61985C0341

++++

Hoeje Domstol .

1 . Alle disse forenede sager er tjenestemandssager og er en foelge af en tidligere sag, sag 128/84 Van der Stijl mod Kommissionen ( Sml . 1985, s . 3281 ). Sagens forloeb er enkelt ( skoent dens forskellige, der har foranlediget alle disse sager, er komplekse ), og jeg skal derfor begynde med en samlet gennemgang, for at de forskellige problemer kan belyses i sammenhaeng .

Sagens baggrund

2 . Ved en afgoerelse fra formanden for Kommissionen af 3 . november 1983 blev Bernard Math udnaevnt til chef for afdelingen (" inspektion ") i Generaldirektoratet "Energi" ved Kommissionen . Udnaevnelsen angav at have virkning fra 28 . september 1983 . B . Math kom fra Det Franske Atomenergiinstitut og havde ikke tidligere arbejdet som tjenestemand ved Faellesskaberne . Van der Stijl, der var leder af den ene af afdelingens to underafdelinger, foelte sig forurettet ved denne udnaevnelse og anlagde sag ved Domstolen . Han havde gjort midlertidig tjeneste i stillingen som kontorchef og havde indgivet ansoegning med henblik paa at blive fastansat i stillingen . I sin dom af 7 . oktober 1985 ( naevnt tidligere ) annullerede Domstolen B . Maths udnaevnelse samt afslaget paa Van der Stijls stillingsansoegning . Domstolen statuerede, at der ikke i sagen forelaa saerlige omstaendigheder, der kunne begrunde anvendelse af den saerlige ansaettelsesprocedure i vedtaegtens artikel 29, stk . 2 . Domstolen fandt ikke anledning til at traeffe afgoerelse vedroerende de oevrige af Van der Stijl frembragte anbringender, hvorved det hovedsageligt anfoertes, at den anvendte procedure var et skalkeskjul, og at stillingen var "reserveret" til en person med fransk statsborgerskab, hvilket strider mod vedtaegtens artikel 7, stk . 1 samt artikel 27, stk . 3 . Vedroerende sagens baggrund i oevrigt henviser jeg til generaladvokat Sir Gordon Slynns forslag til afgoerelse i denne sag, hvoraf fremgaar, at denne paastand ikke var ganske uden grundlag .

3 . En stor del af den diskussion, sagen har givet anledning til, vedroerte spoergsmaalet om, hvorvidt B . Math besad de noedvendige kvalifikationer til den paagaeldende stilling, saadan som den var blevet beskrevet i den foerste meddelelse om ledig stilling . Jeg skal vedroerende dette punkt citere et afsnit fra generaladvokat Sir Gordon Slynns forslag til afgoerelse ( s . 3285 ):

"Det anfoeres, at Maths erfaringer og sprogkundskaber ikke er opfyldt i de i sagens stillingsopslag anfoerte krav . Det forekommer mig sandsynligt, at han ikke paa det paagaeldende tidspunkt havde tilstraekkelige kundskaber i et andet sprog . Der er formentlig ogsaa et vist belaeg for, hvad sagsoegeren i sine skriftlige indlaeg har anfoert vedroerende B . Maths faglige erfaring og kvalifikationer, nemlig at der ganske vist var tale om et hoejt niveau, men at Math ikke opfyldte de specifikke krav, der var naevnt i stillingsopslaget . Paa baggrund af Audlands udtalelse om, hvad stillingen kraevede og om den erfaring, Math havde, vil jeg imidlertid ikke kunne give sagsoegeren medhold i, at Math ikke har haft de noedvendige specielle kvalifikationer ."

Audland var paa tidspunktet generaldirektoer for direktoratet "Energi" ved Kommissionen og havde besvaret forskellige spoergsmaal, som Domstolen havde stillet ham under retsmoedet .

4 . Kommissionen reagerede hurtigt paa dommen, hvorved Maths udnaevnelse annulleredes, og som blev afsagt den 7 . oktober 1985 . Den 16 . oktober ansatte den B . Math i samme stilling som midlertidig ansat . Denne nye afgoerelse angav desuden som ansaettelsestidspunkt datoen for B . Maths foerste indtraeden i tjenesten, og at ansaettelsen gjaldt for to aar, et tidsrum, der allerede var udloebet paa tidspunktet for afgoerelsen, men som i samme afgoerelse blev forlaenget indtil 31 . december 1985 . Den 18 . december 1985 besluttede Kommissionen at afholde en almindelig udvaelgelsesproeve til besaettelse af den paagaeldende stilling og forlaengede tillige B . Maths ansaettelse seks maaneder . Udvaelgelsesproeven fandt sted medio 1986 . B . Math blev sammen med andre personer optaget paa egnethedslisten, og han blev senere udnaevnt i den paagaeldende stilling; Van der Stijl blev ikke optaget paa listen; G . Cullington, den anden sagsoeger i disse sager, blev optaget paa listen, men blev ikke udnaevnt .

5 . Heraf foelger, at B . Math har beklaedt den paagaeldende stilling med den ene eller anden status siden den 28 . september 1983 . Efter at Domstolen havde truffet afgoerelse i hans soegsmaal, foelte Van der Stijl sig i oktober 1985 forurettet over, at B . Math stadig beklaedte stillingen og senere hen paa ny blev udnaevnt i den . Han indbragte syv klager til Kommissionen, som hver isaer vedroerer en fase i det forloeb, der foerte til den nye udnaevnelse af B . Math, og da han ikke fik medhold i nogen af disse klager, indbragte han en raekke sager for Domstolen . De to oevrige sager, som verserer for Domstolen, nemlig sagerne 259/86 og 222/87 blev anlagt af G . Cullington, der var chef for den anden af afdelingens to underafdelinger, og som ligesom Van der Stijl havde nedlagt paastand om annullation af B . Maths udnaevnelse og af udvaelgelseskomiteens afgoerelse om at optage B . Math paa egnethedslisten .

De forskellige sager

6 . Flere af sagerne vedroerer en separat foranstaltning truffet af Kommissionen og sagerne er for hovedpartens vedkommende successive i kronologisk orden . Retsmoederapporten indeholder alle de af parterne fremsatte anbringender og argumenter, og jeg skal i mit forslag til afgoerelse alene behandle dem, som jeg finder relevante .

Sag 341/85

7 . Sag 341/85 vedroerer afgoerelsen af 16 . oktober 1985 om at ansaette B . Math som en midlertidig ansat . Kommissionen har paastaaet soegsmaalet afvist, idet afgoerelsen alene havde retsvirkninger til den 31 . december 1985 og et soegsmaal rettet mod en afgoerelse, som ikke laengere er gaeldende, er meningsloest . Jeg er ikke enig i dette anbringende . Denne afgoerelse var den foerste foranstaltning i en raekke af foranstaltninger, som foerte til B . Maths genudnaevnelse . Hvis afgoerelsen ikke var blevet truffet, havde sagsoegeren - som han haevder - haft mulighed for, omend kun midlertidigt at blive ansat i den paagaeldende stilling . Spoergsmaalet om, dette reelt var tilfaeldet, henhoerer under realiteten og ikke under formaliteten, idet sagsoegeren ikke skal vise, at han vil faa medhold i realiteten for at en sag kan admitteres . Desuden havde sagsoegeren paa tidspunktet for sagens anlaeg en tilstraekkelig soegsmaalsinteresse, idet han var adressat for Domstolens dom ( jfr . 30/76, Kuester mod Parlamentet, Sml . 1976, s . 1719 ). Den omstaendighed, at en individuel afgoerelse en dag ikke laengere er gaeldende, fordi dens gyldighed er udloebet, betyder ikke, at den ikke laengere kan anfaegtes .

8 . Vedroerende sagens realitet har sagsoegeren fremsat flere anbringender . Han har foerst anfoert, at Kommissionen ikke fuldbyrdede Domstolens tidligere dom i sag 128/84, idet genudnaevnelsen af B . Math i den paagaeldende stilling som midlertidigt ansat indebar en tilsidesaettelse af Domstolens dom . Jeg er ikke enig i dette anbringende . Domstolen annullerede i sin dom 128/84 B . Maths udnaevnelse, fordi vedtaegtens artikel 29, stk . 2, uretmaessigt var blevet anvendt . Domstolen behandlede ikke spoergsmaalet om, hvorvidt B . Math var den rigtige person til stillingen . Efter dommen i sag 128/84 mistede B . Math sin tjenestemandsstatus, men Kommissionen tilsidesatte ikke Domstolens dom ved at engagere ham som midlertidigt ansat .

9 . Sagsoegeren har dernaest anfoert, at Kommissionen ikke overholdt formkravene eller begik magtfordrejning ved administrativt at genetablere den situation, som Domstolen havde erklaeret ulovlig . Han haevder, at B . Maths kontrakt som midlertidig ansat fik tilbagevirkende kraft, for at denne uretmaessigt kunne haevde en yderligere faglig erfaring i atomsikkerhedskontrol, hvilket han ellers i kraft af dommen i sag 128/84 ikke havde kunnet goere . Kommissionen har i sin replik fremfoert - hvilket den ogsaa gjorde under retsmoedet i sagen om foreloebige forholdsregler - at den omstaendighed, at kontrakten fik tilbagevirkende kraft alene udgjorde en "regularisering" at B . Maths situation, som rent faktisk havde beklaedt stillingen i to aar . Udtrykket "regularisering" er efter min mening uheldigt valgt af Kommissionen, idet det heraf fremgaar, at Kommissionen faktisk soegte at goere noget gyldigt efterfoelgende, som Domstolen havde annulleret . Dette er saerdeles uheldigt, idet dette kunne give indtryk af, at Kommissionen overtraadte Traktatens artikel 176 og ligeledes, hvilket ogsaa blev tilfaeldet, kunne medfoere andre soegsmaal . Men selv om det var uklogt af Kommissionen at foretage en ansaettelse med tilbagevirkende kraft, er spoergsmaalet om, hvorvidt det var ulovligt, imidlertid ikke loest . Begrebet tilbagevirkende kraft er principielt forbudt i alle retsordner, medmindre der foreligger uopsaetteligt tvingende grunde til at anvende det . Bortset fra, at dommen i sagen 128/84 indebar, at B . Math to aar havde vaeret uretmaessigt ansat, kan jeg ikke se, hvorfor det var noedvendigt at give ansaettelsen tilbagevirkende gyldighed . B . Math skulle ikke tilbagebetale noget af sin loen, og det er klart alene ud fra retssikkerhedsprincippet, at de afgoerelser, han traf under udoevelsen af stillingen inden afsigelsen af dommen i sag 128/84, ikke blev ugyldige i kraft af denne dom . Den 16 . oktober 1985 kan der have foreligget uopsaetteligt tvingende grunde til at give ansaettelsen tilbagevirkende gyldighed til 7 . oktober 1985 - datoen for dommen i sag 128/84 - ( hvis man antager, at Kommissionen oenskede at bibeholde B . Math i stillingen i tjenestens interesse indtil der var fundet en loesning ) for at sikre tjenestens kontinuitet ( og loenudbetalingen til B . Math ) efter dommen . Men jeg kan ikke se nogen som helst gyldig grund til at give kontrakten tilbagevirkende kraft til et tidspunkt, der ligger foer den 7 . oktober 1985, og i hvert fald ikke til hele to aar og mere foer dette tidspunkt . Da der ikke foreligger nogen gyldig grund, mener jeg, at afgoerelsen om at ansaette B . Math som midlertidig ansat fra den 28 . september 1983 maa annulleres, for saa vidt angaar tidsrummet mellem denne dato og den 7 . oktober 1985 . Tidsrummet efter sidstnaevnte tidspunkt finder jeg mere hensigtsmaessig kan behandles i forbindelse med sag 251/86, som jeg kommer til om lidt .

10 . Jeg skal derfor kun kort gennemgaa de oevrige anbringender, som sagsoegeren har fremfoert . Han haevder, at afgoerelsen af 16 . oktober 1985 skulle stifte kontraktforhold mellem Kommissionen og B . Math for et tidsrum, som allerede var udloebet ( to aar fra den 28 . september 1983 ). Sagsoegeren har anfoert, at dette juridisk set er umuligt, hvorfor enhver senere angiven forlaengelse ogsaa maa vaere umulig . Skoent dette umiddelbart forekommer logisk, kan jeg ikke give sagsoegeren medhold heri . Hvis man nemlig lagde dette til grund vil kontrahenter efter aftaler, som indtraeden af en bestemt begivenhed har gjort ugyldig, ikke senere kunne genetablere disse aftaler for saa vidt angaar fortiden; vedroerende tidsrummet inden afgoerelsen foreligger der ingen grund til at lade gyldigheden af fremtidige aftaler vaere afhaengig af gyldigheden af tidligere indgaaede aftaler . Uanset hvordan det forholder sig, skal jeg, som jeg har angivet senere behandle det efterfoelgende tidsrum i forbindelse med sag 251/86 .

11 . Sagsoegerens oevrige anbringende vedroerende overtraedelse af vedtaegtens artikel 29, stk . 1, som foreskriver de foranstaltninger, der skal traeffes af en institution inden den besaetter en ledig stilling, og artikel 12 i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte, som vedroerer midlertidige ansattes kvalifikationer . Vedroerende den paastaaede overtraedelse af vedtaegtens artikel 29, stk . 1, er det min mening, at ansaettelsesmyndigheden, naar der er tale om en foreloebig foranstaltning, raader over et vidt skoen ved ansaettelsen af personale til midlertidigt at besaette en fast stilling, selv om jeg, som jeg tidligere har anfoert, ikke kan se, hvorfor det var noedvendigt at give ansaettelsen tilbagevirkende kraft; den omstaendighed, at den tilbagevirkende kraft omfattede et saa langt tidsrum er efter min mening en overtraedelse af denne skoensbefoejelse . Vedroerende B . Maths kvalifikationer maa disse med henblik paa denne sag vurderes paa tidspunktet for den angivne ansaettelse, altsaa den 28 . september 1983 . Kommissionen har ved at give ansaettelsen tilbagevirkende gyldighed bragt sig selv i den vanskelige situation, der indebaerer, at kvalifikationerne maa vurderes paa dette tidspunkt . Jeg skal paa ny anmode Domstolen om at henholde sig til generaladvokat Sir Gordon Slynns bemaerkninger i sag 128/84 vedroerende B . Maths erfaring, kvalifikationer og sprogkundskaber, som jeg har henvist til tidligere . Hvis f.eks . B . Maths kendskab til et andet sprog paa tidspunktet for den angivne ansaettelse ikke var tilfredsstillende, foreligger der en overtraedelse af artikel 12, stk . 2, litra e ), i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte, og afgoerelsen maa derfor annulleres . Men trods den tvivl der bestaar vedroerende hans kvalifikationer, finder jeg ikke paa grundlag af det foreliggende bevismateriale, at afgoerelsen boer annulleres af denne grund, idet den under alle omstaendigheder maa annulleres paa grund af tidsrummet inden den 7 . oktober 1985 af de grunde, som jeg tidligere har redegjort for .

12 . I sag 341/85 skal jeg derfor foreslaa, at Kommissionens afgoerelse af 16 . oktober 1985 om ansaettelse af B . Math som midlertidigt ansat ved Faellesskaberne fra den 28 . september 1983 annulleres for saa vidt angaar tidsrummet mellem denne dato og 7 . oktober 1985 . Jeg skal senere komme ind paa spoergsmaalet om erstatning og sagsomkostninger .

Sag 251/86

13 . I sag 251/86 har sagsoegeren gjort gaeldende, at de foranstaltninger, Kommissionen traf for at bibeholde B . Math i hans stilling efter den 7 . oktober 1985 ( datoen for afsigelse af dommen i sag 128/84 ) og med henblik paa at "forny" hans kontrakt som midlertidigt ansat den 18 . december 1985 for en ny periode paa seks maaneder udloebende den 30 . juni 1986, var ulovlige . Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen herved overtraadte EOEF-Traktatens artikel 176 idet den rent faktisk genetablerede en situation, som Domstolen havde erklaeret ulovlig i sag 128/84 . Jeg kan ikke give sagsoegeren medhold i dette anbringende . Domstolen statuerede, at B . Math vedtaegtsstridigt var blevet udnaevnt til tjenestemand . Kommissionen var efter denne afgoerelse forpligtet til at overholde ordlyden af dommen og inden for de herved fastsatte graenser at bestraebe sig paa at sikre at de paagaeldende arbejdsopgaver fortsat blev udfoert . Med hensyn hertil raader Kommissionen over en vid skoensbefoejelse . Selv om jeg ikke er ganske overbevist om, at Kommissionen havde undersoegt ( som den burde goere ) alle de foreliggende muligheder herfor, nemlig udnaevnelse af en vikar eller anvendelse af ordningen om midlertidig tjeneste, indtil den almindelige udvaelgelsesproeve var blevet afholdt, var ansaettelsen af B . Math paa midlertidig basis - for et kort tidsrum - imidlertid ikke urimeligt, naar henses til, at han de facto havde beklaedt stillingen i de tidligere to aar . Jeg mener derfor, at Kommissionen var berettiget til at bibeholde B . Math i stillingen i det korte tidsrum, i loebet af hvilket Kommissionen soegte at besaette stillingen mere permanent .

14 . Vedroerende det andet problem i denne sag, nemlig forlaengelsen af kontrakten ved afgoerelse af 18 . december 1985, mener jeg, at denne forlaengelse var vedtaegtsstridig . B . Math blev ansat i henhold til ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte; han blev ansat i henhold til ansaettelsesvilkaarenes artikel 2, litra b ), altsaa med henblik paa midlertidigt at beklaede en fast stilling . I henhold til ordningens artikel 8 kan ansaettelse af en af de i artikel 2, litra b ), naevnte ansatte hoejest ske for to aar og deres kontrakter kan kun fornys en gang for maksimalt et aar . Ved den foerste ansaettelse forlaengede Kommissionen ansaettelsesperioden paa to aar med lidt over tre maaneder . Det fremgaar klart af artikel 8, at Kommissionen herefter ikke var berettiget til endnu engang at forlaenge kontrakten . Kommissionen har herimod anfoert, at denne fortolkning af artikel 8 er for snaever, men at man maa se paa situationen i bredere sammenhaeng, og at formaalet med artikel 8 hovedsagelig er at sikre, at midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra b ), ikke beklaeder en stilling i over samlet tre aar . Selv om jeg kan sympatisere med denne bredere fortolkning, kan man ikke komme uden om artikel 8' s klare og enkle ordlyd . Desuden var Kommissionen selv skyld i de herved opstaaede vanskeligheder . Efter fuldstaendig unoedvendigt at have givet B . Maths ansaettelse tilbagevirkende kraft for over to aar opstod problemet med to aars-fristen i artikel 8, hvilket medfoerte, at Kommissionen ved selvsamme afgoerelse maatte forlaenge ansaettelsen udover to aar . Det er da i sig selv en foranstaltning, der ikke er juridisk pletfri . Da Kommissionen kun forlaengede kontrakten indtil den 31 . december 1985, gav den sig selv alt for lidt handlefrihed . En yderligere forlaengelse af kontrakten var ikke laengere mulig . Jeg skal foelgelig fastslaa, at Kommissionens afgoerelse om at forlaenge kontrakten indtil den 30 . juni 1986 maa annulleres .

Sag 266/86

15 . Jeg skal nu behandle sag 266/86, der vedroerer et spoergsmaal, der er det naeste i kronologisk orden, selv om sagen ikke er den naeste i nummerordenen . Sagsoegeren har foerst nedlagt paastand om annullation af meddelelsen om udvaelgelsesproeve KOM/A/477 og dernaest annullation af den stiltiende afvisning af hans ansoegning om en afgoerelse vedroerende hans foerste stillingsansoegning . Jeg skal foerst behandle dette sidstnaevnte spoergsmaal . Sagsoegeren har forklaret, at da Domstolen i sag 128/84 havde annulleret afslaget paa hans stillingsansoegning i 1983, var denne stillingsansoegning stadigvaek gyldig og burde have vaeret taget i betragtning i henhold til artikel 29, stk . 1, inden afholdelsen af en almindelig udvaelgelsesproeve . Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen, hvis den ikke havde taget hans stillingsansoegning i betragtning, havde tilsidesat dommen i naevnte sag; hvis Kommissionen paa den anden side havde taget hans stillingsansoegning i betragtning, forelaa der en overtraedelse af vedtaegtens artikel 25, eftersom sagsoegeren ikke inden for en rimelig frist skriftligt fik meddelelse om resultatet heraf og begrundelsen herfor . Kommissionen har haevdet, at den fulgte den korrekte procedure, hvilket fremgaar af referatet af Kommissionens moede den 18 . december 1985 . Det fremgaar af dette referat - i staerkt forkortet form - at Kommissionen tilsyneladende korrekt har overholdt proceduren i artikel 29, stk . 1 . Kommissionen besluttede foerst, at stillingen ikke kunne besaettes i henhold til litra a ) ( forfremmelse og forflyttelse ); dernaest besluttede den ikke at afholde en intern udvaelgelsesproeve i henhold til litra b ), men at afholde en almindelig udvaelgelsesproeve .

16 . Paa grundlag af de foreliggende oplysninger mener jeg, at Kommissionen behoerigt har overholdt den foreskrevne procedure . Det er ganske vist saerdeles vanskeligt at afvise det af sagsoegeren anfoerte om, at Kommissionen i den skrivelse af 25 . juli 1986 til sagsoegeren angav, at den paa moedet den 18 . december 1985 havde gennemgaaet ansoegningerne ( i flertal ) indgivet i henhold til artikel 29, stk . 1, litra a ) - herunder ansoegerens - selv om der, da der ikke var bekendtgjort nogen ny meddelelse om ledig stilling, reelt kun var én ansoegning, nemlig sagsoegerens . Jeg mener imidlertid, at dette forhold ikke bevismaessigt kan holde, naar henses til angivelsen i referatet af Kommissionens moede .

17 . Imidlertid kan jeg ikke finde nogen gyldig grund til, at Kommissionen, selv om sagsoegeren udtrykkeligt anmodede herom, ikke traf nogen afgoerelse om sagsoegerens genetablerede stillingsansoegning, og med en begrundelse for, hvorfor den blev afvist . Sagsoegeren erfarede foerst ved afvisningen af hans klage den 25 . juli 1986, at hans stillingsansoegning var blevet afvist . I sag 225/82, Verzyck mod Kommissionen ( Sml . 1983, s . 1991 ), fastslog Domstolen, at afslaget paa en stillingsansoegning skal vaere begrundet, men at denne begrundelse kan foreligge i summarisk form, medmindre ansoegeren udtrykkelig anmoder om den fulde begrundelse . I sagsoegerens ansoegning af 21 . oktober 1985 ( staevningens bilag 8 ) anmodede sagsoegeren udtrykkeligt om en afgoerelse vedroerende hans genetablerede stillingsansoegning, men fik hverken meddelelse om nogen afgoerelse eller om grundene til det stiltiende afslag . Det fremgaar af de forenede sager 64, 71-73 og 78/86, Sergio m.fl . mod Kommissionen ( dom af 8 . marts 1988 ), at hovedformaalet med begrundelsespligten er at oplyse ansoegeren om, hvorfor den konkrete afgoerelse blev truffet, og at give mulighed for en korrekt judiciel proevelse heraf; hvis det bevises for Domstolen, at alle procedurer er blevet behoerigt overholdt og alle forhold, som skal tages i betragtning, er blevet taget i betragtning, medfoerer denne omstaendighed, at en afgoerelse ikke indeholder nogen begrundelse, dog ikke altid medfoerer annullation af afgoerelsen . Jeg har tidligere anfoert, at jeg betvivler, at Kommissionen har overholdt alle procedurer, og jeg er ikke paa grundlag af de foreliggende oplysninger overbevist om, at alt gik korrekt til . Den omstaendighed, at der ikke forelaa nogen begrundelse, indebaerer, at jeg kun kan slutte, at den stiltiende afvisning af sagsoegerens genetablerede stillingsansoegning var retsstridigt, men henset til min stillingtagen til sagsoegerens oevrige paastande, finder jeg det unoedvendigt, at denne afgoerelse udtrykkeligt annulleres .

18 . Sagsoegeren har ogsaa nedlagt paastand, at meddelelse om udvaelgelsesproeve KOM/A/477 annulleres, idet de heri kraevede kvalifikationer til stillingen afveg fra dem, der kraevedes i den oprindelige meddelelse om ledig stilling .

19 . Det relevante afsnit af meddelelsen om ledig stilling kraevede bl.a .:

"...

2 ) indgaaende kendskab til kernekredsloeb og forvaltningen af nukleart materiale

...

3 ) kendskabet til sikkerhedskontrol

...

5 ) indgaaende erfaring paa omraader, der er relevante for stillingen ."

I det relevante afsnit af meddelelsen om udvaelgelsesproeve kraevedes det, at kandidaterne skulle besidde

"mindst femten aars erfaring efter afsluttet uddannelse paa universitetsniveau, herunder flere aars beskaeftigelse, der er relevant for ...; de skal ligeledes kunne dokumentere at have indgaaende kendskab til kernekredsloebet og forvaltningen af nukleart materiale, kendskab til sikkerhedskontrol ..."

20 . Sagsoegeren har anfoert, at meddelelse om udvaelgelsesproeven er mindre kraevende for saa vidt angaar niveauet af de noedvendige kvalifikationer, og understreget, at et af de vaesentlige spoergsmaal i sagen 128/84 var, om B . Math besad de noedvendige kvalifikationer og den noedvendige faglige erfaring for stillingen . Sagsoegeren er derfor overbevist om, at disse aendringer blev foretaget bevidst for at undgaa en senere diskussion om det spoergsmaal .

21 . Sagsoegeren har ogsaa anfoert, at aendringerne blev indfoert, fordi B . Math ikke besad femten aars specifik erfaring i kernekredsloebet og forvaltning af nukleart materiale : foerst den 1 . marts 1977 havde han tiltraadt sin stilling ved Det Franske Atomenergiinstitut, der er ansvarlig for sikkerheden; indtil da havde han kun haft administrative poster . B . Math har under sin intervention anfoert, at han besad den noedvendige erfaring . Hvad der imidlertid i mine oejne er afgoerende, er at aendringerne i meddelelse om udvaelgelsesproeven, som jeg skal komme ind paa senere, utvivlsomt indebar at B . Maths erfaring opfyldte udvaelgelsesproevens betingelser .

22 . Der er to vigtige forskelle i ordlyden af meddelelserne . Udtrykket anvendt i meddelelse om den ledige stilling, "indgaaende erfaring paa omraader, der er relevante for stillingen", indebaerer saerligt kendskab til stillingens saerlige arbejdsopgaver . Udtrykket anvendt i meddelelse om udvaelgelsesproeve : "flere aars beskaeftigelse, der er relevant for stillingens arbejdsopgaver", er mindre kraevende, idet der ikke forlanges "indgaaende kendskab" til alle stillingens saerlige arbejdsomraader . Jeg er opmaerksom paa det argument, hvorefter meddelelsen om udvaelgelsesproeve kraevede indgaaende kendskab til kernekredsloebet og kendskab til sikkerhedskontrol, ligesom meddelelsen om ledig stilling, men at dette kendskab, skoent afgoerende for stillingen, ikke var det eneste kendskab eller erfaring, der kraevedes .

23 . Den anden forskel beror paa den maade, hvorpaa det kraevede kendskab og erfaring skal vaere opnaaet . I meddelsen om ledige stilling hedder det paa fransk "expérience approfondie appropriée à la fonction" mens det i meddelelsen om udvaelgelsesproeve paa fransk hedder "plusieurs années au moins ... en rapport avec la nature des fonctions ". Forskellen mellem "appropriée" og "en rapport avec" er maaske ikke stor, men det foerste begreb indebaerer langt grundigere specielt kendskab . I den engelske oversaettelse anvendes det samme ord "relevant" i begge meddelelser, men jeg mener, at den engelske tekst maa laeses under hensyntagen til den franske .

24 . I sag 188/73, Grassi mod Raadet ( Sml . 1974, s . 1099 ), statuerede Domstolen, at saafremt ansaettelsesmyndigheden opdager, at de i stillingsopslaget stillede krav er strengere end noedvendigt til opfyldelse af tjenestens behov, kan den begynde forfra paa proceduren ved at tilbagekalde det oprindelige stillingsforslag og erstatte det med et nyt . Heraf foelger, at ansaettelsesmyndigheden ikke har ret til at svaekke betingelserne under ansaettelsesproceduren . Bekendtgoerelse af meddelelsen om udvaelgelsesproeve er en del af denne procedure, som ivaerksaettes ved meddelelsen om ledig stilling .

25 . Kommissionen har i sine skriftlige indlaeg anfoert, at der kun var tale om aendringer i formuleringen, som blev foretaget alene for at goere meddelelsen om udvaelgelsesproeven lettere laeselig for ansoegere uden for institutionerne, som den haabede at tiltraekke . Jeg har allerede anfoert, at jeg finder, at der ikke kun er tale om formuleringsaendringer . Men selv om dette skulle vaere tilfaeldet mener jeg ikke, at de foretagne aendringer goer meddelelsen lettere laeselig for en universitetsuddannet person, der arbejder paa atomenergiomraadet, og som har mindst femten aars erfaring .

26 . Under retsmoedet anfoerte Kommissionens advokat som et svar paa et spoergsmaal, at ordlyden var blevet aendret, fordi Kommissionen oenskede et bredere udvalg af ansoegere, og derfor havde svaekket udvaelgelsesbetingelserne . Som jeg netop anfoerte maa ansaettelsesprocedurerne, hvis kravene skal svaekkes, begyndes forfra, og en ny meddelelse om ledig stilling bekendtgoeres . Dette blev ikke gjort i denne situation, og jeg mener derfor, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven maa annulleres .

27 . Hvis dette er korrekt, foelger heraf, at alle de senere foranstaltninger til og med udnaevnelsen af B . Math maa anses for uden retsvirkning . Men jeg maa ogsaa behandle spoergsmaalet, om der var yderligere foranstaltninger, som var retsstridige, navnlig fordi, som jeg har anfoert, det i denne sag er vigtigt at bevare et klart overblik .

Sagerne 258 og 259/86

28 . Jeg skal nu behandle sagerne 258/86, anlagt af Van der Stijl og 259/86 anlagt af G . Cullington . G . Cullington var leder af afdelingens anden underafdeling . Begge sagsoegere har anfaegtet afgoerelserne fra udvaelgelseskomiteen for den almindelige udvaelgelsesproeve om at give B . Math adgang til udvaelgelsesproeven, til at deltage i selve proeverne og optage ham paa egnethedslisten . Kommissionen har paastaaet G . Cullingtons sag afvist under henvisning til, at denne ogsaa var optaget paa denne liste, og derfor ikke led nogen skade . G . Cullington har paapeget, at afgoerelserne indebar et klagepunkt imod ham, idet udvaelgelseskomiteen derved besad et stoerre udvaelgelsesmateriale .

29 . Domstolen har i flere nylige afgoerelser behandlet sager, der vedroerte anfaegtelse af en udvaelgelseskomites afgoerelse ( jfr . f.eks . sag 143/84 Vlacho mod Revisionsretten, Sml . 1986, s . 459; sag 293/84 Sorani m.fl . mod Kommissionen, Sml . 1986, s . 967; sag 294/84, Adams m.fl . mod Kommissionen, Sml . 1986, s . 977 ); sag 255/85, Pressler-Hoeft mod Revisionsretten, Sml . 1986, s . 2459; sag 321/85, Schwiering mod Revisionsretten, Sml . 1986, s . 3199 og forenede sager 322 og 323/85 Hoyer og Neumann mod Revisionsretten, Sml . 1986, s . 3215 ). Det fremgaar af disse sager, at selv om en udvaelgelseskomites afgoerelser er af forberedende karakter, kan en person alligevel anfaegte en afgoerelse fra en udvaelgelseskomite, hvorved han udelukkes fra at deltage i en udvaelgelsesproeve . De principper, der er lagt til grund for disse sager er tilsyneladende foelgende : naar en ansoeger til en stilling paastaar, at en anden ansoeger retsstridigt har faaet adgang til udvaelgelsesproeven eller retsstridigt er blevet optaget paa listen over egnede ansoegere, kan ansoegeren kun anfaegte saadan en afgoerelse, hvis han selv ikke er blevet udelukket fra udvaelgelsesproeven . Paa dette tidspunkt af ansaettelsesproceduren er der ikke tale om nogen akt "der indeholder et klagepunkt imod ham" som angivet i vedtaegtens artikel 90, stk . 2, idet den paagaeldende selv senere kan blive udnaevnt til stillingen . Hvis han derimod ikke udnaevnes, kan han paa dette tidspunkt anfaegte udnaevnelsen og et af anbringenderne kan vaere, at den udnaevnte person ikke burde have faaet adgang til udvaelgelsesproeven, fordi han ikke opfyldte de noedvendige kvalifikationer, eller ikke burde have vaeret optaget paa egnethedslisten . Naar derimod en ansoeger udelukkes fra deltagelse i udvaelgelsesproeven er dette for hans vedkommende slutningen paa denne procedure, og han kan alene anfaegte afgoerelsen om ikke at give ham adgang til udvaelgelsesproeven . Kommissionens formalitetsindsigelse i G . Cullingtons sag er derfor begrundet . Skoent Kommissionen ikke har fremsat samme indsigelse vedroerende Van der Stijl, mener jeg, at Van der Stijls sag ogsaa maa afvises, idet han i denne sag ikke anfaegter afgoerelsen om ikke at give ham adgang til udvaelgelsesproeven - denne afgoerelse er genstand for 262/86 - men afgoerelsen om at give B . Math adgang til udvaelgelsesproeven . Af denne grund alene kan paastandene vedroerende B . Maths kvalifikationer ikke behandles i disse sager; de kan derimod behandles i senere sager, hvori B . Maths udnaevnelse til stillingen anfaegtes, og jeg foreslaar, at jeg behandler dem i denne sammenhaeng .

Sag 262/86

30 . I sag 262/86 anfaegter Van der Stijl udvaelgelseskomiteens afgoerelse om ikke at optage ham paa egnethedslisten . Hans hovedargument er, at begrundelsen for denne udelukkelse er utilstraekkelig, idet det alene blev anfoert, at han ikke opfyldte "stillingens saerlige krav ". Det boer anfoeres, at Van der Stijl opnaaede ni point ud af 20 mulige; et point mindre end der kraevedes for at blive optaget paa egnethedslisten . Jeg skal ogsaa anfoere, at G . Cullington opnaaede tolv point, det samme antal som B . Math, men en anden ansoeger opnaaede 10 point . Kommissionen har anfoert, at begrundelsen for Van der Stijls udelukkelse var tilstraekkelig, og at begrebet "stillingens saerlige krav" fremgik forudsaetningsvis af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, som kraevede en specialisering paa forskellige omraader, selv om begrebet ikke udtrykkeligt fremgik af meddelelsen om udvaelgelsesproeven . Udvaelgelseskomiteens rapport indeholder desvaerre heller ingen afklaring af, hvorledes der er gaaet frem i dette spoergsmaal . Og skoent det i nogen tilfaelde er tilstraekkeligt at give en summarisk begrundelse for negativ afgoerelse ( jfr . sag 225/82, Verzyck mod Kommissionen, allerede naevnt ) mener jeg, at Van der Stijl var berettiget til at kraeve en naermere forklaring ( jfr . sag 316/82, Kohler mod Revisionsretten, Sml . 1984, s . 641 ). Jeg har behandlet dette spoergsmaal naermere i mit forslag til afgoerelse i de forenede sager 100, 146 og 153/87, Basch m.fl . mod Kommissionen, fremsat den 20 . januar 1989, og for at undgaa at gentage mig selv, skal jeg henvise til, hvad jeg anfoerte der ( afsnit 6-11 ). Det er efter min mening ikke nok for Kommissionen at anfoere, at eftersom denne sagsoeger stadig paa det paagaeldende tidspunkt var tjenestemand ved Kommissionen, kunne en yderligere begrundelse have skadet hans fremtidige karriere . Dette argument kan vendes om : en naermere forklaring kunne have hjulpet sagsoegeren i hans fremtidige karriere, idet han da noejagtigt ville vaere bekendt med, paa hvilke omraader hans kendskab eller erfaring eller begge dele blev anset for mangelfuld, hvorved han kunne forbedre sit kendskab til disse to omraader . Under alle omstaendigheder er Kommissionens argument ikke holdbart, naar en ansoeger udtrykkeligt anmoder om begrundelse; ansoegeren maa i dette tilfaelde vaere forberedt paa, at denne begrundelse kan udgoere en risiko for hans videre karriereforloeb . Jeg mener derfor, at afgoerelsen om ikke at optage sagsoegeren paa egnethedslisten maa annulleres paa grund af utilstraekkelig begrundelse .

Sagerne 222 og 232/87

31 . Jeg skal nu behandle de to centrale sager, 222 og 232/87, hvori Cullington og Van der Stijl begge anfaegter B . Maths udnaevnelse til stillingen .

32 . Jeg skal foerst behandle de argumenter, sagsoegerne fremfoerte i de tidligere sager, og som de ogsaa har fremfoert i disse sager . Det foerste argument er, at udvaelgelseskomiteen burde have bort set fra den erfaring, som B . Math havde erhvervet i den paagaeldende stilling, idet han ikke burde have beklaedt denne stilling . Ud fra en rent juridisk betragtning er dette en logisk paastand . Men det er ikke en praktisk paastand, og det er ikke en paastand, som udvaelgelseskomiteen eller ansaettelsesmyndigheden kan stoette sig paa i deres bestraebelser for at finde frem til den mest egnede til at beklaede stillingen . Det er en kendsgerning, at B . Math beklaedte den paagaeldende stilling - uanset om han var behoerigt udnaevnt eller ej - og jeg mener, at udvaelgelseskomiteen var berettiget til at tage den erfaring, han indvandt der, i betragtning . Det er derfor unoedvendigt at komme ind paa, om B . Math besad den noedvendige faglige erfaring i 1983 .

33 . Sagsoegerne har ogsaa anfoert, at B . Math tilsyneladende heller ikke opfyldte aldersgraensen i meddelelsen om udvaelgelsesproeven . B . Math var foedt den 30 . november 1935 og udvaelgelsesproeven var kun aaben for ansoegere, som var foedt efter 22 . marts 1936 . Som saedvanligt indeholdt meddelelsen om udvaelgelsesproeve visse undtagelser, herunder undtagelsen for aldersgraensen for ansoegere, som havde vaeret i Kommissionens tjeneste i et aar og en forhoejelse af aldersgraensen ved aftjent vaernepligt .

34 . Sagsoegerne har anfoert, at den eneste maade, hvorpaa udvaelgelseskomiteen kunne have undgaaet at udelukke B . Math paa grund af aldersgraensen, var ved at tage det tidsrum i betragtning, som han havde tilbragt som midlertidigt ansat . De haevder, at da denne ansaettelse i sig selv var ulovlig, kan den ikke fritage ham for aldersgraensebetingelsen . Kommissionen har svaret, at den ikke noejagtigt kan oplyse, hvorfor udvaelgelseskomiteen fandt, at B . Math opfyldte aldersgraensebetingelsen, men har tilfoejet, at B . Math under alle omstaendigheder havde aftjent 18 maaneders vaernepligt i Frankrig, hvilket var tilstraekkeligt til, at han opfyldte aldersgraensen . Sagsoegerne har hertil svaret, at udvaelgelseskomiteen ikke - som udtrykkeligt kraevet - havde vaeret i besiddelse af nogen dokumentation herfor, hvorfor udvaelgelseskomiteen var afskaaret fra at tage denne vaernepligt i betragtning .

35 . Det er muligt, at udvaelgelseskomiteen gav B . Math adgang til udvaelgelsesproeven paa tvivlsomt grundlag, nemlig paa grund af hans tidligere tjeneste i Kommissionen; dette kunne i sig selv foere til, at udvaelgelseskomiteens afgoerelse maatte annulleres . Imidlertid er det en kendsgerning, at B . Math aftjente 18 maaneders vaernepligt, hvorved han opfylder betingelsen om aldersgraensen; og eftersom den paagaeldende dokumentation er blevet fremlagt for Domstolen, maa denne formmangel anses for at vaere blevet afhjulpet under forhandlingerne . Jeg mener derfor, at udvaelgelseskomiteens afgoerelse om at give B . Math adgang til udvaelgelsesproeven og optage ham paa egnethedslisten ikke var retsstridig, hvorfor der ikke kan gives sagsoegerne medhold i deres paastande af denne grund . Imidlertid maa det afgoeres, om udnaevnelsen maa annulleres af andre vigtigere grunde .

36 . Jeg skal sammenfatte min stillingtagen indtil nu i sagen . Jeg fandt, at Kommissionens afgoerelse om at ansaette B . Math som midlertidigt ansat med tilbagevirkende kraft til foer 7 . oktober 1985 var ulovlig, hvilket ogsaa gaelder den angivne forlaengelse af kontrakten indtil efter den 31 . december 1985 . Jeg er af den opfattelse, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven maa annulleres . Skoent jeg ikke fandt, at udvaelgelseskomiteens afgoerelse om at optage B . Math paa egnethedslisten var retsstridig, fandt jeg, at afgoerelsen om ikke at optage Van der Stijl paa denne liste maa annulleres, fordi afgoerelsen ikke var tilstraekkeligt begrundet .

37 . Som allerede anfoert indebaerer en annullation af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, at alle de senere foretagne foranstaltninger i udvaelgelsesproeven, herunder ogsaa en eventuel udnaevnelse af B . Math, er uden retsvirkning . Sagsoegernes anbringender i de to sager ( bortset fra G . Cullingtons anbringende om den sene bekendtgoerelse af udvaelgelsesproevens resultat ) er naesten udelukkende baseret paa deres anbringender vedroerende de foranstaltninger, som Kommissionen traf, og som de oevrige sager omhandler . Endnu en gang skal jeg imidlertid anfoere, at foranstaltningerne maa ses i sammenhaeng, eftersom man ellers let kan faa det indtryk, at de indtil nu konstaterede formmangler taget hver for sig ikke er tilstraekkelige til at begrunde en annullation af udnaevnelsen .

38 . Hvis man ser paa min kortfattede gennemgang af hele sagsforloebet og forhistorien hertil, som anfoert i generaladvokat Sir Gordon Slynns forslag til afgoerelse i sag 128/84 maa man uundgaaeligt undre sig over, at B . Math beklaedte og fortsat beklaeder en stilling, som han efter Domstolens dom var blevet ulovligt udnaevnt i; dette resultat synes paa en vis maade at vaere givet paa forhaand og at hele sagsforloebet karakteriseres af en raekke ulovlige foranstaltninger, herunder bl.a . ansaettelsen af B . Math med tilbagevirkende kraft efter Domstolens tidligere dom, forlaengelsen af hans kontrakt trods vedtaegtens klare ordlyd, og formuleringen af betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, som helt klart var tilpasset B . Math; alle disse foranstaltninger blev truffet i en sag, hvor der utvivlsomt var andre interne ansoegere med tilstraekkelige kvalifikationer til at udfylde stillingen . Selv om der ikke kan gives sagsoegerne medhold i en raekke af deres paastande, maa det gives medhold paa de afgoerende punkter . Alle disse forhold foerer til, at jeg mener, at ansaettelsesmyndigheden, hvad grunden end var, oenskede B . Math udnaevnt, og tilpassede proceduren herefter . Dette er efter min opfattelse klart magtfordrejning . Jeg mener derfor, at afgoerelsen om at udnaevne B . Math i stillingen maa annulleres . Jeg skal tilfoeje, at mine bemaerkninger ikke skal fortolkes som nogen kritik af B . Math selv, og at jeg finder, at disse uheldige omstaendigheder ikke kan lastes ham paa nogen maade . Som det blev anfoert paa hans vegne under retsmoedet, foretog han sig intet for at fremme sin egen sag, og ansvaret for hele den sags resultat ligger hos Kommissionen .

Erstatningspaastandene

39 . I sag 341/85 har Van der Stijl nedlagt paastand om tilkendelse af en erstatning paa 2 000 ECU for det tab, han har lidt . Han har ligeledes paastaaet tilkendelse af erstatning i sagerne 251, 266/86 og 232/87 . Han har haevdet, at i disse sager er en annullation af de forskellige afgoerelser ikke tilstraekkeligt til at oprette den skade, de har medfoert for hans stilling og for ham personligt, som det var tilfaeldet i sag 128/84 . Van der Stijl er imidlertid nu traadt ud af tjenesten . Den omstaendighed, at han fortsatte disse sagsanlaeg efter hans udtraeden af tjenesten, ( hvilket han er absolut berettiget til ) lader formode, at hans alt overvejende interesse i denne sag er, at udnaevnelsen af B . Math annulleres . Under alle omstaendigheder finder jeg ikke, det er noedvendigt eller oenskeligt herudover at tilkende sagsoegeren et vist beloeb . Annulleringen af afgoerelsen maa vaere tilstraekkelig, ligesom i sag 128/84 og i forenede sager 59 og 129/80, Turner mod Kommissionen ( Sml . 1981, s . 1883 ). Jeg mener ogsaa, at G . Cullingtons paastand om erstatning for ideel skade i sag 222/87 maa afvises .

Sagens omkostninger

40 . I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes af den part, der taber sagen, til at betale omkostningerne . Selv om jeg har anfoert, at der maa gives sagsoegte, Kommissionen, medhold i nogen af dens anbringender, har sagsoegerne utvivlsomt vundet sagerne som saadan . Selv i de sager, hvor de ikke har faaet medhold, kan man haevde, at de var tvunget til at anlaegge disse sager naar henses til, hvorledes Kommissionen behandlede hele denne sag . Jeg mener derfor, at Kommissionen maa tilpligtes at betale sagsoegernes omkostninger i alle sagerne, herunder ogsaa omkostningerne i sagen om foreloebige forholdsregler, sag 341/85, selv om disse ikke fik medhold heri, og under alle omstaendigheder omkostningerne i forbindelse med Kommissionens formalitetsindsigelser i sagerne 251, 258, 262 og 266/86, som Kommissionen ikke fik medhold i . Selv om intervenienten B . Math ikke fik medhold i sine paastande, mener jeg, som ovenfor anfoert, at han ikke har nogen del i hans uheldige skaebne, men at Kommissionen maa baere hele ansvaret herfor . Under disse omstaendigheder, finder jeg, at Kommissionen ogsaa boer baere B . Maths omkostninger .

Forslag til afgoerelse

41 . Jeg fremsaetter foelgelig foelgende forslag til afgoerelse :

- i sag 341/85 annulleres ansaettelsen af B . Math som midlertidig ansat for saa vidt angaar tidsrummet 28 . september 1983 - 7 . oktober 1985;

- i sag 251/86 annulleres forlaengelsen af B . Maths kontrakt som midlertidigt ansat efter den 31 . december 1985;

- sagsoegte frifindes i sagerne 258 og 259/86;

- i sag 262/86 annulleres udvaelgelseskomiteens afgoerelse om ikke at optage sagsoegeren paa egnethedslisten;

- i sag 266/86 annulleres meddelelsen om udvaelgelsesproeven,

- i sagerne 222 og 232/87 annulleres udnaevnelsen af B . Math og ( i sag 222/87 ) afslaget paa G . Cullingtons stillingsansoegning .

Sagsoegernes erstatningspaastande tages ikke til foelge . Kommissionen tilpligtes at betale sagsoegernes omkostninger i alle sagerne, herunder omkostningerne i sagen om foreloebige forholdsregler i sag 341/85 samt intervenientens omkostninger .

(*) Originalsprog : engelsk .