Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 10. marts 1989. - THE QUEEN MOD ROYAL PHARMACEUTICAL SOCIETY OF GREAT BRITAIN, EX PARTE ASSOCIATION OF PHARMACEUTICAL IMPORTERS M. FL. - ANMODNING OM PRAEJUDICEL AFGOERELSE INDGIVET AF COURT OF APPEAL. - LAEGMIDLER - PARALLELIMPORT - FORANSTALTNINGER MED TILSVARENDE VIRKNING - BESKYTTELSE AF DEN OFFENTLIGE SUNDHED - VAREMAERKERET. - FORENEDE SAGER 266 OG 267/87.
Samling af Afgørelser 1989 side 01295
++++
Hoeje Domstol .
1 . Domstolens praksis om de frie varebevaegelser baerer vidnesbyrd om Domstolens faste forsaet til at opfylde formaalene med integrationen paa dette omraade . Denne voluntarisme, som jeg er en overbevist tilhaenger af, maa dog i sagens natur have sine begraensninger, som dels saettes af den sunde fornuft, dels beror paa, hvorledes offentligheden, det vaere sig den almindelige borger eller fagfolk, opfatter den udvikling i det lovliges graenser, som Domstolen afstikker i kraft af sine domme . Det er, saa vidt jeg kan skoenne, disse begraensninger, som Domstolen opfordres til at overskride i denne sag, nemlig ved at godkende en stiltiende aendring af den opgavefordeling mellem laegen og apotekeren, som gaelder i naesten samtlige EF' s medlemsstater . Jeg beder Domstolen om ikke at tage mig det ilde op, at jeg hermed giver min opfattelse til kende, foer jeg overhovedet har behandlet de problemer, sagen rejser . Jeg er fuldt ud paa det rene med, at dette er i strid med normal praksis, men jeg goer det for straks at henlede Domstolens opmaerksomhed paa de meget oemtaalelige problemer, som den praejudicielle forelaeggelse rejser .
2 . Som foelge af de to grupper af praejudicielle spoergsmaal, Court of Appeal har forelagt, skal Domstolen - endnu engang - tage stilling til en sag om parallelimport af laegemidler ( 1 ).
3 . I maj 1984 indfoerte Det Forenede Kongerige, med henblik paa opfyldelsen af Domstolens dom i De Peijper-sagen ( 2 ), bestemmelser om en saakaldt Product Licence ( Parallel Import ) ( herefter benaevnt "tilladelse til parallelimport "), som det vil vaere hensigtsmaessigt at beskrive i store traek . Efter bestemmelserne gaelder der foelgende betingelser for at opnaa tilladelse til parallelimport :
- produktet skal vaere importeret fra en medlemsstat, hvor der er givet tilladelse til, at det bringes i omsaetning;
- produktet maa ikke have anden terapeutisk virkning end det i Det Forenede Kongerige i forvejen godkendte produkt;
- produktet skal vaere fremstillet af den samme producent eller af samme koncern som det i forvejen i Det Forenede Kongerige godkendte produkt, i givet fald i henhold til licens fra denne producent .
Den, der har faaet tilladelse til parallelimport, kan importere produktet til Det Forenede Kongerige og bringe det i omsaetning dér .
4 . Det boer straks naevnes, at tvisten i hovedsagen vedroerer den situation, at det parallelimporterede produkt har et andet varemaerke end det produkt, som normalt er i handelen i Det Forenede Kongerige .
5 . De i sagen anfaegtede foranstaltninger - som dels udgoeres af den branchekodeks (" Code of Ethics ") ( 3 ), som er udstedt af Pharmaceutical Society of Great Britain ( hereft6er benaevnt "Pharmaceutical Society "), herunder fortolkningen af disse regler ( 4 ), dels af punkt 2.1 . i de "Terms of Service" ( forskrifter for apotekere ), som er fastlagt af National Health Service ( den offentlige sundhedstjeneste ), saaledes som denne bestemmelse fortolkes af Secretary of State for Social Services ( socialministeren ) - indeholder et forbud for apotekere mod at udlevere et produkt med et andet varemaerke eller navn end det, laegen har angivet i recepten . Disse foranstaltninger, som gaelder generelt, finder ogsaa anvendelse i tilfaelde, hvor det parallelimporterede produkt er forsynet med et andet varemaerke end det produkt, laegen har angivet i recepten .
6 . For at klargoere samtlige aspekter i hovedsagerne skal jeg foerst minde om, at det efter Domstolens praksis i sagen Centrafarm mod American Home Products Corporation ( 5 ) ikke i sig selv er i strid med Traktaten at lade to forskellige varemaerker indregistrere for det samme produkt i to forskellige medlemsstater . Indehaveren af et varemaerke kan derfor modsaette sig, at en tredjemand uden tilladelse hertil anbringer det andet varemaerke paa et produkt, som lovligt er forsynet med et af varemaerkerne . Domstolen har dog taget forbehold for det tilfaelde, hvor registreringen af de to varemaerker foretages med det formaal at opdele markederne .
7 . Jeg skal herefter goere opmaerksom paa, at de britiske laeger ved udstedelse af recepter normalt angiver produkterne ved det navn, som de er fortrolige med, dvs . det, der normalt anvendes i Det Forenede Kongerige . Er dette navn det samme som varemaerket paa det parallelimporterede produkt, vil de i sagen anfaegtede foranstaltninger ikke vaere til hinder for, at dette produkt udleveres . Det vil de derimod vaere, saafremt de to varemaerker er forskellige . I saa fald er det nemlig efter de gaeldende britiske regler forbudt apotekeren at udlevere det parallelimporterede produkt eller ethvert andet produkt, som ikke er forsynet med det varemaerke, laegen har angivet i recepten .
8 . Der er hidtil meddelt tilladelse til parallelimport af ca . 220 produkter, hvoraf omkring 50 har et andet varemaerke end det britiske . 19 af de sidstnaevnte produkter er blandt de 300 hyppigst ordinerede laegemidler i Det Forenede Kongerige .
9 . Foer de anfaegtede foranstaltninger blev vedtaget, havde der udviklet sig en betydelig handel med de parallelimporterede produkter, fordi apotekerne udleverede dem af egen drift, selv om produkterne var forsynet med et andet varemaerke, og selv om det britiske varemaerke var angivet paa recepten . Forklaringen herpaa er enkel, nemlig at apotekeren faar refunderet et beloeb paa grundlag af den tarif, der gaelder for det indenlandske produkt, hvilket giver ham en vaesentlig fortjeneste og ansporer ham til at foretage substitution med et andet produkt ( 6 ). Det er dette forbud mod at foretage substitution, som Association of Pharmaceutical Importers ( Den Britiske Sammenslutning af Importoerer af Parallelimporterede Laegemidler, herefter benaevnt : "Importoersammenslutningen ") har indbragt til proevelse for den nationale ret med paastand om, at det fastslaas, at forbuddet er en foranstaltning med tilsvarende virkning i Traktatens artikel 30' s forstand .
10 . Dette er, skitseret i store traek, baggrunden for den tvist, som har givet anledning til den praejudicielle forelaeggelse .
11 . Den foerste retsinstans i Det Forenede Kongerige, for hvilken sagen blev indbragt, fandt ikke, at de anfaegtede foranstaltninger var i strid med Traktatens artikel 30 . Det paahviler herefter Domstolen at opstille kriterier, som kan saette Court of Appeal i stand til at stadfaeste eller ophaeve foersteinstansens dom .
12 . Naar jeg skal bistaa Domstolen ved behandlingen af dette spoergsmaal, har jeg ikke taenkt mig at anvende helt samme raekkefoelge som i den nationale rets praejudicielle spoergsmaal . Jeg finder det paakraevet foerst at undersoege, om den af Pharmaceutical Society afgivne og senere fastholdte erklaering i betragtning af Pharmaceutical Societys status er en foranstaltning i Traktatens artikel 30' s forstand .
13 . Pharmaceutical Society ( en erhvervsorganisation for apotekere ) blev oprettet ved Royal Charter ( kongelig koncession ) af 1843 . Den foerer et register, som enhver apoteker skal vaere optaget i for at kunne udoeve virksomhed . Den kan ivaerksaette disciplinaer forfoelgning, som kan indebaere paalaeggelse af boede, suspension eller endda slettelse af erhvervsregistret . Indsigelser mod saadanne afgoerelser skal indbringes for High Court of Justice . Apotekere skal udoeve deres virksomhed under iagttagelse af en raekke forskrifter, herunder etiske regler, som den i sagen omhandlede erkaering er et eksempel paa .
14 . De tre vaesentligste kendetegn ved den britiske ordning for apotekere er foelgende :
- at der foeres kontrol med branchen,
- at der vedtages etiske regler,
- at der udoeves disciplinaere befoejelser for at sikre, at reglerne overholdes .
Pharmaceutical Society er altsaa en erhvervsorganisation, som har til opgave at udoeve en vis offentlig virksomhed i almenhedens interesse . Pligten til at vaere optaget i erhvervsregistret - og de disciplinaere befoejelser, som er tillagt organisationen - maa karakteriseres som ekstraordinaere befoejelser, idet de adskiller sig radikalt fra de befoejelser, der er tillagt almindelige private organisationer .
