61986J0305

++++

1 . Annullationssoegsmaal - sag om annullation af en forordning om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold - efterfoelgende udstedelse af en forordning om indfoerelse af en endelig antidumpingtold der er lavere - betydning for spoergsmaalet om retlig interesse

( EOEF-Traktaten, art . 173 )

2 . Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter der beroerer dem umiddelbart og individuelt - forordning om indfoerelse af antidumpingtold - importoerer, der er forbundet med eksportoeren, og hvis videresalgspriser har dannet grundlag for konstateringen af dumpingmargenen eller beregningen af antidumpingtolden

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 2 )

3 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastsaettelse af den normale vaerdi - lande uden markedsoekonomi - kriterier

( Raadets forordninger nr . 1765/82 og nr . 2176/84, art . 2, stk . 5 )

4 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastsaettelse af den normale vaerdi - indfoersel fra lande uden markedsoekonomi - afgoerende faktor - faktisk salgspris for samme vare i et tredjeland med markedsoekonomi - valg af referenceland - krav til det valgte lands hjemmemarked

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 2, stk . 5 )

5 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen udtrykt i forskellige valutaer - anvendelse af officielle vekselkurser

( Raadets forordning nr . 2176/84 )

6 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - fornyet undersoegelse - formaal - fortsat eller afsluttet skade - faktorer der indgaar i undersoegelsen - omfanget af import i en periode, som var taget i betragtning under en tidligere antidumpingprocedure - udelukket

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 14, stk . 1, og art . 4, stk . 2 )

7 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - faktorer der indgaar i undersoegelsen - flere faktorer - institutionernes skoen - fald i dumpingimportens markedsandel - ikke afgoerende

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 4, stk . 2 )

8 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - skade - de importerede varers markedsandel - beregningsmaade - konstatering paa grundlag af importtallene efter startfasen, hvor der opbygges lagre - tilladt

( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 4, stk . 2 )

9 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - fastsaettelse af antidumpingtold - institutionernes skoen - indfoerelse af en variabel antidumpingtold beregnet paa grundlag af forskellen mellem en mindstepris og prisen, netto, frit Faellesskabets graense, eller for saa vidt angaar importoerer, der er associeret med eksportoeren, salgsprisen til foerste koeber - tilladt

( Raadets forordning nr . 1224/80, art . 6, forordning nr . 2176/84, art . 13, stk . 2, og forordning nr . 864/87 )

10 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - forordning om indfoerelse af en endelig antidumpingtold - ugyldighed af forordningen om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold - betydning for gyldigheden af forordningen om indfoerelse af en endelig told - betingelser

( Raadets forordning nr . 2176/84 )

1 . Naar de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, er blevet opkraevet i henhold til forordningen om indfoerelse af en endelig antidumpingtold med den endeligt fastsatte sats, kan en importoer, der har maattet betale disse beloeb, ikke paaberaabe sig, at forordningen om indfoerelse af den midlertidige told har retsvirkninger, eller at importoeren har en retlig interesse i at anfaegte denne .

En retlig interesse kan heller ikke begrundes med, at sagsoegeren paa grundlag af en konstatering af, at forordningen om indfoerelse af den midlertidige told er ugyldig, kan rejse et erstatningskrav . Et saadant krav vil kunne stoettes paa et anbringende om, at forordningen om indfoerelse af den endelige told er retsstridig, saafremt de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i henhold til forordningen om indfoerelse af den midlertidige told, er blevet opkraevet i medfoer af den endelige forordning, idet denne forordning har erstattet foernaevnte forordning og udgoer grundlaget for opkraevningen .

Selv om gyldigheden af forordningen om indfoerelse af den midlertidige told saaledes er uden betydning for gennemfoerelsen af et erstatningskrav, der kan henfoeres til opkraevningen af tolden, vil der dog kunne anerkendes en retlig interesse i at faa dom for, at forordningen om indfoerelse af den midlertidige told er ugyldig, men kun med hensyn til de beloeb, for hvilke der er blevet stillet sikkerhed i henhold til denne forordning, og som er blevet frigivet som foelge af, at satsen for den endelige told viste sig at vaere lavere end satsen for den midlertidige told, og kun saafremt der foeres bevis for, at der er lidt et tab som foelge af sikkerhedsstillelsen .

2 . Selv om forordningerne om indfoerelse af en antidumpingtold efter deres art og raekkevidde er almengyldige, beroerer de umiddelbart og individuelt blandt andre de importoerer, der er forbundet med eksportoeren, og hvis videresalgspriser har dannet grundlag for konstateringen af dumpingmargenen eller beregningen af selve antidumpingtolden .

3 . Ifoelge artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 fastsaettes den normale vaerdi i tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi som hovedregel paa grundlag af prisen for samme vare i et land med markedsoekonomi . Formaalet med bestemmelsen er at undgaa, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsoekonomi, hvor priser og omkostninger saedvanligvis ikke fremstaar som et resultat af markedskraefternes spil .

For at afgoere, om et land skal anses for at vaere et land uden markedsoekonomi i henhold til artikel 2, stk . 5 - selv om landet ikke hoerer til de lande, der efter den naevnte bestemmelse skal anses for et land uden markedsoekonomi, det vil navnlig sige de lande, paa hvilke forordning nr . 1765/82 om den faelles ordning for indfoersel fra statshandelslande finder anvendelse - maa det undersoeges, om handelen med de samme varer, som paastaas at vaere genstand for dumping, i dette land er kendetegnet ved et fuldstaendigt eller naesten fuldstaendigt handelsmonopol, eller om alle indenlandske priser fastsaettes af staten .

4 . Naar den import, der paastaas at vaere genstand for dumping, har oprindelse i et land uden markedsoekonomi, og der derfor skal vaelges et referenceland i henhold til artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84, er det indenlandske markeds omfang principielt ikke et forhold, der skal tages i betragtning, naar der i undersoegelsesperioden har fundet en omsaetning sted, der er tilstraekkelig til, at priserne paa markedet maa anses for repraesentative med hensyn til den omhandlede eksport .

Paa samme maade er det ikke tilstraekkeligt til at anse et bestemt lands hjemmemarked for uegnet som reference, at der ikke indfoeres varer af den omhandlede art til landet, saafremt der paa markedet er tilstraekkelig konkurrence til at sikre, at de opnaaede priser er repraesentative .

5 . Institutionerne kan ved fastsaettelsen af dumpingmargenen tage hensyn til de officielle valutakurser, der har vaeret anvendt som grundlag for internationale handler .

6 . Ved en antidumpingprocedure, der er ivaerksat efter en anmodning om fornyet undersoegelse fra de beroerte sammenslutninger af producenter, og hvis formaal er at konstatere, om de tilsagn, der er afgivet af eksportoererne i de omhandlede lande, og som er godtaget af institutionerne under en tidligere antidumpingproduce, fortsat er tilstraekkelige til at afvaerge den skade, der er foraarsaget af dumpingimporten, er der ikke grund til at anvende importtallene for en periode, der er taget i betragtning under den tidligere antidumpingprocedure .

7 . En undersoegelse af, om der foreligger skade, omfatter ifoelge artikel 4, stk . 2, i forordning nr . 2176/84 en raekke faktorer, og hverken en enkelt eller flere af disse er noedvendigvis udslaggivende for afgoerelsen .

Det forhold, at dumpingimportens markedsandel er faldet, er derfor ikke til hinder for, at det konstateres, at denne import medfoerer vaesentlig skade, naar blot konstateringen bygger paa faktorer, der efter naevnte bestemmelse skal tages i betragtning .

8 . En mulig forskel mellem importtallene og salgstallene for dumpingprodukterne paa Faellesskabets marked, som skyldes noedvendigheden at opretholde lagre i Faellesskabet, maa betragtes som et forbigaaende problem, der kun bestaar, mens lagrene opbygges, saaledes de importerede produkters markedsandel herefter kan beregnes paa grundlag af importen .

9 . I en forordning om indfoerelse af en antidumpingtold angives i henhold til artikel 13, stk . 2, i forordning nr . 2176/84 navnlig stoerrelsen og arten af den paalagte told, ligesom visse andre forhold ogsaa omtales . Det foelger af denne bestemmelse, at institutionerne inden for graenserne af den skoensmaessige befoejelse, der er tillagt dem, frit kan vaelge mellem de forskellige typer af told .

Raadet overskred ikke graenserne for den skoensmaessige befoejelse, da det - baade af hensyn til oensket om maksimal gennemsigtighed, effektivitet og for at tilskynde eksportoererne til at haeve deres priser - besluttede at indfoere en variabel told beregnet paa grundlag af forskellen mellem prisen, netto, frit Faellesskabets graense og en mindstepris, og for importoerer, der er forbundne med en eksportoer, fandt det noedvendigt at beregne en mulig antidumpingtold paa grundlag af de importerede varers toldvaerdi, som i henhold til artikel 6 i forordning nr . 1224/80 fastsaettes med udgangspunkt i prisen til den foerste koeber, der ikke er forbundet med eksportoeren . For det foerste er en variabel told generelt gunstigere for de beroerte virksomheder, idet disse kan undgaa opkraevningen af antidumpingtold ved at fastsaette priserne for de indfoerte varer saaledes, at disse er hoejere end den fastsatte mindstepris . For det andet bestaar der - for saa vidt angaar handler mellem associerede parter - den samme usikkerhed med hensyn til fastsaettelsen af enhedsprisen, netto, frit Faellesskabets graense som ved beregningen af dumpingmargenen ud fra den eksportpris, som er betalt eller skal betales af en importoer, der er forbundet med eksportoeren .

10 . Gyldigheden af en forordning om indfoerelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold kan kun paavirkes af, at forordningen om indfoerelse af den midlertidige told eventuelt er ugyldig, saafremt ugyldigheden har haft indflydelse paa den endelige forordning .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 4 . december 1986, har Neotype Techmashexport GmbH ( herefter benaevnt "Neotype ") i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om, at artikel 2 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3019/86 af 30 . september 1986 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, ( herefter benaevnt "elektriske motorer "), med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn ( EFT L 280, s . 68 - herefter benaevnt "den midlertidige forordning ") annulleres i det omfang, bestemmelsen vedroerer sagsoegerens import af elektriske motorer med oprindelse i Sovjetunionen ( sag C-305/86 ).

2 Domstolen har ved kendelse af 8 . maj 1987 tilladt, at Groupement des industries de matériels d' équipement électrique et de l' électronique industrielle associée ( herefter benaevnt "Gimelec ") indtraeder i sag 305/86 til stoette for sagsoegte .

3 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 1 . juni 1987, har Neotype i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om, at artiklerne 1 og 2 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 864/87 af 23 . marts 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt paa over 0,75 kW, men hoejst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told ( EFT L 83, s . 1 - herefter benaevnt "den endelige forordning ") annulleres i det omfang, bestemmelserne vedroerer sagsoegerens import af elektriske motorer med oprindelse i Sovjetunionen og endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke sagsoegeren har stillet sikkerhed ( sag C-160/87 ).

4 Domstolen har ved kendelser af 30 . september og 15 . oktober 1987 tilladt, at Gimelex og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber indtraeder i sag C-160/87 til stoette for sagsoegte .

5 Domstolen har ved kendelse af 11 . november 1987 forenet sagerne C-305/86 og C-160/87 med henblik paa den mundtlige forhandling og domsafsigelsen .

6 Neotypes virksomhed bestaar blandt andet i import af elektriske motorer med oprindelse i Sovjetunionen . Motorerne eksporteres af det sovjetiske selskab Energomachexport, som er selskabsdeltager i Neotype .

7 Kommissionen modtog i oktober 1985 en anmodning fra Gimelec, stoettet af fire andre nationale sammenslutninger inden for elektronikbranchen, om fornyet undersoegelse af visse antidumpingforanstaltninger i henhold til artikel 14 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 201, s . 1 ). Anmodningen drejede sig om fornyet undersoegelse af institutionernes afgoerelser om godtagelse af de pristilsagn, der var afgivet af de beroerte eksportoerer under en tidligere antidumpingprocedure vedroerende importen af standardiserede elektriske motorer med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumaenien, Tjekkoslovakiet, Sovjetunionen og Ungarn .

8 Raadet og Kommissionen tilbagekaldte den 30 . september 1986 godtagelsen af de omtalte tilsagn, og Kommissionen indfoerte ved den naevnte forordning nr . 3019/86 af samme dato en midlertidig told paa importen af elektriske motorer med oprindelse bl.a . i Sovjetunionen .

9 Raadet udstedte den 23 . marts 1987 den tidligere naevnte forordning nr . 864/87 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa den omtalte import og om endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told .

10 Vedroerende sagernes faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse forhold omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Sagen om annullation af den midlertidige forordning ( sag C-305/86 )

11 Kommissionen, stoettet af intervenienten, Gimelec, har gjort gaeldende, at sagen om annullation af den midlertidige forordning boer afvises .

12 Det bemaerkes indledningsvis, at der ikke er sammenhaeng mellem dette spoergsmaal og muligheden for - til stoette for den endelige forordnings ugyldighed - at goere gaeldende, at den midlertidige forordning er ugyldig .

13 For saa vidt angaar Neotypes interesse i at anfaegte den midlertidige forordning, bemaerkes, at den midlertidige forordning ikke har nogen retsvirkninger, som Neotype kan paaberaabe sig, idet de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, er blevet opkraevet i henhold til artikel 2, stk . 1, i den endelige forordning med den endeligt fastsatte sats ( jfr . dommene af 5 . oktober 1988, Brother mod Kommissionen, praemis 6, 56/85, Sml . s . 5655, og Technointorg mod Kommissionen og Raadet, praemis 12, 294/86 og 77/87, Sml . s . 6077 ).

14 Med hensyn til Neotypes interesse i at opnaa dom for, at den midlertidige forordning er ugyldig, for paa dette grundlag at kunne rejse erstatningssag, bemaerkes, at Neotype vil kunne stoette et krav om erstatning for tab forvoldt ved den midlertidige forordning paa et anbringende om, at den endelige forordning er retsstridig, for saa vidt de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i henhold til den midlertidige forordning, er blevet opkraevet i medfoer af den endelige forordning . Den endelige forordning har paa denne maade erstattet den midlertidige forordning, saaledes at spoergsmaalet om den midlertidige forordnings gyldighed herefter ikke har betydning for rejsning af et erstatningskrav .

15 For saa vidt angaar de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed, og som er blevet frigivet, fordi den endelige antidumpingtold var lavere end den midlertidige told, bemaerkes, at Neotype kun har interesse i at anfaegte den midlertidige forordning med henblik paa rejsning af et erstatningskrav, saafremt selskabet kan godtgoere at have lidt et tab som foelge af sikkerhedsstillelsen . Neotype har imidlertid ikke paa noget tidspunkt under denne sag for Domstolen gjort gaeldende, at selskabet har lidt et tab som foelge af anvendelsen af den omhandlede forordning .

16 Under disse omstaendigheder findes sagsoegeren ikke at have godtgjort nogen retlig interesse i at anfaegte den midlertidige forordning . Denne sag maa herefter afvises, uden at det findes fornoedent at tage stilling til de anbringender, der er fremfoert vedroerende den midlertidige forordning .

Sagen om annullation af den endelige forordning ( sag C-160/87 )

Formaliteten

17 Intervenienten, Gimelec, har i sit indlaeg gjort gaeldende, at den af Neotype anlagte sag om annullation af den endelige forordning maa afvises . Gimelec har i denne forbindelse henvist til, at de konstateringer, der er foretaget i denne forordning vedroerende en dumpingpraksis, ikke beroerer sagsoegeren umiddelbart, da dumpingmargenen for de eksporterede varer er fastslaaet paa grundlag af den beroerte eksportoers eksportpriser og ikke paa grundlag af sagsoegerens videresalgspriser .

