++++
1. Konkurrence ° administrativ procedure ° meddelelse om klagepunkter ° noedvendigt indhold
(Raadets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 4)
2. Konkurrence ° aftaler ° samordnet praksis ° begreb ° samordning og samarbejde, der er uforenelige med enhver virksomheds pligt til selvstaendigt at fastlaegge sin adfaerd paa markedet
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
3. Konkurrence ° aftaler ° samordnet praksis ° parallel adfaerd ° formodning for samordning ° graenser
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
4. Konkurrence ° administrativ procedure ° overholdelse af retten til kontradiktion ° ret for de paagaeldende parter til, foer der vedtages en beslutning, at udtale sig om de klagepunkter, der er taget i betragtning, og om de dokumenter, som de bygger paa
5. Konkurrence ° aftaler ° paavirkning af handelen mellem medlemsstater ° aftale om fastsaettelse af prisen paa et halvfabrikata
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
6. Konkurrence ° aftaler ° paavirkning af handelen mellem medlemsstater ° kriterier
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
7. Konkurrence ° aftaler ° konkurrencebegraensning ° kriterier for bedoemmelsen ° konkurrencebegraensende formaal ° konstatering heraf tilstraekkelig
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
8. Konkurrence ° aftaler ° paavirkning af handelen mellem medlemsstater ° forbud mod at videresaelge og eksportere
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
9. Annullationssoegsmaal ° akter, der kan vaere genstand for soegsmaal ° tilsagn, som virksomheder har afgivet over for Kommissionen under en procedure om anvendelse af konkurrencereglerne ° sidestilling med et paabud om at bringe en overtraedelse til ophoer ° antagelse til realitetsbehandling
(EOEF-traktaten, art. 173; Raadets forordning nr. 17, art. 3)
10. Konkurrence ° boeder ° fastsaettelse under hensyn til virksomhedens individuelle adfaerd ° betydningen af, at en anden erhvervsdrivende ikke er blevet paalagt en sanktion ° ingen betydning
(Raadets forordning nr. 17, art. 15)
1. Meddelelsen om klagepunkter, der har til formaal at give de virksomheder, der anklages i medfoer af konkurrencereglerne, alle de oplysninger, der er noedvendige, for at de kan forsvare sig effektivt, foer Kommissionen vedtager en endelig beslutning, skal vaere formuleret i vendinger, der, selv om de er kortfattede, er tilstraekkelig klare til, at parterne reelt kan forstaa, hvilken adfaerd Kommissionen laegger dem til last.
Dette krav opfyldes ikke af en meddelelse om klagepunkter, der i modsaetning til Kommissionens endelige beslutning ikke behandler to overtraedelser saerskilt, som hver har deres egne kendetegn med hensyn til saa vaesentlige faktorer som deltagerne i samordningen eller overtraedelsesperioden.
2. Begrebet samordnet praksis omhandler en form for samordning mellem virksomheder, hvorved disse ikke gaar saa langt som til at afslutte en egentlig aftale, men dog bevidst erstatter konkurrencens risici med et indbyrdes praktisk samarbejde. Kriterierne om samordning og samarbejde, hvorved dette begreb defineres, skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhaengigt skal tage stilling til den politik, han vil foere paa det faelles marked.
Disse kriterier er ikke opfyldt for saa vidt angaar prisannonceringer, som producenterne foretager over for forbrugerne, og som i sig selv udgoer en markedsadfaerd, der ikke mindsker hver enkelt virksomheds usikkerhed med hensyn til konkurrenternes fremtidige holdning, for paa det tidspunkt, hvor en virksomhed annoncerer sine priser, kan den nemlig ikke vaere sikker paa, hvilken adfaerd de andre vil foelge.
3. En parallel adfaerd kan ikke betragtes som bevis paa en samordning, medmindre samordningen er den eneste sandsynlige forklaring paa den. Det er nemlig vaesentligt at bemaerke, at selv om traktatens artikel 85 forbyder enhver hemmelig aftale, der fordrejer konkurrencen, udelukker den ikke de erhvervsdrivendes ret til at foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller antagelige adfaerd.
4. Det foelger af retten til kontradiktion, at virksomhederne i en procedure om anvendelse af konkurrencereglerne skal have haft lejlighed til at udtale sig om de klagepunkter, der er taget i betragtning mod dem, og om de dokumenter, som disse klagepunkter bygger paa, foer Kommissionen vedtager sin beslutning.
Denne ret er ikke blevet sikret, saafremt Kommissionen som bevis for den overtraedelse, som den fastslaar i sin endelige beslutning, maa have bygget paa dokumenter, der er indsamlet efter fremsendelsen af meddelelsen om klagepunkter, og som de anklagede virksomheder ikke har haft lejlighed til at udtale sig om.
5. Enhver aftale, der har til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen ved at fastsaette priserne for et halvfabrikata, kan paavirke handelen mellem medlemsstater, selv om det paagaeldende halvfabrikata ikke i sig selv er genstand for handel mellem medlemsstaterne, naar dette halvfabrikata udgoer raavaren i en anden vare, der afsaettes andetsteds i Faellesskabet.
6. For at en aftale kan paavirke handelen mellem medlemsstater, maa det paa grundlag af en flerhed af objektive, retlige eller faktiske omstaendigheder med tilstraekkelig sandsynlighed kunne forudses, at den kan udoeve en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse paa handelen mellem medlemsstaterne paa en maade, der kan vaere til skade for virkeliggoerelsen af maalene for et mellemstatsligt enhedsmarked.
7. Den omstaendighed, at en bestemmelse i en aftale mellem virksomheder, der har til formaal at begraense konkurrencen, ikke er blevet haandhaevet af de kontraherende parter, kan ikke medfoere, at bestemmelsen falder uden for forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1.
8. En bestemmelse i en aftale mellem virksomheder, der har til formaal at forhindre en koeber i at videresaelge de varer, han har koebt, er ifoelge sin natur egnet til at opdele markederne og saaledes paavirke handelen mellem medlemsstater.
9. Et tilsagn, som virksomheder har afgivet over for Kommissionen i forbindelse med en procedure om anvendelse af konkurrencereglerne, maa anses for en akt, der kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal i henhold til traktatens artikel 173. De ved en saadant tilsagn skabte forpligtelser maa nemlig sidestilles med paabud om at bringe overtraedelser til ophoer, som har hjemmel i artikel 3 i forordning nr. 17, der bemyndiger Kommissionen til at traeffe alle de foranstaltninger, saavel paabud som forbud, der er noedvendige for at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer. Ved at give dette tilsagn har sagsoegerne blot af grunde, som er deres egne, accepteret en beslutning, som Kommissionen havde kompetence til at vedtage ensidigt.
10. Naar en virksomhed har handlet i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, kan den ikke undgaa enhver sanktion med den begrundelse, at en anden erhvervsdrivende ikke er blevet paalagt nogen boede, saafremt denne erhvervsdrivende overhovedet ikke er inddraget i sagen for Domstolen.