15 . For at bortvejre enhver tvivl skal jeg her minde om, at efter Domstolens praksis kan handlinger, som foretages af en lokal myndighed ( 7 ), selv om denne juridisk set er selvstaendig i henhold til national ret, og selv om virksomheden udoeves af et privatretligt organ, som modtager stoette fra staten, tilregnes staten for saa vidt angaar anvendelsen af Traktatens artikel 30 ( 8 ). Saafremt foranstaltninger, der traeffes af Pharmaceutical Society, har en saadan virkning paa EF' s samhandel, at de indebaerer en overtraedelse af forbuddet i artikel 30, er organisationens juridiske status altsaa ikke i sig selv afgoerende for, om foranstaltningerne kan undtages fra begrebet "offentlig foranstaltning" ( 9 ) og dermed fra artikel 30' s anvendelsesomraade .
16 . Efter at denne vanskelighed hermed er loest, skal jeg gennemgaa de anfaegtede nationale foranstaltninger paa baggrund af Traktatens forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning . Det er i denne forbindelse blevet gjort gaeldende, at forbuddet mod at foretage substitution med andre laegemidler udelukker de importerede produkter fra markedet, selv om disse i terapeutisk henseende er identiske med eller har tilsvarende virkning som de indenlandske produkter, er fremstillet af samme firma, af samme koncern eller paa licens, og kun adskiller sig fra de indenlandske produkter ved navnet .
17 . Herom skal jeg foerst bemaerke, at apotekerne sikkert ville indkoebe flere af de parallelimporterede produkter, hvis de anfaegtede foranstaltninger ikke var blevet truffet, hvilket ses af markedsforholdene foer 1986 . Det er imidlertid et spoergsmaal, om dette ogsaa uden videre er ensbetydende med, at de paagaeldende foranstaltninger maa antages at vaere i strid med artikel 30 som foelge af dommen i Dassonville-sagen ( 10 ). Dette mener jeg ud fra en mere indgaaende behandling af sagernes omstaendigheder klart maa afvises . Ved min behandling skal jeg foerst gennemgaa de af Domstolens domme, som forekommer mest relevante for spoergsmaalet .
18 . I Blesgen-dommen ( 11 ) antog Domstolen, at et forbud mod at saelge drikkevarer med en alkoholstyrke paa over 22% paa udskaenkningssteder ikke var i strid med artikel 30 . Domstolen fandt, at en saadan foranstaltning, som gaelder uden forskel for indenlandske og importerede produkter, ikke havde nogen forbindelse med indfoerslerne, hvorfor den ikke kunne hindre samhandelen mellem medlemsstaterne . I en nyere dom, i Duphar-sagen ( 12 ), antog Domstolen, at i en national sammenhaeng, hvor de fleste laegemidler importeres, kan et forbud mod at yde refusion for visse laegemidler af hensyn til overholdelsen af budgettet over de sociale udgifter, heller ikke antages at vaere en foranstaltning med tilsvarende virkning . Domstolen fastslog i dommen, at en saadan foranstaltning
"ikke i sig selv (( kan )) betragtes som en begraensning af den frie import", jfr . Traktatens artikel 30 ( 13 ),
forudsat den i sagen omhandlede liste over de laegemidler, der kunne refunderes, ikke indebar en diskrimination af importerede produkter .
19 . Paa baggrund af disse domme mener jeg straks at kunne fastslaa, at de i sagen anfaegtede foranstaltninger ikke kan karakteriseres som handelsrestriktioner .
20 . High Court of Justice har lagt til grund, at de anfaegtede foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med en almindeligt gaeldende regel i handelsforhold . Dette bestrides af appellanterne i hovedsagen og af Kommissionen . De anfoerer, at den almindelige regel, der gaelder indenfor handelen, og hvorefter der skal praesteres den ydelse, som er bestilt, ikke har relevans i de foreliggende sager . Markedet for laegemidler er et specielt marked, og laegerne er ikke uafhaengige erhvervsdrivende, da de er undergivet offentligretlige regler og ikke skal tage erhvervsmaessige hensyn .
21 . Saavidt jeg kan se modsiger disse argumenter ingenlunde den opfattelse, at der skal udleveres det produkt, som laegen har ordineret .
22 . For det foerste finder jeg det ikke vanskeligt at paavise, at princippet om "pacta sunt servanda" ikke kan betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning indenfor den normale handel . Dette kan illustreres med et ganske enkelt eksempel . To af medlemsstaterne i det sydlige Europa har hver deres eget bilmaerke, hvorunder man indtil for nylig foerte de samme modeller . Hvis vi nu forestiller os, at bilforhandlerne i en af de to stater udfoerte ordrer paa biler af det indenlandske maerke ved at levere biler, der var forsynet med bilmaerket fra den anden stat, ville dette naturligvis stimulere indfoerslerne . Saafremt en saadan handelspraksis skulle blive proevet ved domstolene, ville den utvivlsomt blive underkendt som vaerende i strid med obligationsretlige grundsaetninger . Det er her umuligt at forestille sig, at princippet om "pacta sunt servanda" skulle blive kendt stridende mod Traktatens artikel 30 . Der vil ikke vaere anden udvej end at tage konsekvensen af kundernes valg . Importmaengden vil naturligvis variere afhaengig af, om de kontraktretlige grundsaetninger bringes i anvendelse eller ej, men disse grundsaetninger har jo i sig selv ingen forbindelse med indfoerslerne .
23 . Laeger kan hverken placeres i kategorien af erhvervsdrivende eller forbrugere . I modsaetning til, hvad der gaelder for de individuelle valg, forbrugerne foretager, er laegers receptudstedelse forbundet med et personligt og etisk ansvar, som kan indebaere paalaeggelse af retslige sanktioner . Dette faktum afsvaekker imidlertid paa ingen maade sammenligningen med den private forbruger, men bestyrker den tvaertimod . Det afgoerende er her reglerne om, at laegens valg af medicin ogsaa rent faktisk skal efterkommes .
24 . I ti ud af tolv medlemsstater tilkommer det laegen og denne alene at bestemme, hvilken medicin, der skal ordineres, og laegens beslutning herom skal noeje efterkommes . De forskellige forskrifter, der gaelder i Det Forenede Kongerige, og hvortil der er blevet henvist under retsforhandlingerne ( den saakaldt "sorte liste" og forpligtelsen til i visse tilfaelde at ordinere et produkt ved angivelse af dets artsbetegnelse ) er, saa vidt jeg kan vurdere, ikke et stoerre indgreb i laegens enekompetence paa dette omraade, end de lovregler, der fastlaegger en dommers opgaver og forpligtelser, er et indgreb i dommerens uafhaengighed . Laegernes enekompetence paa dette punkt boer sammenholdes med det valg, som patienten kan traeffe - og som er den eneste beslutning, denne kan tage - nemlig om han vil have udleveret de ordinerede produkter eller ej . Traktaten indebaerer ingen indskraenkninger i de principper, der ligger til grund for de gaeldende regler paa dette omraade, og disse principper har medlemsstaterne godkendt ved at udstede de paa omraadet gaeldende lovregler . Jeg maa i denne forbindelse tage afstand fra den opfattelse, Kommissionen har gjort gaeldende, og hvorefter patienten i kraft af den almindelige regel, der gaelder i handelsforhold, kan acceptere et andet produkt end det ordinerede . Denne opfattelse tager ikke behoerigt hensyn til, at det efter medlemsstaternes ordninger er laegen alene, som afgoer, hvilket medikament, den paagaeldende kan faa udleveret . Nok kan patienten over for laegen give udtryk for sine praeferencer - og sine betaenkeligheder - men det er i sidste ende laegen, der alene og paa eget ansvar traeffer afgoerelsen . Jeg har her undret mig over de sondringer, som er blevet foreslaaet under den mundtlige forhandling, og som tager udgangspunkt i, om laegemidlet udleveres som led i den offentlige sundhedstjeneste eller som led i en privat behandling . Man kan umuligt foretage en opdeling af de etiske regler, alt efter hvilken ordning, der maatte gaelde for finansieringen af udgifterne . Taenk om advokaters tavshedspligt skulle vaere afhaengig af, om deres honorarer blev daekket i kraft af fri proces eller ej!
25 . Mere generelt er det min opfattelse, at droeftelsen vedroerende laegernes offentligretlige stilling inden for den offentlige sundhedstjeneste er irrelevant for problemet i de foreliggende sager . Spoergsmaalet fra den nationale ret er nemlig ikke, om de britiske laegers adfaerd boer anskues som en helhed af "offentlige foranstaltninger", der er i strid med artikel 30, og heller ikke, om laegens valg indebaerer en tilsidesaettelse af faellesskabsrettens krav, men om efterlevelsen af laegens valg i sig selv er i strid med Traktaten .
26 . Faellesskabsretten kan ikke paa sit nuvaerende udviklingstrin antages at gribe ind i medlemsstaternes kompetence til selv at fastlaegge opgavefordelingen mellem de erhverv, der udoeves inden for sundhedssektoren . Virkningen af de nationale regler, jeg har beskrevet, er, at forbruget af receptpligtige laegemidler - og dermed apotekernes efterspoergsel af saadanne produkter - bestemmes af de beslutninger, laegen traeffer . Dette er begrundelsen for, at der over for laegerne foeres omfattende oplysningskampagner fra medicinalfirmaernes side, og at ogsaa de sociale sikringsinstitutioner soeger at goere laegerne opmaerksomme paa problematikken med henblik paa en rationalisering af udgifterne til sygdomsbehandling . Importoersammenslutningen har paa denne baggrund indtaget det saerstandpunkt, at laegerne ikke i tilstraekkeligt omfang ordinerer parallelimporterede laegemidler, hvorfor man boer aendre spillets regler, saaledes at apotekeren faar mulighed for at "fortolke" recepten . En adgang hertil vil naturligvis kunne stimulere indfoerslerne til Det Forenede Kongerige, men heraf kan man efter min opfattelse ikke slutte modsaetningsvis, at efterkommelsen af recepten i sig selv indebaerer en restriktion i strid med artikel 30 . Det er imidlertid det, som Importoersammenslutningen forsoeger at overbevise Domstolen om .
27 . I sit skriftlige indlaeg har Importoersammenslutningen saaledes gjort gaeldende, at de parallelimporterede produkter boer kunne konkurrere med de nationale varemaerker . Dette er helt i overensstemmelse med min egen opfattelse, hvortil dog blot boer tilfoejes, at en saadan konkurrence med de nationale varemaerker forudsaetter, at konkurrencen udoeves paa det omraade, hvor det er noedvendigt . Jeg skal forsoege at udtrykke dette endnu klarere . Hvis Importoersammenslutningen er af den opfattelse, at en ligebehandling af de importerede produkter i forhold til de nationale varemaerkeprodukter kraever mere vidtgaaende skridt end den blot formelle ligestilling af produkterne for saa vidt angaar deres adgang til markedet, som er sikret ved de britiske regler om tilladelse til parallelimport, boer Importoersammenslutningen, om noedvendigt, tage initiativ hertil . Dette gaelder saavel i relation til selve produkterne ( f.eks . ved at tage skridt til ivaerksaettelse af sanktioner over for uretmaessig brug af varemaerkerettigheder ) som i relation til receptudstedelsen ( f.eks . ved at gribe ind over for eventuelle reklamerestriktioner ). Da begrebet "foranstaltninger med tilsvarende virkning" imidlertid forudsaetter, at den foranstaltning, som anfaegtes, i sig selv begraenser indfoerslerne, kan artikel 30 utvivlsomt ikke anvendes som grundlag for at udvirke en aendring af reglerne om udlevering af produkter efter recept . Det er, som man siger, ikke postbuddet, som er ansvarlig for den daarlige nyhed . Jeg er derfor af den opfattelse, at de omtvistede foranstaltninger udgoer "the ancillary links in the chain", dvs . de underordnede led i kaeden, for nu at gentage et udtryk, der blev anvendt under den mundtlige forhandling .
28 . Det er min faste overbevisning, at det eneste krav, faellesskabsretten kan stille i denne sammenhaeng, er, at reglerne vedroerende udlevering af produkter i henhold til recept skal vaere fuldstaendig neutrale, uanset hvilket produkt, der er ordineret . Hvis denne betingelse er opfyldt, hvilket er tilfaeldet i denne sag, kan forbuddet mod substitution
"ikke i sig selv ... betragtes som en begraensning af den frie import, jfr . Traktatens artikel 30" ( 14 ).
29 . For at undgaa enhver risiko for misforstaaelse skal jeg praecisere, at min opfattelse ikke er baseret paa det i Domstolens praksis siden "Cassis de Dijon-dommen" opstillede kriterium om de saakaldte "tvingende hensyn ". Dette kriterium anvendes nemlig paa foranstaltninger, som udgoer en hindring for samhandelen, og jeg haaber i det foregaaende at have godtgjort, at de i sagen anfaegtede foranstaltninger ikke kan betegnes som en hindring .
30 . Saafremt Domstolen foelger den opfattelse, som jeg her har foreslaaet, behoever den ikke tage stilling til, om de anfaegtede foranstaltninger kan vaere begrundede i henhold til artikel 36 .
31 . Behandlingen af dette spoergsmaal skal jeg goere kort i betragtning af de meget klare argumenter, der kan anfoeres, og som for mig at se udelukker, at de anfaegtede foranstaltninger kan anses for at vaere i strid med artikel 30 . Skulle Domstolen ikke desto mindre antage, at foranstaltningerne er i strid med artikel 30, vil spoergsmaalet vaere, om de er begrundede i hensynet til beskyttelsen af den offentlige sundhed eller industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder .
32 . Der er for mig ingen tvivl om, at en klar afgraensning af laegens og apotekerens opgaver udgoer en garanti for patienten . Udleveringen af netop de produkter, der er angivet paa recepten, udgoer modstykket til laegens ansvar og er desuden i vidt omfang en betingelse for, at patienten kan have tillid til den af laegen foreskrevne behandling . Det kan saaledes navnlig ikke udelukkes, dels at tabet af "placebo-effekten", dels en eventuel usikkerhed hos patienten vil kunne medfoere en raekke risici, som substitutionsforbuddet netop har til formaal at undgaa .
33 . Efter Kommissionens opfattelse kan de tilstraebte formaal imidlertid opfyldes med mindre restriktive foranstaltninger . Dels naevner Kommissionen muligheden for, at patienten giver samtykke til substitution, eller at patienten forsynes med de noedvendige oplysninger, dels at der indfoeres en ordning med recepter, som er forsynet med en saerlig paatrykt anvisning vedroerende parallelimporterede produkter, som laegen saa om oenskeligt kan strege over .
34 . Vedroerende den anfoerte mulighed for, at patienten giver samtykke til substitution, skal jeg bemaerke, at en ordning som den skitserede efter min opfattelse vil vaere noget formalistisk og ikke vil tage hensyn til patientens konkrete situation . Patienten vil nemlig i de fleste tilfaelde ikke vaere i stand til at overskue raekkevidden af et saadant samtykke i forhold til en apoteker, der som fagmand paa omraadet tilskynder patienten til at acceptere et produkt af et andet maerke end det af laegen ordinerede . Hertil kommer frem for alt faren ved, at man derved stiltiende baner vej for en situation, hvor den betydelige fortjeneste, apotekeren vil kunne opnaa alene ved substitutionen, er hovedmotivet for at tilskynde til substitution .
35 . Den anden mulighed, der foreslaas, gaar i sin konsekvens ud paa, at man opstiller en formodning om, at laegen "alternativt" har ordineret et parallelimporteret laegemiddel . Denne formodning vil laegen saa kunne afkraefte ved at overstrege den angivelse herom, der er trykt paa recepten . Herved respekteres det rent formelt, at laegen har det formelle ansvar .
36 . Jeg skal paa dette sted anfoere to betragtninger, hvormed jeg skal advare mod de ulemper, som vil vaere forbundet med en saadan loesning, der efter min opfattelse kan virke tillokkende, men ikke er virkeligt overbevisende .
37 . Den foerste af disse betragtninger hidroerer fra Det Forenede Kongerigets indlaeg og gaar ud paa, at en saadan ordning for parallelimporterede produkter vil kunne indebaere en diskrimination af de oevrige, fuldstaendig tilsvarende produkter, som f.eks . er importeret direkte .
38 . Den anden betragtning er min egen . Jeg finder ikke, at det er underordnet, hvorledes en saadan formodningsregel vil blive indpasset i laegernes etiske regler . Jeg mener saaledes, at Domstolen i sin praksis boer undgaa at opstille et tvivlsomt hieraki af de involverede hensyn . Domstolen har nemlig tidligere anerkendt, at det af hensyn til beskyttelsen af bestaaende varemaerkerettigheder kan vaere lovligt at anvende to forskellige varemaerker for det samme produkt, hvilket er den situation, som er baggrunden for de to hovedsager . Vil det under disse forhold kunne forstaas, at Domstolen for at tilgodese hensynet til de frie varebevaegelser, som objektivt set hindres paa grund af hensynet til beskyttelsen af varemaerkerettighederne, antager en loesning, som stiltiende, men uvaegerligt vil aendre de gaeldende vilkaar for laegers receptudstedelse?
39 . Tilbage bliver at behandle spoergsmaalet om, hvorvidt forbuddet mod substitution er begrundet i hensynet til beskyttelse af varemaerkerettigheder i det tilfaelde ( som er blevet fremdraget under sagen ), hvor der efter national lovgivning vil ske en kraenkelse af varemaerkerettigheder, hvis der udleveres et produkt med et andet varemaerke end det, laegen har ordineret .
40 . Domstolen har vedroerende dette spoergsmaal antaget, at det ikke er i strid med faellesskabsretten at udoeve de rettigheder, som ved den nationale lovgivning er tillagt indehaveren af varemaerket, saafremt det sker for at sikre beskyttelsen af varemaerkets "saerlige genstand ". Jeg skal herom henvise til Domstolens dom i sagen Centrafarm mod American Home Products ( 15 ), hvori det hedder :
"Varemaerkerettens saerlige genstand bestaar navnlig i, at indehaveren sikres en eneret til at bruge maerket til et produkt, naar dette foerste gang bringes i handelen, hvorved han beskyttes mod konkurrenter, som maatte oenske at misbruge maerkets stilling og omdoemme til at saelge produkter, der retsstridigt er forsynet med dette maerke" ( 16 ).
I samme dom fastslog Domstolen, at
"varemaerkets hovedfunktion er at indestaa for maerkevarens oprindelsesaegthed over for forbrugeren eller den endelige bruger" ( 17 )
og at
"oprindelsesgarantien indebaerer, at det kun er indehaveren, der ved sin anbringelse af maerket kan kendetegne produktet som aegte" ( 18 ).
Domstolen tilfoejede, at
"varemaerkeindehaverens ret til at modsaette sig enhver ubefoejet anbringelse af maerket paa hans produkt henhoerer saaledes under varemaerkerettens saerlige genstand" ( 19 ).
41 . Saafremt der paa grundlag af en recept, hvori produktet A er ordineret, udleveres produkt B, vil det utvivlsomt paavirke de oekonomiske interesser hos indehaveren af varemaerket for produkt A . Men hvis produkt B udleveres under varemaerke B, uden at produktets etiket er blevet aendret til varemaerke A, vil der ikke foreligge nogen kraenkelse af eneretten til at anvende det sidstnaevnte varemaerke .
42 . Hvis substitutionen af produkterne med andre ord ikke kombineres med en fysisk transaktion, hvorved tredjemand tiltager sig
"ret til at anbringe det ene eller det andet maerke paa en vilkaarlig del af produktionen, eller at bytte om paa de maerker, som indehaveren har anbragt paa forskellige dele af produktionen" ( 20 ),
kan Traktatens artikel 36 ikke paaberaabes til stoette for at forbyde et saadant forhold . I saa fald opstaar der nemlig ikke nogen tvivl om garantien for produktets oprindelse, da laegemidlet udleveres forsynet med det oprindelige varemaerke, som indehaveren selv har paasat .
43 . Selv om jeg ikke anser det for noedvendigt at opholde mig laengere ved dette aspekt af sagen, skal jeg dog paapege, at for det tilfaelde, at Domstolen maatte antage, at den anfaegtede foranstaltning er i strid med artikel 30, vil den give det ordinerede varemaerkeprodukt en alt for stor konkurrencefordel, hvis foranstaltningen betragtes som begrundet af hensyn til beskyttelsen af bestaaende varemaerkerettigheder .
44 . Jeg har allerede omtalt de vaesentligste interesser, der staar paa spil i de foreliggende sager . Samtidig er jeg dog udmaerket klar over, at det kan vaere tilfaeldigt, om laegerne ordinerer parallelimporterede produkter, og dermed om produkterne rent faktisk bliver importeret . Vanskeligheden er natuligvis, om faellesskabsretten stiller andre krav med hensyn til produkter som de i Det Forenede Kongerige godkendte parallelimporterede produkter, end at de formelt skal have lige adgang til markedet .
45 . Man maa her tage hensyn til den konkrete situation, som foreligger i hovedsagerne, nemlig foerst og fremmest, at det er vanskeligt at faa de godkendte, parallelimporterede produkter til at slaa igennem paa et marked, som er praeget af, at laegerne har bestemte ordineringsvaner . Jeg finder det i den forbindelse en tvivlsom paastand, naar det goeres gaeldende, at reklamen over for laegerne er ineffektiv . Laegerne har ikke nogen direkte erhvervsmaessig interesse i ordineringen, men det gaelder for alle medikamenters vedkommende, uanset om de importeres eller ej, og medicinalfirmaerne synes da heller ikke af denne grund at afstaa fra at goere reklame for deres produkter . Det er ganske vist blevet gjort gaeldende under den mundtlige forhandling, at parallelimportoerenes reklame for de i Det Forenede Kongerige godkendte, parallelimporterede produkter, skulle vaere i strid med nationale lovregler . Under alle omstaendigheder har den fremgangsmaade, Importoersammenslutningen har valgt, ikke givet grundlag for at foretage en proevelse af, om de restriktioner, der maatte findes paa dette punkt, er i strid med faellesskabsretten .
46 . Men den reelle vanskelighed ligger som sagt i varemaerkeretten . Kommissionen ofrer over halvdelen af sit indlaeg paa dette spoergsmaal og goer gaeldende, at problemerne i de foreliggende sager ville vaere loest, hvis parallelimportoererne havde mulighed for at forsyne produktet med en anden etiket . Kommissionen har i oevrigt opfordret Domstolen til at uddybe sin dom i sagen Centrafarm mod American Home Products, naermere betegnet vedroerende spoergsmaalet, om det er i strid med faellesskabsretten at udoeve en varemaerkeret ved at registrere to forskellige varemaerker for det samme produkt, naar dette medfoerer en opdeling af markederne, eller om dette skal vaere tilsigtet, hvilket synes at vaere en betingelse efter dommen .
47 . Saadan som de praejudicielle forelaeggelser i sagerne er formuleret, behoever Domstolen imidlertid klart ikke tage stilling til dette spoergsmaal for at kunne bekraefte eller modificere sin dom i den naevnte sag . Blot skal jeg bemaerke, at Importoersammenslutningen ikke saa meget har fulgt den strategi udtrykkeligt at drage denne dom i tvivl, men snarere har forsoegt at foere dommen i marken for at bevise, at der var forsaet til at udvirke en markedsopdeling . Jeg skal naturligvis her vogte mig for at vurdere chancerne for at opnaa resultater med de retslige skridt, der maatte blive ivaerksat med stoette i sidstnaevnte anbringende .
48 . Sammenfattende skal jeg foreslaa Domstolen at besvare Court of Appeals spoergsmaal paa foelgende maade :
"Det kan vaere en offentlig foranstaltning i Traktatens artikel 30' s forstand, at der udstedes etiske regler, hvis overtraedelse kan medfoere disciplinaere sanktioner, af en organisation, som er oprettet af det offentlige, og som har ekstraordinaere befoejelser .
Det er ikke uforeneligt med Traktatens artikel 30 at udstede en national regel, hvorefter en apoteker ved forelaeggelse af en recept, hvori et laegemiddel er angivet ved sit varemaerke eller navn, kun maa udlevere et produkt med dette varemaerke eller navn, selv om apotekeren derved afskaeres fra at udlevere et terapeutisk ensvirkende produkt, som er godkendt af de nationale myndigheder - i henhold til regler udstedt i overensstemmelse med Domstolens dom i sag 104/75 - og som er fremstillet af samme firma eller koncern eller i henhold til en af firmaet udstedt licens, men som er forsynet med et varemaerke eller navn, der anvendes for produktet i en anden medlemsstat og er forskelligt fra det i recepten angivne varemaerke eller navn ."
(*) Oversat fra fransk .
( 1 ) Jfr . navnlig dommen af 29 . februar 1968 i sag 24/67, Parke, Davis and Co . mod Centrafarm, Sml . 1965-68, s . 457, dom af 31 . oktober 1974 i sag 15/74, Centrafarm mod Sterling Drug, Sml . s . 1147, dom af 31 . oktober 1974 i sag 16/74, Centrafarm mod Winthrop, Sml . s . 1183, dom af 20 . maj 1976 i sag 104/75, De Peijper, Sml . s . 613, dom af 23 . maj 1978 i sag 102/77, Hoffmann-La Roche mod Centrafarm, Sml . s . 1139, dom af 10 . oktober 1978 i sag 3/78, Centrafarm mod American Home Products Corporation, Sml . s . 1823, dom af 14 . juli 1981 i sag 187/80, Merck mod Stephar og Exler, Sml . s . 2063 og dom af 3 . december 1981 i sag 1/81, Pfizer mod Eurim-Pharm, Sml . s . 2913 .
( 2 ) Jfr . fodnote 1 .
( 3 ) Jfr . punkt 1.4 . ii ) og iv ) i disse regler .
( 4 ) Jfr . erklaering af 12 . juli 1986, som denne senere blev fastholdt ved skrivelse af 12 . august 1986 .
( 5 ) Jfr . fodnote 1, praemisserne 15, 20, 21 og 22 .
( 6 ) Det boer naevnes, at jeg her anvender begrebet "substitution" for nemheds skyld . Heri ligger ikke, at jeg tager forbehold med hensyn til, om det ordinerede og det udleverede produkt fuldt ud svarer til hinanden .
( 7 ) Jfr . dom af 22 . september 1988 i sag 45/87, Kommissionen mod Irland, Sml . s . 4929 .
( 8 ) Jfr . dom af 24 . november 1982 i sag 249/81, Kommissionen mod Irland, Sml . s . 4005 .
( 9 ) Jfr . dom af 1 . oktober 1987 i sag 311/85, Vlaamse Reisbureaus, Sml . s . 3801 .
( 10 ) Jfr . dom af 11 . juli 1974 i sag 8/74, Sml . s . 837 .
( 11 ) Jfr . dom af 31 . marts 1982 i sag 175/81, Sml . s . 1211, se navnlig praemis 9 .
( 12 ) Jfr . dom af 7 . februar 1984 i sag 238/82, Sml . s . 525 .
( 13 ) Jfr . dommens praemis 20, min fremhaevelse .
( 14 ) Jfr . Duphar-dommens praemis 20, min fremhaevelse .
( 15 ) Jfr . fodnote 1 .
( 16 ) Jfr . samme doms praemis 11, min fremhaevelse .
( 17 ) Jfr . samme doms praemis 12 .
( 18 ) Jfr . samme doms praemis 13, min fremhaevelse .
( 19 ) Jfr . samme doms praemis 17 .
( 20 ) Jfr . sag 3/78, se dommens praemis 15 .