18 Da der er tale om en ufravigelig procesforudsaetning, som Domstolen i henhold til artikel 92, stk . 2, i procesreglementet kan efterproeve af egen drift, findes det ikke fornoedent at tage stilling til, om en intervenient kan goere en formalitetsindsigelse gaeldende, som ikke er paaberaabt af den part, til stoette for hvem intervenienten er indtraadt .

19 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at selv om forordningerne om indfoerelse af en antidumpingtold efter deres art og raekkevidde er almengyldige, beroerer disse bestemmelser umiddelbart og individuelt blandt andre de importoerer, hvis videresalgspriser har dannet grundlag for beregning af eksportprisen i henhold til artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84 i tilfaelde, hvor eksportoeren og importoeren er forbundne ( jfr . dommene af 29 . marts 1979, ISO mod Raadet, praemis 16, 118/77, Sml . s . 1277, og af 21 . februar 1984, Allied Corporation mod Kommissionen, praemis 11 og 15, 239/82 og 275/82, Sml . s . 1005, samt Domstolens kendelser af 8 . juli 1987, Sermes mod Kommissionen, praemis 14-16, 279/86, Sml . s . 3109, og Frimodt Pedersen mod Kommissionen, praemis 14-16, 301/86, Sml . s . 3123 ).

20 De synspunkter, der ligger til grund for denne praksis, gaelder ogsaa, hvor en antidumpingpraksis ikke er fastslaaet paa grundlag af importoerernes videresalgspriser, men disse har dannet udgangspunkt for beregningen af antidumpingtolden . Som det fremgaar af artikel 1, stk . 4, litra a ), i den endelige forordning, svarer enhedsprisen, netto, frit Faellesskabets graense, paa grundlag af hvilken den eventuelle antidumpingtold fastsaettes, for associerede importoerer til toldvaerdien som fastsat i henhold til artikel 6 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1224/80 af 28 . maj 1980 om varers toldvaerdi ( EFT L 134, s . 1 ). Ifoelge denne bestemmelse fastsaettes toldvaerdien som hovedregel paa grundlag af prisen ved importoerens salg af de indfoerte varer til personer, der ikke er afhaengige af saelgeren . De associerede importoerer har saaledes indflydelse paa toldens stoerrelse, idet de fastsaetter de omhandlede produkters videresalgspriser ved salg til uafhaengige koebere .

21 Under disse omstaendigheder maa det fastslaas, at den endelige forordning beroerer Neotype umiddelbart og individuelt, idet selskabet er forbundet med eksportoeren af de omhandlede produkter, Energomachexport, og den anfoerte beregningsmetode finder anvendelse paa selskabet i henhold til artikel 1, stk . 4, litra b ), i forordningen .

22 Den af Neotype anlagte sag C-160/87 antages herefter til realitetsbehandling .

Realiteten

23 Neotype har fremfoert foelgende anbringender til stoette for annullationspaastanden :

- fejlagtig beregning af den normale vaerdi, specielt med hensyn til valg af referenceland,

- utilstraekkelig begrundelse for valg af referenceland,

- fejlagtig konstatering af skade,

- utilladelig fremgangsmaade ved fastsaettelse af antidumpingtolden,

- retsstridig opkraevning af de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i form af midlertidig told .

Anbringenderne om fejlagtig beregning af den normale vaerdi

24 Neotype har for det foerste gjort gaeldende, at Jugoslavien, der er valgt som referenceland ved fastsaettelsen af den normale vaerdi, ikke er et land med markedsoekonomi i henhold til artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84, idet der i landet findes et priskontrolsystem, der medfoerer et kunstigt hoejt prisniveau, navnlig for elektriske motorer .

25 Hertil bemaerkes, at ifoelge artikel 2, stk . 5, i forordning nr . 2176/84 fastsaettes den normale vaerdi i tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade, som hovedregel paa grundlag af prisen for samme vare i et land med markedsoekonomi .

26 Formaalet med denne bestemmelse er at undgaa, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsoekonomi, hvor priser og omkostninger saedvanligvis ikke fremstaar som et resultat af markedskraefternes spil ( jfr . dom af 5 . oktober 1988, Technointorg, anfoert ovenfor, praemis 29 ).

27 Ifoelge artikel 2, stk . 5, gaelder reglerne om indfoersel fra lande uden markedsoekonomi saerligt for lande, paa hvilke Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1765/82 af 30 . juni 1982 om den faelles ordning for indfoersel fra statshandelslande ( EFT L 195, s . 1 ) finder anvendelse, og Jugoslavien er ikke omfattet af denne forordning .

28 Det maa derfor undersoeges, om handelen med elektriske motorer i Jugoslavien er kendetegnet ved et fuldstaendigt eller naesten fuldstaendigt handelsmonopol, eller om alle indenlandske priser fastsaettes af staten . Disse to betingelser er imidlertid ikke opfyldt, for saa vidt angaar Jugoslavien . Det fremgaar af femte betragtning til den endelige forordning og er ikke blevet bestridt af Neotype, at der i Jugoslavien findes mindst tre virksomheder, som markedsfoerer elektriske motorer saavel paa det indenlandske marked som paa Faellesskabets marked . Endvidere fremgaar det af de dokumenter, der er fremlagt som bilag til staevningen, at der ikke paa det relevante tidspunkt fandtes et generelt prisfastsaettelsessystem i Jugoslavien, og at et saadant system i hvert fald ikke var gaeldende med hensyn til elektriske motorer .

