61987J0054

++++

De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - midlerne fastlaegges og stilles til raadighed af medlemsstaterne - kreditering af Kommissionens konto - forsinket kreditering - pligt til at betale morarenter - fejl begaaet af den nationale forvaltning ved indtaegternes bogfoering - ingen betydning

( Raadets forordning nr . 2891/77, art . 2, 8 og 11 )

De ved artikel 11 i forordning nr . 2891/77 hjemlede morarenter skal betales ved "enhver forsinkelse" i forbindelse med krediteringen af Kommissionens konto af de egne indtaegter, som det paahviler medlemsstaterne at fastlaegge, og som er forfaldne, uanset grunden til den forsinkede kreditering af Kommissionens konto .

Bogfoeringsfristen kan ganske vist i medfoer af ovennaevnte forordnings artikel 8 udskydes i et tilfaelde, hvor der i medfoer af artikel 2 skal foretages en ny fastlaeggelse, men dette gaelder ikke, saafremt den af den nationale forvaltning begaaede fejl ikke er indtruffet under fastslaaelsen og erlaeggelsen af tilgodehavendet, men under den rent interne bogfoering af det som egen indtaegt .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 20 . februar 1987, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med endelig paastand om - efter at Kommissionen har frafaldet to andre paastande - at det statueres, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Traktaten, idet den har afvist at betale morarenter, jfr . herved artikel 11 i Raadets forordning nr . 2891/77 - om gennemfoerelse af afgoerelsen af 21 . april 1970 angaaende udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Faellesskabernes egne indtaegter ( EFT L 336, s . 1 ) - som foelge af en fejlagtig klassificering af visse toldbeloeb i de foerste tre maaneder af 1980 .

2 Det fremgaar af sagen, at toldmyndighederne i Ravenna i de foerste maaneder af 1980 fejlagtigt bogfoerte visse EOEF-toldbeloeb som EKSF-toldbeloeb, dvs . som nationale indtaegter . EOEF-toldbeloebene er imidlertid egne indtaegter for Faellesskaberne, jfr . afgoerelsen af 21 . april 1970, som gennemfoeres ved den ovennaevnte forordning . Fejlen blev berigtiget i toldmyndighedernes bogholderi i juli 1980 i forbindelse med en kontrol, som blev gennemfoert af de italienske myndigheder under medvirken af Kommissionens tjenestegrene . Kommissionen kunne den 20 . september 1980 disponere over de til tolden svarende beloeb, idet de blev krediteret Kommissionens konto "egne indtaegter" hos den italienske finansforvaltning .

3 Under henvisning til ovennaevnte forordnings artikel 11 anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om at betale morarenter af de beloeb, der var resultatet af berigtigelsen, beregnet for perioden mellem det tidspunkt, hvor beloebene skulle have vaeret krediteret Kommissionens konto, og det tidspunkt, hvor beloebene faktisk blev krediteret .

4 Artikel 11 bestemmer, at enhver forsinkelse af krediteringen af Kommissionens konto "egne indtaegter" medfoerer, at den paagaeldende medlemsstat skal betale en rente, hvis sats fremgaar af artiklen .

5 De italienske myndigheder afviste kravet som uhjemlet .

6 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

7 Der skal indledningsvis redegoeres for den ved den omtvistede forordning indfoerte ordning, hvis formaal ifoelge forordningens naestsidste betragtning er at tillade Faellesskaberne at disponere over de egne indtaegter under de bedst mulige betingelser .

8 De afgifter, som i medfoer af Raadets afgoerelse 70/243 af 21 . april 1970 ( EFT 1970 I, s . 201 ) udgoer Faellesskabernes egne indtaegter - hvorved der navnlig er tale om afgifter opkraevet i henhold til Den Faelles Toldtarif - fastlaegges, jfr . artikel 1 i ovennaevnte forordning nr . 2891/77, af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, og afgiftsbeloebene stilles til Kommissionens raadighed paa de i forordningen fastsatte betingelser .

9 Efter forordningens artikel 2, stk . 1, gaelder at, "en fordring er fastlagt, saa snart det tilsvarende krav er behoerigt fastslaaet af medlemsstatens kompetente tjenestegren eller organ ".

10 Ifoelge forordningens artikel 7, stk . 2, skal de fastlagte fordringer opfoeres paa regnskabet over de "egne indtaegter", som foeres af hver medlemsstat, senest den 20 . i den anden maaned efter den maaned, i hvilken fordringen er fastlagt . I medfoer af artiklerne 9, stk . 1, og 10, stk . 1, skal medlemsstaterne inden for samme frist kreditere de fastlagte egne indtaegter paa den konto for "egne indtaegter", der er oprettet i Kommissionens navn hos finansforvaltningen eller hos det af medlemsstaten udpegede organ .

11 Det fremgaar af de ovennaevnte forskrifter, at det paahviler medlemsstaterne at drage omsorg for, at Kommissionen kan disponere over en afgift, der udgoer en egen indtaegt, senest den 20 . i den anden maaned efter den maaned, i hvilken den til afgiften svarende fordring forskriftsmaessigt er blevet fastlagt af medlemsstatens kompetente tjenestegren eller organ .

12 Der maa tillige henvises til Domstolens faste praksis ( jfr . bl.a . dom af 20 . marts 1986, Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland, 303/84, Sml . s . 1171 ), hvorefter de ved forordningens artikel 11 hjemlede morarenter skal betales ved "enhver forsinkelse" og er forfaldne, uanset grunden til den forsinkede kreditering af Kommissionens konto .

13 Den Italienske Republiks regering har imidlertid gjort gaeldende, at der konkret ikke er indtruffet nogen forsinkelse ved krediteringen af Kommissionens konto . Ifoelge italiensk lovgivning, som finder anvendelse i medfoer af forordningens artikel 1, indebaerer fastlaeggelsen af et krav ikke blot den teknisk-juridiske fastlaeggelse af den paagaeldende afgift, men ogsaa dens erlaeggelse og bogfoering . Efter regeringens opfattelse foelger det heraf, at den bogfoeringsfejl, der blev begaaet af toldmyndighederne i Ravenna, maa vaere omfattet af fastlaeggelsen af fordringerne i forordningens artikel 2, stk . 1' s forstand .

14 Ifoelge den italienske regering kan en saadan fejl berigtiges i medfoer af samme artikels stk . 2, der er saalydende : "Naar en fastlaeggelse i henhold til afsnit 1 skal berigtiges, foretager medlemsstatens kompetente tjenestegren eller organ en ny fastlaeggelse ". Den foretagne berigtigelse i toldmyndighedernes bogholderi af juli 1980 udgoer derfor en ny fastlaeggelse, der, jfr . forordningens artikel 8, foerst skal opfoeres i regnskabet over "egne indtaegter" i den maaned, hvori den er foretaget .

15 Heri kan der ikke gives regeringen medhold . Efter forordningens artikel 1 fastlaegges de egne indtaegter ganske vist af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, men artikel 2, stk . 1, bestemmer tidspunktet for fastlaeggelsen . Ifoelge artikel 2 anses en fordring for fastlagt, saa snart det tilsvarende krav er behoerigt fastlaaet .

16 Det er ubestridt, at kravene er blevet fastslaaet og erlagt forskriftsmaessigt, og der er mellem parterne enighed om, at den af toldmyndighederne begaaede fejl ikke angaar spoergsmaalet om tarifering af varer, men alene det forhold, at fordringerne er blevet bogfoert som nationale indtaegter og ikke som egne indtaegter for Faellesskaberne . Berigtigelsen af en saadan rent intern bogfoeringsfejl i den kompetente tjenestegren eller det kompetente organ beroerer paa ingen maade fastslaaelsen af kravet, hvorfor der ikke kan foreligge "en ny fastlaeggelse" efter betydningen i forordningens artikel 2, stk . 2, som medfoerer en udskydelse af den frist, der er fastsat for at stille det fastlagte beloeb til Kommissionens raadighed .

17 De til de omtvistede fordringer svarende beloeb, der blev fastlagt i januar, februar og marts 1980 af toldmyndighederne i Ravenna, blev saaledes med forsinkelse krediteret Kommissionens konto "egne indtaegter", og det paahviler derfor Den Italienske Republik til Kommissionen at betale de renter af beloebene, som er foreskrevet i artikel 11 i forordning nr . 2891/77 .

18 Det maa derfor fastslaas, at Den Italienske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser efter EOEF-Traktaten, da den har afvist at betale morarente, jfr . artikel 11 i Raadets forordning nr . 2891/77, som var skyldige paa grund af fejlagtig bogfoering af visse toldbeloeb i januar, februar og marts 1980 .

Sagens omkostninger

19 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der har tabt sagen, til at betale sagens omkostninger . Sagsoegte har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger .

20 Med hensyn til de to paastande, Kommissionen har frafaldet under sagen, bemaerkes, at det fremgaar af procesreglementets artikel 69, stk . 4, afsnit 1, at den part, som haever en sag, doemmes til at afholde omkostningerne, medmindre den anden parts forhold goer ophaevelsen berettiget . Konkret drejede de to paastande sig om, at sagsoegte havde undladt at tilstille Kommissionen visse oplysninger . Da de paagaeldende oplysninger foerst blev givet efter sagens anlaeg, maa det fastslaas, at de hertil svarende paastande under sagen og Kommissionens efterfoelgende frafaldelse af dem skyldes sagsoegtes forhold, hvorfor sagsoegte tillige boer paalaegges omkostningerne for denne del af sagen .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Den Italienske Republik har ikke overholdt sine forpligtelser efter EOEF-Traktaten, idet den har afvist at betale morarenter, jfr . artikel 11, i Raadets forordning nr . 2891/77 af 19 . december 1977 om gennemfoerelse af afgoerelsen af 21 . april 1970 angaaende udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Faellesskabernes egne indtaegter, som var skyldige paa grund af fejlagtig bogfoering af visse toldbeloeb i januar, februar og marts 1980 .

2 ) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger .