61987C0379

++++

Hoeje Domstol .

1 . Den sag, Domstolen behandler i dag paa foranledning af en praejudiciel forelaeggelse fra High Court, Dublin, vedroerer et af de vanskeligste aspekter ved den kulturelle identitet overhovedet . Domstolens besvarelse af spoergsmaalet og de foelger, besvarelsen vil have for medlemsstaterne og for hele Faellesskabets forskellighed er saa aabenbar, at det ikke er noedvendigt at uddybe det naermere . Sagens hovedspoergsmaal er, i hvilket omfang en stat er berettiget til at beskytte og fremme anvendelsen af et nationalt sprog .

2 . Sagens omstaendigheder er foelgende . Sagsoegeren i hovedsagen, Anita Groener, som er nederlandsk statsborger, har siden september 1982 vaeret ansat som deltidsbeskaeftiget laerer i malerkunst ved College of Marketing and Design, Dublin . Denne skole henhoerer kompetencemaessigt under City of Dublin Vocational Education Committee ( Det Faglige Uddannelsesudvalg for byen Dublin ), som er et offentligt organ, der varetager forvaltningen af de faglige uddannelsesinstitutioner i Dublin-omraadet, som modtager stoette fra staten . I juli 1984 deltog Anita Groener i en udvaelgelsesproeve, som blev afholdt med henblik paa besaettelse af en fast stilling som laerer . Hun bestod udvaelgelsesproeven, men ikke den saerlige proeve i irsk . Ifoelge cirkulaere nr . 28/79, som er udstedt af den irske undervisningsminister, skal ansoegere til faste stillinger som "senior Lecturer", "lecturer" og "assistent Lecturer" ( lektor, adjunkt og undervisningsassistent ) i byen Dublin ( eller tilsvarende stillinger under ethvert andet fagligt uddannelsesudvalg ) fremlaegge bevis for, at de har kendskab til irsk . Dette kan enten godtgoeres ved fremlaeggelse af eksamensbeviset "An Ceard-Teastas Gaeilge" eller ved at bestaa en saerlig proeve i irsk . Det er ubestridt, at cirkulaeret finder anvendelse paa den i sagen omhandlede stilling .

3 . Anita Groener har anlagt sag ved de irske domstole til proevelse af afslaget paa hendes ansoegning om den paagaeldende stilling . Hun har under sagen gjort gaeldende, at cirkulaere nr . 28/79 er i strid med EOEF-Traktatens artikel 48 og med artikel 3 i Raadets forordning nr . 1612/68 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( 1 ), som begge indeholder et forbud mod forskelsbehandling af EF-borgere .

4 . High Court, Dublin, har herefter forelagt Domstolen en raekke praejudicielle spoergsmaal, som i det vaesentlige gaar ud paa, om en national retsforskrift er i strid med Traktatens artikel 48 og med artikel 3 i forordning nr . 1612/68, naar den goer fastansaettelsen af en laerer betinget af, at den paagaeldende har kendskab til et af statens officielle sprog, selv om dette kendskab ifoelge den nationale ret ikke er noedvendigt for at udfoere de med stillingen forbundne opgaver .

5 . Den administrative foranstaltning, som er omhandlet i sagen, gaelder uden forskel for indenlandske og andre EF-borgere . Det maa imidlertid betaenkes, at forskelsbehandling efter Domstolens praksis ikke blot omfatter tilfaelde af direkte diskrimination, men at Domstolen i sin proevelse ogsaa forsoeger at komme til klarhed over, om der under daekke af en retsregel, som formelt set tilsyneladende gaelder uden forskel, rent faktisk finder en forskelsbehandling sted paa grund af saerlige omstaendigheder inden for det paagaeldende omraade .

6 . I en dom om arbejdskraftens frie bevaegelighed, der vedroerte fortolkningen af Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 ( 2 ), har Domstolen saaledes fastslaaet, at betingelserne for erhvervelse eller bevarelse af retten til sociale ydelser ville vaere i strid med EF-retten, saafremt de var

"udformet saaledes, at de faktisk kun kunne opfyldes af statens egne borgere, eller betingelserne for fortabelse eller suspension af retten var udformet saaledes, at de faktisk lettere kunne opfyldes af andre medlemsstaters statsborgere end af statsborgerne i den kompetente institutions stat" ( 3 ).

7 . I en dom inden for et beslaegtet omraade, nemlig omraadet for den frie udveksling af tjenesteydelser, har Domstolen fastslaaet, at bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikler 59 og 60, stk . 3,

"ikke blot (( forbyder )) aabenbar forskelsbehandling paa grund af tjenesteyderens nationalitet, men ogsaa skjulte former for forskelsbehandling, som, skoent de er baseret paa tilsyneladende neutrale kriterier, rent faktisk foerer til det samme resultat" ( 4 ).

8 . I overensstemmelse med dette princip udtales det i betragtningerne til forordning nr . 1612/68 ( den femte betragtning ), at det er noedvendigt at sikre en saavel retlig som faktisk ligestilling, ligesom forordningens artikel 3, stk . 1, 2 . led, indeholder et forbud mod bestemmelse, som "skoent de gaelder uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig har til formaal eller bevirker, at statsborgere fra de oevrige medlemsstater udelukkes fra den tilbudte beskaeftigelse ".

9 . Ifoelge artikel 3, stk . 1, sidste punktum, gaelder den citerede bestemmelse dog ikke, hvis sprogkundskaber er noedvendige "af hensyn til den tilbudte stillings saerlige karakter ".

10 . Dette sidste kriterium "den tilbudte stillings saerlige karakter" er af afgoerende betydning for den foreliggende sag . Det afgraenser nemlig anvendelsesomraadet for bestemmelsen i sidste punktum, som udgoer en undtagelse fra faellesskabsrettens generelle forbud mod forskelsbehandling . Kriteriet skal derfor fortolkes indskraenkende .

11 . Det fremgaar, at der gaelder to betingelser for, at denne undtagelsesbestemmelse kan anvendes . Dels skal kravet om sprogkundskaber opfylde et bestemt formaal, dels skal kravet vaere strengt noedvendigt for at naa dette formaal . Vi genfinder her proportionalitetsprincippet, som Domstolen generelt anvender i de tilfaelde, hvor den anerkender lovligheden af begraensninger i de ved Traktaten sikrede friheder . Afgraensningen af de stillinger, som paa grund af deres saerlige karakter kan begrunde et krav om sprogkundskaber, maa derfor fortages paa grundlag af proportionalitetsprincippet . Dette princip vil altsaa kunne foranledige Domstolen til under en sag, der forelaegges den til paadoemmelse, at kende nationale foranstaltninger ulovlige, som stiller krav om sprogkundskaber i stillinger, hvor dette ikke er strengt noedvendigt .

12 . Den praejudicielle forelaeggelse indeholder tre spoergsmaal, hvoraf det foerste er, om den nationale foranstaltning rent faktisk har haft diskriminerende virkninger, mens det andet drejer sig om fortolkningen af kriteriet om den tilbudte stillings saerlige karakter og de til stillingen noedvendige sprogkundskaber . Det sidste spoergsmaal vedroerer begrebet "offentlig orden ".

13 . Jeg finder det mest logisk foerst at besvare det andet spoergsmaal, som gaar ud paa, om en stilling som laerer i malerkunst er af en saadan karakter, at den forudsaetter sprogkundskaber . Hvis Domstolen svarer bekraeftende paa dette spoergsmaal, er det nemlig ikke noedvendigt at undersoege problemet, om foranstaltningen ogsaa rent faktisk har diskriminerende virkninger . Foreligger der ingen diskrimination, er der, som Kommissionen med rette har bemaerket, almindeligvis ikke noget grundlag for at paaberaabe sig den offentlige orden ( 5 ). Det samme gaelder, saafremt diskriminationen reelt er uden virkninger .

14 . Domstolen har i sin praksis endnu ikke taget stilling til disse problemer . Den eneste dom, der hidtil er afsagt om fortolkningen af artikel 3 i forordning nr . 1612/68, vedroerte ikke kravet om sprogkundskaber ( 6 ). Spoergsmaalet er derfor nyt for Domstolen .

15 . Jeg skal foerst kort beskrive sagens baggrund og omstaendigheder . Det irske sprog er Irlands nationale sprog og i henhold til grundloven landets foerste sprog . Engelsk er ifoelge grundloven landets andet sprog . Det er oplyst i den praejudicielle forelaeggelseskendelse, at 33,6% af Irlands befolkning erklaerer at tale flydende irsk . Siden 50' erne har den irske regering foert en aktiv politik for at bevare og genoprette det irske sprog, hvilket dels fremgaar af, at der i 1956 blev oprettet et saerligt ministerium med den opgave at fremme udbredelsen af irsk som landets nationale sprog, dels af det ministerielle cirkulaere fra 1979, som er omtvistet i sagen . Den irske regering har i sit indlaeg givet en detaljeret redegoerelse for disse langsigtede bestraebelser paa at bevare det irske sprog . Paa College of Marketing and Design i Dublin udtrykker de fleste laerere og studenter sig dog tilsyneladende paa engelsk . Anita Groener har gjort gaeldende, at opgaverne i den heltidsstilling, som hun har ansoegt om, ikke adskiller sig vaesentligt fra den midlertidige stilling, hun har i forvejen, og som hun varetager uden at have kendskab til irsk .

16 . Jeg finder det dog ikke noedvendigt at foretage en mere dybtgaaende analyse af, om ukendskab til det irske sprog kan skabe vanskeligheder for en gnidningsfri afvikling af undervisningen i det omhandlede fag . Sagens hovedspoergsmaal er nemlig for mig at se, hvor man skal traekke linjen mellem Faellesskabets og medlemsstaternes kompetence og om, hvorvidt bestraebelserne til at bevare og fremme et sprog kan forenes med faellesskabsrettens krav . Der er ved forordning nr . 1612/68 tilstraebt en afvejning af disse tilsyneladende modstridende og tvingende hensyn, nemlig ved muligheden for at goere undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling i de tilfaelde, hvor sprogkundskaber er noedvendige af hensyn til den tilbudte stillings saerlige karakter . Spoergsmaalet er her, om der kan tages hensyn til en stats oenske om at fremme et af sine sprog .

17 . Dette problem har ikke undgaaet EF-institutionernes opmaerksomhed . Saaledes har Europa-Parlamentet den 16 . oktober 1981 vedtaget en beslutning om et faellesskabscharter for regionale sprog og kulturer og en erklaering om de nationale mindretals rettigheder samt den 30 . oktober 1987 vedtaget en beslutning om de regionale og etniske mindretals sprog og kulturer i Det Europaeiske Faellesskab . I den foerste beslutning opfordres medlemsstaternes regeringer til : "for at efterkomme de krav, som befolkningen har givet udtryk for, at tage hensyn til undervisning i regionale sprog, i skoler af enhver art og grad ". Endvidere har Kommissionen i 1982 oprettet et Europaeisk Kontor for Mindretalssprog, som har hjemsted i Dublin . Dette viser, hvor stor betydning bevarelsen af Europas kulturelle rigdomme og mangfoldigheden i den sproglige arv tillaegges .

18 . Nu er irsk ikke noget regionalt sprog, men har efter Irlands grundlov status som nationalt sprog . Mindretalssprog kan imidlertid ikke opretholdes, medmindre der traeffes bevidste, bindende aktioner til at bevare dem . Saadan er det med alle minoritetsfaenomener, uanset inden for hvilket omraade, de forekommer . De kan oftest ikke blive ved at bestaa, medmindre der traeffes saerlige egnede foranstaltninger .

19 . Beskyttelsen af sproget hoerer til de vigtige spoergsmaal, som man ikke kan skubbe fra sig uden at beroere det, der udgoer selve kernen i den kulturelle identitet . Boer EF her have mulighed for at afgoere, om det ene eller det andet sprog skal kunne bestaa? Skal EF paa denne maade kunne fastfryse Europas sproglige arvegods i dets nuvaerende tilstand og med andre ord lade det forstene?

20 . Jeg mener, at hver enkelt stat maa have ret til at forsoege at bevare mangfoldigheden i sin kulturarv og dermed ogsaa have mulighed for at ivaerksaette de noedvendige midler til at gennemfoere en politik med dette formaal . Dette maa i foerste raekke ske ved hjaelp af foranstaltninger inden for den offentlige undervisningssektor . Paa samme maade har den enkelte stat ret til selv at bestemme, hvilken betydning den vil tillaegge kulturarven . Den omstaendighed, at irsk er anerkendt som officielt sprog i Irlands grundlov vidner om, at den irske stat oensker at tillaegge kulturarven vaesentlig betydning .

21 . Naar en grundlov - som maa betragtes som udtryk for det samlede kompleks af hoejere vaerdier, som en nation hoejtideligt bekender sig til - anerkender to officielle sprog uden at begraense deres anvendelse til bestemte dele af statens omraade eller til visse formaal, maa enhver borger have ret til at modtage undervisning i de to sprog . Den omstaendighed, at kun 33,6% af de irske statsborgere rent faktisk anvender irsk, giver ikke grundlag for at tilintetgoere denne ret, da sprogets fremherskende placering ikke alene kan maales ved dets faktiske udbredelse, men ogsaa ved muligheden for at bevare dets anvendelse .

22 . Det maa derfor laegges til grund - uden at dette paa nogen maade indebaerer en tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet - at kravet om sprogkundskaber maa forstaas saaledes, at det ikke alene vedroerer stillinger, hvortil er knyttet undervisning i irsk litteratur eller kultur . Jeg skal i den forbindelse fremdrage et citat fra Roland Barthes' bog "Le degré zéro de l' écriture", hvori han skriver : "il n' y a pas de pensée sans langage" (" der er ingen tanke uden sprog ") og paa et tidligere sted i bogen : "la langue ... est l' aire d' une action, la définition et l' attente d' un possible" (" sproget ... hoerer med til omraadet for handlingen, beskrivelsen af og forventningen om det mulige "). Saafremt der udelukkende blev stillet krav om kendskab til irsk i de stillinger, hvortil der faktisk er knyttet undervisning paa irsk, ville det vaere ensbetydende med at behandle det som et doedt sprog paa linje med oldtidens graesk og latin og som et sprog, der ikke laengere har nogen udvikling eller i hvert fald er et sprog for en snaever kreds af indviede .

23 . Enhver irer har, om han oensker det, krav paa at modtage undervisning paa irsk i et hvilket som helst fag, herunder i malerkunst, og denne ret har som tidligere anfoert hjemmel i irsk lov af hoejeste rang . Uanset hvilket officielt sprog, der anvendes i en uddannelsesinstitution, har en stat endvidere ret til at sikre sig, at enhver borger kan udtrykke sig og forstaas inden for statens omraade paa et andet sprog, som ogsaa er officielt, og som er jordbund for og baerer af en faelles kulturarv .

24 . I kraft af deres saerlige karakter er det saaledes min opfattelse, at undervisningsstillinger maa indgaa som en vaesentlig bestanddel af en politik til bevarelse og fremme af et sprog .

25 . Endelig skal jeg fremhaeve, at der i Irland er mulighed for at fravige kravet om kendskab til irsk ved besaettelse af heltidsstillinger, naar der ikke findes andre kvalificerede ansoegere, samt at kravene ikke er saa store, at det er umuligt for en udlaending at bestaa proeven . For at kunne indstille sig til den, kraeves der nemlig ikke laengere forberedelse end en maaneds intensivkursus . Af de seks udenlandske ansoegere, som har vaeret indstillet til proeven, er der saaledes fire, der bestod den ved foerste forsoeg, og én, som bestod den ved andet forsoeg . Endelig fremgaar det, ved en gennemlaesning af de dokumenter, der er bilagt indlaegget fra sagsoegeren i hovedsagen, at den mundtlige proeve, hun var oppe til, angik nogle aktuelle spoergsmaal og ikke var saerligt vanskelig . Det anfaegtede krav, som altsaa paa flere maader kan lempes, er derfor efter min opfattelse begraenset til det strengt noedvendige .

26 . En mindre indgribende foranstaltning kunne f.eks . bestaa i at kraeve, at laererne efter udnaevnelsen fulgte kurser i irsk, men dette synes ikke i tilstraekkelig grad at opfylde det tilstraebte formaal . For det foerste ville de nemlig ikke laere sproget straks, og for det andet ville de vaere mindre bevidst om noedvendigheden af at kunne irsk .

27 . Det omtvistede krav findes derfor ikke at vaere i strid med proportionalitetsprincippet .

28 . Jeg skal foelgelig foreslaa Domstolen at besvare det andet spoergsmaal saaledes, at undervisningsstillinger har en saadan karakter, at en medlemsstat, som foerer den politik at beskytte og fremme et nationalt sprog, kan stille krav om det fornoedne kendskab til det paagaeldende sprog .

29 . Saafremt Domstolen kan tilslutte sig denne opfattelse, mener jeg af de foernaevnte grunde ikke, at det er noedvendigt at besvare det foerste og tredje spoergsmaal . Kan Domstolen derimod ikke give mig medhold i det anfoerte, er det noedvendigt at tage stilling til, hvorledes artikel 3, stk . 1, 2 . led, i forordning nr . 1612/68 da skal fortolkes med henblik paa besvarelsen af den nationale rets spoergsmaal .

30 . Spoergsmaalet i denne sag er, om kravet til sprogkundskaber udelukkende eller hovedsageligt har til formaal eller foelge, at statsborgere fra de andre medlemsstater udelukkes fra den paagaeldende stilling . Indebaerer kravet med andre ord en indirekte forskelsbehandling?

31 . Efter min opfattelse maa der gives en nuanceret besvarelse af dette spoergsmaal . Det er ubestridt, at foranstaltningen ikke har til formaal at udelukke personer, som ikke er irske statsborgere, fra de paagaeldende stillinger . Selv om den irske stats politik til bevarelse og fremme af irsk blev ajourfoert i 1979, er den som tidligere naevnt af gammel dato, og ivaerksaettelsen af denne politik ligger i hvert fald forud for tidspunktet for Irlands tiltraedelse af Traktaterne om De Europaeiske Faellesskaber . I oevrigt har denne politik tilsyneladende baaret frugt, eftersom det fremgaar af de statistiske oplysninger, der blev tilvejebragt ved folketaellingen i 1981, at der i perioden mellem 1926 og 1981 inden for visse egne af Irland skete en stigning i antallet af de personer, der udtrykker sig paa irsk, nemlig fra 9,4 til 28,2% i Leinster, fra 21,6 til 34,6% i Munster og fra 33,3 til 38,8% i Connaught ( 7 ). Formaalet med kravet til sprogkundskaberne er derfor ingenlunde at udelukke statsborgere fra de andre EF-lande fra stillinger inden for undervisningssektoren .

