61986J0246

++++

1 . Konkurrence - karteller - konkurrencebegraensning - vurderingskriterier - aftale om faelles priser - aftale med konkurrencebegraensende formaal - aftalen ikke overholdt - uden betydning

( EOEF-Traktaten, art . 85, stk . 1 )

2 . Konkurrence - karteller - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater - aftale omfattende markedet i en enkelt medlemsstat - aftale om faelles forsvar mod konkurrence fra udlandet

( EOEF-Traktaten, art . 85, stk . 1 )

3 . Konkurrence - faellesskabsbestemmelser - overtraedelser - forsaetlig overtraedelse - begreb

( Raadets forordning nr . 17, art . 15 )

4 . Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde - beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne

( EOEF-Traktaten, art . 190 )

1 . Fastsaettelse af faelles priser inden for rammerne af et kartel udgoer, ogsaa selv om disse priser ikke overholdes i praksis, en overtraedelse af Traktatens artikel 85, stk . 1, naar formaalet med en saadan prisfastsaettelse er at begraense konkurrencen .

2 . Den omstaendighed, at et kartel kun angaar afsaetning af varer i en enkelt medlemsstat, er ikke tilstraekkelig til at udelukke, at samhandelen mellem medlemsstater kan vaere paavirket . Samhandelen mellem medlemsstater kan vaere paavirket, naar deltagerne i et kartel paa et marked, der paavirkes af indfoerte produkter, for at bevare deres markedsandele traeffer foranstaltninger for i faellesskab at forsvare sig mod konkurrence fra udenlandske virksomheder .

3 . Det er uden betydning for spoergsmaalet om, hvorvidt en overtraedelse af Traktatens konkurrenceregler kan antages at vaere begaaet forsaetligt, om en virksomhed har vaeret vidende om, at den overtraeder et forbud ifoelge disse bestemmelser; det er tilstraekkeligt, at den ikke har kunnet vaere uvidende om, at formaalet med den paagaeldende adfaerd var at begraense konkurrencen .

4 . Selv om Kommissionen efter Traktatens artikel 190 ved vedtagelsen af en beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne skal angive de faktiske omstaendigheder, som ligger til grund for dens beslutning, og de retlige betragtninger, som har foranlediget den til at traeffe denne, kraever bestemmelse ikke, at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spoergsmaal, som er blevet behandlet under den administrative procedure .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 23 . september 1986, har Société coopérative des asphalteurs belges ( herefter benaevnt "Belasco "), Compagnie générale des Asphaltes SA ( herefter benaevnt "Asphaltco "), Antwerpse Teer - en Asphaltbedrijf NV ( herefter benaevnt "ATAB "), De Boer en Co . NV ( herefter benaevnt "De Boer "), Kempisch Asphaltbedrijf NV ( herefter benaevnt "KAB "), Limburgse Asphaltfabrieken PVBA ( herefter benaevnt "LAF "), Lummerzheim en Co . NV ( herefter benaevnt "Lummerzheim ") og Vlaams Asphaltbedrijf Huyghe en Co . PVBA ( herefter benaevnt "Huyghe ") i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag principalt med paastand om, at Kommissionens beslutning 86/399 af 10 . juli 1986 ( IV/31 . 371, EFT L 232, s . 15 ), hvori Kommissionen fastslog, at de naevnte virksomheder havde overtraadt bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 85, annulleres, og subsidiaert om, at de boeder, de er blevet paalagt i beslutningen, ophaeves eller i det mindste nedsaettes .

2 Belasco er et kooperativ, der blev stiftet i 1955 med en raekke belgiske producenter af asfaltpap som medlemmer . De andre sagsoegere i sagen er medlemmer af dette kooperativ, hvis hovedaktivitet er at medvirke til udarbejdelse af standarder for Institut belge de normalisation ( herefter benaevnt "IBN-standarderne ").

3 Belascos medlemmer har indgaaet en overenskomst, der traadte i kraft den 1 . januar 1978, og som i hovedsagen gik ud paa foelgende : fastsaettelse af mindstepriser og salgsbetingelser for samtlige leverancer af asfaltpap i Belgien, fastlaeggelse af kvoter til fordeling af det enkelte medlems markedsandel, ivaerksaettelse af kollektive reklamekampagner, undersoegelse og fremme af standardiserings - og rationaliseringsforanstaltninger for produktion og forhandling og forbud mod at give kunderne gaver og mod at saelge med tab . Denne overenskomst traadte i stedet for en aftale fra slutningen af 1966, der havde et lignende indhold .

4 I overenskomsten var der desuden truffet beskyttelsesforanstaltninger mod konkurrence fra udenlandske virksomheder, nye virksomheder eller nye substitutionsprodukter . Medlemmerne af Belasco forpligtede sig i oevrigt ved overenskomsten til at medvirke til overtagelse af alle produktionsanlaeg for de omhandlede produkter i tilfaelde af en virksomheds konkurs eller anden kreditorforfoelgning og til ikke at afhaende eller udleje anlaeg til produktion af de omhandlede produkter . Overholdelsen af de aftalte priser, kvoter og rabatter blev kontrolleret af en regnskabsekspert, og der var fastsat forskellige sanktioner for overtraedelse af overenskomsten eller medlemmernes generalforsamlings vedtagelser . Medlemsvirksomhederne var ved overtraedelser forpligtet til til en faelles fond at indbetale et fast beloeb . I tilfaelde af manglende indbetaling blev dette beloeb fradraget i den sikkerhed, som alle medlemmer havde indbetalt kontant til Belasco .

5 Denne overenskomst blev gennemfoert i henhold til vedtagelser paa Belascos generalforsamling og suppleret med to aftaler fra maj og oktober 1978 mellem medlemmer og ikke-medlemmer af Belasco, i henhold til hvilke der skulle ske en samordnet nedsaettelse af rabatterne til kunderne .

6 De produkter, der var omfattet af overenskomsten og de naevnte supplerende aftaler, var dels "Belasco"-produkter, herunder "Benor"-produkter, der var godkendt af IBN, og lignende produkter, der ikke opfyldte IBN-standarderne, dels forbedrede asfaltpapper med armeringsmateriale af plastik, saedvanligvis polyesterarmering, der betegnes "nye produkter", samt andre produkter som f.eks . fugemasse og flydende asfalt, der i vid udstraekning anvendes sammen med asfaltpap, og som betegnes "tilknyttede produkter ".

7 Kommissionen var af den opfattelse, at overenskomsten og de naevnte aftaler samt foranstaltningerne til gennemfoerelse heraf udgjorde overtraedelser af Traktatens artikel 85, stk . 1, og paalagde derfor Belasco og dette selskabs medlemmer boeder .

8 Sagsoegerne har stoettet deres paastande paa en raekke anbringender, foerst og fremmest om, at betingelserne for at anvende artikel 85, stk . 1, i Traktaten, ikke er opfyldt, og om tilsidesaettelse af Raadets forordning nr . 17/62 af 6 . februar 1962 ( EFT 1959-1962, s . 81 ), tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet, tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, idet beslutningens begrundelse er fejlagtig, selvmodsigende og utilstraekkelig, og om urimeligt hoeje boeder .

9 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

I - Overtraedelse af Traktatens artikel 85, stk . 1

A -Paavirkningen af konkurrencevilkaarene inden for faellesmarkedet

1.Vedtagelse af en faelles tarif for Belasco-produkterne og af faelles priser for tilknyttede produkter og nye produkter

10 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at formaalet med at vedtage en faelles tarif for Belasco-produkterne ikke var at fordreje konkurrencen, men udelukkende var i overensstemmelse med administrationens egne anbefalinger om at indgive kollektive ansoegninger om prisforhoejelser og derved opnaa de noedvendige tilladelser hurtigere, end hvis ansoegningerne blev indgivet individuelt . De har gjort gaeldende, at vedtagelsen af den faelles tarif i alt fald ikke bevirkede en fordrejning af konkurrencen, idet paa den ene side de paa markedet gaeldende priser i realiteten svingede fra virksomhed til virksomhed, og paa den anden side de omhandlede tariffer blev meddelt til de virksomheder, der ikke var medlemmer af Belasco, og som saaledes fik mulighed for at indrette deres priser paa en saadan maade, at de kunne forbedre deres stilling paa markedet i forhold til den stilling, medlemmerne af Belasco havde .

11 Sagsoegerne har vedroerende fastsaettelsen i faellesskab af priser for tilknyttede produkter anfoert, at Kommissionen i beslutningen har anerkendt, at disse priser ikke blev overholdt i praksis . De har herved fremhaevet, at der ikke paa noget tidspunkt har foreligget en faelles tarif for de tilknyttede produkter, selv om generalforsamlingen ti gange beskaeftigede sig med spoergsmaalet herom . De har med hensyn til de nye produkter gjort gaeldende, at Kommissionen i beslutningen ogsaa har erkendt, at det ikke var godtgjort, at der blev anvendt faelles priser .

