61987C0133

++++

Hoeje Domstol .

1 . Selskabet Nashua Corporation, der har hjemsted i USA, har i sag C-133/87 indbragt et soegsmaal med paastand om annullation af den beslutning, hvorved Kommissionen afslog det tilsagn, som selskabet havde fremsat i henhold til artikel 10 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( 1 ) ( herefter benaevnt "grundforordningen "), i forbindelse med Kommissionens antidumpingundersoegelse vedroerende indfoerslen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan .

2 . Under et soegsmaal, der blev indbragt knap 14 dage senere og verserer under nr . C-150/87, har Nashua Corporation samt ni af dettes helejede datterselskaber, heraf otte med hjemsted i EF, nedlagt paastand om annullation af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 535/87 af 23 . februar 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan ( 2 ) ( herefter benaevnt "den endelige forordning "). Som anbringender goer sagsoegerne blandt andet ogsaa gaeldende, at Kommissionen afslog tilsagnet retsstridigt, hvilket er selve sagsgenstanden i sag C-133/87 . Jeg skal foerst behandle sag C-133/87 og derefter sag C-150/87 .

I - Sag C-133/87

3 . Ved skrivelse af 9 . december 1986 fremsatte Nashua Corporation et tilsagn over for Kommissionen, hvis hovedbestemmelser var :

"Nashua Corporation forpligter sig herved, paa egne vegne saavel som paa vegne af selskabets datterselskaber i EOEF, til ikke at eksportere flere end nedennaevnte antal fotokopieringsmaskiner, der henhoerer under Den Faelles Toldtarifs pos . 90.10 A ( svarende til Nimexe-kode 90 . 10-22 ) og har oprindelse i Japan, til Det Europaeiske Faellesskab :

1987 48 536 enheder

1988 48 536 enheder

1989 48 536 enheder

1990 48 536 enheder

1991 48 536 enheder ."

4 . Efter bestemmelserne i tilsagnet skulle sagsoegeren endvidere saa vidt muligt forhindre, at tilsagnet blev omgaaet ved videresalg fra omraader uden for EF, og sagsoegeren skulle forsyne Kommissionen med regelmaessige meddelelser og oplysninger med henblik paa at sikre en effektiv overvaagning af tilsagnet . Tilsagnet skulle traede i kraft den 1 . januar 1987 .

5 . Ved en beslutning, der blev tilstillet sagsoegeren den 27 . januar 1987, forkastede Kommissionen det fremsatte tilsagn . Kommissionsbeslutningens hovedindhold er gengivet i retsmoederapporten .

6 . Mens Kommissionen under skriftvekslingen havde ment, at Nashua Corporations soegsmaal formentlig kunne antages til realitetsbehandling, paastod Kommissionen i retsmoedet soegsmaalet afvist .

7 . Eftersom Domstolen ex officio kan rejse spoergsmaalet, om et soegsmaal skal afvises, er det ikke noedvendigt at tage stilling til, hvorvidt Kommissionens aendrede opfattelse er ensbetydende med et nyt anbringende, der er fremsat for sent .

8 . Nashua var ubestrideligt adressat for en kommissionsbeslutning, nemlig for en skrivelse, hvorved selskabet fik meddelelse om, at det tilsagn, som det havde fremsat, ikke kunne godtages . Umiddelbart ses forholdet saaledes at vaere omfattet af artikel 173, stk . 2, foerste led .

9 . Kommissionen goer imidlertid gaeldende, at der ikke foreligger en retsakt, der kan anfaegtes efter den naevnte bestemmelse, eftersom afslaget paa tilbuddet ene og alene har den virkning, at der er stoerre faktisk risiko for, at en antidumpingtold vil blive paalagt, men ikke medfoerer nogen vaesentlig aendring i retsstillingen for den virksomhed, hvis tilbud afslaas . En kommissionsbeslutning som den omhandlede udgoer endvidere blot et led i den procedure, der foerer frem til en senere beslutning, og kan foelgelig ikke anfaegtes under et saerskilt soegsmaal .

10 . Jeg skal foerst undersoege dette sidste argument . Der foreligger utvivlsomt ingen egentlig analogi mellem det tilfaelde, hvor et tilsagn afslaas, og de omstaendigheder, der laa til grund for IBM-dommen ( 3 ), som Kommissionen har henvist til . Sagsoegte har i oevrigt selv erkendt, at udtrykket "forberedende akt" ikke er daekkende i sagen her . IBM-sagen drejede sig om den beslutning, der indleder en procedure i henhold til artikel 3 i Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikler 85 og 86 ( EFT 1959-1962, s . 81 ), samt om meddelelsen om klagepunkter som omhandlet i forordningens artikel 19 . Begge disse foranstaltninger udgoer utvivlsomt noedvendige led i enhver procedure, der resulterer i, at der paalaegges en boede for et forhold, der strider mod konkurrencereglerne; Domstolen karakteriserede dem derfor med rette som "foranstaltninger af rent forberedende art" ( IBM-dommen, praemis 12 ) eller som "akter under den forberedende sagsbehandling ".

11 . Det kunne derimod vaere fristende at betragte tilbuddet om et tilsagn og afgoerelsen herom som "en saerlig procedure, der adskiller sig fra den, som skal saette Kommissionen eller Raadet i stand til at traeffe den endelige afgoerelse i sagen" ( IBM-dommen, praemis 11 ). Bortset fra tilfaelde, hvor Kommissionen selv foreslaar, at der gives tilsagn ( artikel 10, stk . 3, i Raadets forordning nr . 2176/84 ), ivaerksaettes denne procedure nemlig kun, hvis den beroerte virksomhed tager initiativet til det, og det sker ikke altid . Det er saaledes ikke en noedvendig og paakraevet fase i hovedundersoegelsen, hvorved det skal fastslaas, om der foreligger dumping samt skade .

12 . Selv om der herved er tale om en saerlig procedure, betegner Kommissionens afslag paa tilsagnet imidlertid ikke reelt denne procedures "afslutning" ( dette udtryk anvendes ligeledes i IBM-dommens praemis 11 ). Raadet kan nemlig direkte eller indirekte aendre Kommissionens beslutning .

13 . I henhold itl grundforordningens artikel 11, stk . 4, underretter Kommissionen omgaaende Raadet og medlemsstaterne, saafremt den beslutter at indfoere en foreloebig antidumpingtold . Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse . Det vil sige, at saafremt der paa dette stadium allerede er blevet fremsat et tilsagn, og dette er blevet forkastet af Kommissionen, kan Raadet, hvis omstaendighederne i oevrigt taler herfor, annullere Kommissionens beslutning om indfoerelse af en midlertidig told og acceptere tilsagnet i stedet for .

14 . Hvad sker der, saafremt tilsagnet foerst fremsaettes efter dette stadium i sagen? I henhold til artikel 12 traeffes afgoerelsen om en endelig antidumpingtold af

"Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen og efter konsultationer"

med det i artikel 6 naevnte udvalg, der er sammensat af repraesentanter for samtlige medlemsstater og har en repraesentant for Kommissionen som formand . De naevnte konsultationer omfatter isaer

"d ) de foranstaltninger, der under de givne omstaendigheder er egnede til at forebygge eller afhjaelpe den af dumping eller subsidier forvoldte skade, samt de naermere bestemmelser for ivaerksaettelsen af disse foranstaltninger ".

15 . Det kan saaledes taenkes, at et flertal i Det Raadgivende Udvalg er imod, at der indfoeres en endelig antidumpingtold, og at flertallet gaar ind for at acceptere det tilbudte tilsagn . I saa fald kan Kommissionen eventuelt i sidste instans beslutte at omgoere sin beslutning om at afslaa tilsagnet . Saafremt Kommissionen derimod alligevel beslutter at foreslaa Raadet at indfoere en endelig antidumpingtold, kan det taenkes, at der ikke viser sig at vaere kvalificeret flertal herfor i Raadet, og at de medlemmer af Raadet, der har stemt imod dette forslag, giver udtryk for, at de skadelige virkninger af den paaviste dumping efter deres opfattelse kan fjernes, saafremt det tilbudte tilsagn finder anvendelse . I denne situation vil Kommissionen efter al sandsynlighed vaere foranlediget til at annullere sin foerste beslutning og i sidste instans godtage det fremsatte tilsagn for at undgaa, at industrien i Faellesskabet paafoeres tab . Den midlertidige told bortfalder som bekendt efter fire maaneder .

16 . Som det i oevrigt navnlig fremgaar af Raadets forordning nr . 2075/82 af 28 . juli 1982 om import af flerfasede elektriske motorer med oprindelse i visse oesteuropaeiske lande ( EFT L 220 af 29.7.1982, s . 36 ), kan en situation, hvor der i Det Raadgivende Udvalg er uenighed mellem medlemsstaterne, foere til, at der for Raadet selv bliver spoergsmaal om enten at indfoere en endelig antidumpingtold eller acceptere et tilsagn fra eksportoererne, og at Raadet vaelger denne sidste loesning .

17 . Endelig er der den mulighed, at Kommissionen og Raadet - eller Raadet alene - finder, at betingelserne i forordning nr . 2176/84 ikke er opfyldt, og at proceduren skal afsluttes .

18 . Det kan herefter laegges til grund, at et tilsagn i realiteten foerst er endelig afslaaet, naar afslaget er bekraeftet ved, at Raadet har indfoert en endelig antidumpingtold . Det kan efter min mening ikke bestrides, at i hvert fald fra dette tidspunkt maa afslaget paa tilbuddet betragtes som en retsakt, der kan beroere sagsoegerens interesser, da den har den virkning at afskaere sagsoegeren fra et alternativ, nemlig at afgive et tilsagn og derved undgaa, at der fastsaettes en endelig antidumpingtold . Dette er grunden til, at jeg ikke - modsat Kommissionen - mener, at en beslutning om at afslaa et tilsagn efter sin art er en retsakt, der er uanfaegtelig ved et soegsmaal i henhold til Traktatens artikel 173 . En saadan retsakt har klart den netop naevnte retsvirkning, men denne virkning er alene betinget, saa laenge Raadet ikke har truffet sin endelige beslutning .

19 . Det anfoerte er utvivlsomt begrundelsen for, at Domstolen i kendelsen af 11 . november 1987 ( 4 ) - hvorved Domstolen afviste Nashuas soegsmaal med paastand om annullation af Raadets forordning nr . 535/87, for saa vidt som sagen var anlagt mod Kommissionen - kendte for ret, at

"Kommissionens beslutning om at afslaa et tilsagn ... er et led i Raadets beslutningsproces"

( punkt 6, indlednings - og afslutningsvis ).

