61985J0259

++++

1 . FAELLESSKABSRET - PRINCIPPER - RETTEN TIL FORSVAR - ANVENDELSE PAA ADMINISTRATIVE PROCEDURER IVAERKSAT AF KOMMISSIONEN - UNDERSOEGELSE AF STOETTEPROJEKTER - RAEKKEVIDDE

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 93, STK . 2 )

2 . STATSSTOETTE - BEGREB - SEKTORBESTEMT STOETTE FINANSIERET AF EN SKATTELIGNENDE AFGIFT AF DEN PAAGAELDENDE SEKTORS PRODUKTION - UDEN BETYDNING FOR ANVENDELSEN AF TRAKTATENS ARTIKEL 92

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 92 )

3 . STATSSTOETTE - FORBUD - UNDTAGELSER - AENDRING AF SAMHANDELSVILKAARENE DER STRIDER MOD DEN FAELLES INTERESSE

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 92, STK . 3, LITRA C )*))

1 . RETTEN TIL FORSVAR UNDER EN HVILKEN SOM HELST PROCEDURE, DER INDLEDES OVER FOR NOGEN, OG SOM KAN FOERE TIL EN RETSAKT, DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT IMOD DENNE, UDGOER ET GRUNDLAEGGENDE FAELLESSKABSRETLIGT PRINCIP, DER SKAL OVERHOLDES, SELV I TILFAELDE, HVOR DER IKKE FORELIGGER REGLER FOR DEN PAAGAELDENDE PROCEDURE .

ANVENDT PAA KOMMISSIONENS UNDERSOEGELSE AF STOETTEPROJEKTER KRAEVER PRINCIPPET, AT DEN BEROERTE MEDLEMSSTAT SAETTES I STAND TIL I TIDE AT KOMMENTERE INDSIGELSER, SOM ER FREMSAT AF BEROERTE TREDJEMAEND I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 93, STK . 2, OG SOM KOMMISSIONEN AGTER AT LAEGGE TIL GRUND FOR BESLUTNINGEN . I DET OMFANG MEDLEMSSTATEN IKKE HAR VAERET I STAND TIL AT KOMMENTERE SAADANNE OPLYSNINGER, KAN KOMMISSIONEN IKKE LAEGGE DEM TIL GRUND FOR SIN BESLUTNING IMOD DENNE STAT UDEN AT TILSIDESAETTE RETTEN TIL FORSVAR . EN TILSIDESAETTELSE AF RETTEN TIL FORSVAR KAN DOG KUN MEDFOERE, AT RETSAKTEN ANNULLERES, HVIS DET MAA ANTAGES, AT PROCEDUREN VILLE HAVE FOERT TIL ET ANDET RESULTAT, SAAFREMT DEN PAAGAELDENDE MANGEL IKKE HAVDE FORELIGGET .

2 . EN STOETTEORDNING TIL FORDEL FOR VISSE ERHVERVSDRIVENDE INDEN FOR EN GIVEN SEKTOR, DER FINANSIERES AF EN SKATTELIGNENDE AFGIFT, DER OPKRAEVES I FORBINDELSE MED ENHVER LEVERANCE AF INDENLANDSK FREMSTILLEDE VARER INDEN FOR DEN PAAGAELDENDE SEKTOR, ER IKKE I SIG SELV TILSTRAEKKELIG TIL, AT ORDNINGEN IKKE KAN ANTAGES AT VAERE STATSSTOETTE I DEN I TRAKTATENS ARTIKEL 92 FORUDSATTE BETYDNING . VURDERINGEN AF EN SAADAN ORDNING I RELATION TIL NAEVNTE ARTIKEL AFHAENGER AF DE NAERMERE REGLER SAMT AF ORDNINGENS VIRKNINGER .

3 . KOMMISSIONEN OVERSKRIDER IKKE GRAENSERNE FOR SIT SKOEN VED AT ANTAGE, AT SELV EN RELATIVT BESKEDEN STOETTE KAN AENDRE SAMHANDELSVILKAARENE PAA EN MAADE, DER ER I STRID MED DEN FAELLES INTERESSE, JFR . TRAKTATENS ARTIKEL 92, STK . 3, LITRA C ), NAAR DE STOETTEMODTAGENDE VIRKSOMHEDER INDEN FOR EN SEKTOR, HVOR FORTJENSTMARGENERNE ER SNAEVRE, HERVED SKAL FINANSIERE INVESTERINGER I AVANCERET TEKNOLOGISK UDSTYR MED HENBLIK PAA AT OEGE PRODUKTIVITETEN OG VARERNES KVALITET, SAALEDES AT DEN PAAGAELDENDE SEKTOR BEDRE KAN KONKURRERE MED IMPORTEN, OG DENNE I DET VAESENTLIGE STAMMER FRA ANDRE MEDLEMSSTATER .

1 VED STAEVNING, INDGIVET TIL DOMSTOLENS JUSTITSKONTOR DEN 20 . AUGUST 1985, HAR DEN FRANSKE REPUBLIK I MEDFOER AF EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 173, STK . 1, ANLAGT SAG MED PAASTAND OM ANNULLATION AF KOMMISSIONENS BESLUTNING 85/380 AF 5 . JUNI 1985, HVORI KOMMISSIONEN FASTSLOG, AT EN PAATAENKT STOETTE TIL TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSSEKTOREN I FRANKRIG, FINANSIERET VED SKATTELIGNENDE AFGIFTER, ER UFORENELIG MED FAELLESMARKEDET I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 92 ( EFT L*217, S.*20 ).

2 DET FREMGAAR AF SAGEN, AT DEN FRANSKE REGERING DEN 22 . MAJ 1984 UDSTEDTE TRE DEKRETER, NR . 84-388 OM COMITE DE DEVELOPPEMENT ET DE PROMOTION DU TEXTILE ET DE L' HABILLEMENT ( UDVALGET TIL FREMME AF UDVIKLINGEN INDEN FOR TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSSEKTOREN ), NR . 84-389 OM EN SKATTELIGNENDE AFGIFT, PAALAGT TEKSTILINDUSTRIEN, OG NR . 84-390 OM EN SKATTELIGNENDE AFGIFT, PAALAGT BEKLAEDNINGS - OG TRIKOTAGEINDUSTRIEN ( JORF ( DET FRANSKE STATSTIDENDE ) 1984, S.*1650-1652 ). I DEKRETERNE ER DET FASTSAT, AT PROVENUET AF DE SKATTELIGNENDE AFGIFTER, DER OPKRAEVES VED SALG AF TEKSTILVARER, BORTSET FRA AFGIFTER PAA VARER, SOM HAR OPRINDELSE I ANDRE MEDLEMSSTATER, ELLER SOM ER BRAGT I FRI OMSAETNING I EN ANDEN MEDLEMSSTAT, OVERFOERES TIL COMITE DE DEVELOPPEMENT ET DE PROMOTION DU TEXTILE ET DE L' HABILLEMENT, OGSAA BENAEVNT DEFI . DETTE ORGAN HAR TIL OPGAVE AT FREMME FORSKNING, MODERNISERING OG SANERING AF ERHVERVSSTRUKTURERNE INDEN FOR TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRIEN OG SKAL FORDELE SINE MIDLER PAA STOETTE TIL DE ENKELTE VIRKSOMHEDER, FAELLES FREMMENDE FORANSTALTNINGER OG TEKNISKE INSTITUTTER INDEN FOR DEN NAEVNTE SEKTOR .

3 DEN 5 . JULI 1984 GAV DEN FRANSKE REGERING KOMMISSIONEN MEDDELELSE OM DE TRE DEKRETER, SOM ER EN AENDRING I FORHOLD TIL DEN STOETTEORDNING, DER BLEV INDFOERT I 1982, OG SOM KOMMISSIONEN VED BESLUTNING 83/486 AF 20 . JULI 1983 ( EFT L*268, S.*48 ) ERKLAEREDE UFORENELIG MED FAELLESMARKEDET . AENDRINGEN VAR EN FOELGE AF SKRIVELSEN AF 15 . DECEMBER 1983, HVORI DEN FRANSKE REGERING SOM SVAR PAA KOMMISSIONENS BESLUTNING HAVDE MEDDELT, AT DEN VILLE TAGE SPOERGSMAALET OM STOETTEREGLERNES UDFORMNING OP TIL FORNYET OVERVEJELSE .

4 KOMMISSIONEN VAR AF DEN OPFATTELSE, AT DEN FRANSKE REGERING HAVDE GENINDFOERT DEN TIDLIGERE STOETTEORDNING, BLOT MED MINDRE AENDRINGER, OG INDLEDTE DEN 30 . JULI 1984 PROCEDUREN IHT . TRAKTATENS ARTIKEL 93, STK . 2 . VED SKRIVELSE AF 31 . AUGUST 1984 SVAREDE DEN FRANSKE REGERING, AT DER IKKE VAR UDBETALT NOGEN INDIVIDUEL STOETTE I DEN PERIODE, HVOR REGERINGEN HAVDE OVERVEJET UDFORMNINGEN AF DE NAERMERE REGLER OM INDIVIDUEL STOETTE OG DERES FORENELIGHED MED UNDTAGELSERNE I TRAKTATENS ARTIKEL 92, STK . 3 .

5 EFTER MOEDER DEN 3 . OG 30 . OKTOBER 1984 OG DEN 19 . MARTS 1985 MELLEM KOMMISSIONEN OG DE FRANSKE MYNDIGHEDER GAV DEN FRANSKE REGERING DEN 18 . APRIL 1985 KOMMISSIONEN MEDDELELSE OM DE NAERMERE BESTEMMELSER I DEN NYE STOETTEORDNING . DEFI SKULLE SAALEDES YDE 150 MIO FF I FORM AF EN RENTELETTELSE PAA 6 PROCENTPOINTS I FORBINDELSE MED BANKLAAN YDET I 1985 TIL INVESTERINGER I TEKNOLOGISK AVANCERET UDSTYR . "NETTOSUBVENTIONSAEKVIVALENTEN", SET I RELATION TIL KOSTPRISEN OG KALKULERET I FORHOLD TIL AFSKRIVNINGEN AF DET PAAGAELDENDE UDSTYR, ANTOGES AT VAERE GENNEMSNITLIGT 5,5 %. IFOELGE DEN FRANSKE REGERING TAGER STOETTEN SIGTE PAA AT OEGE PRODUKTIVITETEN OG FORBEDRE VARERNES KVALITET, SAALEDES AT TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRIEN BEDRE KAN KONKURRERE, NAVNLIG MED IMPORTEN FRA LANDE, HVOR ARBEJDSLOENNEN ER LAV .

6 EFTER ENDNU ET BILATERALT MOEDE DEN 30 . MAJ 1985, OG EFTER AT HAVE MODTAGET EN SKRIVELSE AF 3 . JUNI S.AA . FRA DET FRANSKE ARBEJDSMINISTERIUM, VEDTOG KOMMISSIONEN DEN OMTVISTEDE BESLUTNING DEN 5 . JUNI 1985 . DEN DANSKE, TYSKE OG BRITISKE REGERING SAMT GESAMTVERBAND DER TEXTILINDUSTRIE IN DER BUNDESREPUBLIK ( EN SAMMENSLUTNING AF VIRKSOMHEDER INDEN FOR DEN TYSKE TEKSTILINDUSTRI ) FREMSATTE BEMAERKNINGER OVER FOR KOMMISSIONEN . I BESLUTNINGEN ER DE GENGIVET ANONYMT .

7 TIL STOETTE FOR SOEGSMAALET HAR DEN FRANSKE REGERING FREMFOERT TRE ANBRINGENDER :

- TILSIDESAETTELSE AF RETTEN TIL FORSVAR

- UTILSTRAEKKELIG BEGRUNDELSE

- FEJLAGTIG ANVENDELSE AF TRAKTATENS ARTIKEL 92, STK . 3, LITRA C ).

8 VEDROERENDE SAGENS FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER, RETSFORHANDLINGERNES FORLOEB SAMT PARTERNES ANBRINGENDER OG ARGUMENTER HENVISES I OEVRIGT TIL RETSMOEDERAPPORTEN . DISSE OMSTAENDIGHEDER OMTALES DERFOR KUN I DET FOELGENDE, SAAFREMT DET PAA DE ENKELTE PUNKTER ER NOEDVENDIGT FOR FORSTAAELSEN AF DOMSTOLENS ARGUMENTATION .

A - RETTEN TIL FORSVAR

9 DEN FRANSKE REGERING HAR HER FREMFOERT TO KLAGEPUNKTER . FOR DET FOERSTE HAR DEN ANFOERT, AT KOMMISSIONEN PRINCIPIELT HAVDE VEDTAGET EN NEGATIV BESLUTNING, INDEN DEN DEN 18 . APRIL 1985 FIK MEDDELELSE OM DE NAERMERE REGLER FOR DEN PAATAENKTE STOETTE, OG AT DEN OMTVISTEDE BESLUTNING VAR VEDTAGET, UDEN AT SAGEN FORINDEN HAVDE VAERET DROEFTET I DETALJER MED DEN FRANSKE REGERING . FOR DET ANDET HAVDE REGERINGEN VAERET AFSKAARET FRA AT FREMKOMME MED SINE BEMAERKNINGER TIL INDSIGELSERNE FRA TRE MEDLEMSSTATER OG EN NATIONAL SAMMENSLUTNING AF VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKSTILINDUSTRIEN, HVIS INDHOLD IKKE VAR MEDDELT DEN FRANSKE REGERING, MEN SOM TIL TRODS HERFOR VAR LAGT TIL GRUND FOR OG OMTALT I BESLUTNINGEN .

10 TIL DET FOERSTE KLAGEPUNKT BEMAERKES, AT NAERVAERENDE PROCEDURE ER EN FORTSAETTELSE AF EN UDVEKSLING AF SYNSPUNKTER MELLEM PARTERNE MED HENSYN TIL SPOERGSMAALET OM STOETTE TIL DEN FRANSKE TEKSTILINDUSTRI . DEN FRANSKE REGERING HAR VAERET BEKENDT MED KOMMISSIONENS GENERELLE STANDPUNKT, SIDEN KOMMISSIONEN DEN 20 . JULI 1983 VEDTOG BESLUTNINGEN VEDROERENDE DEN FOREGAAENDE ORDNING . BAADE EFTER MEDDELELSEN OM ORDNINGEN AF 5 . JULI 1984 OG ENDOG EFTER MEDDELELSEN DEN 18 . APRIL 1985 OM DE NAERMERE GENNEMFOERELSESBESTEMMELSER HAR DER FUNDET DROEFTELSER STED MELLEM PARTERNE SOM LED I DEN PROCEDURE, KOMMISSIONEN INDLEDTE DEN 30 . JULI 1984 .

11 SELV OM KOMMISSIONEN KORREKT HAR FORETAGET EN VURDERING AF DEN FRANSKE ORDNING, SET I LYSET AF DEN GENERELLE POLITIK MED HENSYN TIL STOETTE TIL TEKSTILINDUSTRIEN INDEN FOR FAELLESSKABET SOM HELHED, FREMGAAR DET AF BESLUTNINGENS BEGRUNDELSE, AT KOMMISSIONEN HAR UNDERSOEGT FORHOLDENE FOR DEN FRANSKE TEKSTILINDUSTRI SAMT GENNEMFOERELSESBESTEMMELSERNE TIL DEN NYE FRANSKE ORDNING . INTET I SAGEN GIVER HOLDEPUNKT FOR AT ANTAGE, HVERKEN AT KOMMISSIONEN SKULLE HAVE TAGET ENDELIG STILLING, ALLEREDE INDEN DEN FIK MEDDELELSE OM DE NAERMERE REGLER, ELLER AT DEN FRANSKE REGERING IKKE HAR KUNNET FORSVARE SINE SYNSPUNKTER HEROM UNDER DEN ADMINISTRATIVE PROCEDURE . DENNE DEL AF DET FOERSTE ANBRINGENDE KAN DERFOR IKKE LAEGGES TIL GRUND .

12 FOR SAA VIDT ANGAAR DET ANDET KLAGEPUNKT MAA DET UNDERSTREGES, SAALEDES SOM DET FREMGAAR AF DOMSTOLENS FASTE PRAKSIS, SENEST DOMMENE AF 10 . JULI 1986 ( KONGERIGET BELGIEN MOD KOMMISSIONEN, SAGERNE 234/84 OG 40/85, SML . S.*2263 OG 2321 ), AT RETTEN TIL FORSVAR UNDER EN HVILKEN SOM HELST PROCEDURE, DER INDLEDES OVER FOR NOGEN, OG SOM KAN FOERE FREM TIL EN RETSAKT, DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT IMOD DENNE, UDGOER ET GRUNDLAEGGENDE FAELLESSKABSRETLIGT PRINCIP, DER SKAL OVERHOLDES, SELV I TILFAELDE, HVOR DER IKKE FORELIGGER REGLER FOR DEN PAAGAELDENDE PROCEDURE . I DE NAEVNTE DOMME FASTSLOG DOMSTOLEN, AT DET NAEVNTE PRINCIP KRAEVER, AT DEN BEROERTE MEDLEMSSTAT SAETTES I STAND TIL I TIDE AT KOMMENTERE INDSIGELSER, SOM ER FREMSAT AF BEROERTE TREDJEMAEND I HENHOLD TIL ARTIKEL 93, STK . 2, OG SOM KOMMISSIONEN AGTER AT LAEGGE TIL GRUND FOR BESLUTNINGEN . DOMSTOLEN UNDERSTREGEDE, AT I DET OMFANG, HVOR MEDLEMSSTATEN IKKE HAR VAERET I STAND TIL AT KOMMENTERE SAADANNE OPLYSNINGER, KAN KOMMISSIONEN IKKE LAEGGE DEM TIL GRUND FOR SIN BESLUTNING IMOD DENNE STAT .

13 EN TILSIDESAETTELSE AF RETTEN TIL FORSVAR KAN DOG KUN MEDFOERE, AT RETSAKTEN ANNULLERES, HVIS DET MAA ANTAGES, AT PROCEDUREN VILLE HAVE FOERT TIL ET ANDET RESULTAT, SAAFREMT DEN PAAGAELDENDE MANGEL IKKE HAVDE FORELIGGET . DET MAA HER FASTSLAAS, AT DE NAEVNTE INDLAEG KUN INDEHOLDER EN KORTFATTET ARGUMENTATION . I DET OMFANG KOMMISSIONEN HAR GENGIVET DELE AF ARGUMENTATIONEN I BESLUTNINGENS BEGRUNDELSE, ER DE UDVIKLET OG UNDERBYGGET PAA GRUNDLAG AF OEKONOMISKE OG STATISTISKE OPLYSNINGER, SOM KOMMISSIONEN HAR INDHENTET, OG SOM DEN FRANSKE REGERING HAR VAERET BEKENDT MED . HEREFTER FINDES DEN OMSTAENDIGHED, AT DEN FRANSKE REGERING IKKE HAR HAFT MULIGHED FOR AT KOMMENTERE DE NAEVNTE INDSIGELSER, IKKE AT KUNNE HAVE HAFT BETYDNING FOR RESULTATET AF DEN ADMINISTRATIVE PROCEDURE . HELLER IKKE DENNE DEL AF ANBRINGENDET KAN SAALEDES LAEGGES TIL GRUND .

B - BESLUTNINGENS BEGRUNDELSE

14 DEN FRANSKE REGERING HAR GJORT GAELDENDE, AT BESLUTNINGEN IKKE ER TILSTRAEKKELIG BEGRUNDET, HVERKEN MED HENSYN TIL, OM FORUDSAETNINGERNE I TRAKTATENS ARTIKEL 92, STK . 1, ER OPFYLDT, IDET KOMMISSIONEN BLOT HAR FORETAGET EN CIRKELSLUTNING, ELLER FOR SAA VIDT ANGAAR KOMMISSIONENS AFVISNING AF AT ANVENDE NAEVNTE ARTIKELS STK . 3, LITRA C ).

15 I DET FOELGENDE GENNEMGAAS KOMMISSIONENS BEGRUNDELSE, SAALEDES SOM DEN FREMGAAR AF DEN OMTVISTEDE BESLUTNING .

16 FOR SAA VIDT ANGAAR ARTIKEL 92, STK . 1, FASTSLOG KOMMISSIONEN I BESLUTNINGEN, AT HANDELEN MED TEKSTILVARER OG BEKLAEDNINGSGENSTANDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE ER AF BETYDELIGT OMFANG OG KONKURRENCEN SAERDELES HAARD . DEN FASTSLOG DESUDEN, AT DEN FRANSKE TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRI TEGNER SIG FOR CA . 20% AF DEN SAMLEDE VAERDITILVAEKST INDEN FOR TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRIEN I FAELLESSKABET, OG AT DEN EKSPORTERER CA . 30% AF SIN PRODUKTION TIL ANDRE MEDLEMSSTATER . PAA DET GRUNDLAG KONKLUDEREDE KOMMISSIONEN, AT DEN PAATAENKTE STOETTE VIL KUNNE PAAVIRKE SAMHANDELEN INDEN FOR FAELLESSKABET OG FORDREJE ELLER TRUE MED AT FORDREJE KONKURRENCEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE, IDET DEN VIL STYRKE VISSE VIRKSOMHEDERS KONKURRENCEMAESSIGE STILLING INDEN FOR FAELLESSKABET .

17 MED HENSYN TIL ARTIKEL 92, STK . 3, LITRA C ), UNDERSTREGEDE KOMMISSIONEN BLANDT ANDET, AT TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRIEN I FAELLESSKABET EFTER EN AARELANG KRISE, FREMKALDT AF GENERELT DAARLIGE MARKEDSFORHOLD OG OEGET IMPORT FRA LANDE, HVOR ARBEJDSLOENNEN ER LAV, NU KAN NOTERE EN MAERKBAR FREMGANG . TAKKET VAERE EN STAERKT STIGENDE PRODUKTIVITET, FORBEDREDE MARKEDSFOERINGS - OG ADMINISTRATIONSMETODER, ET SORTIMENT AF KVALITETSPRODUKTER OG ANVENDELSE AF EN NY GENERATION AF TEKNISK AVANCERET UDSTYR HAR TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRIEN INDEN FOR EF SOM HELHED OPFYLDT DE MAALSAETNINGER, DER VAR OPSTILLET I FORBINDELSE MED DENS STRUKTUROMLAEGNING, OG I VIDT OMFANG GENSKABT DEN KONKURRENCEEVNE, DER ER NOEDVENDIG FOR AT SIKRE DENS RENTABILITET OG LEVEDYGTIGHED PAA EF-MARKEDET . EFTER KOMMISSIONENS OPFATTELSE VIL DE NAEVNTE MARKEDSVILKAAR KUNNE SIKRE EN NORMAL UDVIKLING AF TEKSTILINDUSTRIEN UDEN STATSLIG INDGRIBEN .

18 FOR SAA VIDT ANGAAR DEN FRANSKE TEKSTILINDUSTRI I SAERDELESHED HAR KOMMISSIONEN PAA GRUNDLAG AF EN RAEKKE OEKONOMISKE OPLYSNINGER OM VAEKSTEN I INVESTERINGER, PRODUKTION OG EKSPORT KONKLUDERET, AT DEN FRANSKE TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRI NU SELV KAN FORETAGE INVESTERINGER UDEN STATSSTOETTE . KOMMISSIONEN TILFOEJEDE, AT EN OMFATTENDE STRUKTUROMLAEGNING, FORNYELSE AF PRODUKTIONSANLAEG OG EN OEGET ANVENDELSE AF MODERNE TEKNOLOGI HAR BEVIRKET, AT DEN FRANSKE TEKSTILINDUSTRI I LANGT HOEJERE GRAD KAN FREMSTILLE KVALITETSPRODUKTER OG DERMED KONKURRERE INTERNATIONALT .

19 EFTER AT HAVE GENNEMGAAET DE NAERMERE REGLER FOR DEN PAATAENKTE STOETTE FREMHAEVEDE KOMMISSIONEN, AT DEN TAGER SIGTE PAA AT FREMME INVESTERINGERNE, IDET DEN NEDBRINGER DE OMKOSTNINGER, DE PAAGAELDENDE VIRKSOMHEDER ELLERS SELV SKULLE HAVE AFHOLDT . DEN KONKRETE STOETTE ( 5,5 %) ER IFOELGE KOMMISSIONEN BETRAGTELIG I FORHOLD TIL DE SAMLEDE INVESTERINGER, OG STOETTEN BEVIRKER, AT DE STOETTEMODTAGENDE VIRKSOMHEDERS EGNE INVESTERINGSUDGIFTER BLIVER VAESENTLIGT LAVERE OG AENDRER DERES KOSTPRISER TILSVARENDE .

20 KOMMISSIONEN KONKLUDEREDE PAA GRUNDLAG HERAF, AT DET PRINCIPIELT IKKE LAENGERE ER BERETTIGET, AT DER YDES SPECIFIK STOETTE TIL TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRIEN I EF, OG AT INDFOERELSE AF NYE STOETTEORDNINGER TIL DEN PAAGAELDENDE SEKTOR KUN VIL FOERE TIL, AT DE STRUKTUR - OG ARBEJDSLOESHEDSBETINGEDE PROBLEMER, DER BESTAAR I EN MEDLEMSSTAT, VAELTES OVER PAA ANDRE MEDLEMSSTATER . DESUDEN FREMGIK DET EFTER KOMMISSIONENS OPFATTELSE IKKE AF DEN FRANSKE REGERINGS STOETTEPROJEKT, AT DEN FRANSKE TEKSTIL - OG BEKLAEDNINGSINDUSTRI SKULLE STAA OVER FOR SAERLIGE PROBLEMER, LIGESOM DEN FRANSKE EKSPORT TIL ANDRE MEDLEMSSTATER IFOELGE KOMMISSIONEN VAR SAA BETYDELIG, AT PROJEKTET VILLE FREMKALDE EN FORVRIDNING AF SAMHANDELEN, SOM DE NAERMERE REGLER VEDROERENDE STOETTE IKKE BIDRAGER TIL AT MODVIRKE .

21 DEN GIVNE BEGRUNDELSE FINDES AT VAERE TILSTRAEKKELIG KLAR OG DETALJERET TIL, AT DEN FRANSKE REGERING HAR VAERET BEKENDT MED OG KUNNET VURDERE DE OMSTAENDIGHEDER, KOMMISSIONEN HAR LAGT TIL GRUND, OG TIL, AT DOMSTOLEN KAN UDOEVE SIN PROEVELSESRET MED HENSYN TIL GRUNDLAGET FOR BESLUTNINGEN . DEN FRANSKE REGERINGS ANBRINGENDE VEDROERENDE BEGRUNDELSEN KAN DERFOR IKKE LAEGGES TIL GRUND .

C - AFVISNINGEN AF AT ANVENDE ARTIKEL 92, STK . 3, LITRA C )

22 DEN FRANSKE REGERING HAR GJORT GAELDENDE, AT DEN PAATAENKTE STOETTE BURDE HAVE VAERET OMFATTET AF UNDTAGELSESBESTEMMELSEN I TRAKTATENS ARTIKEL 92, STK . 3, LITRA C ), HVOREFTER STOETTE TIL FREMME AF UDVIKLINGEN AF VISSE ERHVERVSGRENE KAN BETRAGTES SOM FORENELIG MED FAELLESMARKEDET, NAAR DEN IKKE AENDRER SAMHANDELSVILKAARENE PAA EN MAADE, DER STRIDER MOD DEN FAELLES INTERESSE . TIL STOETTE HERFOR HAR DEN FRANSKE REGERING NAERMERE ANFOERT, AT DEN PAATAENKTE STOETTEORDNING BESTAAR I EN OMFORDELING AF MIDLERNE INDEN FOR DEN FRANSKE INDUSTRI OG REELT VIL VAERE HELT NEUTRAL I RELATION TIL SAMHANDELEN INDEN FOR FAELLESSKABET, AT STOETTEN VIL HAVE SAERDELES BESKEDNE VIRKNINGER, OG AT ORDNINGEN TILGODESER VIRKSOMHEDER, DER RUSTER SIG MOD KONKURRENCEN FRA TREDJELANDE, HVOR ARBEJDSLOENNEN ER LAV .

23 HERTIL BEMAERKES FOERST, AT DEN BLOTTE OMSTAENDIGHED, AT EN STOETTEORDNING TIL FORDEL FOR VISSE ERHVERVSDRIVENDE INDEN FOR EN GIVEN SEKTOR FINANSIERES AF EN SKATTELIGNENDE AFGIFT, DER OPKRAEVES I FORBINDELSE MED ENHVER LEVERANCE AF INDENLANDSK FREMSTILLEDE VARER INDEN FOR DEN PAAGAELDENDE SEKTOR, IKKE ER TILSTRAEKKELIG TIL, AT ORDNINGEN IKKE KAN ANTAGES AT VAERE STATSSTOETTE I DEN I TRAKTATENS ARTIKEL 92 FORUDSATTE BETYDNING . VURDERINGEN AF EN SAADAN ORDNING I RELATION TIL NAEVNTE ARTIKEL AFHAENGER SAALEDES AF DE NAERMERE REGLER SAMT AF ORDNINGENS VIRKNINGER . NAAR AFGIFTSPROVENUET SOM I DEN FORELIGGENDE SAG SKAL FINANSIERE INVESTERINGER I AVANCERET TEKNOLOGISK UDSTYR MED HENBLIK PAA AT OEGE PRODUKTIVITETEN OG VARERNES KVALITET, SAALEDES AT DEN PAAGAELDENDE SEKTOR BEDRE KAN KONKURRERE MED IMPORTEN, KAN EN SAADAN ORDNING IKKE ANTAGES AT VAERE NEUTRAL I FORHOLD TIL HANDELSSTROEMMENE .

24 SOM KOMMISSIONEN HAR FREMHAEVET I BESLUTNINGEN, VILLE DEN PAATAENKTE STOETTE MEDFOERE EN NEDSAETTELSE AF DE STOETTEMODTAGENDE VIRKSOMHEDERS INVESTERINGSOMKOSTNINGER OG SAALEDES STYRKE DEM I KONKURRENCEN MED ANDRE VIRKSOMHEDER INDEN FOR FAELLESSKABET . PAA BAGGRUND AF DE I BESLUTNINGEN ANFOERTE OPLYSNINGER OM SITUATIONEN FOR DEN PAAGAELDENDE INDUSTRI INDEN FOR FAELLESSKABET I ALMINDELIGHED OG I FRANKRIG I SAERDELESHED OG OM SAMHANDELEN INDEN FOR FAELLESSKABET, SAMT DET FORHOLD, SOM KOMMISSIONEN HAR FREMHAEVET OVER FOR DOMSTOLEN, AT FORTJENSTMARGENERNE INDEN FOR SEKTOREN FORTSAT ER MEGET SNAEVRE, FINDES KOMMISSIONEN IKKE AT HAVE OVERSKREDET GRAENSERNE FOR SIT SKOEN VED AT ANTAGE, AT SELV EN RELATIVT BESKEDEN STOETTE VILLE AENDRE SAMHANDELSVILKAARENE I ET OMFANG, DER ER I STRID MED DEN FAELLES INTERESSE .

25 TIL ARGUMENTET OM, AT STOETTEORDNINGEN SAERLIG HAR TIL FORMAAL AT STYRKE FRANSKE VIRKSOMHEDERS KONKURRENCEEVNE OVER FOR IMPORTEN FRA TREDJELANDE, HVOR ARBEJDSLOENNEN ER LAV, BEMAERKES BLOT, SOM ANFOERT AF KOMMISSIONEN OG IKKE BESTRIDT AF DEN FRANSKE REGERING, AT KUN 10,7% AF DEN FRANSKE IMPORT AF TEKSTILVARER I 1984 KOM FRA LANDE MED LAVE PRODUKTIONSOMKOSTNINGER, MENS 69,3% STAMMEDE FRA DE OEVRIGE MEDLEMSSTATER .

26 DETTE SIDSTE ANBRINGENDE KAN SAALEDES HELLER IKKE TILTRAEDES .

27 DA INGEN AF DEN FRANSKE REGERINGS ANBRINGENDER HAR KUNNET LAEGGES TIL GRUND, VIL KOMMISSIONEN I DET HELE VAERE AT FRIFINDE .

SAGENS OMKOSTNINGER

28 I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69, STK . 2, DOEMMES DEN PART, DER TABER SAGEN, TIL AT BETALE SAGENS OMKOSTNINGER . DA DEN FRANSKE REPUBLIK I ALT VAESENTLIGT HAR TABT SAGEN, BOER DEN BETALE SAGENS OMKOSTNINGER .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

UDTALER OG BESTEMMER

DOMSTOLEN

1 ) SAGSOEGTE FRIFINDES .

2 ) DEN FRANSKE REPUBLIK BETALER SAGENS OMKOSTNINGER .