29 Neotypes anbringende om, at Jugoslavien ikke er et land med markedsoekonomi i henhold til artikel 2, stk . 5, i naevnte forordning, maa saaledes afvises .

30 Neotype har videre anfoert, at de jugoslaviske priser ikke er et hensigtsmaessigt og rimeligt sammenligningsgrundlag, idet markedet ikke er tilstraekkeligt stort, navnlig i forhold til markederne i de referencelande, der er anvendt ved tidligere antidumpingforanstaltninger, og der ikke indfoeres varer til Jugoslavien i et saadant omfang, at der opstaar konkurrence .

31 Denne argumentation kan ikke tiltraedes . Det indenlandske markeds omfang er principielt ikke et forhold, der skal tages i betragtning ved valg af referenceland i henhold til naevnte forordnings artikel 2, stk . 5, naar der i undersoegelsesperioden har fundet en omsaetning sted, der er tilstraekkelig til, at markedet maa anses for repraesentativt med hensyn til den omhandlede eksport . I denne forbindelse henvises til Domstolens dom af 5 . oktober 1988, Brother mod Raadet, praemis 12 og 13 ( 250/85, Sml . s . 5683 ), hvor Domstolen afviste sagsoegerens anfaegtelse af, at faellesskabsinstitutionerne ved beregningen af den normale vaerdi, jfr . artikel 2, stk . 3, i forordning nr . 2176/84 anvendte en taerskel paa 5% af den omhandlede eksport for at anse det indenlandske marked for repraesentativt . Det fremgaar hverken af sagens akter eller af det under den mundtlige forhandling fremfoerte, at det jugoslaviske marked ikke er repraesentativt i den anfoerte betydning .

32 Med hensyn til sagsoegerens paastand om, at der ikke indfoeres elektriske motorer til Jugoslavien, bemaerkes, at dette forhold ikke i sig selv er tilstraekkeligt til at anse det jugoslaviske marked for uegnet som referenceland, saafremt der paa markedet er tilstraekkelig konkurrence til at sikre, at de opnaaede priser er repraesentative . I undersoegelsesperioden var der tre producenter af elektriske motorer paa det jugoslaviske marked . Selv om - som haevdet af Neotype - disse producenters priser paa det indenlandske marked i det vaesentlige var identiske, ville dette ikke i sig selv vaere tilstraekkeligt til at fastslaa, at der ikke fandtes konkurrence, idet den mulige overensstemmelse mellem priserne kan bero paa andre faktorer end statslig priskontrol .

33 Herudover bemaerkes, at fastsaettelsen den normale vaerdi paa grundlag af priserne paa det jugoslaviske marked foerte til en dumpingmargen for elektriske motorer med oprindelse i Sovjetunionen, som er maerkbart lavere end i den midlertidige forordning . Det jugoslaviske prisniveau er derfor under alle omstaendigheder lavere end prisniveauet paa det svenske marked .

34 Der er herefter ikke grundlag for at fastslaa, at Raadet ved valget af Jugoslavien som referenceland har overskredet graenserne for den skoensmaessige befoejelse, der er tillagt institutionerne ved artikel 2, stk . 5, i den anfoerte forordning .

35 Neotype har dernaest anfoert, at Raadet ved beregningen af den normale vaerdi ikke har taget hensyn til den jugoslaviske inflationsrate, der var paa 80% i 1985 .

36 Raadet og Kommissionen har i besvarelse af et spoergsmaal fra Domstolen vedroerende dette forhold oplyst, at den normale vaerdi i den endelige forordning er beregnet paa grundlag af det vejede gennemsnit af de jugoslaviske producenters indenlandske videresalgspriser i referenceaaret 1985 . Forskellen mellem inflationsraterne i Faellesskabet og i Jugoslavien har givet sig udtryk i udsvingene i vekselkursen for ecu i forhold dinar, idet ecuens vaerdi steg med 78,7 %.

37 Raadet har - ved paa denne maade at tage hensyn til inflationsraten i referencelandet - ikke overskredet graenserne for det skoen, som institutionerne har ved vurderingen af komplekse oekonomiske spoergsmaal som de foreliggende . I oevrigt har Neotype ikke fremfoert noget holdepunkt for, at der ved denne fremgangsmaade ikke paa rimelig maade er taget hoejde for den jugoslaviske inflationsrate i undersoegelsesperioden .

38 Neotypes anbringende vedroerende den jugoslaviske inflationsrate kan derfor ikke laegges til grund .

39 Neotype har endelig anfoert, at den officielle vekselkurs for jugoslaviske dinarer, der er anvendt af Raadet ved beregningen af dumpingmargenen, ikke svarer til denne valutas reelle vaerdi, idet bankerne i Faellesskabet kun betalte 0,15 til 0,17 DM for 100 dinarer, mens den officielle koebskurs androg 0,27 DM .

40 I denne forbindelse henvises til dommen af 7 . maj 1987, Nachi Fujikoshi mod Raadet, praemis 53 ( 255/84, Sml . s . 1861 ), hvor Domstolen statuerede, at institutionerne ved fastlaeggelsen af en dumpingmargen kan tage hensyn til de officielle valutakurser, der har vaeret anvendt som grundlag for internationale handler .