20 . Jeg foreslaar foelgelig, at Domstolen afviser det saerskilte soegsmaal, som Nashua har anlagt med paastand om annullation af Kommissionens afslag paa det tilsagn, som selskabet havde afgivet, og at sagsoegeren paalaegges omkostningerne i sag C-133/87 .

21 . Nashuas realitetsargumenter til stoette for anbringendet om, at dets tilsagn blev afslaaet ulovligt, skal behandles i det foelgende i forbindelse med sag C-150/87, da dette anbringende er en af soegsmaalsgrundene, der er fremfoert i denne sag .

II - Sag C-150/87

22 . Ud over det netop naevnte anbringende har Nashua fremfoert tre anbringender, som selskabet selv i staevningen ( punkt 18 ) sammenfatter som foelger :

"A - Ved ikke at behandle sagsoegeren som en selvstaendig eksportoer under proceduren og i forbindelse med foranstaltningerne i henhold til forordningen har Raadet ikke anvendt bestemmelserne i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 korrekt .

B - Ved at beregne antidumpingtolden paa grundlag af tal, hvorved alle sagsoegerens indfoersler blev holdt uden for, har Raadet tilsidesat Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 .

C - Ved at paalaegge sagsoegeren og Ricoh antidumpingtold med samme sats har Raadet foretaget en ulovlig forskelsbehandling af sagsoegeren i strid med den faellesskabsretlige grundsaetning om forbud mod forskelsbehandling samt i strid med Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 ."

23 . Det fremgaar umiddelbart, naar man laeser disse klagepunkter, at sagsoegeren snart betragter sig som eksportoer af PPC-fotokopieringsmaskiner, snart som importoer, og at selskabet protesterer mod at blive behandlet paa samme maade som selskabet Ricoh Company Limited, der er etableret i Japan, og som er producenten af PPC-maskinerne af maerket Nashua .

24 . Forklaringen er, at sagsoegeren i sag C-150/87 omfatter flere enheder . Under ét betegner sagsoegeren sig selv ( jfr . staevningens punkt 2 ) som "leverandoer af fotokopieringsmaskiner af maerket Nashua, som selskabet saelger i EOEF og i en raekke andre lande ". Sagsoegeren bestaar imidlertid dels af Nashua Corporation, der fra "Japan eksporterer Nashua-fotokopieringsmaskiner", dels af selskabets datterselskaber, der "er importoerer af Nashua-fotokopieringsmaskiner i Faellesskabet ". Det er sikkert og uomtvistet, at "sagsoegeren koeber de fleste af sine fotokopieringsmaskiner af Ricoh Company Limited, Japan, der fremstiller 'Nashua' -maskinerne i sine fabrikker i Japan ...".

25 . Som foelge af disse sidstnaevnte omstaendigheder henregner Raadet sagsoegeren til kategorien "Original equipment manufacturers" ( herefter benaevnt "OEM"-selskaber ), som Raadet i betragtning 8 til den endelige forordning definerer som importoerer, der under eget varemaerke saelger varer i Faellesskabet, som de har koebt af eksportoerer af PPC-maskiner til Faellesskabet . Paa denne baggrund finder Raadet for det foerste, at soegsmaalet skal afvises fra paadoemmelse, da sagsoegeren i sagen end ikke har nogen forbindelse med en eksporterende fabrikant ( jfr . svarskriftet, punkt 11 ), og - for det andet - at hverken Raadet eller Kommissionen tilsidesatte grundforordningen ved ikke at behandle sagsoegeren som en selvstaendig eksportoer, henholdsvis ved at afslaa at godtage tilsagnet med den begrundelse, at det blev afgivet af en importoer .

26 . Det nye element i sagerne her er saaledes navnlig sagsoegerens status . I sagerne 171/87, 172/87 og 174/87-179/87, der verserer for Domstolen, og hvorunder den endelige forordning ogsaa anfaegtes, er alle sagsoegerne japanske PPC-eksportoerer og udtrykkeligt omfattet af saavel den endelige forordning som af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 2640/86 af 21 . august 1986 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med oprindelse i Japan ( 5 ) ( herefter benaevnt "den midlertidige forordning "). I de antidumpingsager, som Domstolen tidligere har taget stilling til, var sagsoegerne enten eksporterende fabrikanter af de produkter, der var paalagt antidumpingtold, eller importoerer, som oftest eneimportoerer, af disse produkter, og de var herved enten datterselskaber af en eksporterende fabrikant eller paa anden maade tilknyttet en saadan virksomhed .

27 . I den konkrete sag er Nashua ( herved forstaas sagsoegeren som helhed ) klart ikke producent, og det er omtvistet, om selskabet er eksportoer . Endvidere er Nashua som importoer hverken datterselskab af en eksporterende fabrikant eller en selvstaendig importoer af produkter, der er forsynet med en eksporterende fabrikants varemaerke . Med disse bemaerkninger in mente skal jeg herefter foerst behandle Raadets formalitetsindsigelse .

A - Formalitetsspoergsmaalet i sag C-150/87

28 . Raadet har paastaaet soegsmaalet i sag C-150/87 afvist med den begrundelse, at sagsoegeren ikke er individuelt beroert af den anfaegtede forordning . Selv om Raadet erkender, at Nashua i et vist omfang er anderledes stillet end den selvstaendige importoer i sagen Allied Corporation m.fl . mod Kommissionen ( dom af 21 . februar 1984, 239/82 og 275/82, Sml . s . 1005 ), finder Raadet, at Nashua alligevel ikke opfylder kriterierne i henhold til Domstolens praksis, navnlig saaledes som de fremgaar af kendelse af 8 . juli 1987, SA Sermes mod Kommissionen ( 279/86, Sml . s . 3109 ).

29 . I denne kendelse udtalte Domstolen, at "forordningerne om indfoerelse af en antidumpingtold efter deres art og raekkevidde faktisk er almengyldige, idet de finder anvendelse paa de paagaeldende erhvervsdrivende i al almindelighed", og Domstolen sammenfattede derefter gaeldende ret i henhold til praksis som foelger :

"Domstolen har imidlertid anerkendt, at det ikke kan udelukkes, at visse bestemmelser i saadanne forordninger umiddelbart og individuelt beroerer de producenter og eksportoerer af det paagaeldende produkt, som haevdes at have gjort sig skyldig i dumping, idet der er anvendt oplysninger, de selv har afgivet om deres forretningsforhold . Dette vil i almindelighed vaere tilfaeldet for producent - og eksportvirksomheder, der kan godtgoere, at det er dem selv, der er tale om i Kommissionens eller Raadets retsakter, eller som har vaeret inddraget i de forudgaaende undersoegelser ( Jfr . ovennaevnte dom af 21 . februar 1984, Allied Corporation I, og dom af 23 . maj 1985, Allied Corporation II, sag 53/83, Sml . s . 1621 ).

Det samme goer sig gaeldende for de af importoererne, der beroeres umiddelbart af, at det er fastslaaet, at der er tale om dumping som foelge af, at eksportpriserne er beregnet paa grundlag af deres videresalgspriser og ikke paa grundlag af de paagaeldende producenters eller eksportoerers eksportpriser ( jfr . dom af 29 . marts 1979, ISO, sag 118/77, Sml . s . 1277 ), og ovennaevnte dom af 21 . februar 1984, Allied Corporation I ). Som det fremgaar af artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84, kan en saadan beregning af eksportpriserne bl.a . foretages, saafremt der er forretningsforbindelse mellem eksportoeren og importoeren" ( punkt 15 og 16 ).

Domstolen fandt endvidere, at sagsoegeren ( SA Sermes ) ikke henhoerte under nogen af ovennaevnte to kategorier af erhvervsdrivende . Som importoer var sagsoegeren ikke forbundet med eksportoeren af det omhandlede produkt, og beviset for dumping var heller ikke blevet foert paa grundlag af sagsoegerens videresalgspriser . Domstolen tillagde det heller ikke betydning, at virksomheden var eneimportoer i vedkommende medlemsstat af de omhandlede produkter, eller at det havde deltaget i de forskellige faser af undersoegelsen . Foelgelig afviste Domstolen sagen .

30 . I Domstolens praksis sondres der saaledes mellem paa den ene side producenter og eksportoerer, paa den anden side importoerer . Inden for sidstnaevnte gruppe sondres der yderligere mellem de saakaldte "tilknyttede" importoerer og de uafhaengige importoerer . Efter praksis som fastlagt ved dom af 6 . oktober 1982, Alusuisse Italia mod Kommissionen ( 307/81, Sml . s . 3463 ), kan de sidstnaevnte ikke faa realitetspaadoemt en paastand om annullation af en forordning om indfoerelse af antidumpingtold, da denne paahviler dem som medlemmer af en generelt og abstrakt afgraenset personkreds, det vil sige i kraft af deres objektive status som importoerer af varen, der er belagt med antidumpingtolden ( jfr . praemisserne 9-11 ).

31 . Ifoelge Raadet hoerer Nashua netop til gruppen uafhaengige importoerer, det vil sige importoerer uden tilknytning til en producent . Endvidere var eksportprisen i den foreliggende sag baseret paa den eksporterende producent Ricohs salg til Nashua og ikke paa Nashuas videresalgspris .

32 . Endvidere skete beregningen af den normale vaerdi for salg til OEM-selskaber, derunder Nashua, ogsaa paa grundlag af oplysninger fra eksportproducenten Ricoh og ikke fra Nashua . De omstaendigheder, der dokumenterede dumping samt dumpingmargenens stoerrelse, blev saaledes ikke oplyst af sagsoegeren, som derfor ikke blev "individualiseret" i den anfaegtede forordning .

33 . Raadets anvendelse af Sermes-kendelsen paa Nashuas tilfaelde er her med sikkerhed korrekt . Efter min mening er det afgoerende moment, for saa vidt angaar formalitetsspoergsmaalet i antidumpingsager, imidlertid ikke saa meget sagsoegerens status som eksporterende producent eller som tilknyttet importoer, men derimod hvorledes sagsoegerens konkrete status er blevet bedoemt .

34 . Det fremgaar saaledes af det anfoerte, at de, som en forordning om indfoerelse af antidumpingtold kan beroere individuelt, kan vaere producenter, eksportoerer og importoerer . Ingen af disse grupper erhvervsdrivende kan derfor principielt anses for ikke at vaere beroert .

35 . Det foelger imidlertid ogsaa af det anfoerte, at den blotte status som producent eller eksportoer af et produkt, der er paalagt antidumpingtold, ikke i sig selv begrunder, at den paagaeldende erhvervsdrivende skal betragtes som individuelt beroert . Det afgoerende er, at dumpingbeskyldningen mod dem hviler paa oplysninger om deres forretningsforhold . Der vil vaere en staerk formodning herfor, saafremt en virksomhed er individuelt naevnt i Kommissionens eller Raadets retsakter eller har vaeret inddraget i de forberedende undersoegelser, men dette beviser ikke ubetinget, at det faktisk var tilfaeldet ( jfr . herved udtrykket "i almindelighed" i punkt 15 i Sermes-kendelsen ).

36 . Tilsvarende er det heller ikke tilstraekkeligt til at kunne anses for individuelt beroert, at importoeren har tilknytning til eksportoeren af det omhandlede produkt . I Sermes-sagen lod Domstolen det ikke blive ved konstateringen af, at sagsoegeren ikke var en tilknyttet importoer, men bemaerkede yderligere, at beviset for dumping konkret ikke var blevet foert paa grundlag af sagsoegerens videresalgspriser, men paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt i forbindelse med eksporten . Begrundelsen herfor er, at selv naar der foreligger en forretningsforbindelse, er det naevnte grundlag ikke noedvendigvis det eneste anvendelige for beregningen af eksportprisen ( jfr . ordet "kan" i punkt 16 i Sermes-kendelsen ).

37 . Er en forretningsforbindelse saaledes ikke en tilstraekkelig betingelse for, at importoeren kan anses for individuelt beroert, er den imidlertid paa den anden side heller ikke en noedvendig betingelse herfor . Situationen med en forretningsforbindelse er nemlig ikke den eneste, hvor artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84 hjemler, at eksportprisen beregnes paa grundlag af importoerens videresalgspris ( jfr . herved punkt 16 i Sermes-kendelsen : "bl.a .").

38 . I den sag, der her foreligger til bedoemmelse, mener jeg under alle omstaendigheder ikke, at det er ubetinget noedvendigt at forfoelge dette spoergsmaal yderligere, og i oevrigt heller ikke, at man maa drage de samme konsekvenser som Raadet paa grundlag af de forhold, som det laegger til grund i sagen, og statuere afvisning .

39 . Som jeg allerede naevnte indledningsvis, er det saerlige ved denne sag, at Nashua er et OEM-selskab, og at selskabet paa dette grundlag haevder at vaere baade eksportoer og importoer af "Nashua" PPC-maskiner . Raadet anerkender selv, at Nashua fysisk eksporterer ( Ricoh ) PPC-maskiner, der er forsynet med varemaerket Nashua, fra Japan til Faellesskabet, selv om Raadet bestrider, at dette forhold har nogen betydning i forbindelse med antidumpingbestemmelserne . I oevrigt anerkender Raadet, at virksomheden har en anden status end den selvstaendige importoer i Allied Corporation-sagen ( svarskriftet, punkt 7 ), og Raadet betragter selskabet som hoerende til en gruppe selskaber, der hver isaer er den eneste importoer samt eneimportoer af PPC-maskiner under sit eget navn eller varemaerke ( svarskriftet, punkt 8 ).

40 . Maa det herefter antages - for at bruge formuleringen fra Domstolens faste praksis - at den anfaegtede forordning ikke beroerer sagsoegeren paa grund af visse egenskaber, der er saerlige for selskabet, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller det fra alle andre, men alene paa grund af selskabets objektive egenskab af OEM-selskab og i samme omfang som enhver anden erhvervsdrivende, der aktuelt eller potentielt befinder sig i en tilsvarende situation, det vil sige situationen for et OEM-selskab, der importerer japansk fremstillede PPC-maskiner under eget varemaerke? ( Jfr . dom af 14 . juli 1983, Spijker, 231/82, Sml . s . 2559 ).

41 . Det mener jeg ikke . For det foerste udgoer OEM-selskaberne ikke en anonym kategori paa linje med "importoerer ". Antidumpingtolden paa "Nashua" PPC-maskiner er ikke ens for alle OEM-selskaberne . For hver enkelt af disse er tolden fastsat under hensyn til den dumpingmargen, der er paavist for den producent, hvis fotokopimaskiner de saelger under deres eget maerke . Nashua beroeres derfor ikke af forordningen her alene i kraft af sin objektive egenskab af OEM-selskab, men som OEM-selskab, der saelger produkter fremstillet af Ricoh .

42 . Det var nemlig den dumping, der blev paavist i forhold til Ricoh - producenten - der laa til grund for, at produkterne med varemaerket Nashua blev paalagt samme antidumpingtold som tolden paa de produkter, der saelges under varemaerket Ricoh . Jeg mener derfor, at Nashua med foeje kan anses for beroert af det saaledes fremkomne i sagen og af den paalagte told paa samme maade som Ricoh . Saafremt Ricoh er individuelt beroert - hvilket ikke bestrides - og dermed kompetent til at nedlaegge paastand om annullation af de forordningsbestemmelser, hvorved selskabets produkter paalaegges denne antidumpingtold, maa det samme gaelde for Nashua, for saa vidt angaar de produkter, som det saelger under sit eget varemaerke .

43 . Dette resultat forekommer mig at vaere saa meget mere rimeligt, som Raadet i sagen her fastslog de omstaendigheder, der tilregnes Ricoh som dumping, og fastsatte en vejet dumpingmargen for Ricoh under hensyn til Ricohs saerlige forbindelser med Nashua og isaer forskellen mellem Ricohs salg til Nashua sammenlignet med salgene til andre koebere .

44 . Alligevel kan Nashua dog ikke slet og ret behandles under ét med Ricoh, eftersom de maskiner, som Nashua importerer, har et karakteristisk design, der viser, at de er Nashua-produkter .

45 . Jeg finder endvidere, at naar en importeret maerkevare ved indfoerslen i Faellesskabet er omfattet af saerlige toldbestemmelser, er den virksomhed, hvis produkt er forsynet med dette saerlige maerke ( eller som er varemaerkets indehaver ), umiddelbart og individuelt beroert af den retsakt, hvorved disse saerlige bestemmelser blev indfoert, selv om virksomheden ikke kan betragtes som eksportoer i antidumpingbestemmelsernes forstand . Varemaerket giver et produkt saerpraeg, og det individualiserer produktet i forhold til enhver anden vare, selv om varen fremstilles og leveres i denne udformning af en anden virksomhed end varemaerkets indehaver, og selv om varen i teknisk forstand ikke er forskellig fra varer, som denne anden virksomhed fremstiller og saelger under sit eget varemaerke . Ved hjaelp af varen identificerer varemaerket sin indehaver og giver ham en saadan karakter, at han adskiller sig fra enhver anden .

46 . I oevrigt foreligger der i forbindelse med anvendelsen af den anfaegtede forordning selv en saerlig talende illustration af, at maerket individualiserer varen saavel som indehaveren af maerket paa varen, og isaer et OEM-selskab, i forhold til enhver anden . Lad mig tage Gestetners situation . Naar en toldembedsmand faar praesenteret en fotokopieringsmaskine med Gestetner-maerket, boer han normalt uden videre paalaegge en saadan vare den generelle antidumpingtold paa 20%, eftersom Gestetner ikke er blandt de tre fabrikanter, hvis produkter i medfoer af artikel 1, stk . 2, er paalagt saerlige toldsatser . I retsmoedet bekraeftede Raadet imidlertid, at Gestetner-maskiner, der er fremstillet af Mita, skal fortoldes med de 12,6%, der svares af produkter fremstillet af denne virksomhed . Paa grundlag af forordningens ordlyd har toldembedsmanden imidlertid ingen mulighed for at blive opmaerksom paa dette forhold . Eftersom Gestetner kraevede en told paa 12,6% anvendt i stedet for den umiddelbart anvendelige told paa 20%, paahvilede det toldembedsmanden at indhente oplysninger fra de nationale myndigheder eller fra Kommissionen for at faa forholdet bekraeftet . De nationale toldmyndigheder har paa et senere tidspunkt faaet tilsendt en forklarende note til forordningen med udtoemmende oplysninger om spoergsmaalet . I forbindelse med toldklareringen er Gestetner-maerkevarerne saaledes ubestrideligt individualiseret, hvilket efter min mening medfoerer, at denne virksomhed er umiddelbart og individuelt beroert af den omtvistede forordning lige saa vel som Mita .

47 . Naar forholdet ikke er det samme for Nashua, beror dette udelukkende paa, at varer fremstillet af Ricoh er belagt med den almindelige afgift paa 20 %. Hvis beregningerne af dumpingmargenen derimod havde foert til et andet resultat, kunne forholdet have vaeret det samme .

48 . Jeg skal for det andet bemaerke, at som foelge af OEM-selskabernes noget hybride karakter haenger formalitets - og realitetsspoergsmaalet i sagen her snaevert sammen . Nashua kritiserer Raadet for ikke at have behandlet selskabet som eksportoer af sine egne produkter og navnlig for ikke at have beregnet en saerskilt dumpingmargen for produkterne med Nashuas maerke og herved en forskellig margen fra den, der blev beregnet for Ricoh-produkterne . Raadet har heroverfor anfoert, at Nashua er importoer af produkter, der, selv om de er forsynet med varemaerket Nashua, i virkeligheden i antidumpingbestemmelsernes forstand er Ricohs produkter .

49 . Saafremt man under disse omstaendigheder lader afgoerelsen af formalitetsspoergsmaalet bero paa, hvorledes Raadet har forstaaet Nashuas funktioner og rolle og i konsekvens heraf har anvendt, henholdsvis ikke anvendt de grundlaeggende antidumpingbestemmelser paa selskabet, vil Raadet suveraent kunne bestemme, at anvendelsen af disse bestemmelser paa erhvervsdrivende i OEM-kategorien i det hele unddrages Domstolens proevelse .

50 . Selv om faellesskabsinstitutionerne paa dette omraade raader over et vidt skoen ved fastsaettelsen af dumpingmargenerne og isaer med hensyn til spoergsmaalet, hvorvidt der skulle fastsaettes en saerskilt dumpingmargen og paalaegges Nashua-produkterne en anden told, er institutionernes skoensudoevelse undergivet Domstolens proevelse, der herved omfatter spoergsmaalet, om formforskrifter er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning ( 6 ).

51 . Saafremt Nashua i henhold til antidumpingbestemmelserne kunne ( eller endog skulle ) behandles saerskilt i forhold til Ricoh, har institutionerne ved ikke at behandle selskabet saerskilt individualiseret det i lige saa hoej grad, som hvis de havde givet det denne behandling .

52 . Jeg skal dog straks fastslaa, at det anfoerte ikke praejudicerer sagens realitet og ikke indebaerer, at det noedvendigvis var i strid med grundforordningen nr . 2176/84, at Nashua med henblik paa beregningen af dumpingmargenen blev behandlet som importoer .

53 . Jeg mener endelig, at der er en tredje begrundelse for at anse Nashua for umiddelbart og individuelt beroert af den indfoerte antidumpingtold .

54 . Som allerede anfoert skal Kommissionen i henhold til artikel 11, stk . 4, i grundforordning nr . 2176/84 omgaaende underrette Raadet om indfoerelsen af en midlertidig antidumpingtold . Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse . Raadet kan saaledes blandt andet beslutte, at der ikke skal indfoeres en midlertidig antidumpingtold, og kan i stedet for acceptere den paagaeldende virksomheds tilsagn . Saafremt Raadet ikke accepterer tilsagnet og derefter indfoerer en endelig antidumpingtold, stadfaester Raadet saaledes Kommissionens beslutning om ikke at acceptere tilsagnet . Nu fremsaettes et tilsagn imidlertid altid af en individuel virksomhed . Raadets beslutning om at stadfaeste afslaget paa tilsagnet fra en saadan virksomhed er foelgelig en beslutning, der umiddelbart og individuelt beroerer virksomheden . Nashua fremsatte et tilsagn, og selskabet er derfor umiddelbart og individuelt beroert af raadsforordningen, hvorved en endelig antidumpingtold blev indfoert, og afslaget paa Nashuas tilsagn dermed blev bekraeftet .

55 . Man kunne maaske vaere tilboejelig til at indvende, at det foelger af denne argumentation, at en hvilken som helst erhvervsdrivende, ogsaa enhver uafhaengig importoer, for fremtiden blot behoever at fremsaette et tilsagn og dermed vil kunne indbringe et annullationssoegsmaal vedroerende enhver forordning, der omhandler de produkter, som virksomheden importerer .

56 . Jeg skal hertil bemaerke, at risikoen for et stort antal soegsmaal ikke er et forhold, der kan tillaegges vaegt ved bedoemmelsen af, om saadanne virksomheder har ret til at faa de beslutninger, der beroerer dem, proevet ved domstolen . I de fleste tilfaelde er det under alle omstaendigheder producenterne eller eksportoererne, der afgiver tilsagn .

57 . Mere vaesentligt er imidlertid det forhold, som ogsaa Domstolen lagde til grund i den tidligere naevnte kendelse af 11 . november 1987, nemlig at

"Kommissionens beslutning om at afslaa et tilsagn ... indgaar som led i den ... procedure",

der afsluttes med Raadets beslutning om eventuelt at indfoere en endelig antidumpingtold; heraf foelger det noedvendigvis, at alle virksomheder, der har afgivet et tilsagn, kan indbringe et annullationssoegsmaal vedroerende en raadsforordning, der fastsaetter en endelig antidumpingtold og dermed afslaar deres tilsagn .

58 . Under henvisning til alle de anfoerte grunde er det min endelige opfattelse, at Nashua maa anses for umiddelbart og individuelt beroert af den omtvistede forordning, og at selskabets soegsmaal i sag C-150/87 herefter skal admitteres .

B - Sagsoegerens realitetsanbringender

59 . Sagsoegeren har fremfoert fire formelige realitetsanbringender, hvoraf det foerste - at sagsoegeren ikke blev behandlet saerskilt - faktisk omfatter to anbringender : Nashua kritiserer for det foerste Raadet for ikke at have beregnet en saerskilt dupmingmargen for selskabet, for det andet finder selskabet, at der "under alle omstaendigheder" ( staevningen, punkt 41 ) ved justeringen af fortjenstmargenen i forbindelse med beregningen af den normale vaerdi for salgene til OEM-selskaberne ikke blev taget behoerigt hensyn til forskellene mellem salgene til forhandlerne og salgene til OEM-selskaberne .

1 . Anbringendet om, at sagsoegte ulovligt afviste at behandle sagsoegeren som en selvstaendig eksportoer og at beregne en saerskilt dumpingmargen for Nashua-produkterne

60 . Dette anbringende omfatter en raekke indbyrdes forbundne elementer, der kan sammenfattes saaledes :

a ) Nashua er eksportoer af PPC-maskiner under selskabets varemaerke og skulle vaere behandlet saerskilt paa linje med de andre eksportoerer;

b ) det var muligt at beregne en saerskilt dumpingmargen for Nashua, idet

- institutionerne var i besiddelse af alle fornoedne oplysninger,

- forordning nr . 2176/84 ikke er til hinder herfor,

- tidligere praksis samt praksis i USA viser, at det er muligt, og

- der ikke var praktiske vanskeligheder herved;

c ) der blev faktisk beregnet en dumpingmargen, der var lavere end margenen for Ricoh .

61 . Er Nashua eksportoer? Til stoette for, at sagsoegeren skulle have vaeret betragtet som eksportoer, har sagsoegeren henvist til den omstaendighed, at selskabet som led i sine forretninger med Ricoh normalt koeber sine kopimaskiner fob Japan eller i hvert fald opnaar ejendomsretten i Japan senest ved overgivelsen til speditoeren, og at selskabet fra dette tidspunkt er eneansvarligt for eksport, forsendelser, salg og kundeservice . Nashua er saaledes helt uafhaengig af Ricoh og konkurrerer direkte med Ricoh paa EF-markedet .

62 . Raadet har hertil anfoert, at det i forbindelse med antidumpingbestemmelserne er uden interesse, hvor en erhvervsdrivende koeber varen, og om han fysisk eksporterer den fra vedkommende tredjeland, hvorimod det er vaesentligt, om den erhvervsdrivende skal behandles som importoer eller eksportoer, for saa vidt angaar forordning nr . 2176/84, dvs . om der skal beregnes en saerskilt dumpingmargen for virksomheden .

63 . Jeg tror, at synspunktet er rigtigt . Det forekommer mig allerede umiddelbart vanskeligt at acceptere, at en virksomhed, der ikke er etableret i eksportlandet, skulle kunne vaere en eksportoer . Det ville i saa fald under alle omstaendigheder vaere et spoergsmaal, hvilken form for etablering der maatte kraeves, for at en erhvervsdrivende kan tilkendes status som eksportoer . Grundforordningen angiver i hvert fald ikke, hvad man skal forstaa ved en eksportoer . I artikel 13, stk . 2, som sagsoegeren har henvist til, bestemmes, at i forordninger om indfoerelse af antidumpingtold

"anfoeres isaer stoerrelsen og arten af den paalagte told, den paagaeldende vare, oprindelses - eller eksportlandet og om muligt navnet paa leverandoeren samt begrundelserne for forordningen ".

Forordningen benytter saaledes et mere generelt og neutralt begreb, "leverandoer", og foreskriver herved kun dennes navn angivet "om muligt ". Efter forordningen skal der derimod gives oplysning om den paagaeldende vare og om oprindelses - eller eksportlandet .

64 . Disse to oplysninger angiver anvendelsesomraadet for enhver forordning om indfoerelse af antidumpingtold : dumping kan forekomme og en antidumpingtold blive paalagt med hensyn til et hvilket som helst produkt, der har oprindelse i et eller flere angivne tredjelande . Grundforordningens artikel 2, stk . 2, indeholder saaledes foelgende bestemmelse : "En indfoert vare betragtes som en dumpingvare, naar dens eksportpris til Faellesskabet er lavere end den normale vaerdi af samme vare ". Tilsvarende bestemmer artikel 2, stk . 13, litra a ): "Ved 'dumpingmargen' forstaas det beloeb, hvormed den normale vaerdi overstiger eksportprisen ". Den normale vaerdi er "den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel for samme vare til forbrug i eksport - eller oprindelseslandet" (( artikel 2, stk . 3, litra a ) )), og eksportprisen er "den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales for den vare, der saelges til eksport til Faellesskabet" (( artikel 2, stk . 8, litra a ) )). Det centrale element i antidumpingbestemmelserne er saaledes sammenligningen mellem de priser, der er betalt, eller som skal betales for samme vare med oprindelse i et tredjeland, paa den ene side naar den er bestemt til at blive solgt til forbrug i vedkommende tredjeland, paa den anden side naar den er bestemt til eksport til Faellesskabet .

65 . I sagen her fremstiller Nashua ikke selv PPC-maskinerne og saelger dem heller ikke paa det japanske hjemmemarked . ( Allerede herved adskiller selskabet sig fra de andre eksportoerer, som har faaet beregnet en dumpingmargen, og som alle fremstiller og saelger PPC-maskiner under eget varemaerke ). Da der endvidere ikke i referenceperioden blev solgt nogen maskiner paa det japanske marked, som Ricoh eller andre producenter havde fremstillet med henblik paa salg via OEM-selskaber ( jfr . betragtning 8 in fine til den endelige forordning ), maatte institutionerne beregne de normale vaerdier for disse varer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk . 3, litra b ), der finder anvendelse,

"saafremt samme vare ikke saelges i normal handel paa eksportlandets eller oprindelseslandets hjemmemarked, eller saafremt et saadant salg ikke muliggoer en passende sammenligning ".

Det var med foeje, at institutionerne i dette oejemed besluttede at foretage beregningen ved sammenlaegning af produktionsomkostningerne og en rimelig fortjenstmargen (( underafsnit ii ) )), hvorved kun Ricoh' s omkostninger m.v . kunne komme paa tale, da Nashua-produkterne fremstilles af Ricoh .

66 . Af samme grund, nemlig at Nashua ikke selv har produktion eller salg paa det japanske marked, men koeber de faerdigfremstillede PPC-fotokopieringsmaskiner af maerket Nashua af Ricoh for derefter at eksportere dem direkte til Faellesskabet, var det med foeje, at institutionerne betragtede den salgspris, som Ricoh faar, som "den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales for den vare, der saelges til eksport ". Det fremgaar i oevrigt af denne formulering, at eksportprisen er den pris, der betales til den, der saelger til eksport . Selv om Nashua skulle betragtes som eksportoer af sine PPC-maskiner, saelger det dem ikke til eksport, men koeber dem med henblik paa at eksportere dem ( og ikke for at saelge dem til eksport ).

67 . Efter min mening er institutionernes holdning helt logisk . Foerst beregnede de saaledes den normale vaerdi af Ricohs produkter, der saelges til Nashua, ved sammenlaegning af Ricoh' s produktionsomkostninger og en rimelig fortjenstmargen, idet de herved foretog en rimelig justering af hensyn til de saerlige omstaendigheder ved salgene til OEM-selskaberne ( jfr . betragtningerne 11 og 24 til den endelige forordning ), og de lagde herefter som eksportpris den pris til grund, som Ricoh faktisk faar, naar de samme salg sker til eksport . Paa denne maade kunne institutionerne foretage en passende sammenligning mellem disse to parametre, som viser, om der foreligger dumping og i bekraeftende fald i hvilket omfang, og herved anvende et ensartet sammenligningsgrundlag som foreskrevet i grundforordningens artikel 2, stk . 9 .

68 . Dette er i mine oejne en helt logisk fremgangsmaade . Som anfoert af sagsoegeren selv

"hviler antidumpingbestemmelserne paa det princip, at et selskab, der kontrollerer priserne baade paa hjemme - og eksportmarkedet, skal sanktioneres, saafremt dets priser paa eksportmarkedet er lavere end dets priser paa hjemmemarkedet" ( replikken, punkt 15 ).

Under anvendelse af dette princip beregnede institutionerne en dumpingmargen for Ricoh, den eneste virksomhed der saelger paa det japanske marked, og som i vaesentlig grad bestemmer priserne paa Nashuas PPC-maskiner ved de priser, den fakturerer Nashua .

69 . Sagsoegeren synes i oevrigt indirekte at vaere enig i institutionernes fremgangsmaade, for saa vidt som sagsoegeren i afsnit 9 i replikken nok haevder, at "hele systemet i forordning nr . 2176/84 gaar ud paa, at der beregnes en dumpingmargen for en vare med en bestemt oprindelse", og at "Raadet derfor skulle have tilvejebragt oplysning om eksportprisen for Nashua-produkter og sammenlignet den med den normale vaerdi", men samtidig anfoerer, at med henblik paa beregningen af dumpingmargenen for Nashua-produkterne "var den relevante eksportpris den pris, som sagsoegeren betalte til Ricoh", og at "den relevante normale vaerdi var Ricohs pris i Japan, med de fornoedne justeringer ".

70 . Da dette for mig at se noejagtigt er, hvad Raadet har gjort, er det et spoergsmaal, hvad det egentlige indhold af Nashuas klagepunkt er . Dette fremgaar klart paa et senere sted i selskabets skriftlige indlaeg, hvor det kritiserer, at "kun Ricoh har fordel af den samlede behandling af dumpingmargenerne for salgene under selskabets eget maerke og for OEM-salgene, eftersom de lavere ( 7 ) ( eventuelt ikke-eksisterende ) dumpingmargener for nogle OEM-salg opvejer de hoejere dumpingmargener for selskabets salg under maerket Ricoh og efter omstaendighederne foerer til en totalt lavere dumpingmargen for hele Ricohs produktion" ( replikken, punkt 16 ).

71 . Sagsoegeren er forvisset om, at dumpingmargenen for Nashua-produkterne er lavere end margenen for de produkter, der saelges under maerket Ricoh, og sagsoegeren kraever derfor, at der tages hensyn til denne forskel fuldt ud og ikke blot med den vaegt, den er tillagt ved beregningen af en gennemsnitlig vejet margen for alle de produkter, der fremstilles af Ricoh . Det anfoerte udtrykkes tillige i replikkens punkt 12, hvor sagsoegeren anfoerer, at "Raadet enten i denne sag burde have anvendt en saerskilt dumpingmargen for sagsoegeren eller en saerskilt dumpingmargen for forhandlerorganisationen, der varetager salget af Nashua-maskiner til sagsoegeren ".

72 . Jeg mener imidlertid ikke, at man burde have anvendt den metode til beregning af en saerskilt dumpingmargen for Nashua-produkterne, som sagsoegeren gaar ind for, og heller ikke, at den noedvendigvis ville have givet en lavere dumpingmargen end den, der blev fastsat for Ricohs produktion .

73 . Jeg skal herved foerst bemaerke, at de faktorer, som Nashua selv mener boer tages i betragtning ved beregningen af "sin" margen, begge vedroerer Ricoh, nemlig Ricohs pris paa det japanske marked og den pris, som Nashua betaler til Ricoh for de varer, som Nashua eksporterer direkte . Med henblik paa fastsaettelsen af dumpingmargenen for Nashua-varerne maatte Raadet naturligvis tage hensyn til de faktorer, der vedroerte Nashua-produkterne . I stedet for at anvende Ricohs priser paa det japanske marked som den normale vaerdi, der, for saa vidt angaar salgene til OEM-selskaberne, maatte fastsaettes paa grundlag af Ricoh' s produktionsomkostninger, maatte Raadet have fastsat en normal vaerdi for de produkter, der hypotetisk var blevet solgt af Nashua paa det japanske marked . Dette kunne let vaere blevet til en hoejere vaerdi end den, der blev fastsat for Ricohs salg til Nashua, idet Nashuas forskellige omkostninger og den fortjenstmargen, som det med rimelighed kunne have forventet ved salg paa det japanske marked, yderligere skulle vaere medregnet i den sidste vaerdi .

74 . Nashua foreslaar, at den pris, der betales af Nashua til Ricoh, laegges til grund som eksportpris . Bortset fra at dette ville have understreget, at eksporten sker straks ved salget til Nashua, ville det have forhoejet dumpingmargenen for Nashua-produkterne svarende til den hoejere normale vaerdi, der er beregnet for disse produkter . Eksportprisen kunne imidlertid ikke have vaeret den samme som den, Raadet lagde til grund .

75 . Med henblik paa beregningen af en saerskilt dumpingmargen for Nashua-varerne maatte eksportprisen have vaeret den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales til sagsoegeren (( artikel 2, stk . 8, litra a ), i grundforordningen )), eller snarere - idet Nashua har datterselskaber i de fleste lande inden for Faellesskabet - en eksportpris beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk . 8, litra b ), der finder anvendelse under foelgende betingelser :

"Findes der ingen eksportpris, eller viser det sig, at der eksisterer en forretningsforbindelse eller kompensationsaftale mellem eksportoer og importoer eller en tredjemand, eller hvis den pris, der faktisk er betalt eller som skal betales for varen, der er solgt til eksport til Faellesskabet, af andre grunde ikke kan anvendes ...".

Selv om denne eksportpris havde vaeret hoejere end den, som Raadet anvendte, er det hoejst usandsynligt, at den saaledes beregnede dumpingmargen ville have vaeret lavere end 20%, hvilket er den endeligt fastsatte antidumpingtold for alle Ricohs produkter, herunder de produkter, der saelges til Nashua . Denne told, der er vaesentligt lavere end dumpingmargenen paa 40,6%, der fastsattes for Ricohs produkter, herunder for de produkter, der blev solgt til OEM-selskaberne, blev anset for tilstraekkelig til at afhjaelpe den forvoldte skade for faellesskabsproducenterne ( betragtning 101 til den endelige forordning ).

76 . Sagsoegeren har under alle omstaendigheder ikke bevist, at dette ville vaere sket, men soeger stoette i de generelle, teoretiske bemaerkninger i betragtningerne 27 og 92 til den endelige forordning, hvorefter der

"... almindeligvis (( blev )) fastlagt lavere margener for de selskaber, som havde betydelige OEM-salg",

og det ikke

"vil ... vaere korrekt at holde dette salg uden for beregningen af dumpingmargenen for den paagaeldende eksportoer, navnlig hvis der dermed kan blive tale om en forhoejelse af dumpingmargenen for denne eksportoer, hvilket er muligt ".

77 . Ifoelge sagsoegeren havde institutionerne de oplysninger, der skulle til for at beregne en saerskilt margen for sagsoegerens produkter, det vil sige den normale vaerdi, der var beregnet for OEM-maskinerne, den til Ricoh betalte eksportpris ( jfr . punkt 37 i staevningen ), saavel som de oplysninger, sagsoegeren selv havde fremlagt vedroerende de justeringer, der navnlig skulle vaere foretaget af eksportprisen, saaledes at der kunne foretages en passende sammenligning mellem disse to faktorer ( punkt 38 i staevningen ). Som tidligere anfoert vedroerte disse oplysninger imidlertid alle Ricohs produkter og Ricohs salg saavel til selskabets forhandlere i Japan som til OEM-selskaberne . For saa vidt som det dernaest haevdes, at Kommissionen under et moede den 14 . november 1986 meddelte sagsoegeren, at den faktisk havde beregnet en dumpingmargen for Nashua-varerne, der var lavere end margenen for Ricoh-varerne ( punkt 10 i replikken ), er der behov for visse praeciseringer . Raadet har herom anfoert foelgende :

"Reelt forklarede Kommissionen under dette moede, at der var beregnet en saerlig normal vaerdi for Ricohs salg til EOM-selskaberne, og at der paa grundlag heraf faktisk totalt var fremkommet en lavere dumpingmargen end den, der var beregnet for salgene af fotokopieringsmaskiner under varemaerket Ricoh" ( punkt 9 i duplikken ).

78 . Denne fremstilling af de faktiske omstaendigheder bekraeftes af betragtningerne 11 og 27 til den endelige forordning .

79 . Det virkelige forhold var, at Kommissionen foretog en beregning for alle Ricohs salgsdatterselskaber, og at den endelige dumpingmargen svarer til det vejede gennemsnit for alle disse salgskanaler . Det er herefter klart, at Kommissionen ogsaa beregnede en dumpingmargen for Nashua .

