De forenede sager 201 og 202/85

Marthe Klensch m.fl.

mod

Statssekretæren for landbrug og vinavl

anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af storhertugdømmet Luxembourgs Conseil d'Etat

»Tillægsafgift på mælk«

Retsmøderapport

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn, fremsat den 8. juli 1986   3494

Domstolens dom (femte afdeling) af 25. november 1986   3503

Sammendrag af dom

1. Landbrug – fælles markedsordninger – forskelsbehandling af producenter eller forbrugere – forbud – rækkevidde – tillægsafgift for mælk – medlemsstaternes valg af referenceår – diskriminerende virkning som følge af medlemsstatens valg – ulovligt

   (EØF-traktaten, art. 40, stk. 3, andet afsnit; Rådets forordning nr. 857/84, art. 2, stk. 1)

2. Landbrug – fælles markedsordninger – mælk og mejeriprodukter – tillægsafgift for mælk – fastlæggelse af de referencemængder der er fritaget for afgiften – en medlemsstats valg af 1981 soni referenceår – justering af opkøbernes referencemængder i forbold til kategorierne af afgiftspligtige – forbud

   (Rådets forordninger nr. 804/68, art. 5c, og nr. 857/84, art. 2, stk. 1 og 2)

3. Fællesskabsret – fortolkning – metoder

4. Landbrug – fælles markedsordninger – mælk og mejeriprodukter – tillægsafgift for mælk – valg af formel B – individuel referencemængde bos en producent som indstiller virksombeden – overførsel til den nationale reserve

   (Rådets forordning nr. 857/84)

1.  Forbudet mod forskelsbehandling i traktatens artikel 40, stk. 3, er blot et særligt udtryk for det generelle lighedsprincip, som udgør et af fællesskabsrettens grundlæggende principper. Ifølge dette princip må ensartede situationer ikke behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet. Denne bestemmelse omfatter alle foranstaltninger vedrørende de fælles markedsordninger, uanset hvilken myndighed, der træffer dem, og er følgelig også bindende for medlemsstaterne, når de gennemfører markedsordningen. Bestemmelsen er navnlig til hinder for, at en medlemsstat vælger 1981 som referenceår i henhold til artikel 2 i forordning nr. 857/84 om anvendelsen af tillægsafgiften på mælk, når dette valg på grund af særlige forhold på den pågældende medlemsstats marked indebærer forskelsbehandling af Fællesskabets producenter.

2.  Bortset fra de tilfælde, der udtrykkeligt er nævnt i forordningen, er artikel 2 i forordning nr. 857/84 om anvendelsen af tillægsafgiften på mælk til hinder for, at en medlemsstat, der i henhold til denne artikel har valgt 1981 som referenceår, fastsætter opkøbernes referencemængde ved at afpasse deres indkøb af mælk i 1981 med en procentsats, som kan varieres i forhold til størrelsen af leverancer fra visse kategorier af afgiftspligtige.

3.  Bestemmelser i den afledte fællesskabsret skal i videst muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

4.  Forordning nr. 857/84 om anvendelse af tillægsafgiften på mælk er til hinder for, at en medlemsstat, som har valgt formel B, overfører de individuelle referencemængder fra en producent, der har indstillet virksomheden, til referencemængden hos den opkøber, som producenten leverede mælk til på ophørstidspunktet, fremfor at føre denne referencemængde tilbage til den nationale reserve.