32 . Hvad angaar spoergsmaalet, om sprogkravet har denne virkning, det vaere sig udelukkende eller hovedsagelig, skal jeg bemaerke, at det nok snarere tvinger irske statsborgere, som oensker en heltidsstilling som laerer, til at laere irsk, end udelukker ikke-irske statsborgere fra en saadan stilling . Kommissionen har i oevrigt oplyst, at man kan studere irsk i Paris, Bonn, Rennes, Brest og Aberystwyth . I den forbindelse skal jeg naevne, at Anita Groener tilsyneladende er den eneste udenlandske statsborger hidtil, som ikke har bestaaet den saerlige proeve i irsk . Endelig finder jeg ikke, at antallet af de laerere, som er statsborgere i et andet EF-land, sammenlignet med det antal laerere, som har irsk statsborgerskab ( tallene er hhv . 189 og 1 723 ) udgoer nogen indikation for, at sprogkravet har afskraekkende virkninger paa udlaendinge . Tvaertimod synes det modsatte at vaere tilfaeldet .

33 . Foranstaltningen ville imidlertid vaere klart diskriminerende, saafremt betingelserne for at opnaa det foernaevnte eksamensbevis i irsk - forudsat eksamensbeviset herfor var anerkendt som ligestillet - var forskellige afhaengig af, hvor sproget studeres . Irlands besvarelse af Domstolens spoergsmaal herom er ikke tilstraekkeligt klar paa dette punkt . For at opnaa eksamensbeviset skal man have bestaaet saavel en raekke skriftlige som mundtlige proever . Der kan i alt vaesentligt gives fritagelse fra den skriftlige del til dem, der har fuldfoert deres uddannelse og bestaaet eksaminer i irsk, til dem, der har studeret irsk i mindst tre aar og opnaaet det herved udstedte eksamensbevis, samt til dem, der har opnaaet en universitetsgrad ( en "degree ") og bestaaet proeven i irsk . Der kan gives fritagelse fra den mundtlige proeve til dem, der har bestaaet den mundtlige proeve, som afholdes med henblik paa oprettelse af en liste over personer, der kan udnaevnes som laerere paa gymnasieniveau . Mange irere gennemfoerer dog samtlige deres studier paa engelsk og drager ikke fordel af disse undtagelsesbestemmelser . Endvidere er der indfoert en saerlig proeve i lighed med den, Anita Groener har vaeret oppe til, for dem, som ikke har opnaaet noget eksamensbevis i irsk . Den irske regering har under den mundtlige forhandling oplyst, at de EF-borgere, som har laert irsk uden for Irland i de byer, hvor der gives undervisning heri, og som har opnaaet et af de naevnte eksamensbeviser, ikke i kraft af disse kan opnaa de fritagelser, som indroemmes personer, der har erhvervet eksamensbeviserne i Irland . Ifoelge Domstolens praksis siden dommen i Thieffry-sagen ( 8 ) er det en uberettiget restriktion ikke at tage hensyn til et eksamensbevis, der er anerkendt som ligestillet med et indenlandsk eksamensbevis . Thieffry-sagen drejede sig om etableringsfriheden, men Domstolens praksis har lige saa vel gyldighed for den frie bevaegelighed for arbejdstagere .

34 . Jeg finder derfor, at Domstolen i givet fald vil kunne statuere, at der ved bedoemmelsen af, hvem der kan udnytte undtagelserne fra kravet om bevis for visse sprogkundskaber, ogsaa skal tages hensyn til eksamensbeviser, som maatte vaere erhvervet uden for den paagaeldende medlemsstat, naar denne har anerkendt dem som ligestillet med sine egne . Jeg foreslaar Domstolen at besvare det foerste spoergsmaal saaledes, saafremt Domstolen ikke foelger min fortolkning af artikel 3, stk . 1, sidste punktum, i forordning nr . 1612/68 .