12 Det skal paa baggrund af sagens akter foerst fastslaas, at sagsoegerne ikke blot har indgivet kollektive ansoegninger om prisforhoejelser, men ogsaa har samordnet fordelingen af de godkendte prisforhoejelser paa de forskellige produkter og aftalt, hvornaar det ville vaere mest hensigtsmaessigt at ivaerksaette prisforhoejelserne . I tilslutning til den faelles tarif er der truffet aftaler om, hvilke rabatsatser der skulle anvendes paa markedet . Herefter maa det anerkendes, at formaalet med at vedtage en faelles tarif var at begraense konkurrencen paa priserne .

13 Det maa endvidere bemaerkes, at de meddelelser, der blev givet virksomheder, der ikke var medlemmer af Belasco, om paataenkte ansoegninger om prisforhoejelser til administrationen samt om udkastene til de tariffer, hvorved de godkendte forhoejelser blev ivaerksat, havde til formaal at tilskynde disse virksomheder til at bringe deres priser paa linje med medlemmernes priser for at forstaerke kartellets virkninger uden for medlemskredsen . Det staar faktisk fast, at meddelelsen af de omhandlede udkast var et led i den samordning, der gennemfoertes sammen med virksomheder, der ikke var medlemmer af Belasco, med det formaal at faa dem til at deltage i den pris - og rabatpraksis og de andre foranstaltninger, Belascos medlemmer havde truffet, og til at foelge en faelles adfaerd paa markedet .

14 Det maa endvidere vedroerende vedtagelsen af faelles priser for nye produkter bemaerkes, at disse priser blev fastsat gentagne gange af generalforsamlingen, selv om den for disse produkter anvendte ordning, som erkendt af Kommissionen ( i den anfaegtede beslutnings nr . 107 ), var mindre restriktiv end den ordning, der var indfoert for de andre produkter .

15 Endelig maa det vedroerende vedtagelsen af faelles priser for tilknyttede produkter bemaerkes, at selv om disse priser ikke blev overholdt i praksis, var formaalet med de beslutninger, hvorved generalforsamlingen fastsatte disse priser, at begraense konkurrencen .

16 Det maa foelgelig fastslaas, at argumentationen vedroerende den vedtagne faelles tarifs formaal og vedroerende ikke-anvendelsen af faelles priser for tilknyttede produkter og nye produkter ikke kan anerkendes .

2 . Forbuddet mod at give gaver og saelge med tab

17 Sagsoegerne har anfoert, at forbuddet mod at give gaver og at saelge med tab kun var udtryk for en gennemfoerelse af belgiske bestemmelser om god markedsfoeringsskik .

18 Dette argument kan ikke laegges til grund . Det maa nemlig fremhaeves, at belgisk lov af 14 . juli 1971 om markedsfoering ( Moniteur belge af 30.7.1971, s . 9087 ), som sagsoegerne har henvist til, kun omfatter salg til den endelige forbruger og saaledes ikke forretningsforhold mellem erhvervsdrivende indbyrdes som i den foreliggende sag . Formaalet med forbuddet mod at give gaver og levere med tab kan her kun have vaeret at undgaa, at den vedtagne prisordning blev omgaaet, og at de beroerte virksomheder saaledes konkurrerede indbyrdes .

3 . Ivaerksaettelsen af kvoter

19 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at selv om der i overenskomsten var fastsat fordelingskvoter, som var undergivet kontrol, og i tilknytning hertil en bods - og udligningsordning for tilfaelde af misligholdelse, var bestemmelserne herom aldrig blevet bragt i anvendelse .

20 I den forbindelse bemaerkes blot, at det faktisk blev kontrolleret, at kvoterne blev overholdt, hvilket fremgaar af, at virksomheder, der havde overskredet kvoterne, gik ind paa at betale lejlighedsvis meget store beloeb i bod til de virksomheder, der ikke var naaet op paa deres kvote . Sagsoegernes argumentation paa dette punkt modsiges saaledes af de faktiske forhold .

4 . Rabatterne

21 Sagsoegerne har anfoert, at der ikke paa noget tidspunkt har foreligget en aftale om rabatternes stoerrelse . Tvaertimod bestemte hvert medlem af Belasco stoerrelsen af sine rabatter, der afhang af kundens betydning og den leverede maengde, hvilket fremgaar af undersoegelsen af de regninger, Kommissionen har faaet forelagt som eksempler .

22 Det bemaerkes i den forbindelse, for det foerste, at den aftale der blev indgaaet den 30 . oktober 1978 som godtgjort af Kommissionen indeholdt en ordning om rabatter, der faktisk blev anvendt frem til juli/august 1980 . Denne ordning blev vel ikke altid fulgt, men i tilfaelde af overtraedelser, fik generalforsamlingen forelagt klager fra medlemmer, der gjorde gaeldende, at deres interesser var kraenket .

23 Det bemaerkes dernaest, at sagsoegernes argumentation om, at det af undersoegelsen af de regninger, Kommissionen har faaet forelagt, fremgaar, at rabatordningen i almindelighed ikke blev overholdt, ikke kan laegges til grund . Kommissionen har nemlig med rette gjort gaeldende, at disse regninger alene beviser, at kun tre af Belascos medlemmers kunder i 1978 - aftalens loebetid opnaaede rabatter .

5 . Princippet om opdeling af kundekredsen

24 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at princippet om, at hver enkelt virksomhed udelukkende skulle betjene sin egen kundekreds, dvs . princippet om opdeling af kundekredsen, aldrig blev overholdt . Fortegnelsen over erhvervede og tabte kunder i referenceperioden godtgoer klart, at det forholdt sig saaledes .

25 Det bemaerkes i den forbindelse, at flere medlemmer paa generalforsamlingerne fremsatte anmodning om, at der ikke blev givet fordelagtigere tilbud til visse kunder . Visse medlemmer beklagede sig desuden over, at de havde mistet kunder til andre medlemmer . Generalforsamlingen undersoegte disse klager, der i visse tilfaelde gav anledning til undersoegelser af, om der var grundlag for at klage . Desuden opfordrede generalforsamlingen i januar 1978, hvor en virksomhed, der ikke var medlem af Belasco, International Roofing Company SA, havde indledt en priskrig, medlemmerne til at holde sig til deres egne kunder . Endelig blev princippet om opdeling af kundekredsen i 1981 understreget af generalforsamlingens formand .

26 Af det anfoerte foelger, at sagsoegerne fulgte princippet om opdeling af kundekredsen, selv om det som erkendt af Kommissionen (( i beslutningens nr . 74 vi ) )) kun skete i begraenset omfang . Sagsoegernes argumentation paa dette punkt skal foelgelig forkastes .

6 . Samordnet praksis over for konkurrerende virksomheder

27 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at den samordnede aktion, hvorved det skulle forhindres, at konkurrerende virksomheder, og navnlig en udenlandsk virksomhed, overtog Pol Madou-fabrikkerne ( herefter benaevnt "UPM "), der tidligere havde vaeret medlem af Belasco, ikke blev gennemfoert . UPM' s konkurs var en foelge af daarlig drift, ikke af en samordnet praksis fra Belascos medlemmers side .

28 Det bemaerkes i den forbindelse, at sagsoegerne som paavist af Kommissionen forsoegte at laegge hindringer i vejen for en eller flere udenlandske virksomheders muligheder for at overtage UPM under konkurs i det omfang, disse udenlandske virksomheder ikke deltog i kartellet . Det skal fastslaas, at denne samordnede aktion som én af flere aktioner, der blev gennemfoert over for andre producenter og importoerer, havde til formaal at begraense konkurrencen eller styrke sagsoegernes stilling paa markedet . Den argumentation, sagsoegerne i den forbindelse har fremfoert, savner altsaa grundlag og maa forkastes . Endvidere skal det fremhaeves, at den samordnede aktion mod IKO, en producent, der ikke var medlem af Belasco, som sagsoegerne har erkendt det i retsmoedet, gik ud paa at tilskynde denne virksomhed til at opgive en lavprispolitik og gav positive resultater .

7.Vedtagelse af standardiserings - og rationaliseringsforanstaltninger

29 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at anvendelsen af et faelles program for Belasco-produkter, vedtagelserne om samordning af karakteristika for nye produkter, anvendelsen af betegnelsen Belasco og den kollektive reklamekampagne for denne betegnelse ikke var i stand til at aendre konkurrencevilkaarene; der var derimod tale om foranstaltninger, der skulle forbedre produktkvaliteten, rationalisere produktion og forhandling og standardisere det produktudvalg, der blev tilbudt arkitekterne .

30 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at disse foranstaltninger var led i overenskomsten fra 1978, hvis restriktive formaal de bidrog til at skaerpe . Standardiseringsforanstaltningernes formaal var nemlig at forhindre medlemmerne i at differentiere deres produkter og at undgaa, at de konkurrerede indbyrdes . Desuden begraensede de faelles reklametiltag, f.eks . anvendelsen af maerket Belasco, konkurrencen, for saa vidt som de ensrettede imaget for produkter i en sektor, hvor individuelle reklameforanstaltninger kan vaere et led i en differentiering og dermed i konkurrencen . Sagsoegernes argumentation paa dette punkt kan derfor ikke laegges til grund .

31 Af det anfoerte fremgaar i det hele, at sagsoegernes anbringende om, at konkurrencevilkaarene ikke blev forringet, skal forkastes .

B - Paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater

32 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at det omtvistede kartel kun binder belgiske virksomheder, kun vedroerer produkter, der fremstilles af disse belgiske virksomheder og kun omfatter det belgiske marked . De har tilfoejet, at gennemfoerelsen af faelles aktioner mod udenlandske producenter ikke er godtgjort, og at Kommissionen har erkendt, at der ikke foreligger oplysninger om de foelger, som foreslaaede eller vedtagne aktioner har haft . Sagsoegerne har paa grundlag heraf gjort gaeldende, at kartellet ikke har paavirket samhandelen mellem medlemsstaterne .

33 Indledningsvis bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis er den omstaendighed, at et kartel kun angaar afsaetning af varer i en enkelt medlemsstat, ikke tilstraekkelig til at udelukke, at samhandelen mellem medlemsstater kan vaere paavirket .

34 Det bemaerkes dernaest, at deltagerne i et nationalt priskartel paa et marked, der staar aabent for indfoerte produkter, kun kan bevare deres markedsandel ved at beskytte sig mod udenlandsk konkurrence .

35 I den forbindelse bemaerkes, at den i denne sag omhandlede overenskomst indeholdt bestemmelser om noedvendige foranstaltninger til at beskytte og forsvare sammenslutningens interesser bl.a . mod haardere konkurrence fra udenlandske virksomheder . Medlemmerne havde desuden for at hindre udenforstaaende virksomheder og navnlig udenlandske virksomheder i at forbedre deres konkurrenceevne forpligtet sig til ikke at overdrage produktionsmateriel til andre, til ikke at producere for andres regning og til at overtage produktionsmateriel fra et medlem i tilfaelde af dette medlems konkurs .

36 Generalforsamlingen vedtog saaledes i februar 1984, at der af medlemmerne skulle ydes samordnede ekstra rabatter til en asfaltpapimportoers ( Canam Sales ) kunder, og i juli 1980 insisterede medlemmerne over for de regionale myndigheder paa, at den konkursramte virksomhed UPM, der havde vaeret medlem af kartellet, ikke maatte overtages af en udenlandsk virksomhed . De gav selv ved samme lejlighed udtryk for interesse for at overtage den paagaeldende virksomhed .

37 Stoerrelsen af Belascos medlemmers markedsandel gjorde det muligt ikke blot at anvende de vedtagne foranstaltninger, men ogsaa at saette dem effektivt igennem . For sagsoegerne havde 57-60% af markedet for asfaltpap, mens konkurrenterne og importoererne delte resten af markedet ( ca . 20 %). Kommissionen har med rette fundet, at dette marked ikke omfattede syntetiske produkter, der er meget dyrere end asfaltpapper, og til hvis laegning et hoejt kvalificeret personale er paakraevet . Syntetiske produkter tjener saerlige formaal og er derfor ikke substituerbare med produkter, der er omfattet af de i sagen anfaegtede aftaler og foranstaltninger .

38 Herefter, og uanset at det omtvistede kartel kun har vedroert markedsfoering af produkter i én medlemsstat, findes kartellet at have kunnet paavirke samhandelen inden for Faellesskabet .

II - Overtraedelse af artikel 15 i forordning nr . 17

39 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at der med den anfaegtede beslutning er sket en overtraedelse af artikel 15 i forordning nr . 17 . De har til stoette herfor anfoert, at overtraedelserne ikke er begaaet forsaetligt, og at der intet er godtgjort om deres virkninger paa markedet .

1 . Manglende forsaet

40 Sagsoegerne har anfoert, at de - som Kommissionen selv har anerkendt - ikke var klar over, at deres aftale var forbudt i medfoer af Traktatens artikel 85, stk . 1 . Derfor fornyede de ganske uden betaenkeligheder aftalen fra 1966 . Uagtsomhed alene kan ikke danne grundlag for at paalaegge sagsoegerne boeder, eftersom virksomheder, der ikke er medlemmer af Belasco, ikke er blevet paalagt sanktioner, selv om der som fastslaaet af Kommissionen er udvist uagtsomhed af disse virksomheder .

41 Der skal i den forbindelse henvises til Domstolens praksis ( se bl.a . dom af 1 . februar 1978, Miller, 19/77, Sml . s . 131 ), hvorefter det med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt en overtraedelse kan antages at vaere begaaet forsaetligt, er uden betydning, om en virksomhed vidste, at den overtraadte forbuddet i artikel 85, saafremt den ikke kunne vaere uvidende om, at formaalet med den paagaeldende adfaerd var at begraense konkurrencen .

42 Saaledes forholder det sig i det foreliggende tilfaelde, hvilket fremgaar af beskaffenheden af bestemmelserne i den overenskomst og de aftaler, der er omfattet af beslutningen, samt af de foranstaltninger, der er blevet truffet med henblik paa deres gennemfoerelse .

2 . Overtraedelsernes virkninger paa markedet

43 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at Kommissionen ikke har angivet, hvorledes den har lagt vaegt paa virkningerne af overtraedelserne paa markedet ved fastsaettelsen af boederne . I besvarelserne af meddelelsen af klagepunkter blev det bestridt, at der var tale om saadanne virkninger, og oplysninger herom i beslutningen var derfor paakraevet . At de ikke er fremlagt betyder, at der foreligger en overtraedelse af artikel 15, stk . 2, i forordning nr . 17 .

44 I den forbindelse bemaerkes blot, at Kommissionen faktisk i nr . 76-82 i den anfaegtede beslutning har anfoert, hvilke konkurrencebegraensninger, der i hvert enkelt tilfaelde fulgte af sagsoegernes samordnede praksis og virkningerne heraf paa markedet .

45 Af det anfoerte foelger, at sagsoegernes anbringende om, at der foreligger en overtraedelse af artikel 15 i forordning nr . 17, er grundloes og skal forkastes .

III - Tilsidesaettelse af princippet om ligebehandling

46 Sagsoegerne har anfoert, at Kommissionen har overtraadt lighedsprincippet ved at behandle dem anderledes end ikke-medlemmer .

47 Hertil bemaerkes blot, at situationen for de virksomheder, der er medlemmer af Belasco, og dem der ikke er det, ikke kan sammenlignes . Ikke-medlemmerne havde ikke tilsluttet sig den kritiserede overenskomst, og de eneste overtraedelser, der var fastslaaet i deres tilfaelde, vedroerte kun aftalerne om rabatter, der var afsluttet i oktober 1978 og i oevrigt ikke vedroerte nye produkter .

48 Paa baggrund af det anfoerte kan anbringendet om tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet ikke laegges til grund .

IV - Fejlagtig, selvmodsigende og utilstraekkelig begrundelse

1 . Begrundelsens fejlagtige og selvmodsigende karakter

49 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at Kommissionen har modsagt sig selv ved at kritisere dem for at have foretaget en faelles fastlaeggelse af deres produkters vaesentligste karakteristika, naar det samtidig i oevrigt i beslutningen hedder, at dette klagepunkt ikke vedroerte Belascos medlemmers deltagelse i udarbejdelsen af IBN-standarderne, som forudsaetter markedsfoering af standardiserede produkter over en ti-aarsperiode . Det maa i den forbindelse som anfoert ovenfor fastslaas, at de foranstaltninger, der blev truffet med henblik paa at opnaa ensartede produkter, var en del af overenskomsten fra 1978 og bidrog til at forstaerke dennes restriktive formaal . Hensigten med dem var ikke at muliggoere udarbejdelsen af IBN-standarder .

50 Ifoelge sagsoegerne har Kommissionen ogsaa gjort sig skyldig i en selvmodsigelse ved at haevde, at der skal laegges vaegt paa virkningerne af et kartel, naar der er tale om at vurdere overtraedelser, og dog ikke paa noget tidspunkt har lagt vaegt paa kartellets virkninger paa det relevante marked . I den forbindelse maa det som anfoert ovenfor konstateres, at Kommissionen faktisk har undersoegt kartellets virkninger paa markedet .

51 Den anfaegtede beslutning indeholder ifoelge sagsoegerne endnu en selvmodsigelse, for saa vidt som det deri erklaeres, dels at karteldeltagernes leverancer udgjorde 57-60% af forbruget af de paagaeldende produkter ( nr . 88 ), dels at disse leverancer daekkede i hvert fald over 70% af naevnte forbrug ( nr . 91 ). Dette argument kan ikke laegges til grund . For som anfoert af Kommissionen vedroerer den i nr . 88 angivne andel alene deltagernes leverancer, mens den i nr . 91 naevnte vedroerer den markedsandel, medlemmer og ikke-medlemmer tilsammen havde .

52 Sagsoegerne har desuden anfoert, at beslutningen er selvmodsigende, idet det i nr . 88 anfoeres, at de kollektive aktioner mod konkurrenterne ingenlunde var teoretiske, hvorimod det af nr . 61 foelger, at Kommissionen ikke har faaet oplysninger om det udfald, to forslag, som et medlem af Belasco havde stillet, fik . Dette argument kan ikke laegges til grund . For sagsoegerne har i retsmoedet erkendt, at aktionen mod IKO havde haft virkninger, og selv om Kommissionen ikke noejagtigt har kunne angive virkningerne af de andre samordnede aktioner, er det paa baggrund af disses beskaffenhed og de midler, kartellets medlemmer raader over i kraft af deres markedsandel, muligt at fastslaa, at der ikke var tale om rent teoretiske aktioner .

53 Sagsoegerne har endelig gjort gaeldende, at Kommissionen har modsagt sig selv, idet den har lastet sagsoegerne for at have dannet et kartel ogsaa for saa vidt angaar de nye produkter, men samtidig har holdt Derbit, der producerer asfaltpapper og ikke er medlem af Belasco, uden for kredsen af beslutningens adressater med den begrundelse, at sidstnaevnte virksomhed kun producerede nye produkter, en begrundelse, der imidlertid netop indeholder en anerkendelse af, at kartellet ikke omfattede disse produkter . Heller ikke dette argument kan laegges til grund . Derbit blev faktisk ikke holdt uden for kredsen af beslutningens adressater, fordi denne virksomhed kun producerede nye produkter, men fordi den ikke var en af de udenforstaaende virksomheder, der havde truffet aftaler med medlemmerne af Belasco .

2 . Utilstraekkelig begrundelse

54 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at Kommissionen ikke i tilstraekkelig grad har begrundet klagepunkterne vedroerende kvoterne og rabatterne, ikke har undersoegt de rapporter, der blev udfaerdiget af en virksomhedsrevisor, og hvoraf det fremgaar, at ingen af de forpligtelser, deltagerne i overenskomsten gik ind paa, blev overholdt, og at Kommissionen desuden ikke har imoedegaaet den argumentation, de har fremfoert veroerende kartellets virkninger paa markedet .

55 I den forbindelse bemaerkes foerst, at Kommissionen som anfoert ovenfor faktisk har undersoegt overenskomstens virkninger paa markedet og Belascos medlemmers gennemfoerelse af overenskomsten, for saa vidt angaar overholdelsen af kvoter og rabatter . Der skal dernaest vedroerende argumentet om, at sagsoegernes argumentation ikke er blevet imoedegaaet, henvises til Domstolens praksis ( bl.a . dom af 17 . november 1987, British American Tobacco Company, forenede sager 142 og 156/84, Sml . 1987, s . 4469 ), hvori det fastslaas, at selv om det i medfoer af Traktatens artikel 190 paahviler Kommissionen at angive de faktiske omstaendigheder, som ligger til grund for dens beslutning, og de retlige betragtninger, som har foranlediget den til at traeffe denne, kraever bestemmelsen ikke, at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spoergsmaal, som er blevet behandlet under den administrative procedure .

56 Paa baggrund af det anfoerte maa det fastslaas, at Kommissionen har angivet de faktiske omstaendigheder og retlige betragtninger, som den har lagt til grund for konstateringen af, at konkurrencereglerne er blevet overtraadt, og paa grundlag af hvilke sagsoegerne paalaegges boeder . Det kan saaledes ikke laegges til grund, at den anfaegtede beslutnings begrundelse er utilstraekkelig .

57 Anbringendet om begrundelsens fejlagtige, selvmodsigende og utilstraekkelige karakter skal herefter forkastes .

V - Boedernes stoerrelser

58 Det skal foerst naevnes, at visse af de argumenter, sagsoegerne har fremfoert til stoette for deres paastand om nedsaettelse af boederne, er de samme, som dem de har gjort gaeldende til stoette for anbringedet om, at den anfaegtede beslutning udgjorde en overtraedelse af artikel 15 i forordning nr . 17, og at disse argumenter for saa vidt allerede er blevet forkastet .

59 Sagsoegerne har herudover gjort gaeldende, at de nye produkter ikke var omfattet af overenskomsten, og at Belascos medlemmer over for dem anvendte deres egen handelspolitik .

60 Foerst bemaerkes, at overenskomsten efter sin ordlyd vedroerte "filt og andre armeringsmaterialer af alle slags (( der for tiden er i handelen )) overtrukket med tjaere eller asfalt, samt 'materialer af samme type, som i fremtiden vil blive fremstillet til daekning af samme behov' " (( punkt 1, litra b ) )) i kapitlet "overenskomstens formaal", og dermed altsaa ogsaa de nye produkter .

61 Det fremgaar af sagen, at visse foranstaltninger til gennemfoerelse af overenskomsten gjaldt de nye produkter . Disse blev medtaget ved beregningen af kvoterne, var genstand for prisaftaler og omfattet af de for rabatterne fastsatte maksimalsatser . Desuden blev der vedtaget bestemmelser med henblik paa at goere disse produkter ensartede .

62 Det maa herefter anerkendes, at overenskomsten omfattede de nye produkter, selv om den ifoelge nr . 4, litra c ) og nr . 74, xi ) kun gradvis blev anvendt paa dem .

63 Sagsoegerne har i oevrigt gjort gaeldende, at kartellet kun bestod fra den 1 . januar 1978 til den 31 . december 1983 og har fremhaevet, at selv om medlemmerne efter det tidspunkt havde forbindelse med hinanden, var virkningerne heraf endnu mere ubetydelige end de virkninger, deres forbindelser havde i det tidsrum, hvor overenskomsten var gaeldende .

64 Denne argumentation kan ikke laegges til grund . Det maa nemlig fremhaeves, at det i overenskomsten udtrykkeligt er bestemt, at den forlaenges stiltiende for fem aar, medmindre den opsiges til den 31 . december 1983 . Sagsoegerne har imidlertid ikke blot ikke opsagt overenskomsten; de har truffet foranstaltninger til gennemfoerelsen af den helt frem til den 9 . april 1984 ( fastsaettelse af kvotaer med virkning fra den 1 . januar 1984, gennemfoerelse af regnskabsekspertens besoeg hos medlemmerne ), og de droeftede de aendringer af overenskomsten, der skulle ske efter dette tidspunkt .

65 De paalagte boeders beloeb er som foelger : 420 000 ECU for ATAB; 150 000 ECU for Asphaltco; 200 000 ECU for Lummerzheim; 30 000 ECU for LAF; 75 000 ECU for KAB; 75 000 ECU for De Boer; 50 000 ECU for Huyghe og 15 000 for Belasco . Disse boeder udgoer mellem 0,75 og 2,5% af de beroerte virksomheders samlede omsaetning i 1983; de ligger altsaa paa et kendeligt lavere niveau end de 10%, der er fastlagt i artikel 15, stk . 1, i forordning nr . 17 .

66 Det maa fastslaas, at Kommissionen ved fastsaettelsen af disse boeder har taget hensyn dels til hver enkelt af de paagaeldende virksomheders samlede omsaetning og den del af denne, der vedroerer leverancer af asfaltpap i Belgien og for Belascos vedkommende de aarlige udgifter . Dels er Kommissionen naaet til det resultat, at det var restriktioner vedroerende priserne og opdelingen af markedet samt de kollektive foranstaltninger mod konkurrenterne, der var de af kartellets forhold, der udgjorde de groveste indgreb i den fri konkurrence .

67 Kommissionen har desuden lagt vaegt paa den mindre strenge ordning, Belascos medlemmer anvendte for de nye produkter samt paa overenskomstens loebetid og det forhold, at princippet om opdeling af kundekredsen faktisk kun var blevet fulgt i begraenset omfang .

68 Gennemgangen af parternes argumentation og Kommissionens forklaring har intet frembragt, der kan begrunde en nedsaettelse af boederne . Sagsoegernes paastand herom kan derfor ikke tages til foelge .

69 Af det anfoerte foelger, at Kommissionen i det hele skal frifindes .

Sagens omkostninger

70 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at betale sagens omkostninger . Sagsoegerne har tabt sagen og paalaegges derfor solidarisk at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt af intervenienten .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger in solidum, herunder de omkostninger, der er afholdt af intervenienten .