61986J0014

++++

1 . PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL - FORELAEGGELSE FOR DOMSTOLEN - NATIONAL RET, JFR . TRAKTATENS ARTIKEL 177 - DEN NATIONALE RET BAADE ANKLAGEMYNDIGHED OG UNDERSOEGELSESINSTANS

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 177 )

2 . PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL - FORELAEGGELSE FOR DOMSTOLEN - STADIUM AF SAGEN HVOR FORELAEGGELSE BOER SKE - DEN NATIONALE RETS BEDOEMMELSE

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 177 )

3 . PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL - FORELAEGGELSE FOR DOMSTOLEN - DEN NATIONALE RETS MULIGHED FOR PAA NY AT FORELAEGGE SPOERGSMAAL FOR DOMSTOLEN - KRITERIER

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 177 )

4 . INSTITUTIONERNES RETSAKTER - DIREKTIVER - EN MEDLEMSSTATS MANGLENDE GENNEMFOERELSE - FORPLIGTELSER FOR PRIVATE - IKKE ANTAGET - MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DIREKTIVET - STRAFFERETLIGE FOELGER - INGEN

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 189; RAADETS DIREKTIV 78/659 )

1 . I RETSSAGER, HVOR EN DOMMER I EN MEDLEMSSTAT I DEN SAG, DER ER BAGGRUNDEN FOR DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING, PAA EN GANG FUNGERER SOM ANKLAGEMYNDIGHED OG UNDERSOEGELSESINSTANS, HAR DOMSTOLEN KOMPETENCE TIL AT BESVARE DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING, DA DEN ER FORELAGT AF EN RETSINSTANS, DER HAR HANDLET EFTER SIN ALMINDELIGE FUNKTION, SOM ER UAFHAENGIGT OG PAA GRUNDLAG AF GAELDENDE RET AT TRAEFFE AFGOERELSE I SAGER, HVOR RETSINSTANSEN EFTER LOVEN ER KOMPETENT, SELV OM VISSE AF DE OPGAVER, RETSINSTANSEN SKAL VARETAGE I DEN KONKRETE SAG, IKKE ER JUDICIELLE I EGENTLIG FORSTAND .

2 . EN FORTOLKNING AF FAELLESSKABSRETTEN, SOM KAN BENYTTES AF DEN NATIONALE RETSINSTANS, KRAEVER, AT DEN RETLIGE SAMMENHAENG, HVORI FORTOLKNINGEN OENSKES, ER NAERMERE FASTLAGT . UD FRA DETTE SYNSPUNKT KAN DET EFTER OMSTAENDIGHEDERNE VAERE HENSIGTSMAESSIGT, AT SAGENS FAKTUM ER FASTSLAAET, OG AT RENT NATIONALE RETSSPOERGSMAAL ER AFKLAREDE INDEN FORELAEGGELSEN FOR DOMSTOLEN, SAALEDES AT DENNE KAN TAGE ALLE FAKTISKE OG RETLIGE ELEMENTER, SOM KAN HAVE BETYDNING FOR DENS FORTOLKNING AF FAELLESSKABSRETTEN, I BETRAGTNING .

DISSE HENSYN BEGRAENSER IMIDLERTID PAA INGEN MAADE DEN SKOENSBEFOEJELSE, SOM TILKOMMER DEN NATIONALE RET VED AFGOERELSEN AF, PAA HVILKET STADIUM AF RETSFORHANDLINGERNE DER BOER FORELAEGGES ET PRAEJUDICIELT SPOERGSMAAL FOR DOMSTOLEN, IDET RETTEN SOM DEN ENESTE HAR DIREKTE KENDSKAB TIL SAGENS OMSTAENDIGHEDER OG DE AF PARTERNE FREMFOERTE ARGUMENTER, HAR ANSVARET FOR DEN RETSAFGOERELSE, DER SKAL TRAEFFES, OG FOELGELIG BEDST ER I STAND TIL AT BEDOEMME, PAA HVILKET STADIUM AF RETSFORHANDLINGERNE DEN HAR BEHOV FOR EN PRAEJUDICIEL AFGOERELSE FRA DOMSTOLEN .

3 . DEN BINDENDE KARAKTER, DER I RELATION TIL DE NATIONALE RETTER KNYTTER SIG TIL EN DOM AFSAGT I EN PRAEJUDICIEL SAG, ER IKKE TIL HINDER FOR, AT DEN FORELAEGGENDE RET, SOM DOMMEN RETTER SIG TIL, MED HENBLIK PAA AFGOERELSEN I HOVEDSAGEN PAA NY KAN INDBRINGE SAGEN FOR DOMSTOLEN, HVIS DEN FINDER DET NOEDVENDIGT . DETTE KAN VAERE TILFAELDET, SAAFREMT DEN NATIONALE RETSINSTANS HAR VANSKELIGT VED AT FORSTAA ELLER AT ANVENDE DOMMEN, SAAFREMT DEN FORELAEGGER DOMSTOLEN ET NYT RETSSPOERGSMAAL ELLER FREMFOERER NYE SYNSPUNKTER, PAA GRUNDLAG AF HVILKE DOMSTOLEN KAN TAENKES AT VILLE AENDRE SIN BESVARELSE AF ET TIDLIGERE AFGJORT SPOERGSMAAL .

4 . ET DIREKTIV, DER IKKE ER GENNEMFOERT I EN MEDLEMSSTATS INTERNE RETSORDEN, KAN HVERKEN SKABE FORPLIGTELSER FOR PRIVATE OVER FOR ANDRE PRIVATE ELLER, END MINDRE, OVER FOR STATEN SELV .

FOELGELIG KAN DIREKTIV 78/659 OM KVALITETEN AF FERSKVAND, DER KRAEVER BESKYTTELSE ELLER FORBEDRING FOR AT VAERE EGNET TIL, AT FISK KAN LEVE DERI, IKKE I SIG SELV OG UDEN HENSYN TIL NATIONAL LOVGIVNING I EN MEDLEMSSTAT TIL GENNEMFOERELSE AF DIREKTIVET VAERE GRUNDLAG FOR AT AFGRAENSE ELLER SKAERPE STRAFANSVARET FOR OVERTRAEDELSE AF DIREKTIVETS BESTEMMELSER .

1 VED KENDELSE AF 13 . JANUAR 1986, INDGAAET TIL DOMSTOLEN DEN 21 . JANUAR S.AA ., HAR PRETURA DI SALO I MEDFOER AF EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 177 FORELAGT TO PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL VEDROERENDE FORTOLKNINGEN AF RAADETS DIREKTIV 78/659 AF 18 . JULI 1978 OM KVALITETEN AF FERSKVAND, DER KRAEVER BESKYTTELSE ELLER FORBEDRING FOR AT VAERE EGNET TIL, AT FISK KAN LEVE DERI ( EFT L*222, S.*1 ).

2 SPOERGSMAALENE ER STILLET SOM LED I EN STRAFFESAG MOD UKENDTE GERNINGSMAEND VEDROERENDE NAERMERE ANGIVNE FORBRYDELSER OG FORSEELSER, BEGAAET UNDER OVERTRAEDELSE AF EN RAEKKE LOVBESTEMMELSER OM BESKYTTELSE AF VANDMILJOEET .

3 BAGGRUNDEN FOR SAGEN ER EN ANMELDELSE, INDGIVET AF EN SPORTSFISKERSAMMENSLUTNING, VEDROERENDE DEN BETYDELIGE FISKEDOEDELIGHED I CHIESE-FLODEN, HVILKET EFTER SAMMENSLUTNINGENS OPFATTELSE NAVNLIG SKYLDES DE MANGE OPSTEMNINGER, SOM ER FORETAGET MED HENBLIK PAA KUNSTIG VANDING OG HYDROELEKTRISKE FORMAAL, OG SOM MEDFOERER VOLDSOMME OG PLUDSELIGE SVINGNINGER I VANDMAENGDEN . ANDRE SPORTSFISKERSAMMENSLUTNINGER HAVDE INDGIVET TILSVARENDE ANMELDELSER OG OGSAA KLAGET OVER UDLEDNING AF FARLIGE STOFFER I FLODEN, MEN DE NAEVNTE ANMELDELSER VAR BLEVET HENLAGT .

4 SOM LED I FORUNDERSOEGELSEN I FORBINDELSE MED STRAFFESAGEN FORELAGDE PRETURA DI SALO DOMSTOLEN FOELGENDE PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL :

"1 . ER DE NUGAELDENDE ITALIENSKE BESTEMMELSER OM BESKYTTELSE AF VANDOMRAADER MOD FORURENING I OVERENSSTEMMELSE MED PRINCIPPERNE OG KVALITETSMAALSAETNINGERNE IFOELGE DIREKTIV 78/659/EOEF AF 18 . JULI 1978 OM KVALITETEN AF FERSKVAND, DER KRAEVER BESKYTTELSE ELLER FORBEDRING FOR AT VAERE EGNET TIL, AT FISK KAN LEVE DERI?

2 . FORUDSAETTER DE I DIREKTIVET ANGIVNE KVALITETSMAALSAETNINGER, AT FORVALTNINGEN AF VANDOMRAADERNE BETRAGTES SOM ET HELE, DET VIL SIGE AT DER SKAL VAERE GENNEMFOERT EN ORDNING OM AFSTROEMNING OG VANDMAENGDE OG DERMED KRAEVES REGLER OM BASSINER ELLER VANDLOEB, HVOREFTER STROEMNINGEN SKAL VAERE KONSTANT, SAALEDES AT DER SIKRES DEN NOEDVENDIGE MINDSTEMAENGDE VAND TIL FISKEARTERNES UDVIKLING?"

5 VEDROERENDE SAGENS FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER, RETSFORHANDLINGERNES FORLOEB SAMT DEN ITALIENSKE REGERINGS OG KOMMISSIONENS INDLAEG HENVISES TIL RETSMOEDERAPPORTEN . DISSE OMSTAENDIGHEDER OMTALES DERFOR KUN I DET FOELGENDE, SAAFREMT DET PAA DE ENKELTE PUNKTER ER NOEDVENDIGT FOR FORSTAAELSEN AF DOMSTOLENS ARGUMENTATION .

6 DEN ITALIENSKE REGERING HAR IKKE UDTRYKKELIGT GJORT GAELDENDE, AT DOMSTOLEN IKKE HAR KOMPETENCE TIL AT BESVARE DE FORELAGTE SPOERGSMAAL, MEN HAR HENLEDT DOMSTOLENS OPMAERKSOMHED PAA DE FUNKTIONER, PRETURA UDOEVER I DEN FORELIGGENDE SAG, HVOR RETTEN FUNGERER BAADE SOM ANKLAGEMYNDIGHED OG SOM UNDERSOEGELSESINSTANS . PRETURA FORETAGER SAALEDES SOM ANKLAGEMYNDIGHED DE INDLEDENDE UNDERSOEGELSER; SAAFREMT DER IKKE ANTAGES AT VAERE GRUNDLAG FOR AT REJSE TILTALE, AFSIGER RETTEN KENDELSE HEROM I SIN EGENSKAB AF UNDERSOEGELSESINSTANS . EN SAADAN KENDELSE ER IKKE EN RETSAFGOERELSE, IDET DEN HVERKEN KAN VINDE RETSKRAFT ELLER I OEVRIGT AFSKAERER FRA VIDERE RETSSKRIDT; DESUDEN SKAL DEN IKKE BEGRUNDES, HVILKET DERIMOD I HENHOLD TIL DEN ITALIENSKE FORFATNINGS ARTIKEL 111 KRAEVES FOR RETSAFGOERELSERS VEDKOMMENDE .

7 DET BEMAERKES, AT DOMMERNE, PRETORI, I RETSSAGER AF DEN HER OMHANDLEDE ART, PAA EN GANG FUNGERER SOM ANKLAGEMYNDIGHED OG UNDERSOEGELSESINSTANS . DOMSTOLEN HAR KOMPETENCE TIL AT BESVARE DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING, DA DEN ER FORELAGT AF EN RETSINSTANS, DER HAR HANDLET EFTER SIN ALMINDELIGE FUNKTION, SOM ER UAFHAENGIGT OG PAA GRUNDLAG AF GAELDENDE RET AT TRAEFFE AFGOERELSE I SAGER, HVOR RETSINSTANSEN EFTER LOVEN ER KOMPETENT, SELV OM VISSE AF DE OPGAVER, RETSINSTANSEN SKAL VARETAGE UNDER DEN SAGSBEHANDLING, DER ER BAGGRUNDEN FOR DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING, IKKE ER JUDICIELLE I EGENTLIG FORSTAND .

8 UNDER DEN MUNDTLIGE FORHANDLING HAR DEN ITALIENSKE REGERING LIGELEDES GJORT GAELDENDE, AT DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING ER FORELAGT FOR TIDLIGT, IDET DE FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER PAA SAGENS NUVAERENDE STADE IKKE ER TILSTRAEKKELIG OPLYST OG DE MULIGE GERNINGSMAEND ENDNU IKKE FUNDET .

9 IFOELGE KOMMISSIONEN BOER ANMODNINGEN AFVISES, IDET DER ER TALE OM EN STRAFFESAG MOD ( ENDNU ) UKENDTE PERSONER, HVORFOR DER MULIGVIS ALDRIG VIL BLIVE TRUFFET EN AFGOERELSE I HOVEDSAGEN . DETTE VIL VAERE TILFAELDET, SAAFREMT DEN ELLER DE ANSVARLIGE ALDRIG KAN IDENTIFICERES . UNDER DEN MUNDTLIGE FORHANDLING HAR KOMMISSIONEN FREMFOERT ENDNU ET ARGUMENT TIL STOETTE FOR, AT DOMSTOLEN IKKE ER KOMPETENT TIL AT BESVARE DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING : HVIS DE ANSVARLIGE BLIVER FUNDET, EFTER AT DOMSTOLEN HAR BESVARET DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING, HAR DE OVER FOR DOMSTOLEN IKKE KUNNET FREMFOERE DEN FORTOLKNING AF FAELLESSKABSRETTEN, DER BEDST VILLE VAERE I OVERENSSTEMMELSE MED DERES INTERESSER . DER VIL SAALEDES VAERE TALE OM EN KRAENKELSE AF RETTEN TIL FORSVAR .

10 SOM FASTSLAAET I DOMMEN AF 10 . MARTS 1981 ( IRISH CREAMERY, FORENEDE SAGER 36 OG 71/80, SML . S.*735 ), BEMAERKES FOERST, AT EN FORTOLKNING AF FAELLESSKABSRETTEN, SOM KAN BENYTTES AF DEN NATIONALE RETSINSTANS, KRAEVER, AT DEN RETLIGE SAMMENHAENG, HVORI FORTOLKNINGEN OENSKES, ER NAERMERE FASTLAGT . UD FRA DETTE SYNSPUNKT KAN DET EFTER OMSTAENDIGHEDERNE VAERE HENSIGTSMAESSIGT, AT SAGENS FAKTUM ER FASTSLAAET, OG AT RENT NATIONALE RETSSPOERGSMAAL ER AFKLAREDE INDEN FORELAEGGELSEN FOR DOMSTOLEN, SAALEDES AT DENNE KAN TAGE ALLE DE FAKTISKE OG RETLIGE ELEMENTER, SOM KAN HAVE BETYDNING FOR DENS FORTOLKNING AF FAELLESSKABSRETTEN, I BETRAGTNING .

11 SOM DOMSTOLEN ALLEREDE HAR FASTSLAAET ( JFR . DEN NAEVNTE DOM OG SENEST DOM AF 20 . JULI 1984, CAMPUS OIL, SAG 72/83, SML . S.*2727 ), BEGRAENSER DISSE HENSYN IMIDLERTID PAA INGEN MAADE DEN SKOENSBEFOEJELSE, SOM TILKOMMER DEN NATIONALE RET, DER SOM DEN ENESTE HAR DIREKTE KENDSKAB TIL SAGENS OMSTAENDIGHEDER OG DE AF PARTERNE FREMFOERTE ARGUMENTER, OG SOM HAR ANSVARET FOR DEN RETSAFGOERELSE, DER SKAL TRAEFFES, OG FOELGELIG BEDST ER I STAND TIL AT BEDOEMME, PAA HVILKET STADIUM AF RETSFORHANDLINGERNE DEN HAR BEHOV FOR EN PRAEJUDICIEL AFGOERELSE FRA DOMSTOLEN . DEN NATIONALE RETS VALG AF TIDSPUNKT FOR FORELAEGGELSE AF EN SAG I MEDFOER AF ARTIKEL 177 ER SAALEDES BESTEMT AF PRAKTISKE OG PROCESSUELLE HENSYN, SOM DET IKKE TILKOMMER DOMSTOLEN, MEN ALENE DEN NATIONALE RET AT TRAEFFE AFGOERELSE OM .

12 DESUDEN BEMAERKES, AT I HENHOLD TIL DOMSTOLENS FASTE PRAKSIS ER DEN BINDENDE KARAKTER, DER I RELATION TIL DE NATIONALE RETTER KNYTTER SIG TIL EN DOM AFSAGT I EN PRAEJUDICIEL SAG, IKKE TIL HINDER FOR, AT DEN FORELAEGGENDE RET, SOM DOMMEN RETTER SIG TIL, MED HENBLIK PAA AFGOERELSEN I HOVEDSAGEN PAA NY KAN INDBRINGE SAGEN FOR DOMSTOLEN, HVIS DEN FINDER DET NOEDVENDIGT . DETTE KAN VAERE TILFAELDET, SAAFREMT DEN NATIONALE RETSINSTANS HAR VANSKELIGT VED AT FORSTAA ELLER AT ANVENDE DOMMEN, SAAFREMT DEN FORELAEGGER DOMSTOLEN ET NYT RETSSPOERGSMAAL ELLER FREMFOERER NYE SYNSPUNKTER, PAA GRUNDLAG AF HVILKE DOMSTOLEN KAN TAENKES AT VILLE AENDRE SIN BESVARELSE AF ET TIDLIGERE AFGJORT SPOERGSMAAL ( JFR . SENEST KENDELSE AF 5 . MARTS 1986, WUENSCHE, SAG 69/85, SML . S.*947 FF ).

13 I TILFAELDE AF, AT SIGTEDE IDENTIFICERES EFTER FORELAEGGELSEN AF DEN PRAEJUDICIELLE ANMODNING, OG EN AF OVENNAEVNTE FORUDSAETNINGER ER OPFYLDT, VIL DEN NATIONALE RETSINSTANS DERFOR PAA NY KUNNE FORELAEGGE DOMSTOLEN SPOERGSMAAL OG DERVED SIKRE RETTEN TIL FORSVAR .

14 DE INDSIGELSER, KOMMISSIONEN OG DEN ITALIENSKE REGERING I DEN FORELIGGENDE SAG HAR FREMFOERT MED HENSYN TIL SPOERGSMAALET OM DOMSTOLENS KOMPETENCE, KAN DERFOR IKKE LAEGGES TIL GRUND .

FOERSTE SPOERGSMAAL

15 I HENHOLD TIL DOMSTOLENS FASTE PRAKSIS KAN DOMSTOLEN IKKE INDEN FOR RAMMERNE AF EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 177 TRAEFFE AFGOERELSE OM, HVORVIDT EN NATIONAL BESTEMMELSE ER FORENELIG MED FAELLESSKABSRETTEN ( JFR . SENEST DOM AF 9 . OKTOBER 1984, HEINEKEN, FORENEDE SAGER 91 OG 127/83, SML . S.*3435 ).

16 DOMSTOLEN KAN IMIDLERTID AF SPOERGSMAALENES ORDLYD, SAALEDES SOM DE ER FORMULERET AF DEN NATIONALE RETSINSTANS, OG UNDER HENSYN TIL DE AF RETTEN MEDDELTE OPLYSNINGER, UDLEDE DE MOMENTER, DER ANGAAR FORTOLKNING AF FAELLESSKABSRETTEN, SAALEDES AT DEN NATIONALE RETSINSTANS KAN TRAEFFE AFGOERELSE VEDROERENDE DE RETSSPOERGSMAAL, SOM ER INDBRAGT FOR DEN . I DET FORELIGGENDE TILFAELDE ER SPOERGSMAALET GENERELT FORMULERET, OG I MANGEL AF KONKRETE OPLYSNINGER OM, HVILKE RETLIGE TVIVLSSPOERGSMAAL DEN NATIONALE RETSINSTANS STAAR OVERFOR, SER DOMSTOLEN SIG IKKE I STAND TIL AT BESVARE DET FORELAGTE SPOERGSMAAL .

ANDET SPOERGSMAAL

17 DET HEDDER I FORELAEGGELSESKENDELSEN, AT DE FAELLESSKABSRETLIGE BESTEMMELSER HAR BETYDNING FOR DE STRAFFERETLIGE SPOERGSMAAL, DER SKAL AFGOERES, "DELS FORDI DE MAA ANSES FOR VAESENTLIGE MED HENSYN TIL DE KRITERIER, DER SKAL LAEGGES TIL GRUND VED UNDERSOEGELSERNE, DELS PAA GRUND AF DERES AFGOERENDE BETYDNING MED HENBLIK PAA GRUNDLAGET FOR DEN GAELDENDE STRAFFELOVGIVNING, OG ENDELIG MED HENBLIK PAA DE UOMTVISTELIGE MULIGHEDER FOR ET UDVIDET STRAFFEVAERN, SOM KAN UDLEDES AF DIREKTIVET ".

18 MED SPOERGSMAALET MAA DEN NATIONALE RETSINSTANS ANTAGES AT OENSKE OPLYST, OM DIREKTIV 78/659 I SIG SELV, OG UDEN HENSYN TIL EN MEDLEMSSTATS NATIONALE LOVGIVNING, KAN VAERE GRUNDLAG FOR AT AFGRAENSE ELLER SKAERPE STRAFANSVARET FOR OVERTRAEDELSE AF DIREKTIVETS BESTEMMELSER .

19 I DEN FORBINDELSE HAR DOMSTOLEN ALLEREDE I DOMMEN AF 26 . FEBRUAR 1986 ( MARSHALL, SAG 152/84, SML . S.*723, 737 ) FASTSLAAET, "AT ET DIREKTIV IKKE I SIG SELV KAN SKABE FORPLIGTELSER FOR PRIVATE, OG AT EN DIREKTIVBESTEMMELSE DERFOR IKKE SOM SAADAN KAN PAABERAABES OVER FOR SAADANNE PERSONER ". ET DIREKTIV, DER IKKE ER GENNEMFOERT I EN MEDLEMSSTATS INTERNE RETSORDEN, KAN SAALEDES HVERKEN SKABE FORPLIGTELSER FOR PRIVATE OVER FOR ANDRE PRIVATE ELLER, END MINDRE, OVER FOR STATEN SELV .

20 DET ANDET SPOERGSMAAL MAA FOELGELIG BESVARES MED, AT RAADETS DIREKTIV 78/659 AF 18 . JULI 1978 IKKE I SIG SELV OG UDEN HENSYN TIL NATIONAL LOVGIVNING I EN MEDLEMSSTAT TIL GENNEMFOERELSE AF DIREKTIVET KAN VAERE GRUNDLAG FOR AT AFGRAENSE ELLER SKAERPE STRAFANSVARET FOR OVERTRAEDELSE AF DIREKTIVETS BESTEMMELSER .

SAGENS OMKOSTNINGER

21 DE UDGIFTER, DER ER AFHOLDT AF DEN ITALIENSKE REGERING OG AF KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER, SOM HAR AFGIVET INDLAEG FOR DOMSTOLEN, KAN IKKE GODTGOERES . DA SAGENS BEHANDLING I FORHOLD TIL HOVEDSAGENS PARTER UDGOER ET LED I DEN SAG, DER VERSERER FOR DEN NATIONALE RET, TILKOMMER DET DENNE AT TRAEFFE AFGOERELSE OM SAGENS OMKOSTNINGER .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

KENDER

DOMSTOLEN ( FEMTE AFDELING )

VEDROERENDE DE SPOERGSMAAL, SOM ER FORELAGT AF PRETURA DI SALO VED KENDELSE AF 13 . JANUAR 1986, FOR RET :

RAADETS DIREKTIV 78/659 AF 18 . JULI 1978 ( EFT L*222, S.*1 ) KAN IKKE I SIG SELV OG UDEN HENSYN TIL NATIONAL LOVGIVNING I EN MEDLEMSSTAT TIL GENNEMFOERELSE AF DIREKTIVET VAERE GRUNDLAG FOR AT AFGRAENSE ELLER SKAERPE STRAFANSVARET FOR OVERTRAEDELSE AF DIREKTIVETS BESTEMMELSER .