61984O0248

Foreloebige forholdsregler _ udsaettelse af en retsakts gennemfoerelse _ betingelser herfor

( EOEF-traktaten , art . 185 )

1 Sagsoegeren i denne sag om foreloebige forholdsregler har den 16 . oktober 1984 anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning nr . 85/12 af 23 . juli 1984 , for saa vidt det herved afvises at godkende , at der i arbejdsformidlingsdistrikterne Borken-Bocholt og Siegen efter den 30 . juni 1985 ydes stoette i henhold til retningslinjerne vedroerende investeringsstoette til forbedring af den regionale erhvervsstruktur i delstaten Nordrhein-Westfalen ( det regionale erhvervsfremmeprogram ), som fastlagt i cirkulaeret af 10 . juni 1982 fra ministeren for oekonomi , naeringsdrivende og trafik .

2 Ved dokument , indgivet til Domstolens justitskontor den 15 . maj 1985 , har Forbundsrepublikken Tyskland fremsat begaering om , at Domstolen udsaetter gennemfoerelsen af kommissionsbeslutningen , indtil den har truffet afgoerelse om sagens realitet .

3 Den tyske regering har anfoert , at saafremt det fra den 30 . juni 1985 bliver retsstridigt at yde denne _ forholdsvis beskedne _ investeringsstoette i de to arbejdsformidlingsdistrikter Borken-Bocholt og Siegen , vil den vanskelige situation med hensyn til erhvervsstrukturen , der foreligger i disse to omraader , gradvist blive yderligere forvaerret .

4 Saafremt Kommissionens beslutning skal finde anvendelse , vil dette paafoere delstaten Nordrhein-Westfalen , hvis stoetteforanstaltninger ville blive retsstridige , en alvorlig skade . En alvorlig skade ville ogsaa blive paafoert kommunerne i de to arbejdsformidlingsdistrikter og deres indbyggere . Beskaeftigelsessituationen , der allerede nu er daarlig , ville blive yderligere forvaerret .

5 Saafremt sagsoegeren faar medhold i realiteten , vil forholdet vaere det , at de naevnte skader ikke vil kunne genoprettes , idet virksomhederne enten allerede vil have afstaaet fra at gennemfoere paataenkte investeringer , eller fordi de allerede vil have gennemfoert disse ved andre midler . For det tilfaelde , at sagsoegeren ikke maatte faa medhold i realiteten , anfoeres det endvidere , at det under alle omstaendigheder ikke vil kunne paafoere Faellesskabet nogen skade , at Kommissionens beslutning faar virkning fra et senere tidspunkt . Kommissionen har saaledes i forvejen antaget , at beslutningen ikke burde traede i kraft straks , men foerst den 30 . juni 1985 .

6 De begaerede foreloebige forholdsregler foregriber ikke Domstolens dom . Formaalet med begaeringen er blot at faa udskudt det tidspunkt , hvor Kommissionens beslutning faar virkning , idet begaeringen paa ingen maade vedroerer spoergsmaalet om beslutningens gyldighed .

7 Kommissionen har gjort gaeldende , at der i henhold til EOEF-traktatens artikel 93 , stk . 2 , for saa vidt angaar eksisterende stoetteordninger , er mulighed for i ubegraenset tid at opretholde stoetteforanstaltninger , som Kommissionen har fundet uforenelige med faellesmarkedet , men denne mulighed foreligger ikke , naar det drejer sig om stoetteforanstaltninger , som paataenkes indfoert eller aendret , og hvorom der skal gives underretning . Det foelger i det foreliggende tilfaelde heraf , at retstilstanden efter forbudet mod at yde den af delstaten Nordrhein-Westfalen paataenkte stoette efter den 30 . juni 1985 er den , at der indtil dette tidspunkt kun kan ydes stoette , der ikke overstiger maksimalsatsen for den allerede ydede stoette , dvs . 7,5% , hvorimod den paataenkte forhoejelse af maksimalsatserne for stoetten med 2,5% ikke vil kunne ske . Efter den anfaegtede beslutning er denne forhoejelse retsstridig , uden at der er tale om nogen overgangsperiode .

8 Endvidere kan der ogsaa efter den 30 . juni 1985 ydes stoette , saafremt den paagaeldende ansoegning herom indgives til de kompetente myndigheder i delstaten Nordrhein-Westfalen inden dette tidspunkt . Disse myndigheder kan herudover ogsaa modtage ansoegninger om stoette efter den 30 . juni 1985 og imoedekomme saadanne med tilbagevirkende kraft , saafremt den anfaegtede beslutning annulleres . Kommissionens beslutning er kendt i de kredse , der beroeres af den , hvilket har foert til et meget stort antal ansoegninger i tidsrummet forud for fristens udloeb og til forhaandsgodkendelse af forslag om stoette .

9 Kommissionen anfoerer , at sagsoegeren selv har erkendt , at en stoette paa hoejst 7,5% ikke i sig selv kan antages at vaere en udslagsgivende faktor i forbindelse med de beslutninger med hensyn til investeringer , som virksomhederne traeffer . Da gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning ikke kan antages at ville medfoere en vaesentlig indskraenkning i det antal forslag om investeringer , som maa forventes indgivet efter den 30 . juni 1985 , kan det heller ikke anta-ges , at beslutningen vil paafoere de beroerte kommuner og deres indbyggere en alvorlig og uoprettelig skade . Subsidiaert goer sagsoegte gaeldende , at sagsoegeren ikke har godtgjort , at der vil ske en fortsat forvaerring af erhvervsstrukturen . Under alle omstaendigheder vil det foregribe afgoerelsen om sagens realitet , saafremt der tages hensyn til sagsoegerens argument vedroerende »en fastholdelse af den vanskelige situation med hensyn til erhvervsstrukturen« .

10 Det bemaerkes , at en begaering om foreloebige forholdsregler ifoelge Domstolens faste praksis skal vedroere et uopsaetteligt forhold , dvs . at det for at forhindre en alvorlig og uoprettelig skade skal vaere noedvendigt , at der traeffes en foreloebig afgoerelse .

11 Sagsoegeren findes ikke paa overbevisende maade at have godtgjort , at denne betingelse er opfyldt . Tvaertimod har sagsoegeren erkendt , at den paagaeldende regionale stoette ikke i sig selv kan antages at vaere afgoerende for de beslutninger , som virksomhederne traeffer med hensyn til investeringer . Det bemaerkes endvidere , at der i den anfaegtede beslutning er givet de tyske myndigheder og virksomhederne en frist paa et aar til at indrette sig efter stoettens bortfald , og at der ifoelge beslutningen herudover kan ydes stoette selv efter den 30 . juni 1985 , saafremt ansoegningen er indgivet foer udloebet af denne frist . Endelig bemaerkes , at repraesentanterne for den tyske regering ikke har kunnet paavise , at der foreligger betydningsfulde investeringsplaner , hvis gennemfoerelse i den naermeste fremtid vil blive forhindret paa grund af forbudet mod at yde stoette .

12 Det findes herefter ikke at kunne medfoere en alvorlig og uoprettelig skade , at den anfaegtede beslutning finder anvendelse .

Af disse grunde

bestemmer

PRAESIDENTEN

foer endelig afgoerelse traeffes :

1 ) Begaeringen tages ikke til foelge .

2 ) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes .