61987J0124

DOMSTOLENS DOM (FOERSTE AFDELING) AF 29. JUNI 1988. - GIOVANNA GRITZMANN-MARTIGNONI MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - OVERFOERSEL TIL FAELLESSKABERNE AF TIDLIGERE ERHVERVEDE PENSIONSRETTIGHEDER - FRIST. - SAG 124/87.

Samling af Afgørelser 1988 side 03491


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Tjenestemaend - pension - pensionsrettigheder erhvervet inden tiltraedelsen af tjenesten ved Faellesskaberne - overfoersel til EF-ordningen - indgivelse af anmodning herom - frist - uanvendelig over for midlertidigt ansatte

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VIII, art . 11, stk . 2; Ansaettelsesvilkaarene for De OEvrige Ansatte, art . 39, stk . 2 )

Sammendrag


Henset til den principielle forskel mellem en tjenestemands retsstilling efter vedtaegten og en midlertidigt ansats kontraktslige ansaettelsesforhold kan en til gennemfoerelse af artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten udstedt bestemmelse, hvorefter tjenestemaend inden for en given frist skal indgive anmodning om overfoersel til EF-ordningen af pensionsrettigheder, der er erhvervet inden tiltraedelsen af tjenesten ved Faellesskaberne, ikke, uden at der derved sker en kraenkelse af retssikkerhedsprincippet, finde anvendelse over for midlertidigt ansatte, uanset der ikke findes konkrete bestemmelser, der regulerer deres saerlige forhold .

Dommens præmisser


1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 9 . april 1987, har Giovanna Gritzmann-Martignoni, der er midlertidigt ansat ved Det Faelles Forskningscenter i Ispra, anlagt sag med paastand om annullation af beslutningen af 20 . maj 1986, hvorved Kommissionen afviste sagsoegerens anmodning om at faa overfoert den aktuarmaessige modvaerdi af de pensionsrettigheder, hun havde erhvervet efter den nationale ordning, til EF-ordningen .

2 Reglerne om overfoersel findes i artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til Vedtaegten for Tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber, som bestemmer, at en tjenestemand, der efter fratraeden af tjenesten hos en administration, en national eller international organisation eller en virksomhed, indtraeder i Faellesskabernes tjeneste, ved sin fastansaettelse kan foranledige betalt til Faellesskaberne enten den aktuarmaessige modvaerdi af de pensionsrettigheder, han tidligere har erhvervet, eller den fastsatte tilbagekoebsvaerdi af pensionsrettighederne .

3 I de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til ovennaevnte artikel, vedtaget i henhold til vedtaegtens artikel 110, var det i en foerste version, som traadte i kraft den 1 . juli 1969, bestemt, at anmodning om overfoersel skulle indgives inden for en frist paa seks maaneder regnet fra den dato, hvor meddelelsen om fastansaettelse som tjenestemand blev givet, idet der ellers indtraadte praeklusion . Efter at klausulen "idet der ellers indtraeder praeklusion" blev ophaevet den 4 . februar 1972, er det i den nuvaerende version af 16 . marts 1977 af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser fastsat, at anmodningen skal indgives skriftligt inden for en frist paa seks maaneder regnet enten fra den dato, hvor meddelelsen om fastansaettelse som tjenestemand gives, eller fra den dato, hvor overfoerslen er mulig .

4 I Personaleposten af 14 . juni 1978 meddelte Kommissionen de tjenestemaend, der var tilsluttet Istituto nazionale italiano della previdenza sociale (" INPS "), at de i henhold til en aftale mellem INPS og Det Europaeiske Faellesskab fremover kunne faa overfoert deres pensionsrettigheder til EF-ordningen . I meddelelsen anfoerte Kommissionen ogsaa, at i henhold til gaeldende bestemmelser skulle anmodninger indgives inden for en frist paa seks maaneder fra ovennaevnte dato . Ved skrivelse af 13 . juli 1978 fra lederen af afdelingen Administration og Personale i Ispra blev meddelelsen tilstillet de tjenestemaend og midlertidigt ansatte, der gjorde tjeneste ved Det Faelles Forskningscenter .

