61987J0106

++++

1 . Erstatningssag - sagsgenstand - erstatningskrav mod Faellesskabet i medfoer af Traktatens artikel 215, stk . 2 - Domstolens enekompetence - erstatningskrav mod nationale myndigheder for tab paafoert under deres anvendelse af faellesskabsretten - nationale domstoles kompetence

( EOEF-Traktaten art . 178 og 215, stk . 2 )

2 . Erstatningssag - Domstolens frifindelse af Faellesskabet for erstatningskrav i anledning af en ulovlig forordning - retskraft - erstatningssag mod nationale myndigheder for deres anvendelse af en ulovlig forordning - admitteres - betingelserne - andet sagsgrundlag end forordningens ulovlighed

( EOEF-Traktaten, art . 178 og 215, stk . 2 )

3 . Statsstoette - begreb - erstatning for et tab forvoldt af en stat og som den er kendt ansvarlig for - ikke omfattet

( EOEF-Traktaten, art . 92 og 93 )

4 . Erstatningssag - sagsgenstand - betaling af skyldige beloeb efter faellesskabsregler - afvisning

( EOEF-Traktaten, art . 178 og 215, stk . 2 )

5 . Landbrug - faelles markedsordning - produkter forarbejdet paa basis af frugt og groentsager - stoette til producenter af tomatkoncentrat - forordning nr . 381/86 om supplerende producentstoette udstedt efter en tidligere forordning kendt retsstridig - sag anlagt mod den graeske stat for ethvert tab, der ikke blev daekket af de med tilbagevirkende kraft udbetalte beloeb - admitteres - begraensningerne herfor

( Kommissionens forordninger nr . 1615/83 og 381/86 )

1 . Domstolen er i henhold til EOEF-Traktatens artikel 178 enekompetent til at paadoemme soegsmaal med Faellesskabet om erstatning i henhold til EOEF-Traktatens artikel 215, stk . 2 . De nationale domstole er derimod kompetente til at traeffe afgoerelse i sager, hvorunder der paastaas erstatning for tab, som nationale myndigheder har paafoert private under anvendelse af faellesskabsretten .

2 . Domstolens dom, hvorved Faellesskabet blev frifundet under et erstatningssoegsmaal, anlagt af virksomheder i en medlemsstat for et tab som foelge af ulovlige faellesskabsbetemmelser, med den begrundelse, at ulovligheden ikke kunne betragtes som en kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel eller en aabenbar og grov overskridelse fra en institutions side af graenserne for udoevelsen af dens befoejelser, der kan paadrage Faellesskabet et erstatningsansvar, er ikke til hinder for, at de samme virksomheder indbringer et erstatningssoegsmaal mod den stat, hvor de har hjemsted, paa et andet grundlag - culpa eller et andet grundlag, som de nationale myndigheder er ansvarlige for - selv om myndighederne har handlet under anvendelse af faellesskabsretten .

3 . Erstatningsbeloeb, som en medlemsstats myndigheder maatte blive tilpligtet at betale til private til godtgoerelse af et tab, som myndighederne findes at have paafoert dem, udgoer ikke en stoette som omhandlet i EOEF-Traktatens artikler 92 og 93 .

4 . Et soegsmaal om betaling af skyldige beloeb i henhold til faellesskabsregler kan ikke anlaegges i medfoer af Traktatens artikler 178 og 215, stk . 2 .

5 . Forordning nr . 381/86 om supplerende producentstoette til graeske virksomheder, som ikke var blevet udbetalt som foelge af en teknisk fejl i forordning nr . 1615/83, der blev annulleret ved Domstolens dom af 19 . september 1985 ( sag 192/83 ), er ikke til hinder for, at de beroerte virksomheder indbringer et soegsmaal mod den hellenske stat, hvorunder de paastaar erstatning for ethvert tab, der med hjemmel i foerstnaevnte forordning ikke blev daekket af de beloeb, de fik udbetalt med tilbagevirkende kraft . Et saadant soegsmaal maa gennemfoeres paa et andet grundlag end det, der laa til grund for de soegsmaal, hvori Domstolen afsagde frifindende dom den 19 . september 1985 ( de forenede sager 194-206/83 ).