41 De argumenter, der var fremfoert af Neotype, er ikke tilstraekkelige til at anfaegte gyldigheden af den fremgangsmaade, der i det foreliggende tilfaelde er anvendt ved fastsaettelsen af den normale vaerdi . For det foerste er de vekselkurser, som sagsoegeren har henvist til, ikke anvendelige ved forretningsmaessige transaktioner mellem Faellesskabet og Jugoslavien, men svarer til de tyske bankers koebskurs for jugoslavisk rejsevaluta . Som sagsoegeren i oevrigt ogsaa har indroemmet i den skriftlige besvarelse af et spoergsmaal fra Domstolen er der ingen grund til at anvende den anfoerte fremgangsmaade ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi for den jugoslaviske eksport, naar der anvendes en anden beregningsmaade for eksportoererne i de statshandelslande, der er beroert af den endelige forordning .

42 Neotypes anbringende vedroerende den af Raadet anvendte vekselkurs kan saaledes ikke laegges til grund .

43 Heraf foelger, at anbringendet om, at beregningen af den normale vaerdi er behaeftet med fejl, ikke kan laegges til grund .

Anbringendet om utilstraekkelig begrundelse for valg af referenceland

44 Neotype har gjort gaeldende, at valget af Jugoslavien som referenceland ved fastsaettelsen af den normale vaerdi ikke er tilstraekkeligt begrundet .

45 Hertil bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis ( jfr . bl.a . dommene af 7 . maj 1987, Nachi Fujikoshi mod Raadet, anfoert ovenfor, praemis 39, og af 14 . marts 1990, Gestetner mod Kommissionen, praemis 69, C-156/87, Sml . s . I-781 ) skal den begrundelse, som kraeves i henhold til Traktatens artikel 190, klart og utvetydigt angive de betragtninger, som er lagt til grund af den EF-institution, der har udstedt den anfaegtede retsakt, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret .

46 Dette krav er opfyldt i denne sag . Valget af Jugoslavien som referenceland er begrundet i afsnit C i betragtningerne til den endelige forordning, navnlig den ottende betragtning . Det anfoeres her blandt andet, at Kommissionen siden indfoerelsen af den midlertidige told som led i en sideloebende antidumpingprocedure vedroerende elektriske motorer med oprindelse i Jugoslavien havde haft lejlighed til at foretage en undersoegelse af tre jugoslaviske producenters/eksportoerers priser paa det indenlandske marked . Raadet anfoerer videre, at Jugoslavien er et land med markedsoekonomi, og at fastsaettelse af den normale vaerdi for de paagaeldende statshandelslande paa grundlag af markedsvaerdien i Jugoslavien indebaerer, at alle de eksportlande, der var omfattet af de to procedurer, behandles ens .

47 Neotypes anbringende om en utilstraekkelig begrundelse for valget af Jugoslavien som referenceland kan foelgelig ikke laegges til grund .

Anbringendet om fejlagtig konstatering af skade

48 Neotype har gjort gaeldende, at Raadet har begaaet vaesentlige fejl ved konstateringen af skade . Raadet har alene sammenlignet importtallene for aarene 1982-1985 og har saaledes ikke taget hensyn til det betydelige fald i importen i forhold til den foregaaende periode, det vil sige 1977-1981 . Endvidere er markedsandelen for varer indfoert fra de lande, der er omfattet af den endelige forordning, faldet med 13% fra 1982-1985 og i forhold til 1978 endog med 27,5 %.

49 Med hensyn til Neotypes foerste argument bemaerkes, at den antidumpingprocedure, der har resulteret i udstedelsen af den endelige forordning, blev ivaerksat efter en anmodning om fornyet undersoegelse fra de beroerte sammenslutninger af producenter i Faellesskabet . Formaalet med undersoegelsen var at konstatere, om de tilsagn, der var afgivet af eksportoererne i de omhandlede lande, og som var godtaget af institutionerne under en tidligere antidumpingprocedure, fortsat var tilstraekkelige til at afvaerge den skade, der var foraarsaget af dumpingimporten . Der var saaledes under den tidligere antidumpingprocedure taget hensyn til tallene for import for perioden foer 1982 . Der var derfor ikke grund til at anvende disse tal ved undersoegelsen af situationen efter 1982 .

50 For saa vidt angaar det af Neotype paaberaabte fald i markedsandelen for importerede elektriske motorer, bemaerkes, at en undersoegelse af, om der foreligger skade, ifoelge artikel 4, stk . 2, i forordning nr . 2176/84 omfatter en raekke faktorer, og hverken en enkelt eller flere af disse er noedvendigvis udslaggivende for afgoerelsen .

51 Raadet, der har vaeret bekendt med, at markedsandelen for de importerede varer var faldet fra 23% i 1982 til 19,6% i 1985, har i det foreliggende tilfaelde fastslaaet skaden paa grundlag af flere af de faktorer, der er naevnt i artikel 4, stk . 2, i forordning nr . 2176/84 . Som det fremgaar af 25 . betragtning til den midlertidige forordning - hvortil betragtning nitten i den endelige forordning henviser - steg den samlede import af elektriske motorer fra de omhandlede lande fra 716 000 enheder i 1982 til 748 300 enheder i 1985, mens der havde vaeret et fald til 604 000 enheder i 1983 og 689 500 enheder i 1984 . I 21.-24 . betragtning til den endelige forordning er der endvidere redegjort for, at de importerede elektriske motorer saelges til priser, der er vaesentligt lavere end faellesskabsproducenternes kostpris og salgspris . Raadet anfoerte videre i 25 . og 26 . betragtning til den omhandlede forordning, at trods en stigning i salg og produktion siden 1982 havde faellesskabsproducenterne af elektriske motorer haft driftstab paa mellem 2% og 25% af kostprisen med undtagelse af to virksomheder, hvoraf den ene var beliggende i en medlemsstat, hvor de importerede motorer kun i ringe grad havde vundet indpas . Endelig blev det anfoert i 26 . betragtning til den endelige forordning, at antallet af beskaeftigede, der havde direkte tilknytning til produktionen af de omhandlede elektriske motorer i Faellesskabet, fortsat var faldet i perioden fra 1982 til 1985 .

52 Paa grundlag af disse omstaendigheder, som Neotype ikke har bestridt, findes der ikke grundlag for at statuere, at Raadet har overskredet graenserne for den skoensmaessige befoejelse ved at fastslaa, at den omhandlede import - trods dens faldende markedsandel - har paafoert faellesskabsproducenterne en vaesentlig skade .

53 Neotype har videre anfoert, at Raadet ikke burde have beregnet markedsandelen for elektriske motorer fra de omhandlede lande paa grundlag af importtallene, men derimod paa grundlag af salget i Faellesskabet, der er lavere end importen paa grund af lagerperioden .

54 Heroverfor bemaerkes, at en mulig forskel mellem importtallene og salgstallene, som skyldes noedvendigheden af at opretholde lagre i Faellesskabet, maa betragtes som et forbigaaende problem, der kun bestaar, mens lagrene opbygges . Det kan imidlertid ikke med rimelighed antages, at antallet af importerede elektriske motorer paa laengere sigt overstiger salgstallet for disse motorer i naevnevaerdig grad . Da der allerede i 1970' erne i Faellesskabet blev solgt betydelige maengder af elektriske motorer med oprindelse i de omhandlede lande, og da der saaledes maa vaere opbygget lagre, kan det ikke bebrejdes Raadet, at det har beregnet markedsandelen i undersoegelsesperioden paa grundlag af importen .

55 Herefter kan anbringendet om fejlagtig konstatering af skade ikke laegges til grund .

Anbringenderne om utilladelig fremgangsmaade ved fastsaettelse af antidumpingtolden

56 Neotypes fjerde anbringende gaar ud paa, at forordning nr . 2176/84 ikke bemyndiger Raadet til - naar der er tale om associerede importoerer - at fastsaette en variabel antidumpingtold beregnet paa grundlag af forskellen mellem den pris, der er anfoert i bilaget til den omhandlede forordning, og toldvaerdien, saaledes som den er fastlagt ved artikel 6 i forordning nr . 1224/80 .

57 Ifoelge artikel 6, stk . 1, litra a ), i denne forordning fastsaettes toldvaerdien af de indfoerte varer som hovedregel paa grundlag af enhedsprisen for de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer ved salg paa samme eller naesten samme tidspunkt til personer, der ikke er afhaengige af saelgerne . Hvis saadant salg ikke finder sted, beregnes toldvaerdien i henhold til bestemmelsens stk . 1, litra b ), paa grundlag af enhedsprisen for de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer ved salg i Faellesskabet paa det naermeste tidspunkt efter indfoerslen af de varer, der skal vaerdiansaettes, dog senest 90 dage efter indfoerslen .

58 Med hensyn til dette anbringende bemaerkes for det foerste, at der i en forordning om indfoerelse af en antidumpingtold isaer angives stoerrelsen og arten af den paalagte told, ligesom visse andre forhold ogsaa omtales, jfr . artikel 13, stk . 2, i forordning nr . 2176/84 . Det foelger af denne bestemmelse, at institutionerne inden for graenserne for den skoensmaessige befoejelse, der er tillagt dem, frit kan vaelge mellem de forskellige typer af told .

59 Som det fremgaar af 38 . betragtning til den omhandlede forordning, besluttede Raadet - baade af hensyn til oensket om maksimal gennemsigtighed, effektivitet og for at tilskynde eksportoererne til at haeve deres priser - at indfoere en variabel told beregnet paa grundlag af forskellen mellem en mindstepris og prisen til den foerste uafhaengige koeber . Raadet ansaa det endvidere for noedvendigt for importoerer, der er forbundne med en eksportoer, at beregne en mulig antidumpingtold paa grundlag af prisen til den foerste koeber, der ikke er forretningsmaessigt forbundet med eksportoeren . Denne pris fastsattes i henhold til artikel 6 i forordning nr . 1224/80 .

60 Raadet har ved denne fremgangsmaade ikke overskredet graenserne for den skoensmaessige befoejelse, blandt andet fordi en variabel told generelt er gunstigere for de beroerte virksomheder, idet disse kan undgaa opkraevning af antidumpingtold ved at fastsaette priserne for de indfoerte varer saaledes, at disse er hoejere end den fastsatte mindstepris .

61 Med hensyn til fastsaettelsen af prisen ved salg til foerste uafhaengige koeber bemaerkes, at det foelger af artikel 2, stk . 8, litra b ), i forordning nr . 2176/84, at den eksportpris, der er betalt eller skal betales af en importoer, der er forbundet med eksportoeren, ikke kan anvendes som referencepris ved undersoegelsen af, om der findes en dumpingpraksis . I dette tilfaelde kan eksportprisen ifoelge den naevnte bestemmelse beregnes paa grundlag af den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber . Naar det som her drejer sig om handler mellem associerede parter, goer den samme usikkerhed sig gaeldende med hensyn til fastsaettelsen af enhedsprisen, netto, frit Faellesskabets graense, som antidumpingtoldens stoerrelse er afhaengig af .

62 Det fremgaar af artikel 3, stk . 2, litra b ), i forordning nr . 1224/80, at transaktionsvaerdien kun godkendes som toldvaerdi ved salg mellem indbyrdes afhaengige personer, naar den ligger meget naer en vaerdi, der fastsaettes paa grundlag af faktorer, der ikke har relation til den foreliggende handel . En af de referencevaerdier, der er angivet i bestemmelsen (( under ii ) )), er toldvaerdien af tilsvarende eller lignende varer som fastsat i forordningens artikel 6 .

63 Som foelge af det anfoerte findes der ikke grundlag for at anfaegte, at Raadet - for saa vidt angaar de associerede importoerer, herunder Neotype - har gjort antidumpingtoldens stoerrelse afhaengig af toldvaerdien, saaledes som denne er fastlagt i artikel 6 i forordning nr . 1224/80 .

64 Neotype har endvidere gjort gaeldende, at den subsidiaere beregningsmetode, der er fastsat i artikel 1, stk . 4, litra a ), i den endelige forordning, og hvorefter enhedsprisen, netto, frit Faellesskabets graense, svarer til toldvaerdien som fastsat i henhold til artikel 2, stk . 3, i forordning nr . 1224/80, ikke er tilstraekkelig praecis og strider mod princippet om forvaltningsakters klarhed .

65 Sidstnaevnte bestemmelse har foelgende ordlyd :

"Hvis toldvaerdien af de indfoerte varer ikke kan fastsaettes i henhold til artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, fastsaettes den ifoelge rimelige fremgangsmaader, der er forenelige med grundsaetningerne og de almindelige bestemmelser i aftalen og artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel og paa grundlag af oplysninger tilgaengelige i Faellesskabet ."

66 Naar henses til de garantier, der er fastlagt i artikel 2, stk . 3, i forordning nr . 1224/80, og til, at der dér er angivet en subsidiaer fremgangsmaade, maa henvisningen til denne bestemmelse i den endelige forordning anses for at vaere i overensstemmelse med forordning nr . 2176/84 og faellesskabsrettens grundsaetninger . Saafremt de nationale toldmyndigheder i et enkelt tilfaelde maa anvende denne subsidiaere beregningsmaade, paahviler det de nationale forvaltningsorganer at sikre, at den variable antidumpingtold fastsaettes paa en gennemskuelig maade og inden for de i naevnte artikel 2, stk . 3, fastsatte graenser .

67 Neotypes anbringender om, at fremgangsmaaden ved fastsaettelsen af antidumpingtolden er utilladelig, kan herefter ikke laegges til grund .

Anbringendet om, at den endelige opkraevning af de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i form af midlertidig told, er retsstridig

68 Neotype har endelig gjort gaeldende, at den endelige opkraevning af de beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed, jfr . artikel 2 i den endelige forordning, er retsstridig, idet den midlertidige forordning var ugyldig og derfor ikke kunne bekraeftes ved den endelige forordning .

69 Hertil bemaerkes indledningsvis, at gyldigheden af den endelige forordning om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold kun kan paavirkes af den midlertidige forordnings eventuelle ugyldighed, saafremt ugyldigheden har haft indflydelse paa den endelige forordning .

70 Endvidere bemaerkes, at de anbringender, som Neotype har paaberaabt sig til stoette for annullation af den midlertidige forordning, ikke kan goeres gaeldende i forhold til den endelige forordning . Neotype' s foerste anbringende om, at den midlertidige forordning er ugyldig, fordi hoeringsreglerne ikke er blevet iagttaget, har ikke betydning for den endelige opkraevning af den midlertidige told . Selv om Neotype ikke er blevet rettidigt orienteret om indfoerelsen af den midlertidige told, har dette forhold ikke indflydelse paa den endelige opkraevning af tolden, idet Neotype har kunnet fremfoere sine synspunkter foer udstedelsen af den endelige forordning . Med hensyn til Neotypes andet og tredje anbringende bemaerkes, at Sverige ikke blev anvendt som referenceland i den endelige forordning, hvor sammenligningen er baseret paa det jugoslaviske marked . Det fjerde anbringende om fejlagtig konstatering af skade, hvilket anbringende ligeledes er blevet gjort gaeldende til stoette for annullation af den endelige forordning, er blevet afvist ovenfor ( jfr . praemis 48-55 ). Endelig har Neotype som femte anbringende gjort gaeldende, at fremgangsmaaden ved fastsaettelse af den midlertidige told er retsstridig . Hertil bemaerkes, at fremgangsmaaden ikke har betydning for den endelige forordnings gyldighed, idet denne er udstedt efter en saerskilt procedure og med et nyt bedoemmelsesgrundlag .

71 Anbringendet om, at den endelige opkraevning af de beloeb, for hvilke der blev stillet sikkerhed i form af midlertidig told, er retsstridig, kan saaledes ikke laegges til grund .

72 Sagsoegtes frifindelsespaastand tages herefter til foelge .

Sagens omkostninger

73 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen og tilpligtes derfor at afholde omkostningerne, herunder intervenienternes .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

1 ) Sagerne afvises .

2 ) Sagsoegeren betaler sagsomkostningerne, herunder intervenienternes .