5 Den 6 . juni 1985 indgav sagsoegeren, der var blevet ansat som midlertidigt ansat i oktober 1976, en anmodning om overfoersel til EF-ordningen af de pensionsrettigheder, hun havde erhvervet efter den italienske ordning .

6 Ved skrivelse af 2 . august 1985 svarede lederen af afdelingen Administrative og OEkonomiske Rettigheder under Kommissionens Generaldirektorat Personale og Administration, at i henhold til de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten skulle hendes anmodning have vaeret Kommissionen i haende inden den 31 . december 1978, men at de tjenestemaend, der havde indgivet anmodning efter fristens udloeb, i henhold til en beslutning fra Kommissionen af 12 . december 1984 kunne blive omfattet af ovennaevnte artikel 11, men at der i saa fald ikke kunne tages hensyn til eventuelle forhoejelser af den kapitaliserede vaerdi, der var sket efter fastansaettelsestidspunktet, og at sagsoegeren snarest ville modtage et forslag til overfoersel, udarbejdet paa grundlag af ovennaevnte kommissionsbeslutning .

7 Ved skrivelse af 20 . maj 1986 meddelte direktoeren for generel administration under Kommissionen sagsoegeren, at skrivelsen af 2 . august 1985 var baseret paa en fejlagtig fortolkning af beslutningen af 12 . december 1984, og at sagsoegerens anmodning derfor ikke kunne imoedekommes, idet fristen var udloebet .

8 Til stoette for paastanden om annullation af Kommissionens beslutning af 20 . maj 1986 har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser, og herunder blandt andet anfoert, at fristen for indgivelse af anmodningen om overfoersel ikke er praeklusiv .

9 Kommissionen har bestridt de fremfoerte anbringender og nedlagt paastand om frifindelse .

10 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

11 Uanset om den frist, der er fastsat i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser, maatte vaere praeklusiv, skal det i det foelgende undersoeges, om den kan finde anvendelse paa midlertidigt ansatte .

12 Det bemaerkes i den forbindelse, at saavel artikel 11, stk . 2, i bilag VIII i vedtaegten som de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til naevnte artikel kun omfatter tjenestemaend og ikke indeholder nogen speciel regel med hensyn til midlertidigt ansatte .

13 Ifoelge artikel 39, stk . 2, i Ansaettelsesvilkaarene for De OEvrige Ansatte i Faellesskaberne er en midlertidigt ansat berettiget til alderspension "under de betingelser, de er fastsat i afsnit V, kapitel 3, i vedtaegten og i bilag VIII til vedtaegten", og i henhold til ansaettelsesvilkaarenes artikel 103 gaelder "de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser i artikel 110 i vedtaegten ... for de ansatte, der er i disse ansaettelsesvilkaar, i det omfang bestemmelserne i vedtaegten ved disse vilkaar er gjort anvendelige paa disse ansatte ".

14 Selv om de gennemfoerelsesbestemmelser, der regulerer retsstillingen for tjenestemaend, i kraft af den naevnte generelle henvisning ogsaa omfatter midlertidigt ansatte, goer dette sig imidlertid kun gaeldende i det omfang forholdene er de samme eller i det mindste sammenlignelige .

15 For saa vidt naermere angaar spoergsmaalet om, inden for hvilken frist anmodninger om overfoersel skal indgives, er udgangspunktet ifoelge saavel artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten som de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til naevnte artikel, principielt det tidspunkt, hvor tjenestemanden fastansaettes, dvs . den dato, hvor han definitivt udnaevnes i en fast stilling i en af Faellesskabernes institutioner .

16 Dette goer sig ikke gaeldende for midlertidigt ansatte, som kun ansaettes for en begraenset periode, og som - hvis de ansaettes paa ubestemt tid - til enhver tid kan risikere, at deres ansaettelseskontrakt opsiges .