1 Ved domme af 30 . oktober 1986, indgaaet til domstolens Justitskontor den 7 . april 1987, har Polymeles Protodikeio, Athen, i henhold til EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende spoergsmaalet, om domstolene i en medlemsstat er kompetente til at behandle retstvister, hvorunder de retsundergivne paastaar de nationale myndigheder doemt til at betale erstatning for tab som foelge af, at en stoette i forbindelse med faelles landbrugspolitik ikke er blevet udbetalt, samt vedroerende spoergsmaalet, om saadanne soegsmaal kan admitteres, naar Domstolen har frifundet Faellesskabet ved en retskraftig dom i et erstatningssoegsmaal, samt endelig vedroerende fortolkningen af begrebet stoette i EOEF-Traktatens artikel 92' s forstand .

2 Disse spoergsmaal er rejst under en sag, hvorved de ovennaevnte selskaber under punkt 1 til 15 havde anlagt sag mod Den Hellenske Republik med paastand om, at denne skulle betale den erstatning for den stoette, der som foelge af en teknisk fejl i en EF-forordning ikke var blevet udbetalt til de graeske producenter af tomatkoncentrat . Domstolen havde annulleret forordningen .

Sagens forhistorie

3 Som foelge af Den Hellenske Republiks sagsanlaeg annullerede Domstolen ved dom af 19 . september 1985 ( Den Hellenske Republik mod Kommissionen, sag 192/83, Sml . s . 2802 ) Kommissionens forordning nr . 1615/83 af 15 . juni 1983 om fastsaettelse af de koefficienter, hvormed producentstoetten for tomatkoncentrater skal multipliceres for produktionsaaret 1983/1984 ( EFT L 159, s . 48 ).

4 Forordningen annulleredes for saa vidt som de ved denne forordning fastsatte koefficienter havde bevirket en forskelsbehandling af Den Hellenske Republik i forhold til de oevrige medlemsstater med hensyn til kompensation for ekstraomkostninger, der skyldes anvendelsen af mindre emballager end den standardemballage, der er angivet i Kommissionens forordning nr . 1618/83 af 15 . juni 1983 om fastsaettelse for produktionsaaret 1983/1984 af producentstoetten og den minimumspris, der skal betales til producenterne, for visse produkter forarbejdet paa basis af frugt og groentsager ( EFT L 159, s . 52 ).

5 Domstolen udtalte endvidere i sin dom, at det paahvilede Kommissionen i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 176 at fastsaette nye koefficienter for Graekenland eller en anden form for kompensation, der tager hensyn til, at stoetteordningen er forskellig for Graekenland og de oevrige medlemsstater .

6 Samme dag frifandt Domstolen Kommissionen i en erstatningssag i medfoer af EOEF-Traktatens artikler 178 og 215, stk . 2, anlagt af de graeske producenter af tomatkoncentrat ( Asteris m.fl . mod Kommissionen, sag 194-206/83, Sml . s . 2821 ) med den begrundelse, at selv om koefficientsystemet var kendt ulovligt i dommen af 19 . september 1985 ( foernaevnte sag 192/83 ), (( kan dette )) dog ikke betragtes som en kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel eller en aabenbar og grov overskridelse fra Kommissionens side af graenserne for udoevelsen af dens befoejelser, der kan paadrage Faellesskabet et erstatningsansvar .

7 Med henblik paa opfyldelse af dommen af 19 . september 1985 ( foernaevnte sag 192/83 ) udstedte Kommissionen forordning nr . 381/86 af 20 . februar 1986 om supplerende producentstoette for visse stoerrelser emballager med tomatkoncentrat fremstillet af graeske tomater i produktionsaaret 1983/1984 ( EFT L 44, s . 10 ).