80 . Herved er imidlertid flere bemaerkninger paa sin plads . For det foerste var denne dumpingmargen ikke saerlig for Nashua, eftersom den var baseret paa den beregnede normale vaerdi for Ricohs salg til OEM-selskaberne . For det andet vedroerte den en helt speciel situation og var kun relevant for denne situation, nemlig fastsaettelsen af en enkelt dumpingmargen for samtlige Ricoh-produkter, uanset under hvilket maerke de blev solgt . For det tredje maatte den margen, der anvendtes for salgene til OEM-selskaberne, noedvendigvis vaere lavere end margenen for salgene af fotokopieringsmaskiner via Ricohs egen salgsorganisation, da den hvilede paa en lavere normal vaerdi, der ikke omfattede alle Ricohs omkostninger og normale fortjenstmargen for salgene paa det japanske marked .

81 . Saafremt man derimod havde fastsat en selvstaendig dumpingmargen for Nashua-varerne, skulle denne have vaeret baseret paa en hoejere normal vaerdi, inklusive alle de omkostninger, som Nashua ville have haft, hvis det havde solgt fotokopieringsmaskinerne paa det japanske marked, samt fortjenstmargenen for markedet . Ellers ville denne normale vaerdi ikke have vaeret i overensstemmelse med definitionen i grundforordningens artikel 2, stk . 3, litra a ), hvorefter der ved den normale vaerdi forstaas

"den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel for samme vare til forbrug i eksport - eller oprindelseslandet ".

82 . Jeg bemaerker endelig, at hvis Kommissionen af en eller anden grund havde fulgt den fremgangsmaade, som Nashua gaar ind for, og havde fastsat en lavere antidumpingtold for Nashuas produkter end for de varer, der saelges under Ricohs maerke, ville Ricoh vaere blevet tilskyndet til at saelge de fleste af sine varer under maerket Nashua, selv om den normale vaerdi for selskabets salg paa det japanske marked stadig ville vaere den samme .

83 . Paa grundlag af det anfoerte ses institutionerne saaledes at have handlet konsekvent og logisk . I oevrigt bemaerkes, at selv om forordning nr . 2176/84 maaske ikke er til hinder for, at sagsoegeren behandles saerskilt som eksportoer af sine egne produkter, og dermed ikke til hinder for, at der beregnes en saerskilt dumpingmargen for Nashua-varerne, er institutionerne efter forordningen heller ikke forpligtet til at goere dette og heller ikke afskaaret fra at handle, som de har gjort .

84 . Jeg anser derfor henvisningen til den praksis, der er fulgt i nogle tidligere sager - naevnt i afsnit IV, B, punkt 2, litra a ), i ), tredje afsnit, i retsmoederapporten, paa side 29 - for temmelig irrelevant . Den omstaendighed, at institutionerne i de sager faktisk fastsatte saerskilte foranstaltninger for to eller flere eksportoerer af produkter fra den samme producent, er ikke tilstraekkeligt til at konstituere en praksis, der binder dem i fremtiden . I de naevnte sager var de ikke-producerende eksportoerer i oevrigt alle etableret i eksportlandet; deres situation var dermed grundlaeggende forskellig fra Nashuas .

85 . For saa vidt angaar henvisningen til den praksis, der foelges af Faellesskabets vigtigste handelspartnere, isaer USA, og som institutionerne ifoelge sagsoegeren burde tage hensyn til, naar de anvender deres egne antidumpingbestemmelser, skal jeg blot bemaerke, at Domstolen i dom af 5 . oktober 1988, Canon mod Raadet ( forenede sager 277/85 og 300/85 ) udtalte,

"at den omstaendighed, at en, selv betydelig, handelspartner foerer en bestemt politik, ikke i sig selv kan bevirke, at Faellesskabet er forpligtet til at optraede paa samme maade",

og at

"den naevnte praksis ... saaledes ikke (( kan )) vaere afgoerende for fortolkningen af den faellesskabsretlige ordning" ( praemis 15 ).

86 . Med hensyn til de praktiske vanskeligheder, som en saerskilt behandling af OEM-selskaberne skulle give anledning til, og som naevnes i betragtning 92 til den endelige forordning, men bestrides af sagsoegeren, er disse faktisk efter betragtningens egne ord kun et sekundaert argument, idet Kommissionen anfoerer, at

"(( den )) under alle omstaendigheder ... ikke (( anser )) det forhold, at OEM-selskaber videresaelger importerede varer under deres eget varemaerke, for at vaere en tilstraekkelig begrundelse for en saerskilt behandling af OEM-selskaberne i forhold til andre importoerer ".

Jeg mener i oevrigt, at de naevnte praktiske vanskeligheder reelt bestaar, saavel med hensyn til indfoerelsen af saerlige foranstaltninger som vedroerende overvaagningen af dem . Eftersom beregningen af saerskilte dumpingmargener for OEM-selskaberne og den eventuelle indfoerelse af saerlig antidumpingtold for deres produkter i meget hoej grad afhaenger af omstaendighederne ved deres forretningsforbindelse med leverandoererne, maatte man for hvert enkelt OEM-selskab beregne lige saa mange margener og indfoere lige saa mange toldsatser, som der er leverandoerer . I den naevnte betragtning 92 anfoerte Raadet saaledes med fuld ret, at

"det ville vaere urimeligt, hvis OEM-selskaberne kunne koebe fra en hvilken som helst eksportoer og betale samme told, uanset hvilken toldsats der var gaeldende for den paagaeldende eksportoer ".

87 . Endvidere maatte aendringer i et OEM-selskabs forbindelser med selskabets leverandoer, saavel som et OEM-selskabs udskiftning af leverandoeren, give anledning til justeringer af de saerlige foranstaltninger, der er indfoert for selskabet . Jeg mener ikke, at proceduren for fornyet undersoegelse i grundforordningens artikel 14, naar henses til dens uundgaaeligt omstaendelige og komplicerede karakter, kan vaere den rette fremgangsmaade for gennemfoerelsen af saadanne justeringer, selv om institutionerne rettidigt underrettes om de naevnte aendringer .

88 . Den foerste del af sagsoegerens foerste anbringende er saaledes uden grundlag og maa forkastes .

2 . Anbringendet om, at den normale vaerdi for salgene til OEM-selskaberne er fejlagtigt beregnet

89 . Jeg bemaerker - igen - at institutionerne af hensyn til forskellen mellem fabrikanternes salg under eget varemaerke og salgene til OEM-selskaberne ved beregningen af den normale vaerdi for salgene til OEM-selskaberne - institutionerne maatte foretage denne beregning, da der ikke var saadanne salg paa det japanske marked i referenceperioden - anvendte en lavere fortjenstmargen end den, der blev lagt til grund for salgene under fabrikantvaremaerkerne . Denne fortjenstmargen blev sat til 5%, mens den i oevrigt anvendte gennemsnitlige fortjenstmargen var paa 14,6 %.

90 . Sagsoegeren har anfoert, at institutionerne herved foretog en vilkaarlig justering, der ikke svarer til de virkelige forskelle mellem de to naevnte salgstyper, og at institutionerne ved alene at justere fortjenstmargenen ikke tog hensyn til, at salgs - og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger i forbindelse med et salg til et OEM-selskab er langt lavere end omkostningerne i forbindelse med et salg til en almindelig forhandler .

91 . Dette er en urigtig fremstilling af de faktiske omstaendigheder . Det fremgaar umiddelbart af betragtningerne 11 og 24, begge andet afsnit, at institutionerne har villet tage hensyn til forskellene mellem de to salgstyper i omkostninger og fortjeneste . Kun fordi de ikke havde mere praecise oplysninger, besluttede de at tage hensyn til alle disse forskelle ved alene at justere fortjenesten og ved at fastsaette fortjenstmargenen for alle salgene til OEM-selskaberne skoensmaessigt til en fast sats paa 5 %.

92 . I oevrigt bemaerkes, at eftersom omkostningerne i henhold til artikel 2, stk . 3, litra b ), ii ), i grundforordningen omfatter salgs - og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, kan det ikke laegges til grund, at institutionerne saa bort fra disse sidstnaevnte elementer .

93 . Det netop anfoerte er endvidere ogsaa i sig selv grundlag for at afvise anbringendet om, at sagsoegeren skulle vaere blevet forskelsbehandlet paa baggrund af den anderledes behandling af den eksportoer, der omtales i betragtning 25 til den anfaegtede forordning . Naar den laeses i lyset af den netop naevnte artikel, kan saetningen om, at "der ... ved fastsaettelsen af den normale vaerdi kun (( var )) indregnet den paagaeldende eksportoers produktionsomkostninger samt en rimelig fortjenstmargen", ikke fortolkes saaledes, at produktionsomkostningerne ikke blev forhoejet med noget beloeb for salgs - og administrative omkostninger og generalomkostninger .

94 . For saa vidt angaar spoergsmaalet, om den justering, som institutionerne foretog, tog tilstraekkeligt hensyn til samtlige forskelle i omkostninger og fortjeneste, bemaerkes, at sagsoegeren ikke har kunnet foere bevis for det modsatte . Under de givne omstaendigheder var en saadan bevisfoerelse ganske vist saerdeles vanskelig for sagsoegeren . Da der ikke forekom salg til OEM-selskaber paa det japanske marked, kunne sagsoegeren for det foerste ikke fremskaffe oplysninger om de faktiske omkostninger og den virkelige fortjenstmargen ved saadanne salg . De oplysninger, som sagsoegeren var i stand til at fremskaffe, kunne saaledes i det hoejeste vedroere salgene til OEM-selskaber paa EF' s marked . Ogsaa for saa vidt angaar disse salg, kunne selskabet kun fremskaffe noejagtige oplysninger via Ricoh, idet den anvendte justering skulle tage hoejde for forskellene i Ricohs omkostninger og fortjeneste ved selskabets salg under eget varemaerke, henholdsvis ved salg til OEM-selskaberne .

95 . Sagsoegeren indroemmer i oevrigt, at selskabet ikke kunne oplyse den normale vaerdi, der var beregnet for Ricohs salg til sagsoegeren selv . Foelgelig foreslog sagsoegeren, at eksportprisen ( som selskabet kendte ) skulle justeres, saaledes at der kunne foretages en passende sammenligning som foreskrevet i artikel 2, stk . 9, i grundforordningen ( jfr . punkt 38 i staevningen ).

96 . Efter at institutionerne havde taget hensyn til forskellen i omkostninger og fortjeneste mellem de to typer salg, da de beregnede den normale vaerdi - netop med henblik paa sammenligningen med eksportpriserne for OEM-selskaberne ( jfr . betragtningerne 11 og 24 til den endelige forordning ) - skulle der herefter ikke foretages yderligere justeringer i henhold til artikel 2, stk . 9 og 10, i grundforordningen . Hertil kommer, at saadanne justeringer kun skulle have vaeret foretaget, saafremt sagsoegeren havde bevist, at de konkret var begrundet ( 8 ). Paa baggrund af de ovennaevnte omstaendigheder er det ikke overraskende, at sagsoegeren ikke magtede denne opgave "paa en for Kommissionen tilfredsstillende maade" ( betragtning 24 til den endelige forordning ).

97 . Den anden del af det foerste anbringende skal derfor ligeledes forkastes .

3 . Anbringendet om, at antidumpingtolden blev beregnet ulovligt

98 . Sagsoegeren goer med dette anbringende gaeldende, at Raadet ved at beregne antidumpingtolden paa grundlag af et talmateriale, hvori alle indfoerslerne af Nashua-fotokopieringsmaskinerne var holdt udenfor, har tilsidesat forordning nr . 2176/84 . Sagsoegeren finder det urimeligt og diskriminerende, at Raadet paa den ene side behandlede virksomheden som uadskillelig fra Ricoh med henblik paa beregningen af dumpingmargenen og paa den anden side paalagde sagsoegerens fotokopieringsmaskiner en told paa basis af en beregning, hvorved salgene af disse maskiner var holdt helt udenfor . (( Om de naermere enkeltheder vedroerende parternes anbringender om dette spoergsmaal henviser jeg til afsnit IV, B, nr . 2, litra b ), i retsmoederapporten .))

99 . Jeg skal straks bemaerke, at Nashuas maade at fremstille omstaendighederne paa ikke forekommer ganske korrekt . I virkeligheden paalagde Raadet ikke "Nashua" PPC-maskinerne told paa basis af en beregning, der ikke omfattede salgene af disse PPC-maskiner, derimod paalagde det PPC-maskiner fra Japan i almindelighed og fra Ricoh i saerdeleshed en told, hvilket skete paa basis af en beregning, der kun tog hensyn til en bestemt gruppe salg af disse PPC-maskiner, som Raadet ansaa for repraesentativ for alle salg paa tvaers af alle kategorier, nemlig de salg, som de japanske forbundne datterselskaber foretog til uafhaengige forhandlere i Faellesskabet . Da der ikke blev beregnet en dumpingmargen for Nashua-produkterne, kan man ret beset ikke tale om diskrimination .

100 . Hertil kommer, at forordning nr . 2176/84 ikke indeholder naermere forskrifter for, hvorledes antidumpingtoldens stoerrelse skal fastsaettes . Artikel 13, stk . 3, fastsaetter blot lofter, som institutionerne under ingen omstaendigheder maa overskride, nemlig dumpingmargenens stoerrelse som ét loft, henholdsvis skadens stoerrelse som et andet, saafremt det er tilstraekkeligt til at afhjaelpe skaden, at der fastsaettes en lavere afgift end margenen . Med det forbehold, at disse to graenser skal respekteres, har institutionerne saaledes saa godt som ubegraenset frihed med hensyn til de faktorer, der skal tages i betragtning .

101 . Institutionerne er navnlig ikke, naar de fastsaetter toldens stoerrelse, forpligtet til at anvende den samme beregningsmetode eller argumentation som ved fastsaettelsen af dumpingmargenen, i hvert fald naar de ikke fastsaetter tolden som lig med, henholdsvis paa grundlag af margenen . I dommene af 7 . maj 1987 i "kuglelejesagerne" ( 240/84, 255/84, 256/84, 258/84 og 260/84 ) fastslog Domstolen, at de beregningsmetoder, der finder anvendelse for normalvaerdien paa den ene side og for eksportprisen paa den anden side, er indbyrdes uafhaengige ( praemisserne 13 og 14 ). I dommene af 5 . oktober 1988 i sagerne om "elektroniske skrivemaskiner" udtalte Domstolen, at

"det er saaledes ingen betingelse for, at sammenligningen er passende i den i artikel 2, stk . 9, forudsatte betydning, at den normale vaerdi og eksportprisen er blevet fastlagt efter identiske fremgangsmaader" ( jfr . dommen Canon mod Raadet, praemis 37, forenede sager 277/85 og 300/85 )

og

"at der gaelder tre saerskilte regelsaet, som hver isaer skal overholdes, for henholdsvis fastlaeggelsen af den normale vaerdi, fastlaeggelsen af eksportprisen og sammenligningen mellem disse to stoerrelser" ( jfr . dommen Tokyo Electric Company mod Raadet, praemis 31, forenede sager 260/85 og 106/86 ).

102 . Det, der anses for rigtigt ved beregningen af et og samme element, nemlig dumpingmargenen, maa efter min mening vaere saa meget rigtigere ved beregningen af to forskellige elementer, paa den ene side dumpingmargenen og paa den anden side antidumpingtolden, isaer naar der ikke findes nogen naermere bestemmelse vedroerende beregningen af sidstnaevnte .

103 . Bortset fra den generelle bemaerkning, at Raadet kun tog hensyn til de japanske datterselskabers salg til selvstaendige forhandlere i Faellesskabet, men ikke til OEM-selskabernes salg, har sagsoegeren dernaest ikke konkret paavist, hvorledes dette forhold paavirkede stoerrelsen af den fastsatte antidumpingtold, og heller ikke, i hvilket omfang toldsatsen ville vaere blevet en anden, hvis ogsaa OEM-selskabernes salg var indgaaet i beregningen . Naar henses til det vide skoen, som Raadet har med hensyn til fremgangsmaaden for fastsaettelse af antidumpingtolden, kan det ikke paa grundlag af denne generelle bemaerkning laegges til grund, at Raadet handlede ud fra en aabenbar vildfarelse eller begik magtfordrejning ved alene at tage hensyn til de tilknyttede japanske datterselskabers salg, der udgjorde 70% af alle PPC-salg i Faellesskabet i referenceperioden . Den omstaendighed, at salgene fra Ricohs to OEM-kunder, den ene Nashua, i referenceperioden udgjorde naerved halvdelen af det totale salg af Ricoh-produkter i Faellesskabet, er herved uden betydning, eftersom institutionernes fremgangsmaade med henblik paa fastsaettelsen af den told, der var noedvendig for at afhjaelpe faellesskabsproducenternes tab, jfr . beskrivelsen af fremgangsmaaden i betragtning 107 til den endelige forordning, var en "global" metode, hvis grundlag var den samlede skade, der var forvoldt af et repraesentativt udsnit ( konkret 70 %) af de japanske selskabers totale eksport til Faellesskabet til dumpingpriser, og ikke den skade, som den enkelte eksportoer individuelt havde forvoldt . Saerlige omstaendigheder for en konkret eksportoer, f.eks . at salg via OEM-selskaber udgoer en stor andel af eksportoerens samlede salg, kan derfor kun tillaegges en meget begraenset betydning . Begrundelsen for, at denne globale metode blev valgt, fremgaar af betragtning 112 til den endelige forordning og er i oevrigt ikke konkret blevet anfaegtet af sagsoegeren .

104 . Ogsaa dette anbringende fra sagsoegeren maa derfor afvises .

4 . Anbringendet om, at det er forskelshandling at paalaegge Nashua og Ricoh antidumpingtold med samme sats

105 . Eftersom tolden paa 20% ad valorem er den samme for alle indfoerte PPC-maskiner, der er fremstillet af Ricoh, hvad enten de indfoeres af Ricohs datterselskaber eller af Nashua, mener sagsoegeren, at det totalt betaler en vaesentlig hoejere antidumpingtold end de naevnte datterselskaber, idet sagsoegerens bruttomargen blot er 16%, mens datterselskaberne af de japanske fabrikanter har en margen paa deres videresalg til forhandlerne paa 42 %. Ifoelge sagsoegeren indebaerer dette en kraenkelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling .

106 . Det skal her blot bemaerkes, at hvis der foreligger en forskelsbehandling, skyldes den med sikkerhed ikke den anfaegtede forordning, der jo fastsaetter den samme antidumpingtold for al import i Faellesskabet af PPC-maskiner fremstillet af Ricoh, men derimod Ricohs prispolitik, idet selskabet saelger sine fotokopieringsmaskiner til selskabets datterselskaber i Faellesskabet til en lavere pris end den salgspris, som det anvender for Nashua .

107 . Som jeg tidligere har anfoert, var Raadet ikke forpligtet til at beregne en saerskilt dumpingmargen for de produkter, som Ricoh fremstillede og solgte til Nashua . Jeg har ligeledes naevnt, at Raadet ikke fastsatte antidumpingtoldens stoerrelse paa hoejde med de fastslaaede margener, men saaledes, at den svarede til den skade, som afgiften paa indfoerslerne skal afhjaelpe, og at Raadet ikke foretog en aabenbar fejlvurdering eller begik magtfordrejning, da det i denne forbindelse under ét tog hensyn til samtlige indfoersler af PPC-maskiner med oprindelse i Japan og ikke behandlede indfoerslerne saerskilt, alt efter hvem producenteksportoererne var . Under disse omstaendigheder kan det ikke i sig selv kritiseres, at der indfoertes samme told . Saafremt man paalagde en given fabrikants varer told med forskellige satser afhaengig af importoerernes fortjenstmargen, ville man i oevrigt gaa fejl af hovedformaalet med alle antidumpingbestemmelser, nemlig at ophaeve skaden for faellesskabsproducenterne, derimod ikke at formindske eller fjerne forskellene i importoerernes situation .

5 . Anbringendet om, at Nashuas tilsagn blev afslaaet ulovligt

108 . Nashua har anfoert tre anbringender til stoette for, at Kommissionens beslutning om at afslaa selskabets tilsagn var ulovlig; Raadet tiltraadte beslutningen i betragtningerne 92 og 100 til raadsforordningen .

109 . Sagsoegeren goer gaeldende, at der er sket en tilsidesaettelse

- af forordning nr . 2176/84,

- af Traktatens artikel 190 og

- af proportionalitetsprincippet .

