61986C0024

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn fremsat den 17. september 1987. - VINCENT BLAIZOT M. FL. MOD LIEGE UNIVERSITET M. FL. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF TRIBUNAL DE PREMIERE INSTANCE DE LIEGE. - FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING - ADGANG TIL UNIVERSITETSUDDANNELSE - TILBAGEBETALING AF AFGIFTER OPKRAEVET MED URETTE. - SAG 24/86.

Samling af Afgørelser 1988 side 00379
svensk specialudgave side 00335
finsk specialudgave side 00339


Generaladvokatens forslag til afgørelse


++++

Hoeje Domstol .

Anmodningen om en praejudiciel afgoerelse i denne sag kommer - ligesom anmodningen i sag 309/85, Barra m.fl . mod den belgiske stat og Liège Kommune - fra praesidenten for tribunal de première instance de Liège i forbindelse med behandlingen af en sag, der er anlagt af sytten franske statsborgere, som i Belgien har deltaget i undervisning paa et af de fire sagsoegte uddannelsessteder, Liège Universitet, Det Katolske Universitet i Louvain, Det Frie Universitet i Bruxelles og Universitetsfakulteterne Notre-Dame de la Paix i Namur . Sagen adskiller sig fra Barra-sagen foerst og fremmest ved, at sagsoegerne ikke har vaeret elever paa tekniske skoler, men derimod paa universiteter . Tvisten drejer sig om, hvorvidt de studier, sagsoegerne har fulgt, er omfattet af begrebet faglig uddannelse i EOEF-Traktatens forstand, saaledes at de kan paaberaabe sig Traktatens artikel 7 .

Studiet i veterinaervidenskab i Belgien falder i to dele paa hver tre aar, foerst tre aars "kandidatstudier", der foerer frem til en forproeve, og dernaest tre aars studier med henblik paa at opnaa doktorgraden (" doctorat "). Universitetet i Liège er det eneste af de sagsoegte universiteter, der meddeler undervisning med henblik paa erhvervelse af doktorgraden . Universiteterne i Liège og Louvain og Universitetsfakulteterne i Namur meddeler forproeveundervisning, der afsluttes med kandidateksamen i veterinaervidenskab . Universitetet i Bruxelles afholder foersteaarsundervisning i medicinske videnskaber, hvorefter de studerende kan blive indskrevet ved andre uddannelsessteder med henblik paa forproeven . En studerende, der har erhvervet doktorgraden, har uden videre adgang til at lade sig registrere som veterinaermediciner i Belgien og til, efter registrering, at udoeve virksomhed som saadan .

Sagsoegerne har fulgt forproeveundervisningen ved et af de sagsoegte universiteter og har i forbindelse hermed skullet betale den studieafgift, der afkraeves udenlandske studerende ( herefter benaevnt "minerval ").

De anlagde straks efter afsigelsen af Gravier-dommen, ved staevning forkyndt i april 1985, sag med krav om tilbagebetaling som foreloebig forholdsregel af de beloeb, de havde betalt i studieafgift . Sagen blev tilsyneladende udsat i afventning af de aendringer af den belgiske lovgivning, der var fremsat forslag om, og som blev gennemfoert med de bestemmelser, der foreligger som loven af 1985, hvis bestemmelser jeg har gennemgaaet i "det direkte soegsmaal" 293/85 ( Kommissionen mod Belgien, Sml . s . 0000 ) og som jeg ikke yderligere vil omtale her . Jeg anvender i naervaerende forslag de samme forkortelser som i mit forslag i det direkte soegsmaal .

Sagen fortsatte efter vedtagelsen af den belgiske lov af 1985 . Praesidenten for tribunal de première instance de Liège har anmodet Domstolen om at tage stilling til retmaessigheden ifoelge faellesskabsretten af forskellige bestemmelser i naevnte lov fra 1985, navnlig dennes artikel 63, samt om at afgoere, om den undervisning, sagsoegerne har fulgt, kan anses for faglig uddannelse i Traktatens forstand . Forelaeggelseskendelsen indeholder foelgende spoergsmaal :

" Er de oekonomiske betingelser for adgangen til universitetsundervisning, der gives i forbindelse med kandidat - og doktorstudier i veterinaervidenskab, omfattet af Rom-Traktatens anvendelsesomraade, jfr . artikel 7, og gaelder dette baade for det akademiske aar 1985-1986 og for de akademiske aar 1979-1985?"

Det spoergsmaal, Domstolen har faaet forelagt, rummer, som den belgiske regering og Kommissionen har omtalt, i virkeligheden to spoergsmaal . For det foerste spoerges der nemlig, om universitetsstudier i veterinaervidenskab begrebsmaessigt kan vaere faglig uddannelse, og i bekraeftende fald - dette er det andet spoergsmaal - om det ved anvendelsen af artikel 63 i loven fra 1985 er muligt at begraense adgangen til at paaberaabe sig det faellesskabsretlige princip, der foelger af Gravier-dommen, nemlig princippet om, at en medlemsstat ikke for adgangen til faglig uddannelse kan stille betingelser, der indebaerer, at studerende, der er statsborgere i de oevrige EF-lande, forskelsbehandles i forhold til denne stats egne statsborgere .

Disse spoergsmaal forelaa ogsaa i det direkte soegsmaal, og virkningen af artikel 63 blev ogsaa udfoerligt behandlet i Barra-sagen .

Af de grunde, jeg har angivet i mit forslag til afgoerelse i det direkte soegsmaal, er jeg af den opfattelse, at universitetsstudier vil kunne vaere faglig uddannelse, selv om dette ikke altid er tilfaeldet . Man maa undersoege den meddelte undervisning globalt for at finde ud af, om den "foerer til en kompetence inden for en profession" eller "bibringer den saerlige faerdighed, der kraeves for at udoeve en saadan profession, fag eller stilling ". En studieretning kan vaere faglig uddannelse, selv om den ogsaa omfatter en vis del mere almindelig undervisning .

Et undervisningsprogram, der foerer til doktorgraden i veterinaervidenskab, saaledes at doktoranden derefter kan virke som veterinaermediciner, blot ved at lade sig indskrive paa fagets liste over erhvervsaktive, maa efter min mening vaere en faglig uddannelse af den omhandlede art, ogsaa selv om vedkommende ikke senere er fagligt beskaeftiget som loenmodtager eller selvstaendig .

Under sagen er det blevet anfoert, at forproeveundervisningen ikke er faglig uddannelse, idet indehaveren af en kandidateksamen ikke umiddelbart har ret til at virke som veterinaermediciner . Tilsyneladende er denne del af studiet et obligatorisk forberedelsesstadium, der foerer frem til doktorstudiet . Saafremt det forholder sig saaledes, maa det efter min mening anses for en integreret del af det faglige uddannelsesprogram . Det er udformet herefter, da det omfatter saavel teoretisk som praktisk undervisning . I oevrigt omfatter det fag, der er omfattet af Raadets direktiv om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlaeger (( Raadets direktiv 78/1026/EOEF ( EFT 1978, L 362, s . 1 ). At nogle studerende muligvis afbryder studierne efter kandidatstudierne ( det er ikke til at vide, om det faktisk sker ), er ikke til hinder for, at denne foerste del af studiet, som en integreret del af uddannelsen til veterinaererhvervet i og for sig udgoer faglig uddannelse; de studerendes individuelle maalsaetninger er uden enhver betydning herfor .

Efter min mening kan den omhandlede undervisning vaere faglig uddannelse i den i EOEF-Traktatens artikel 7 forudsatte betydning, og det synes den faktisk at vaere, naar henses til de oplysninger, Domstolen har faaet .

Der foreligger ogsaa et problem i forbindelse med foersteaarsundervisningen i de medicinske videnskaber, der gives ved Det Frie Universitet i Bruxelles, og som ifoelge forelaeggelseskendelsen er en del af forproevestudiet . Af den nationale rets opfattelse, hvorefter dette foerste studieaar ogsaa er en noedvendig del eller en integreret del af henholdsvis den uddannelse, der foerer frem til doktorgraden i veterinaervidenskab og den uddannelse, der giver forproeve, foelger efter min mening, at ogsaa det foerste aar er faglig uddannelse . Jeg finder ikke sagen tilstraekkeligt oplyst til, at Domstolen kan tage endelig stilling til spoergsmaalet, om dette foerste studieaar kan vaere faglig uddannelse . Det maa afgoeres af den nationale ret paa grundlag af de principper, Domstolen er naaet frem til .

Der foreligger med det resultat, Domstolen naaede til i Gravier-dommen - hvorefter undervisning kan vaere faglig uddannelse, og opkraevning hos EF-statsborgere, men ikke hos belgiske studerende, af indskrivningsgebyrer, udgoer en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, der er forbudt ifoelge EOEF-Traktatens artikel 7 - en almengyldig udtalelse og ikke blot en slags hensigtserklaering . Af de grunde, jeg har givet i mit forslag i det direkte soegsmaal, finder jeg det imidlertid rimeligt at begraense virkningen af dommen i naervaerende sag, saaledes at den kun faar virkning for studerende, der den 13 . februar 1985 fulgte en uddannelse som den omhandlede paa et universitet, eller som er begyndt paa en saadan uddannelse efter denne dato, eller som foer fremsaettelsen her i dag af naervaerende forslag til afgoerelse har anlagt sag om tilbagebetaling af studieafgiften, idet tilbagesoegningen kan kraeves for hele deres studium .

Jeg foreslaar derfor Domstolen at besvare de forelagte spoergsmaal paa foelgende maade :

" En universitetsuddannelse kan udgoere faglig uddannelse, som medlemsstaterne ikke kan knytte adgangsbetingelser til, der bygger paa en forskelbehandling paa grundlag af nationalitet, dersom uddannelserne saerligt er udformet med henblik paa at erhverve en kvalifikation, eller give den noedvendige oplaering eller faerdigheder inden for en profession, et fag eller en bestemt stilling, selv om uddannelsen rummer et element af almindelig undervisning ."

Rimeligvis maa hertil efter min mening foejes de naevnte begraensninger, for saa vidt angaar raekkevidden af Domstolens dom .

Det tilkommer den nationale ret at traeffe afgoerelse om omkostningerne for partnerne i hovedsagen . De udgifter, der er afholdt af Kommissionen og af Det Forenede Kongerige, kan ikke godtgoeres .

(*) Oversat fra engelsk .