8 Efter soegsmaal, anlagt af Den Hellenske Republik og producenterne har Domstolen i sin dom af 26 . april 1988 ( Asteris m.fl . og Den Hellenske Republik mod Kommissionen, de forenede sager 97, 193 99 og 215/86, Sml . s . 2200 ) annulleret Kommissionens afslag paa den opfordring, Den Hellenske Republik havde fremsat om i medfoer af artikel 176, at traeffe alle foranstaltninger til opfyldelse af dommen af 19 . september 1985 ( naevnte sag 192/83 ), og herved fastsaette supplerende produktionsstoette for visse stoerrelser emballager med tomatkoncentrat fremstillet af graeske tomater i produktionsaarene 1984/1985, 1985/1986 og 1986/1987 .

9 Samtidigt med at de forenede sager 97, 193, 99 og 215/86 ( foernaevnte dom af 26 . april 1985 ) blev anlagt for Domstolen, anlagde de under punkt 1-15 naevnte virksomheder sag ved Polymeles Protodikeio, Athen, med paastand om, at det statueredes, at Den Hellenske Republik skulle betale dem erstatning i form af det beloeb, der for produktionsaarene 1981/1982, 1982/1983 og 1983/1984 svarede til forskellen mellem den stoette, de faktisk havde modtaget i medfoer af de koefficienter, der var fastsat i Faellesskabets forordninger og den stoette, de ville have haft krav paa, dersom den ulovlighed, som Domstolen havde fastslaaet i dom af 19 . september 1985 ( naevnte sag 192/83 ) ikke havde foreligget .

10 Paa denne baggrund besluttede Polymeles Protodikeio, Athen, ved domme af 31 . oktober 1986 at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse :

"1 ) Er de nationale domstole i en EF-medlemsstat kompetente til at behandle retstvister, hvorunder private paastaar de nationale myndigheder tilpligtet til at betale en stoette, der ikke er blevet udbetalt som foelge af en ukorrekt gennemfoerelse af faellesskabsretten, og som de nationale myndigheder kan kraeve refunderet af faellesskabsorganerne, nemlig med hjemmel i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 729/70 om finansiering af den faelles landbrugspolitik?

I bekraeftende fald spoerges :

2 ) Er den omstaendighed, at De Europaeiske Faellesskabers Domstol tidligere og med den begrundelse, der anfoeres i Domstolens dom af 19 . september 1985 i de forenede sager 194-206/83, har frifundet Kommissionen under et soegsmaal anlagt af den part, der ogsaa er sagsoeger i den foreliggende sag, til hinder for at et sagsanlaeg, hvorunder samme part paastaar den graeske stat tilpligtet at yde erstatning for de stoettebeloeb, og som denne ville have modtaget fra de graeske myndigheder, saafremt disse havde fremsat krav herom overfor EUFGL i henhold til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 729/70?

I benaegtende fald spoerges :

3 ) Kan de nationale myndigheder efter faellesskabsretten lovligt betale erstatning til private indehavere af forarbejdningsvirksomheder, hvortil der kan ydes stoette i henhold til Raadets forordninger ( EOEF ) nr . 729/70 og 516/77, for saa vidt der hermed ydes erstatning for en teknisk fejl begaaet af vedkommende faellesskabsinstitutioner,

a ) alene paa betingelse af, at vedkommende faellesskabsinstitutioner underrettes af de nationale myndigheder ( EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1 ), eller

b ) skal der forinden indehentes samtykke fra faellesskabsinstitutionerne efter principperne i EOEF-Traktatens artikel 93 som konkretiseret og gennemfoert ved forordningerne ( EOEF ) nr . 729/70 og 516/77?

c ) er sagsoegerens erstatningspaastand, i det omfang den vedroerer produktionsaaret 1983/1984, uforenelig med Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 381/86?"

11 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de indgivne indlaeg i medfoer af artikel 20 i statutten for De Europaeiske OEkonomiske Faellesskabers Domstol, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Det foerste spoergsmaal

12 Set i sammenhaeng med andet og tredje spoergsmaal, samt i lyset af sagens faktiske omstaendigheder, herunder den forelaeggende rets betragtninger, maa det foerste spoergsmaal forstaas saaledes, at det oenskes oplyst, om faellesskabsretten er til hinder for, at nationale domstole traeffer afgoerelse i en sag, hvorunder private sagsoeger de nationale myndigheder til betaling af erstatning for et tab, der skyldes, at de paagaeldende ikke havde faaet udbetalt en faellesskabsstoette som foelge af en fejl i faellesskabsbestemmelserne .

