalaeg at give de oenskede oplysninger, er Kommissionen befoejet til at afslutte proceduren og vedtage den beslutning, hvori det konstateres, at stoetteforanstaltningen paa grundlag af de oplysninger, den raader over, er forenelig eller uforenelig med faellesmarkedet . Denne beslutning kan eventuelt indeholde bestemmelser om, at et allerede udbetalt stoettebeloeb skal tilbagesoeges .

19 Undlader medlemsstaten at suspendere udbetalingen af stoetten, skal Kommissionen have adgang til direkte at anlaegge sag ved Domstolen med henblik paa at faa dom for den overtraedelse af Traktaten, der hermed maa antages at foreligge, samtidig med at den fortsaetter undersoegelsen af stoetteforanstaltningens indhold . Denne soegsmaalsadgang skyldes sagens uopsaettelighed, idet der er blevet udstedt et paabud, efter at vedkommende medlemsstat er blevet opfordret til at fremsaette sine bemaerkninger og dermed efter afslutningen af en kontradiktorisk administrativ procedure, som det er tilfaeldet med soegsmaalsadgangen i henhold til artikel 93, stk . 2, andet afsnit . Denne soegsmaalsadgang er blot en variant af traktatbrudssoegsmaalet og er paa saerlig maade tilpasset de saerlige problemer, statsstoette rejser for konkurrencen i faellesmarkedet .

20 Som det foelger af det anfoerte, kan Kommissionen ikke med foeje goere gaeldende, at den omstaendighed, at stoetten gennemfoertes, foer proceduren i artikel 93, stk . 3, var afsluttet, goer stoetten ulovlig, og at undersoegelsen af stoettens forenelighed med artikel 92, stk . 3, dermed er overfloediggjort .

21 Indsigelsen om afvisning af anbringenderne i staevningen om anvendelsen af artikel 92, stk . 3, maa foelgelig forkastes, og der skal foelgelig tages stilling til samtlige anbringender i sagen .

Spoergsmaalet, om den omtvistede oekonomiske bistand har karakter af stoette

22 Det anfoeres i den anfaegtede beslutning, at virksomhedens finansielle situation var usikker, at den sektor, inden for hvilken den udoevede sin virksomhed, i vid udstraekning var praeget af strukturbetinget overskudskapacitet, og at situationen paa oliemarkedet foerte til en begraensning i boringsaktiviteterne og til en faldende efterspoergsel efter soemloese roer . Under disse omstaendigheder havde ingen privat investor indskudt kapital . Den belgiske stats foranstaltninger er foelgelig en statsstoette, der skal bedoemmes paa grundlag af artikel 92 .

23 Den belgiske stat har som sit foerste anbringende gjort gaeldende, at artikel 92, stk . 1, er anvendt med urette, idet den anfaegtede oekonomiske bistand ikke er en stoette i denne bestemmelses forstand, men et normalt indskud fra en aktionaer i selskabet .

24 Den belgiske regering har til stoette for dette anbringende anfoert, at dens foranstaltninger til fordel for Tubemeuse ikke udgoer stoette i egentlig forstand, men den naturlige fortsaettelse af det omfattende program for restrukturering og fornyelse af virksomheden og afslutningen paa den investering, som Kommissionen selv gav tilladelse til i 1982 . Investeringsprojektet blev dengang anmeldt til Kommissionen, selv om den belgiske regering ikke havde nogen forpligtelse hertil, da der ikke var tale om en statsstoette . Den anfaegtede bistand fra staten til Tubemeuse var saaledes den normale reaktion hos enhver investor, naar dennes oprindelige investering er i fare .

25 Det bemaerkes, at efter Domstolens faste praksis kan offentlige myndigheders erhvervelse af kapital i virksomheder, uanset under hvilken form, have karakter af statsstoette, naar betingelserne i Traktatens artikel 92 er opfyldt ( jfr . domme af 14 . november 1984, Intermills, 323/82, Sml . s . 3809, og af 13 . marts 1985, Leeuwarder Papierwarenfabriek, 296/82 og 318/82, Sml . s . 809 ).