17 Saafremt fastansaettelsen af en tjenestemand sidestilles med ikrafttraedelsen af ansaettelseskontrakten for en midlertidigt ansat, tages der ikke hensyn til den principielle forskel mellem disse to kendsgerninger og de dermed forbundne retsvirkninger . Saaledes kan en midlertidigt ansat, som ikke har den sikkerhed for varig ansaettelse, som er forbundet med en tjenestemands vedtaegtsmaessige retsstilling, ikke paa kort sigt vurdere, om han har interesse i at anmode om at faa sine nationale pensionsrettigheder overfoert til EF-ordningen . Muligheden for, at ansaettelsesforholdet ved Faellesskaberne for en midlertidig ansats vedkommende bringes til ophoer, og for, at vedkommende vender tilbage til den nationale ordning, samt den omstaendighed, at han ikke ved, om han vil erhverve pensionsrettigheder i henhold til EF-ordningen, kan bevirke, at en midlertidigt ansat ikke straks traeffer en endelig beslutning, i det mindste ikke saa laenge han ikke har tilbagelagt den periode, der efter EF-ordningen er noedvendig for at erhverve ret til pension . En saadan usikkerhed forekommer ikke urimelig, uanset at der i henhold til artikel 11, stk . 1, i bilag VIII til vedtaegten er mulighed for at faa overfoert den aktuarmaessige modvaerdi af de pensionsrettigheder, der er erhvervet i henhold til EF-ordningen, til den nationale ordning; saadanne paa hinanden foelgende overfoersler kan vaere en kilde til uvished for den paagaeldende ansatte .

18 Henset til denne principielle forskel mellem en tjenestemands retsstilling efter vedtaegten og en midlertidigt ansats kontraktslige ansaettelsesforhold kan de bestemmelser, der regulerer retsstillingen for tjenestemaend, ikke umiddelbart overfoeres til ogsaa at omfatte midlertidigt ansatte, uden at der herved sker en kraenkelse af retssikkerhedsprincippet .

19 Det maa foelgelig fastslaas, at de gennemfoerelsesbestemmelser, der regulerer spoergsmaalet om, inden for hvilken frist tjenestemaend skal indgive anmodning om overfoersel af pensionsrettigheder, ikke kan omfatte midlertidigt ansatte, uanset der ikke findes konkrete bestemmelser, der regulerer deres saerlige forhold .

20 Ved meddelelsen af 13 . juli 1978 fra personalechefen i Ispra, hvorved tjenestemaend og oevrige ansatte blev underrettet om muligheden for at faa overfoert deres nationale pensionsrettigheder til EF-ordningen, og hvorved der fastsattes en frist paa seks maaneder for indgivelsen af anmodningerne, kunne de midlertidigt ansatte, der gjorde tjeneste i Ispra, i oevrigt ikke paalaegges at overholde en konkret frist . En saadan tjenestemand er ikke tillagt en selvstaendig retsanordnende befoejelse, idet det baade i vedtaegten og Ansaettelsesvilkaarene for De OEvrige Ansatte er fastsat, at det er institutionerne, der vedtager de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser .

21 Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at en anmodning om overfoersel, der er indgivet lang tid efter det tidspunkt, hvor den midlertidigt ansatte blev ansat, ikke kan imoedekommes, uden at der herved sker en kraenkelse af lighedsprincippet, idet pensionsrettighederne ved en overfoersel i henhold til aftalen med INPS opgoeres paa det tidspunkt, hvor overfoerslen finder sted . Den, som indgiver anmodningen sent, vil herved ifoelge Kommissionen opnaa en fordel for saa vidt angaar de endelige pensionsrettigheder i henhold til EF-ordningen i forhold til den, som indgiver anmodningen umiddelbart efter sin ansaettelse . Dette argument kan ikke laegges til grund og heller ikke medfoere et andet resultat; det tilkommer Kommissionen at traeffe de fornoedne foranstaltninger med henblik paa, at ligebehandlingsprincippet overholdes i forbindelse med gennemfoerelsen af vedtaegten og af Ansaettelsesvilkaarene for De OEvrige Ansatte .

22 Kommissionens beslutning af 20 . maj 1986, hvorved den afviste sagsoegerens anmodning om overfoersel af pensionsrettigheder med henvisning til, at en frist var udloebet, vil herefter vaere at annullere .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

23 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Kommissionen har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )

1 ) Kommissionens beslutning af 20 . maj 1986, hvorved den afviste sagsoegerens anmodning om at faa overfoert den aktuarmaessige modvaerdi af de pensionsrettigheder, hun havde erhvervet efter den nationale ordning, til EF' s pensionsordning, annulleres .

2 ) Kommissionen betaler sagens omkostninger .