13 Det bemaerkes hertil foerst, at faellesskabsretten ikke, for saa vidt angaar erstatningsspoergsmaal, griber ind i de nationale bestemmelser om retternes kompetence i tvister, der vedroerer statens egne borgere .

14 Domstolen er kun enekompetent, naar der sagsoeges til erstatning for et paastaaet tab, som Faellesskabet haevdes at vaere ansvarlig for i henhold til EOEF-Traktatens artikel 215, stk . 2, hvorefter Faellesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer, skal erstatte skade forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udoevelsen af deres hverv . Efter artikel 178 tilkommer det Domstolen at statuere ansvar paa dette grundlag, og her bestaar ingen kompetence for en national retsinstans ( dom af 14 . januar 1987, Bedburg, sag 281/84, Sml . s . 49 ).

15 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at Domstolen er i henhold til EOEF-Traktatens artikel 178 enekompetent til at paadoemme soegsmaal mod Faellesskabet om erstatning i henhold til EOEF-Traktatens artikel 215, stk . 2 . De nationale domstole er derimod kompetente til at traeffe afgoerelse i sager, hvorunder der paastaas erstatning for tab, som nationale myndigheder har paafoert private i forbindelse med gennemfoerelsen af faellesskabsretten .

Det andet spoergsmaal

16 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret hovedsagelig oplyst, om Domstolens dom af 19 . september 1985 ( sag 194-206/83, jfr . ovenfor ), hvorved Kommissionen blev frifundet under et erstatningssoegsmaal, der var anlagt af producenter af tomatkoncentrat, er til hinder for, at de samme virksomheder anlaegger erstatningssoegsmaal mod den hellenske stat .

17 Det bemaerkes hertil, at Domstolen i sin dom af 19 . september 1985 ( naevnte sager 194-206/83 ) udtalte, at Faellesskabet var ansvarlig for den ulovlighed, som det koefficientsystem var behaeftet med, der samme dag var blevet annulleret i sag 192/83, og at Domstolen var kompetent til at traeffe afgoerelse i erstatningssoegsmaal i henhold til Traktatens artikel 178 og 215, stk . 2 . I samme sag frifandt Domstolen imidlertid for ansvar med den begrundelse, at selv om den tekniske fejl i faellesskabsbestemmelserne objektivt set havde foert til en forskelsbehandling af de graeske producenter, kunne den dog ikke betragtes som en kvalificeret kraenkelse af en hoejere retsregel eller en aabenbar og grov overskridelse fra Kommissionens side af graenserne for udoevelsen af dens befoejelser, der kan paadrage Faellesskabet et erstatningsansvar .

18 Den naevnte dom er derfor til hinder for, at en national myndighed, som blot har gennemfoert faellesskabsbestemmelserne men ikke er ansvarlig for den mangel, som disse er behaeftet med, drages til ansvar paa samme grundlag .

19 Imidlertid er den naevnte dom ikke til hinder for, at der anlaegges en erstatningssag paa andet grundlag end det forhold, at de i dommen omhandlede faellesskabsbestemmelser er ulovlige, og hvorunder de nationale myndigheder sagsoeges til erstatning for tab, som de har paafoert private, selv om tabet er forvoldt under myndighedernes anvendelse af faellesskabsretten .

20 Henset hertil maa det andet spoergsmaal besvares saaledes, at Domstolens dom af 19 . september 1985 ( naevnte sager 194-206/83 ), hvorved Faellesskabet blev frifundet under et erstatningsspoergsmaal, som producenter af tomatkoncentrat havde anlagt mod Faellesskabet i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk . 2, ikke er til hinder for, at de samme virksomheder kraever erstatning fra den hellenske stat under et soegsmaal, der hviler paa et andet grundlag - culpa eller et andet forhold, som de hellenske myndigheder selv er ansvarlige for - selv om myndighederne har handlet under anvendelse af faellesskabsretten .

Det tredje spoergsmaal

21 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige klarlagt, om den erstatning, den hellenske stat maatte blive tilpligtet at betale de paagaeldende virksomheder for tabet som foelge af den tekniske fejl, som faellesskabsbestemmelserne var behaeftet med, kan betragtes som en stoette som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 92 og 93, samt om forordning nr . 381/86 er til hinder for det erstatningssoegsmaal, som virksomhederne har anlagt mod den hellenske stat .

22 Vedroerende spoergsmaalets foerste afsnit bemaerkes, at forbudet mod statsstoette i EOEF-Traktatens artikel 92, stk . 1, omfatter enhver statsstoette eller stoette, som ydes til virksomheder ved hjaelp af statsmidler ( dom af 22 . marts 1977, Steinike, sag 78/79, Sml . s . 595 ), og saaledes ogsaa offentlig indgriben, som kan fordreje de normale handelsbetingelser mellem medlemsstater ( dom af 10 . oktober 1978, Hansen, 148/77, Sml . s . 1787 ).

23 Det foelger heraf, at offentlig stoette, dvs . foranstaltninger hvorved det offentlige begunstiger visse virksomheder eller visse produkter, i retlig henseende er afgoerende forskellig fra erstatning, som de nationale myndigheder i givet fald maatte blive tilpligtet at betale til private for tab, de har paafoert dem .

24 Det tredje spoergsmaals foerste afsnit skal saaledes besvares med, at erstatningsbeloeb, som de nationale myndigheder maatte blive tilpligtet at betale til private til godtgoerelse at et tab, som myndighederne findes at have paafoert dem, ikke udgoer stoette som omhandlet i EOEF-Traktatens artikler 92 og 93 .

25 Med hensyn til spoergsmaalets andet afsnit skal der ifoelge fast retspraksis sondres mellem paastande om erstatning af tab som foelge af en ulovlighed, som den i Domstolens dom af 19 . september 1985 fastslaaede, og et soegsmaal om betaling af skyldige beloeb, i henhold til faellesskabsregler, der ikke kan anlaegges i medfoer af EOEF-Traktatens artikler 178 og 215, stk . 2 ( se domme af 4 . oktober 1979, Ireks, sag 238/78, Sml . s . 2955, DGV, forenede sager 241, 242, 245-250/78, Sml . s . 3017; Interquelle, forenede sager 261 og 262/78, Sml . s . 3045; Dumortier, forenede sager 64 og 113/76, 167 og 239/78, 27, 28 og 45/79, Sml . s . 3091 ).

26 Denne sondring mellem et erstatningssoegsmaal og et soegsmaal om betaling af et skyldigt beloeb gaelder ligeledes, naar private for de nationale domstole soeger at faa gjort de nationale, kompetente myndigheder erstatningspligtige for deres anvendelse af faellesskabsretten .

27 Det bemaerkes hertil, at forordning nr . 381/86, der blev udstedt i stedet for forordning nr . 1615/83, der annulleredes ved dommen af 19 . september 1985 ( naevnte sag 192/83 ) tildeler de graeske virksomheder en supplerende stoette, fordi de ikke havde modtaget en saadan stoette som foelge af en teknisk fejl ved den af Domstolen annullerede forordning .

28 Selv om de sagsoegende virksomheder saaledes har faaet udbetalt de beloeb, som de kunne kraeve i henhold til faellesskabsbestemmelserne, afskaerer dette dem ikke fra at anlaegge et soegsmaal med paastand om erstatning af ethvert tab, der ikke daekkedes af disse udbetalinger, og som de maatte haeve lidt, fordi de ikke fik disse beloeb udbetalt paa det tidspunkt, da virksomhederne efter reglerne havde krav derpaa .

29 Det bemaerkes dog, at Domstolen i dom af 19 . september 1985 ( sagerne 194-206/83 ) frifandt Faellesskabet for erstatningskravet i den sag, som selskaberne havde anlagt under paaberaabelse af, at koefficientsystemet var ulovligt . Det foelger da ogsaa af svaret paa andet spoergsmaal, at et erstatningssoegsmaal mod den hellenske stat maa bygge paa et andet grundlag end det, der laa til grund for de soegsmaal, hvori Domstolen har afsagt frifindende dom .

30 Det tredje spoergsmaals andet afsnit skal saaledes besvares med, at forordning nr . 381/86 om supplerende producentstoette til graeske virksomheder, der ikke var blevet udbetalt som foelge af en teknisk fejl i forordning nr . 1615/83, som blev annulleret ved Domstolens dom af 19 . september 1985 ( naevnte sag 192/83 ), ikke er til hinder for, at de beroerte virksomheder indbringer et soegsmaal mod den hellenske stat, hvorunder de paastaar erstatning for ethvert tab, som ikke blev daekket af de beloeb, de fik udbetalt med tilbagevirkende gyldighed med hjemmel i den foerstnaevnte forordning . Et saadant soegsmaal maa gennemfoeres paa et andet grundlag end det, der laa til grund for de soegsmaal, hvori Domstolen afsagde frifindende dom den 19 . september 1985 ( de foernaevnte sager 194-206/83 ).

Sagens omkostninger

31 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til parterne i hovedsagen udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostning .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Polymeles Protodikeio, Athen, ved domme af 30 . oktober 1986, for ret :

1 ) Domstolen er i henhold til EOEF-Traktatens artikel 178 enekompetent til at paadoemme soegsmaal mod Faellesskabet om erstatning i henhold til EOEF-Traktatens artikel 215, stk . 2 . De nationale domstole er derimod kompetente til at traeffe afgoerelse i sager, hvorunder der paastaas erstatning for tab, som nationale myndigheder har paafoert private under anvendelse af faellesskabsretten .

2 ) Domstolens dom af 19 . september 1985 ( Asteris m.fl . mod Kommissionen, 194-206/83, Sml . s . 2821 ), hvorved Faellesskabet blev frifundet under et erstatningssoegsmaal, som producenter af tomatkoncentrat havde indgivet mod Faellesskabet i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk . 2, er ikke til hinder for, at de samme virksomheder kraever erstatning fra den hellenske stat under et soegsmaal, der hviler paa andet grundlag - culpa eller et andet forhold, som de hellenske myndigheder selv er ansvarlige for - selv om myndighederne har handlet under anvendelse af faellesskabsretten .

3 ) Erstatningsbeloeb, som de nationale myndigheder maatte blive tilpligtet at betale til private til godtgoerelse af et tab, som myndighederne findes at have paafoert dem, udgoer ikke en stoette som omhandlet i EOEF-Traktatens artikler 92 og 93 .

4 ) Kommissionens forordning nr . 381/86 af 20 . februar om supplerende producentstoette for visse stoerrelser emballager med tomatkoncentrat fremstillet af graeske tomater i produktionsaaret 1983/1984 - hvorved der gives graeske virksomheder en supplerende stoette, fordi de ikke havde modtaget en saadan stoette som foelge af en teknisk fejl ved Kommissionens forordning nr . 1615/83 af 15 . juni 1983, der for produktionsaaret 1983/1984 fastsatte de koefficienter, hvormed producentstoetten for tomatkoncentrat skulle multipliceres, og som blev annulleret ved Domstolens dom af 19 . september 1985 ( Den Hellenske Republik mod Kommissionen, 192/83, Sml . s . 2802 ) - er ikke til hinder for, at de beroerte virksomheder indbringer et soegsmaal mod den hellenske stat, hvorunder de paastaar erstatning for ethvert tab, som ikke blev daekket af de beloeb, de fik tilbagebetalt med tilbagevirkende gyldighed med hjemmel i den foerstnaevnte forordning . Et saadant soegsmaal maa gennemfoeres paa et andet grundlag end det, der laa til grund for de soegsmaal, hvori domstolen afsagde frifindende dom den 19 . september 1985 ( naevnte sager 194-206/83 .)