26 Det kriterium, der skal anvendes for at afgoere, om saadanne foranstaltninger har karakter af statsstoette, og som er naevnt i Kommissionens beslutning og i oevrigt ikke bestrides af den belgiske regering, vedroerer virksomhedens muligheder for at rejse de paagaeldende beloeb paa kapitalmarkedet .

27 Det fremgaar her af den anfaegtede beslutning, sammenholdt med oplysningerne i sagen, at Tubemeuse dels havde et teknisk foraeldet produktionsapparat, der havde noedvendiggjort det omfattende fornyelsesprogram fra 1982, der gennemfoertes ved hjaelp af stoette fra de offentlige myndigheder, paa davaerende tidspunkt med Kommissionens tilladelse, dels siden 1979 havde haft oekonomiske vanskeligheder af strukturel art; produktionsomkostningerne var for hoeje, en raekke regnskabsaar med underskud havde resulteret i vedvarende driftstab, likviditeten var stram, og en betydelig gaeldsaetning havde medfoert, at naesten alle de private aktionaerer var gaaet ud af virksomheden .

28 Det er endvidere ubestridt, at sektoren soemloese roer, der hovedsagelig finder anvendelse ved olieudvinding, befandt sig i en krisesituation paa grund af en markant overskudskapacitet i producentlandene og nyoprettet kapacitet i udviklings - og statshandelslandene . Endvidere havde De Forenede Staters importbegraensninger for staalroer og prisfaldet paa olie paa verdensmarkedet, der havde begraenset boringsaktiviteterne, resulteret i, at efterspoergslen efter saadanne roer var faldet, at roerpriserne foelgelig var faldet vaesentligt, og at verdensproduktionen af roer var mindsket . Dette var baggrunden for andre medlemsstaters bestraebelser paa at begraense deres produktionskapacitet inden for denne sektor .

29 Der foreligger under disse omstaendigheder intet, der kan betragtes som fejlagtigt i den vurdering, Kommissionen naaede frem til, nemlig at udsigterne til, at Tubemeuse kunne blive rentabel, ikke kunne tilskynde en privat investor, der arbejder under normale markedsoekonomiske forhold, til at foretage de omhandlede finansielle dispositioner, at det var meget usandsynligt, at virksomheden kunne rejse de beloeb, der var noedvendige for at overleve, paa kapitalmarkedet, og at den belgiske regerings anfaegtede foranstaltninger til fordel for Tubemeuse foelgelig havde karakter af statsstoette .

30 Det foerste anbringende maa herefter forkastes .

Traktatens artikel 92, stk . 1

31 Belgien har gjort gaeldende, at selv om foranstaltningerne maatte blive karakteriseret som stoette, er det eksportstoette, idet Tubemeuse udfoerte 90% af sin produktion til tredjelande . Foranstaltningerne omfattes saaledes af artikel 112, hvilket udelukker anvendelsen af artiklerne 92-94 .

32 Om dette punkt bemaerkes, at uanset om den i sagen omhandlede stoette kan betragtes som eksportstoette, er artikel 112, der vedroerer harmoniseringen af nationale eksportstoetteordninger inden for rammerne af den faelles handelspolitik, ikke til hinder for at anvende artiklerne 92-94 . Det er nemlig ikke udelukket, at en eksportstoette paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne .

33 Ifoelge den belgiske regering kan den omhandlede oekonomiske bistand ikke paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordreje konkurrencen inden for Faellesmarkedet, da 90% af Tubemeuses produktion eksporteres til lande uden for EF, selv om det laegges til grund, at virksomhedens produktion af soemloese roer, som det anfoeres i den anfaegtede beslutning, udgoer 17% af produktionen i EF .

34 Virksomheden blev omstruktureret med henblik paa foerst og fremmest at saelge til det sovjetiske marked; den herved oprettede nye produktionskapacitet kunne derfor ikke foere til overskud paa faellesmarkedet, og samhandelen inden for Faellesskabet kunne ikke blive paavirket som foelge af den belgiske stats anfaegtede foranstaltninger . Paa dette punkt er den anfaegtede beslutning saaledes ikke fyldestgoerende begrundet .

35 Det skal hertil blot bemaerkes, at det i betragtning af den indbyrdes afhaengighed mellem EF-virksomhedernes markeder ikke er udelukket, at en stoette kan fordreje konkurrencen inden for Faellesskabet, selv om den stoettemodtagende virksomhed eksporterer naesten hele sin produktion til lande uden for Faellesskabet . Den omstaendighed, at en del af virksomhedens produktion eksporteres til tredjelande, er nemlig blot en omstaendighed blandt flere, der skal indgaa i bedoemmelsen af dette spoergsmaal .

36 Kommissionen har i den anfaegtede beslutning naermere anfoert, at EF-virksomhedernes produktion af soemloese roer i hoej grad var eksportorienteret, selv om der fortsat var afsaetningsmuligheder inden for EF .

37 Kommissionen har videre anfoert, at verdensmarkedet for soemloese roer var ramt af en krise, der var praeget af tilbagegang og skaerpet konkurrence og af betydelig overkapacitet i producentlandene med deraf foelgende ustabile priser, og som var skaerpet som foelge af importrestriktionerne i USA og den nye kapacitet i udviklings - og statshandelslandene . Enhver stoette til en virksomhed inden for denne sektor kunne saaledes forbedre dens placering i konkurrencen i forhold til andre .

38 Det fremgaar af den anfaegtede beslutning, at Tubemeuse - hvis produktion af soemloese roer udgjorde en vaesentlig del af produktionen i EF, og hvis eksport svarede til ca . 90% af virksomhedens omsaetning - under de saaledes beskrevne omstaendigheder som sit erklaerede nye maal ville frigoere sig fra det sovjetiske marked, der ikke skoennedes tilstraekkeligt indtaegtsgivende, og ved hjaelp af den modtagne stoette gaa ind paa andre markeder . Det kunne saaledes rimeligt sikkert forudses, at Tubemeuse ville udbygge sin virksomhed paa markedet inden for EF .

39 Kommissionen anfoerte i denne forbindelse under retsmoedet ved Domstolen, og blev ikke modsagt af den belgiske regering, at Tubemeuses udfoersler til Sovjetunionen i foerste halvaar af 1988 var faldet til 33,3% af virksomhedens samlede produktion, mens dets udfoersler til lande inden for EF udgjorde 31,8% af den samlede produktion .

40 Paa baggrund af disse omstaendigheder er Kommissionens bedoemmelse i den anfaegtede beslutning - nemlig at stoetten til Tubemeuse kunne paavirke konkurrencevilkaarene for EF-virksomhederne i den paagaeldende sektor og foelgelig paavirke samhandelen og fordreje konkurrencen i den i artikel 92, stk . 1, anvendte betydning - fyldestgoerende begrundet og ses ikke at hvile paa en vildfarelse .

41 Vedroerende Belgiens anbringende om, at Tubemeuse ikke har 17% af EF-produktionen af soemloese roer, men en meget mindre andel, bemaerkes, at selv hvis dette anbringende er rigtigt, rokker det ikke ved den foer omtalte bedoemmelse vedroerende den anfaegtede stoettes paavirkning af konkurrencevilkaarene for EF-virksomhederne i denne sektor .

42 Belgien har endvidere anfoert, at man i mangel af kriterier for bedoemmelsen af, hvornaar der i tilfaelde af statsstoette foreligger en paavirkning af samhandelen, kan anvende reglen om en markedsandel paa 5%, som Kommissionen normalt anvender paa konkurrenceomraadet .

