DOMSTOLENS DOM (første afdeling)

6. februar 1986 ( *1 )

I sag 162/84

Androniki Vlachou, tjenestemand på prøve ved Revisionsretten for De europæiske Fællesskaber, 21, rue Bertels, Luxembourg, ved advokat Victor Biel, Luxembourg, og med valgt adresse i Luxembourg på dennes kontor 18 A, rue des Glacis,

sagsøger,

mod

Revisionsretten for De europæiske Fællesskaber, ved Revisionsrettens sekretær Jean-Aimé Stoli, som befuldmægtiget, og Henry Marty-Gauquie som assisterende befuldmægtiget, bistået af advokat Lucette Defalque, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg på Revisionsrettens bopæl, 29, rue Aldringen,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af enten afgørelsen om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøven CC/LA/4/83, eller annullation af udvælgelsesprøven,

har

DOMSTOLEN (første afdeling)

sammensat af afdelingsformanden R. Joliét, dommerne G. Bosco og T. F. O'Hig-gins,

generaladvokat: C. O. Lenz

justitssekretær: P. Heim

efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 28. november 1985,

afsagt følgende

DOM

(Sagsfremstillingen udelades)

Præmisser

1

Ved stævning, indgivet til Domstolens justitskontor den 26. juni 1984, har Androniki Vlachou, der er tjenestemand på prøve ved Revisionsretten for De europæiske Fællesskaber, anlagt sag med påstand om annullation af afgørelsen, truffet af udvælgelseskomiteen for den interne udvælgelsesprøve for institutionerne på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver nr. CC/LA/4/83 om ikke at give hende adgang til at deltage, hvilken afgørelse blev meddelt Androniki Vlachou den 30. september 1983. Der er i stævningen endvidere nedlagt påstand om annullation af nævnte udvælgelsesprøve, der blev afholdt af Revisionsretten med henblik på at besætte stillingen som græsksproget sektionslederrevisor ved Revisionsrettens sprogtjeneste.

2

Androniki Vlachou har i replikken anført, at hendes anden påstand skal anses som subsidiær, og har under den mundtlige forhandling endeligt frafaldet den.

3

Selv om de erklæringer, som sagsøgeren således har afgivet i retsmødet, ikke ganske åbenbart tilkendegiver, at hun frafalder påstanden om annullation af udvælgelsesprøven, er der ikke desto mindre grund til at anse søgsmålet som alene omfattende udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til at deltage. Sagsøgeren kan nemlig ikke principalt nedlægge påstand om annullation af en afgørelse om nægtelse af adgang til at deltage i en udvælgelsesprøve, og subsidiært nedlægge påstand om annullation af udvælgelsesprøven, såfremt hun ikke får medhold i den principale påstand.

4

Vlachou har til støtte for sit søgsmål indledningsvis gjort gældende, at udvælgelseskomiteen har tilsidesat princippet om den berettigede forventning derved, at afgørelsen om at nægte hende adgang til udvælgelsesprøven står i modstrid med de løfter om fastansættelse, som højtstående tjenestemænd ved Revisionsretten har givet sagsøgeren, der blev ansat som midlertidigt ansat, hvilket hun stadig var på det tidspunkt, da udvælgelsesprøven blev indledt.

5

Revisionsretten har anført, at sagsøgeren ikke på nogen måde har bevist, at der er givet sådanne løfter, der i øvrigt ikke — selv om det skulle være tilfældet — kan skabe nogen berettiget forventning hos den, de er afgivet til.

6

Det skal bemærkes, at det af tjenestemandsvedtægtens artikel 29 følger, at bortset fra stillingerne i lønklasse A 1 og A 2 — i undtagelsestilfælde stillinger, der kræver specielle kvalifikationer — er udvælgelsesprøven den eneste procedure, der giver adgang til en tjenestemandsstilling ved Fællesskabets institutioner, og at bestemmelserne vedrørende denne procedure er bindende for såvel ansættelsesmyndigheden som udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøven. Løfter, der ikke respekterer disse bestemmelser, kan således ikke skabe en berettiget forventning hos den pågældende, selv om det skulle være bevist, at de er afgivet, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

7

Vlachou har under sit andet anbringende gjort gældende, at udvælgelseskomiteen med urette er gået ud fra, at hun ikke opfyldte adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven.

