1 . Frie varebevaegelser _ kvantitative restriktioner _ foranstaltninger med tilsvarende virkning _ salg af produkter _ forskelle i de nationale lovgivninger _ hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet _ tilladelighed _ betingelser og graenser _ vurdering _ Domstolens kompetence
( EOEF-traktaten , art . 30 )
2 . Frie varebevaegelser _ kvantitative restriktioner _ foranstaltninger med tilsvarende virkning _ lovgivning der forbeholder en indenlandsk produktion en artsbetegnelse _ ikke tilladt
( EOEF-traktaten , art . 30 )
3 . Frie varebevaegelser _ kvantitative restriktioner _ foranstaltninger med tilsvarende virkning _ betegnelse for alkoholiske drikke _ redelig handelsskik _ bestemmelser som goer retten til at anvende en
betegnelse betinget af overholdelsen af et minimumsalkoholindhold _ anvendelse ved indfoersel af drikkevarer med oprindelse i en anden medlemsstat _ utilladelighed _ betingelser
( EOEF-traktaten , art . 30 )
1 . Hindringer i de frie varebevaegelser inden for Faellesskabet , der foelger af forskelle i de nationale regler , maa i mangel af faellesskabsregler om afsaetningen af vedkommende produkter accepteres i det omfang , hvor reglerne anvendes ens paa indenlandske og indfoerte produkter og kan begrundes som noedvendige til opfyldelsen af uomgaengelige krav , bl.a . hensynet til forbrugerbeskyttelse og redelig handelsskik . Hensynet til faellesskabsrettens enhed og effektivitet er imidlertid til hinder for , at det udelukkende er den nationale lovgiver , der bedoemmer , hvorvidt reglerne er noedvendige . Naar national lovgivning for at opfylde uomgaengelige krav , der anerkendes af faellesskabsretten , laegger hindringer i vejen for det grundlaeggende princip om frie varebevaegelser , skal den holde sig inden for de graenser , som faellesskabsretten fastlaegger . Det tilkommer Domstolen , som i sidste instans har kompetence til at fortolke faellesskabsretten , og de nationale retter , som traeffer afgoerelse paa grundlag af denne fortolkning , at paase , at dette sker .
2 . Det ville vaere uforeneligt med traktatens artikel 30 og faellesmarkedets formaal , hvis en national lov kunne forbeholde en artsbetegnelse for en indenlandsk produkttype paa bekostning af andre typer , der bl.a . fremstilles i andre medlemsstater , ved at tvinge producenterne af sidstnaevnte til at anvende betegnelser , som forbrugeren ikke kender eller vaerdsaetter mindre .
3 . Under en faelles markedsordning skal saadanne hensyn som hensynet til redelig handelsskik sikres under gensidig respekt af saedvaner , der loyalt og traditionelt anvendes i de forskellige medlemsstater .
Det kan ikke anses for noedvendigt af hensyn til redelig handelsskik og falder derfor ind under forbudet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative indfoerselsrestriktioner i traktatens artikel 30 at bestemme , at nationale regler , der betinger anvendelsen af en betegnelse for en traditionel drikkevare af et vist minimumsalkoholindhold , skal overholdes af produkter af samme type , der er indfoert fra en anden medlemsstat , naar disse produkter loyalt og traditionelt fremstilles og saelges under samme betegnelse i oprindelsesmedlemsstaten , og naar koeberne informeres paa passende maade . Det grundlaeggende princip om et enhedsmarked og dets naturlige foelge , de frie varebevaegelser , ville nemlig blive illusorisk , hvis den fri bevaegelighed for indfoerte produkter under saadanne omstaendigheder blev gjort betinget af , at der fandtes faellesskabsregler .
Den omstaendighed , at de indfoerte produkter kan opnaa prisfordele som foelge af anvendelsen af indenlandsk moms og afgifter , der er proportionale med alkoholindholdet , er uden betydning i denne sammenhaeng .