110 . Ved bedoemmelsen af, om disse anbringender er begrundet, skal jeg ikke alene tage hensyn til formuleringen af de to betragtninger, som jeg netop har henvist til, samt til Kommissionens argumentation ( 9 ) for den deri anfoerte begrundelse for afslaget i Kommissionens skriftlige indlaeg i sag C-133/87 og i dens indlaeg som intervenient i sag C-150/87, men naturligvis ogsaa til beslutningen af 27 . januar 1987 om afslag paa tilsagnet og Kommissionens supplerende skrivelse af 18 . februar 1987 .

a ) Tilsidesaettelse af forordning nr . 2176/84

111 . Efter Domstolens faste praksis er institutionerne ifoelge forordning nr . 3017/79 - nu afloest af forordning nr . 2176/84 - ikke forpligtet til at acceptere pristilsagn . Det fremgaar tvaertimod af forordningens artikel 10, at det er institutionerne selv, som skoensmaessigt afgoer, om de kan acceptere saadanne tilsagn ( 10 ). Det paahviler saaledes sagsoegerne at godtgoere, at begrundelsen for ikke at acceptere tilsagnet overskred institutionernes skoensmargen .

112 . Nashua har anfoert, at i henhold til artikel 10, stk . 2, litra b ), skal Kommissionen foerst undersoege, om eksporten, saafremt tilsagnet godtages, vil ophoere i et saadant omfang, at de skadelige virkninger af dumpingimporten ophaeves . Foerst naar Kommissionen har dannet sig en opfattelse med hensyn til tilsagnets virkning, kan den traeffe den skoensmaessige afgoerelse af, om tilsagnet skal godtages .

113 . Jeg skal hertil bemaerke, at det fremgaar af Kommissionens beslutning, at den omhyggeligt undersoegte selve tilsagnets indhold, men ikke ansaa det for hensigtsmaessigt at acceptere et tilsagn fra et OEM-selskab under omstaendighederne i denne sag eller under lignende sagsforhold . Jeg er med Kommissionen enig i, at det foelger af ordlyden af forordningens artikel 10 samt af Kommissionens netop omtalte frie skoen, at Kommissionen kan afslaa et tilsagn ud fra generelle hensyn, der ikke vedroerer selve indholdet af det konkrete tilbud . Naar Kommissionen saaledes f.eks . konstaterer, at den eksporterende producent ikke har fremsat et tilsagn, og at fabrikantens produkter derfor vil blive paalagt antidumpingtold, kan den ikke beskyldes for en aabenbar fejlvurdering, da den skoennede, at det blot ville komplicere sagen til ingen nytte at acceptere et tilsagn fra et OEM-selskab .

114 . I sagen her har Kommissionen under alle omstaendigheder under skriftvekslingen og den mundtlige forhandling godtgjort, at tilsagnet ikke kunne nedbringe udfoerslerne saa meget, at de skadelige virkninger heraf ville blive ophaevet . Kommissionen har med rette anfoert, at et tilsagn skal fjerne det ulovlige forhold og ikke blot goere det mindre alvorligt . Ved tilsagnet tilboed Nashua at stabilisere omfanget af disse indfoersler paa det niveau, som de havde i den mest aktuelle tolvmaanedersperiode, som man havde tal for . Virksomheden tilboed saaledes alene, at den ikke ville foroege indfoerslerne svarende til den forventede ekspansion paa det vesteuropaeiske marked for fotokopieringsmaskiner, der er anslaaet til i alt 9,7% aarligt indtil 1990 . Endvidere indeholdt tilsagnet ingen prisforhoejelser . Nashuas medvirken til de skadelige virkninger af indfoerslen af billige PPC-maskiner fra Japan ville saaledes hoejst vaere blevet stabiliseret, men ikke ophaevet .

115 . Jeg bemaerker endvidere, at Raadets afgoerelse af 9 . februar 1987 om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedroerende importen af malerpensler, -boerster o.lign . med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om afslutning af undersoegelsen ( 11 ) vedroerte en vaesentlig anden situation end i sagen her . Tilsagnet dér stammede fra en eksportoer, der endvidere var en udenrigshandelsvirksomhed for et statshandelsland . I den naevnte afgoerelse fandt Raadet, at tilsagnet ville have til foelge, at eksporten ophoerte i et saadant omfang, at skaden ophoerte, og at det effektivt kunne overvaages, at tilsagnet anvendes korrekt ( utvivlsomt fordi alle udfoersler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik skete gennem denne ene kanal ).

116 . Af alle de naevnte grunde forslaar jeg, at det statueres, at institutionerne ikke har overtraadt artikel 10 i forordning nr . 2176/84 i naervaerende sag .

b ) Tilsidesaettelse af Traktatens artikel 190

117 . Sagsoegeren har anfoert, at forordningens begrundelse er mangelfuld af flere grunde . Institutionerne burde navnlig have anfoert, hvorfor et maengdetilsagn som det omhandlede ikke kunne have afhjulpet skaden .

118 . Jeg har allerede anfoert, at institutionerne ikke var forpligtet til at give en begrundelse herfor, men at de kunne afslaa tilsagnet under henvisning til forhold, der er uden forbindelse med dettes indhold .

119 . Konkret angav Kommissionen som begrundelse for afslaget, at det ikke var hensigtsmaessigt at godtage tilsagn fra et OEM-selskab ( beslutning af 27 . januar 1987 ), og Raadet henviste til Kommissionens saedvanlige praksis, hvorefter tilsagn fra importoerer ikke accepteres ( betragtning 100 til den anfaegtede forordning ).

120 . Jeg har allerede anfoert, at institutionerne med rette kunne betragte OEM-selskaberne som importoerer . Kommissionen har henvist til artikel 7 i GATT' s antidumpingkodeks, hvoraf det fremgaar, at tilsagn kun kan gives af eksportoerer .

121 . Faellesskabsinstitutionerne har utvivlsomt lov til at fortolke Raadets forordning i lyset af den naevnte kodeks, naar forordningen paa et konkret punkt kan fortolkes paa flere maader . Det fremgaar faktisk af grundforordningens anden betragtning, at forordningen blev vedtaget i overensstemmelse med de gaeldende internationale forpligtelser, isaer GATT-forpligtelserne .

122 . Den omstaendighed, at Kommissionen ved to tidligere lejligheder har accepteret tilsagn fra en meget speciel slags importoerer, nemlig europaeiske salgsselskaber, der var datterselskaber af japanske eksporterende fabrikanter eller havde anden forretningsmaessig forbindelse med japanske fabrikanter, kan ikke forpligte Kommissionen til at foelge samme praksis for fremtiden og endnu mindre forpligte den til at acceptere tilsagn fra importoerer, hvis status er anderledes .

123 . Under sagens behandling for Domstolen forklarede Kommissionen i oevrigt, at dens praksis med hensyn til tilsagn fra importoererne ogsaa i meget vidt omfang hviler paa praktiske hensyn og isaer hensynet til de vanskeligheder, som en effektiv kontrol med overholdelsen af saadanne tilsagn giver anledning til . De her naevnte hensyn er klart omfattet af det frie skoen, som Domstolen anerkender, at institutionerne har paa dette omraade .

124 . Jeg naevner i denne forbindelse, at Domstolen i dommene af 7 . maj 1987 fandt, at det udgjorde en tilstraekkelig begrundelse, at det var anfoert,

"at erfaringerne inden for kuglelejesektoren har vist, at pristilsagnene ikke udgoer en tilfredsstillende loesning paa de problemer, som var opstaaet paa grund af den dumpingpraksis, der blev anvendt inden for denne sektor ".

125 . Saafremt den blotte henvisning til de vanskeligheder, der knytter sig til at godtage tilsagn inden for en sektor, saaledes maa betragtes som en tilstraekkelig begrundelse, maa forholdet vaere det samme ved en henvisning til de forskellige betaenkeligheder ved at godtage tilsagn fra visse kategorier af erhvervsdrivende som f.eks . importoererne, herunder OEM-selskaberne .

126 . Efter min mening er klagepunktet om, at begrundelsen er utilstraekkelig eller urigtig, foelgelig uden grundlag .

c ) Kraenkelse af proportionalitetsprincippet

127 . Ifoelge sagsoegeren ville tilsagnet have ophaevet hele skaden for faellesskabsproducenterne, mens indfoerelsen af en antidumpingtold ikke indebaerer stoerre fordele end den foreslaaede loesning .

128 . Det maa hertil bemaerkes, at proportionalitetsprincippet kun finder anvendelse, naar hver af de foreliggende loesninger goer det muligt at naa det tilstraebte maal i det store og hele lige effektivt .

129 . Institutionerne var af den opfattelse, at Nashuas tilsagn om at stabilisere indfoerslerne i absolutte tal uden at forhoeje priserne ikke kunne give de samme garantier for, at skaden ophoerte, som indfoerelsen af en antidumpingtold, og institutionerne holdt sig herved inden for deres skoensmargen og kraenkede ikke proportionalitetsprincippet .

Forslag til afgoerelse

Paa grundlag af det anfoerte foreslaar jeg Domstolen at traeffe foelgende afgoerelse :

i sag C-133/87 :

- sagen afvises, og sagsoegeren doemmes til at betale sagens omkostninger;

i sag C-150/87 :

- sagen admitteres, men sagsoegte frifindes, og Nashua doemmes til at betale sine egne omkostninger samt intervenienternes, dvs . Kommissionens og Cecoms omkostninger;

- i henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 3, foerste afsnit, doemmes Raadet til at betale sine omkostninger, da det ikke har faaet medhold i sine formalitetsindsigelser .

(*) Originalsprog : fransk .

( 1 ) EFT L 201 af 30.7.1984, s . 1 .

( 2 ) EFT L 54 af 24.2.1987, s . 12 .

( 3 ) Dom af 11 . november 1981, IBM mod Kommissionen, 60/81, Sml . s . 2639 .

( 4 ) Nashua Corporation m.fl . mod Raadet og Kommissionen, 150/87, Sml . s . 4421 .

( 5 ) EFT L 239 af 26.8.1986, s . 5 .

( 6 ) Jfr . f.eks . dom af 7 . maj 1987, NTN Toyo Bearing mod Raadet, praemis 19, 240/84, Sml . s . 1809 .

( 7 ) Originaltekstens understregning .

( 8 ) Se om bevisspoergsmaalet dom af 7 . maj 1987, Nachi Fujikoshi mod Raadet, 255/84, praemis 33, Sml . s . 1861 .

( 9 ) Jfr . f.eks . dom af 7 . maj 1987, Koyo Seiko mod Raadet, praemis 26, 256/84, Sml . s . 1918 .

( 10 ) Jfr . navnlig dom af 7 . maj 1987, Koyo Seiko mod Raadet, praemisserne 26 og 27, 256/84, Sml . s . 1918 .

( 11 ) EFT L 46 af 14.2.1987, s . 45 .