35 . Vedroerende det tredje spoergsmaal om begrebet "den offentlige orden" i Traktatens artikel 48 skal jeg kun goere nogle enkelte bemaerkninger . Dette forbehold gaelder efter min opfattelse ikke adgangen til beskaeftigelse . Forbeholdet er indeholdt i artikel 48, stk . 3, som vedroerer arbejdstageres ret til at rejse frem og tilbage inden for Faellesskabet og tage ophold paa dets omraade . Det vedroerer med andre ord det politiske aspekt af den fri bevaegelighed . Derimod er forbeholdet om den offentlige orden ikke naevnt i artikel 48, stk . 2, som vedroerer afskaffelsen af forskelsbehandling for saa vidt angaar beskaeftigelse, afloenning og oevrige arbejdsvilkaar, dvs . det oekonomiske aspekt af den fri bevaegelighed . Jeg skal endvidere goere opmaerksom paa, at gennemfoerelsesforordningen til Traktatens artikel 48 indeholder en raekke undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling, navnlig, som jeg tidligere naevnte, for saa vidt angaar sprogkundskaber . Dette udelukker for mig at se muligheden for at tilfoeje yderligere en undtagelse vedroerende den offentlige orden, som hverken er naevnt i forordningen eller i den af artikel 48' s bestemmelser, der vedroerer arbejdsvilkaarene .

36 . Endelig skal jeg fremhaeve, at Domstolen i dommen i Johnston-sagen statuerede foelgende :

"Undtagelsesbestemmelser med henblik paa situationer, hvorunder den offentlige orden er truet, findes (( alene )) i Traktatens artikler 36, 48, 56, 223 og 224, der angaar usaedvanlige, klart afgraensede tilfaelde . De naevnte bestemmelser kan paa grund af deres snaevert afgraensede indhold ikke fortolkes udvidende og de giver heller ikke hjemmel for at antage, at der efter Traktaten gaelder et almindeligt forbehold for samtlige foranstaltninger, der traeffes af hensyn til den offentlige orden" ( 9 ).

37 . Af disse grunde er det min opfattelse, at forbeholdet om den offentlige orden ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag, hvorfor det er unoedvendigt at besvare det tredje spoergsmaal .

38 . Sammenfattende skal jeg saaledes forslaa Domstolen at afsige foelgende dom :

"1 ) Enhver stilling som heltidsansat laerer er, uanset hvilken undervisning stillingen omfatter, af en saadan karakter, at den omfattes af artikel 3, stk . 1, sidste punktum, i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet .

En medlemsstat kan derfor, for at fremme et af sine nationale sprog med hjemmel i naevnte bestemmelse stille krav om, at enhver ansoeger til en saadan stilling skal besidde tilstraekkeligt kendskab til det paagaeldende sprog .

2 ) Forordningens artikel 3, stk . 1, 2 . led, skal subsidiaert fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter, som goer adgangen til en stilling betinget af, at ansoegeren har tilstraekkeligt kendskab til et af medlemsstatens officielle sprog, saafremt de krav, som stilles, for at denne betingelse kan anses for opfyldt, ikke er mere fordelagtige for dem, der har gennemfoert deres sprogstudier i den paagaeldende medlemsstat selv, end for dem, som har gennemfoert de samme studier i en anden medlemsstat og bestaaet eksaminer, som den paagaeldende medlemsstat ligestiller med sine egne .

3 ) Det er unoedvendigt at besvare det tredje spoergsmaal ."

(*) Originalsprog : fransk .

( 1 ) EFT 1968 I, s . 467 .

( 2 ) Om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet ( EFT 1971 II, s . 366 ).

( 3 ) Sag 1/78, Kenny, dom af 28 . juni 1978, Sml . s . 1489, praemis 17, mine understregninger; se ogsaa sag 41/84, Pinna, dom af 15 . januar 1986, Sml . s . 1, praemis 23 .

( 4 ) Sagerne 62 og 63/81, Seco, dom af 3 . februar 1982, Sml . s . 223, praemis 8, min understregning .

( 5 ) Punkt 22 i Kommissionens indlaeg ( s . 17 i den franske oversaettelse ).

( 6 ) Sag 131/85, Guel, dom af 7 . maj 1986, Sml . s . 1573 .

( 7 ) Bilag I i Irlands indlaeg .

( 8 ) Sag 71/76, dom af 28 . april 1977, Sml . s . 765 .

( 9 ) Sag 222/84, dom af 15 . maj 1986, Sml . s . 1651, praemis 26 .