8

I henhold til V.2 i meddelelsen om udvælgelsesprøven kunne der gives adgang for »ansøgere... [med] mindst 10 års faglig erfaring på ledelsesplan med tilknytning til det pågældende arbejde.«

9

Artikel 5 i bilag III til vedtægten vedrørende »udvælgelsesprocedure« foreskriver i sit første stykke, at udvælgelseskomiteen efter at have set akterne udfærdiger listen over ansøgere, der opfylder de betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

10

Som det fremgår af mødereferatet for det konstituerende møde den 16. september 1983, fastslog udvælgelseskomiteen, at ingen af ansøgerne opfyldte adgangsbetingelserne, særlig den betingelse, der var opstillet ved V.2 i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

11

Som Revisionsretten har anført under sagen, har udvælgelseskomiteen fortolket denne betingelse således, at den af ansøgerne krævede en faglig erfaring på mindst 10 år som revisor.

12

Heroverfor har Vlachou anført, at man ikke af affattelsen af førnævnte punkt V.2 kan udlede, at der kræves en erfaring på 10 år som revisor, men alene, at det var nødvendigt at besidde en vis erfaring i sprogrevision for at kunne opfylde de opgaver, der henhørte under den stilling, udvælgelsesprøven angik.

13

Revisionsretten har hertil anført, at ansøgernes faglige erfaring skulle være på et højt niveau for at sikre, at de kunne udfylde sagsbehandlende funktioner og ledelse. Når henses til karakteren af den stilling, der skulle besættes, var det derfor nødvendigt, at udvælgelseskomiteen krævede en betydelig erfaring som revisor.

14

Det skal derfor først afgøres, hvorvidt førnævnte punkt V.2 nødvendigvis skal fortolkes således, at den faglige erfaring, der krævedes for at få adgang til udvælgelsesprøven, skulle bestå i at have udført arbejde som revisor.

15

Det er klart, at udvælgelseskomiteen har besvaret dette spørgsmål bekræftende. Hvis den nemlig havde fundet, at formuleringen af punkt V.2 havde kunnet fortolkes anderledes, ville den ved sit første møde have fastlagt det begreb vedrørende den faglige erfaring, der skulle lægges til grund som adgangsbetingelse. Imidlertid finder man i mødeprotokollatet for udvælgelseskomiteens konstituerende møde den 16. september 1983 intet holdepunkt for en sådan opfyldelse.

16

Punkt IV i meddelelsen om udvælgelsesprøven beskrev opgaverne i forbindelse med stillingen som sektionslederrevisor på følgende måde:

Ledelse af den græske oversættelsessektion,

revision af oversættelser eller i givet fald oversættelse af tekster uden revision,

tilsyn med terminologi- og dokumentationsarbejde eller andet arbejde med tilknytning til sprogområdet, samt

medvirken ved oversætternes faglige videreuddannelse.

17

I det omfang disse opgaver består i ledelse af en oversættelsesafdeling, der er sammensat af et antal oversættere og revisorer, kræves det nødvendigvis af en sektionsleder, at han har faglig erfaring som revisor. Funktionen som leder i en sprogtjeneste indebærer nemlig opgaver, der består i at organisere driften af tjenesten under hensyn til de forskellige arbejdsopgaver, der skal løses, at fordele arbejdet mellem revisorerne, og at kontrollere deres indsats, hvorfor det ganske åbenbart er umuligt, at en sådan funktion, der kræver et dybtgående kendskab til alle sider af arbejdet i forbindelse med revision, kan udøves af nogen, der ikke har erhvervet nogen som helst erfaring på dette område.

18

Dette krav er i øvrigt blevet anerkendt, således som det korrekt blev fremhævet af Revisionsretten under retsmødet, via den praksis, der følges af Fællesskabets institutioner, hvorefter man kræver erfaring i sprogrevision i alle tilfælde, hvor der skal besættes en stilling som sektionsleder, uanset om det sker ved en forfremmelse eller efter en udvælgelsesprøve.

19

Som følge heraf må det derfor antages, at fortolkningen, hvorefter begrebet faglig erfaring i punkt V.2 i meddelelsen om udvælgelsesprøve nødvendigvis var erfaring som revisor, altså var en følge af selve karakteren af den stilling, der skulle besættes ved udvælgelsesprøve nr. CC/LA/4/83.

20

Heraf følger, at udvælgelseskomiteen i henhold til betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøve, var forpligtet til at kræve, at ansøgerne havde en mindst 10 års faglig erfaring som revisor, og at udvælgelseskomiteen ikke — i modsætning til, hvad sagsøgeren mener — rådede over noget skøn til at fastsætte varigheden af den erfaring, der måtte anses som tilstrækkelig til at give adgang til udvælgelsesprøven.

21

Anbringendet, der hviler på, at betingelserne for at få adgang til udvælgelsesprøven ikke er blevet overholdt, kan derfor ikke tages til følge.

22

Man kan herefter heller ikke anerkende det anbringende, der støttes på, at udvælgelseskomiteen bestemte, at Vlachou ikke opfyldte adgangsbetingelserne i meddelelsen om udvælgelseprøve nr. CC/LA/4/83, mens hun nogle få måneder tidligere havde fået adgang til udvælgelsesprøve nr. CC/LA/20/82, hvor adgangsbetingelserne var ganske de samme, samt på, at en ansøger ifølge Domstolens praksis ikke med hensyn til adgangsbetingelserne kan gives en dårligere vurdering end den, den pågældende har fået ved en tidligere udvælgelsesprøve, hvis ikke begrundelsen for afgørelsen klart begrunder denne forskellige vurdering.

23

Som Revisionsretten med rette har fremhævet, er der imidlertid i den nærværende sag ikke tale om identiske adgangsbetingelser. Ganske vist nævner meddelelserne om udvælgelsesprøve i begge tilfælde en »faglig erfaring på ledelsesplan med tilknytning til det pågældende arbejde«, men stillingen, som denne erfaring skal fastsættes i forhold til, er klart ikke den samme. De udvælgelsesprøver, som sagsøgeren henholder sig til, angik nemlig to helt forskellige stillinger, således som det tydeligt fremgår af beskrivelsen af arbejdsopgaverne, der er givet i de to meddelelser om udvælgelsesprøve: Revisor-ledende oversætter i udvælgelsesprøve nr. CC/LA/20/82 og sektionslederrevisor i udvælgelsesprøve nr. CC/LA/4/83.

24

Vlachou har endelig fremsat et anbringende om magtfordrejning støttet på, at man med overlæg fastsatte betingelsen om mindst 10 års faglig erfaring som revisor, således at udvælgelsesproceduren ikke førte til opstillingen af en liste over egnede ansøgere, eftersom Grækenland nemlig først for nylig tiltrådte Fællesskaberne, hvorfor det er åbenbart, at ingen ansøger kunne påvise erfaring som revisor, erhvervet ved fællesskabsinstitutionerne, af en tilstrækkelig lang varighed til at kunne opfylde denne betingelse.

25

Revisionsretten har anført, at det på ingen måde fremgår af meddelelsen om udvælgelsesprøve, at den faglige erfaring skulle være erhvervet ved Fællesskabets institutioner. Ansøgerne kunne således også påberåbe sig faglig erfaring, erhvervet ved en national offentlig institution eller i private virksomheder. Udvælgelseskomiteen på sin side har heller ikke på nogen måde krævet, at erfaringen skulle være erhvervet inden for Fællesskaberne.

26

Det skal med hensyn til dette anbringende for det første understreges, at for så vidt det vedrører meddelelsen om udvælgelsesprøven, går det i realiteten ud på annullation af udvælgelsesprøven, hvorfor det ikke kan vurderes under en sag, der alene, således som det er fastslået, vedrører annullation af udvælgelseskomiteens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til den pågældende udvælgelsesprøve. For så vidt som anbringendet retter sig imod denne sidstnævnte afgørelse, er det tilstrækkeligt at fastslå, at sagsøgeren ikke har fremført noget bevis for, at der har foreligget magtfordrejning til skade for sagsøgeren, og at der heller ikke kan udledes holdepunkt herfor af selve den anfægtede afgørelse, idet den faglige erfaring, som sagsøgeren har erhvervet uden for Fællesskabets institutioner, under ingen omstændigheder er tilstrækkelig — hverken i sig selv, eller i forbindelse med den erfaring, der er erhvervet ved de andre institutioner — til at opfylde de i meddelelsen om udvælgelsesprøve opstillede betingelser for adgang.

27

Da sagsøgeren ikke har ført bevis for nogen af de anbringender, hun har påberåbt sig imod afgørelsen om ikke at give hende adgang til at deltage, må sagsøgte frifindes.

Sagens omkostninger

28

Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger. Ifølge procesreglementets artikel 70 bærer institutionerne i sager vedrørende ansatte ved Fællesskaberne imidlertid selv de af dem afholdte udgifter.

 

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (første afdeling)

 

1)

Sagsøgte frifindes.

 

2)

Hver part bærer sine omkostninger.

 

Joliét

Bosco

O'Higgins

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 6. februar 1986.

P. Heim

Justitssekretær

R. Joliét

Formand for første afdeling


( *1 ) – Processprog: Fransk.