43 Dette anbringende kan ikke laegges til grund . Ifoelge domme af 17 . september 1980, Philip Morris ( 730/79, Sml . s . 2671 ), og af 11 . november 1987, Frankrig mod Kommissionen ( 259/85, Sml . s . 4393 ), udelukker den omstaendighed, at en stoette er forholdsvis ubetydelig, eller den stoettemodtagende virksomhed er af beskeden stoerrelse, ikke paa forhaand, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan vaere paavirket .

44 Det fremgaar i det hele af det anfoerte, at dette anbringende er uden grundlag og derfor maa forkastes .

Anbringendet om tilsidesaettelse af kontradiktionsprincippet

45 Belgien har anfoert, at Kommissionen i den anfaegtede beslutning henviser til de bemaerkninger, der blev fremsat af "tre andre medlemsstater og fire brancheforeninger af staalroersproducenter", men den har ikke fremlagt de paagaeldende skrivelser eller givet sagsoegeren lejlighed til at kommentere disse bemaerkninger . Det er foelgelig uvist, hvorvidt disse bemaerkninger har kunnet paavirke Kommissionens beslutning . Der foreligger foelgelig en kraenkelse af kontradiktionsprincippet og af princippet om "fair trial ".

46 Det skal i saa henseende fremhaeves, at - som Domstolen allerede har kendt for ret i fast praksis, navnlig i domme af 10 . juli 1986, Belgien mod Kommissionen ( 234/84, Sml . s . 2263 ), og af 11 . november 1987, jfr . ovenfor - retten til kontradiktion under en hvilken som helst procedure, der indledes over for nogen, og som kan foere til en retsakt, der indeholder et klagepunkt imod denne, udgoer et grundlaeggende faellesskabsretligt princip, der skal overholdes, selv hvor der ikke foreligger regler for den paagaeldende procedure .

47 I de naevnte domme fastslog Domstolen, at dette princip kraever, at den beroerte medlemsstat saettes i stand til i tide at kommentere indsigelser, som er fremsat af tredjemaend i henhold til artikel 93, stk . 2, og som Kommissionen agter at laegge til grund for beslutningen . Domstolen fastslog tillige, at i det omfang medlemsstaten ikke har vaeret i stand til at kommentere saadanne bemaerkninger, kan Kommissionen ikke laegge dem til grund for sin beslutning imod denne stat .

48 Betingelsen for, at en saadan tilsidesaettelse af kontradiktonsprincippet er annullationsgrund, er imidlertid, at en regelret gennemfoert procedure ville have medfoert et andet resultat . Det fremgaar herved, at de omhandlede bemaerkninger, som paa Domstolens anmodning er fremlagt i sagen, ikke indeholder nogen supplerende oplysninger i forhold til dem, som Kommissionen allerede laa inde med, og som den belgiske regering havde kendskab til . Den omstaendighed, at den belgiske regering ikke havde mulighed for at kommentere disse bemaerkninger, kunne derfor ikke paavirke resultatet af den administrative procedure . Dette anbringende maa derfor ogsaa afvises .

Anbringendet om, at Tubemeuse paa tidspunktet for vedtagelsen af den anfaegtede beslutning var genstand for forhandlinger om tvangsakkord

49 Belgien har subsidiaert anfoert, at selv om det laegges til grund, at stoetten til Tubemeuse var en efter artikel 92, stk . 1, forbudt stoette, var Kommissionens beslutning uden genstand, idet virksomheden, da beslutningen blev truffet, var genstand for en tvangsakkord, dvs . at den ikke laengere eksisterede i oekonomisk forstand . Der kunne foelgelig ikke laengere foreligge en paavirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne eller en fordrejning af konkurrencen .

50 Belgien har endvidere gjort gaeldende, at da den anfaegtede beslutning blev vedtaget, var den anfaegtede stoette ophoert som foelge af, at den stoettemodtagende virksomhed havde indgivet konkursbegaering, og den endelige ophaevelse af stoetten skete med afviklingen af virksomhedens aktiver . Dette er ikke taget i betragtning i den anfaegtede beslutning, der foelgelig hviler paa et mangelfuldt oplyst sagsgrundlag, og for saa vidt som stoetten kraeves tilbagebetalt i beslutningen, er denne uden genstand .

51 Det bemaerkes, at efter belgisk lovgivning kan retten, der foerer tilsyn med akkorden, give kreditorerne tilladelse til at fortsaette virksomhedens erhvervsmaessige dispositioner . Det er ubestridt under sagen, at Tubemeuse fortsat producerede, omend i begraenset omfang, under akkordforhandlingerne, at virksomheden ikke var ophoert med at eksistere, hverken i oekonomisk eller juridisk forstand, og at den til sidst var blevet overdraget til en anden virksomhed . Det kan derfor ikke haevdes, at den anfaegtede beslutning var uden genstand .

52 Dette anbringende kan herefter ikke tiltraedes .

Artikel 92, stk . 3

53 For saa vidt angaar anvendelsen af artikel 92, stk . 3, litra a ), henviser Kommissionen i den anfaegtede beslutning til en indgaaende analyse af den socio-oekonomiske situation i de belgiske regioner, som den havde foretaget ( beslutning 82/740/EOEF af 22 . juli 1982, EFT L 312, s . 18, som aendret ved beslutning 85/544/EOEF af 31 . juli 1985, EFT L 341, s . 19 ), og hvori den havde konstateret, at Liège-omraadet ikke har en usaedvanlig lav levestandard eller en alvorlig underbeskaeftigelse; den belgiske regering har ikke afvist resultaterne af denne analyse eller fremsat nye oplysninger, der kan tilbagevise dem .

54 Med hensyn til anvendelsen af artikel 92, stk . 3, litra c ), anfoerer Kommissionen i den anfaegtede beslutning, at den belgiske stats anfaegtede foranstaltninger til fordel for Tubemeuse ikke kunne fremme den oekonomiske udvikling inden for det naevnte omraade, da virksomheden ikke med stoetten kunne sikre sin levedygtighed .

55 Den belgiske regering har i denne forbindelse gjort gaeldende, at de socio-oekonomiske betingelser har aendret sig siden Kommissionens ovennaevnte undersoegelse, og at de omhandlede stoetteforanstaltninger burde vaere tilladt som omfattet af undtagelserne i artikel 92, stk . 3, litra a ) og c ), da de skulle fremme den oekonomiske udvikling i Liège-omraadet, der i de seneste aar har vaeret haardt ramt af fabrikslukninger og nedlaeggelse af arbejdspladser .

56 Sagsoegerens argumenter kan ikke tiltraedes . Det bemaerkes, at Kommissionen ved anvendelsen af artikel 92, stk . 3, raader over et vidt skoen, hvis anvendelse forudsaetter oekonomiske og sociale vurderinger, der skal foretages ud fra Faellesskabets interesser .

57 Under hensyn til den befoejelse, der saaledes tilkommer Kommissionen, maa den belgiske regerings annullationsanbringende afvises, for saa vidt som der hermed blot rettes en generel kritik mod de vurderinger, der indgaar i den anfaegtede beslutnings begrundelse, men ikke fremfoeres noget, der giver grundlag for at tilbagevise disse vurderinger .

Anbringendet om, at en oejeblikkelig gennemfoerelse af den anfaegtede beslutning er umulig

58 Den belgiske regering har anfoert, at det er umuligt at gennemfoere Kommissionens beslutning oejeblikkeligt, for saa vidt som den anfaegtede stoette i henhold til beslutningen skal tilbagebetales . Tilbagesoegning af stoette, der er ydet i strid med Traktaten, skal nemlig udelukkende ske i henhold til bestemmelserne herom i national lovgivning . I naervaerende sag er Tubemeuse under akkordforhandlingerne beskyttet mod ethvert krav fra den belgiske stat . Virksomhedens aktiver er afstaaet til dennes kreditorer, og staten har herefter ingen ret til at kraeve den paagaeldende stoette tilbagebetalt .

59 Belgien har anfoert, at Kommissionens beslutning ikke - lige saa lidt som en dom afsagt af Domstolen - i forhold til den belgiske stat kan stifte et privilegium, hvorefter den belgiske stat skulle kunne dispensere fra bestemmelserne paa omraadet til skade for kreditorerne i Tubemeuse . Belgien kan alene i forbindelse med akkordforhandlingerne anmelde sin fordring i virksomheden som simpel kreditor . For saa vidt som der i den anfaegtede beslutning gives paalaeg om oejeblikkelig tilbagesoegning af den paastaaede stoette, er beslutningen saaledes i strid med de almindelige principper, der er faelles for medlemsstaternes selskabs - og konkursret .

60 Det skal hertil bemaerkes, at den belgiske regerings argumentation bygger paa den antagelse, at stoetten i henhold til den anfaegtede beslutning skal soeges tilbagebetalt som en privilegeret fordring . Den anfaegtede beslutning foreskriver imidlertid alene, at stoetten skal tilbagebetales, men fastsaetter ikke den naermere fremgangsmaade herfor .

61 Domstolen skal herved henvise til princippet om, at tilbagesoegningen af en ulovligt udbetalt stoette skal ske i henhold til de relevante bestemmelser om fremgangsmaaden i national ret, hvorved det dog er en betingelse, at disse bestemmelser anvendes paa en saadan maade, at den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning ikke goeres praktisk umulig ( jfr . dom af 2 . februar 1989, Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland, 94/87, Sml . s . 175 ).

62 Under retsmoedet meddelte Kommissionen i oevrigt af samme grund, at den belgiske regering havde opfyldt sine forpligtelser med hensyn til tilbagesoegningen af stoetten i henhold til den anfaegtede beslutning, idet den belgiske regering, efter at Domstolens praesident ikke havde taget dens begaering om foreloebige forholdsregler til foelge, havde anmeldt sit krav som en simpel fordring i Tubemeuse og havde appelleret den dom, hvorved dette krav blev afvist .

63 Det bemaerkes endvidere, at eventuelle vanskeligheder vedroerende fremgangsmaaden eller af anden art, der vedroerer gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning, ikke paavirker dennes lovlighed .

64 Dette anbringende maa foelgelig afvises .

65 Den belgiske regering har endvidere anfoert, at forpligtelsen i den anfaegtede beslutning til at kraeve den paatalte stoette tilbagebetalt ikke staar i rimeligt forhold til formaalene i artiklerne 92 og 93, idet den belgiske stat ved at anmelde kravet i akkordboet vil paafoere andre kreditorer et alvorligt tab .

66 Det bemaerkes i denne forbindelse, at det fremgaar af Domstolens praksis ( jfr . f.eks . dom af 24 . februar 1987, Deufil mod Kommissionen, 310/85, Sml . s . 901 ), at tilbagesoegningen af en ulovlig stoette er den logiske foelge af, at stoetten er fundet ulovlig . Tilbagesoegning af en ulovligt udbetalt statsstoette for herved at genoprette den oprindelige situation kan derfor principielt ikke betragtes som en foranstaltning, der ikke staar i rimeligt forhold til formaalene i Traktatens bestemmelser om statsstoette .

67 Dette anbringende vil herefter vaere at afvise .

68 Da den belgiske regering ikke har faaet medhold i noget af de fremfoerte anbringender, vil Kommissionen herefter vaere at frifinde i det hele .

Sagens omkostninger

69 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Kongeriget Belgien har tabt sagen og boer derfor afholde sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger .