DOMSTOLENS KENDELSE

29. januar 1986 ( *1 )

I sag 297/84

Halil og Fatos Sahinler, ved advokat Klaus Dieter Deumeland, Berlin,

sagsøgere,

mod

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Peter Gilsdorf som befuldmægtiget og med valgt adresse i Luxembourg hos Georges Kremlis, Kommissionens juridiske tjeneste, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,

sagsøgt,

hvori der er nedlagt påstand om annulation af Kommissionens skrivelse af 4. oktober 1984 — nr. 8908 — og om, at Kommissionen tilpligtes at udstede et direktiv,

har

DOMSTOLEN

sammensat af præsident Mackenzie Stuart, afdelingsformændene U. Everling, K. Bahlmann og R. Joliét, dommerne G. Bosco, T. Koopmans, O. Due, Y. Galmot og T. F. O'Higgins,

generaladvokat: M. Darmon

justitssekretær: P. Heim

efter at have hørt generaladvokaten

afsagt følgende

KENDELSE

Ved stævning, registreret på Domstolens justitskontor den 11. december 1984, har sagsøgerne anlagt sag som omhandlet i EØF-traktatens artikel 173, stk. 2, med påstand om annulation af en skrivelse fra Kommissionen dateret den 4. oktober 1984. Stævningen indeholdt ingen angivelse af nogen valgt adresse på det sted, hvor Domstolen har sæde, dvs. i Luxembourg.

2	Ved skrivelse af 11. december 1984 anmodede Domstolens justitssekretær i medfør af procesreglementets artikel 38, stk. 7, sagsøgerne om senest den 3. januar 1985 at give meddelelse om en valgt adresse i Luxembourg.

Ved skrivelse af 28. december 1984, registreret på Domstolens justitskontor den 4. januar 1985, meddelte sagsøgerne, at de ikke var i stand til at betale de omkostninger, der ville være forbundet med sagen, og at det derfor ikke var muligt for dem at udpege en person som bemyndiget til at modtage alle forkyndelser. Ved samme skrivelse ansøgte sagsøgerne i medfør af procesreglementets artikel 76, stk. 1, om fri proces.

4	Ved kendelse af 20. juni 1985 afslog Domstolen (anden afdeling) sagsøgernes ansøgning om fri proces.

Ved skrivelse af 9. december 1985 anmodede Domstolens justitssekretær på ny sagsøgerne om at give meddelelse om en valgt adresse i Luxembourg, ¡det den 31. december 1985 blev fastsat som frist for at bringe stævningen i forskriftsmæssig form. Ved skrivelse af 14. december 1985 anerkendte sagsøgerne modtagelsen af justitssekretærens skrivelse af 9. december 1985, men meddelte, at de af økonomiske årsager ikke var i stand til at opretholde en valgt adresse i Luxembourg.

I henhold til procesreglementets artikel 38, stk. 2, skal en stævning indeholde en angivelse af en valgt adresse på det sted, hvor Domstolen har sæde. Ifølge artikel 38, stk. 7, kan sagen afvises, såfremt stævningen ikke opfylder de i artikel 38, stk. 2-6, opregnede betingelser, og den ikke er blevet bragt i forskriftsmæssig form inden for en af justitssekretæren herfor fastsat rimelig frist.

7	Det bemærkes, at fristen for at bringe stævningen i forskriftsmæssig form, der først blev fastsat til den 3. januar 1985, dernæst ved skrivelse af 9. december 1985 blev forlænget til den 31. december 1985. Sagsøgerne har derfor haft rigelig tid til at vælge en adresse i Luxembourg.

8	Hvad angår det af sagsøgerne anførte om, at de af økonomiske årsager ikke kan opretholde en valgt adresse i Luxembourg, bemærkes, at denne begrundelse ikke kan tillægges nogen betydning, når henses til afslaget på sagsøgernes ansøgning om fri proces.

9	Herefter vil den den 11. december 1984 anlagte sag være at afvise.

10	Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger. Sagsøgerne har tabt sagen og bør derfor dømmes til at betale sagens omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLEN

1)	Sagen afvises.

2)	Sagen slettes af registret.

3)	Sagsøgerne betaler sagens omkostninger.

Således bestemt i Luxembourg den 29. januar 1986.

P. Heim

Justitssekretær

A.J. Mackenzie Stuart

Præsident

( *1 ) – PrtHosprog: Tysk.