61984J0157

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere _ faellesskabsregler _ anvendelse frem for den midlertidige europaeiske overenskomst vedroerende social sikring _ betingelser

( Raadets forordning nr . 1408/71 , art . 7 , stk . 1 , litra b ))

2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere _ faellesskabsregler _ personelt anvendelsesomraade _ en arbejdstagers familiemedlemmer _ slaegtninge i opstigende linje _ saerlig alderspension _ forordning nr . 1408/71 _ finder ikke anvendelse

( Raadets forordning nr . 1408/71 , art . 2 , stk . 1 )

3 . Fri bevaegelighed for personer _ arbejdstagere _ ligebehandling _ sociale fordele _ begreb _ saerlig alderspension der sikrer en mindsteindtaegt _ ydelse til statsborgere fra andre medlemsstater _ betingelse vedroerende bopaelens varighed _ utilladelighed

( Raadets forordning nr . 1612/68 , art . 7 , stk . 2 )

1 . Anvendelsen af forordning nr . 1408/71 har , hvad angaar dens personkreds og saglige anvendelsesomraade , fortrin frem for den midlertidige europaeiske overenskomst vedroerende social sikring med hensyn til alderdom , invaliditet og efterladte , i det omfang denne forordning er gunstigere for den berettigede end naevnte overenskomst .

2 . Arbejdstageres familiemedlemmer eller efterladte kan efter forordning nr . 1408/71 kun goere krav paa en afledet ret , dvs . rettigheder erhvervet som medlemmer af en arbejdstagers familie eller som dennes efterladte . En vandrende arbejdstagers slaegtninge i opstigende linje kan foelgelig ikke goere krav paa en saerlig alderspension , der ydes aeldre uafhaengigt af ethvert slaegtskabsforhold til en arbejdstager .

3 . Begrebet social fordel , jfr . artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 , omfatter alle rettigheder , det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt , som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager , i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager , eller allerede fordi han har bopael paa det nationale omraade , og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater maa antages at kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet .

Ydelsen af en saerlig alderspension , der sikrer aeldre en mindsteindtaegt , udgoer en social fordel som omhandlet i Raadets forordning nr . 1612/68 . Artikel 7 , stk . 2 , i naevnte forordning skal fortolkes saaledes , at ydelsen af en saadan social fordel ikke kan betinges af et faktisk ophold paa en medlemsstats omraade i et vist antal aar , naar en saadan betingelse ikke gaelder for statsborgere i denne medlemsstat .

1 Ved kendelse af 8 . december 1983 , indgaaet til Domstolen den 20 . juni 1984 , har Commission de première instance du contentieux de la sécurité sociale des Hauts-de-Seine i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Faellesskabet ( EFT 1971 II , s . 366 ).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem Maria Frascogna og Caisse des dépôts et consignations vedroerende sidstnaevntes afslag paa at yde hende saerlig alderspension .

3 Maria Frascogna , der er italiensk statsborger , er enke efter en italiensk statsborger . I denne egenskab oppebaerer hun en efterladte- pension fra Istituto nazionale della previdenza sociale . Siden 1976 har hun boet hos sin soen i Frankrig , som dér er beskaeftiget som loenmodtager .

4 I november 1981 indgav Maria Frascogna til Caisse des dépôts et consignations ansoegning om udbetaling af den saerlige alderspension , der er indfoert ved lov nr . 52-799 af 10 . juli 1952 . Efter naevnte lov udbetales der en pensionsydelse til aeldre , som ikke modtager alderspension i medfoer af sociale sikringsordninger , og hvis indtaegter er utilstraekkelige . Pensionsydelsen er forbeholdt franske statsborgere og statsborgere i lande , der med Frankrig har indgaaet en aftale om gensidighed . I begge tilfaelde er det endvidere en betingelse , at den ydelsesberettigede har bopael i det franske moderlandsomraade .

5 Den 21 . april 1982 meddelte Caisse des dépôts et consignations afslag paa ansoegningen med den begrundelse , at Maria Frascogna ikke havde haft bopael i Frankrig i 15 aar . Det fremgaar af sagen , at der ikke mellem Frankrig og Italien er indgaaet nogen aftale om gensidighed , hvorimod de to stater har underskrevet den midlertidige europaeiske overenskomst af 11 . december 1953 om social sikring med hensyn til alderdom , invaliditet og efterladte . I naevnte overenskomsts artikel 2 , stk . 1 , litra b ), stilles der imidlertid for udenlandske statsborgere krav om bopael i 15 aar i den stat , i hvilken der ansoeges om ydelser efter en ordning uden bidrag . Maria Frascogna opfylder ikke dette krav .

6 Den 10 . juni 1982 anlagde Maria Frascogna sag for Commission de première instance du contentieux de la sécurité sociale des Hauts-de-Seine sag vedroerende det af Caisse des dépôts et consignations meddelte afslag . Hun har i den forbindelse gjort gaeldende , at den midlertidige overenskomsts krav om bopael af en vis varighed er i strid med forordning nr . 1408/71 .

7 Dette anbringende har foranlediget Commission de première instance du contentieux de la sécurité sociale des Hauts-de-Seine til at forelaegge Domstolen spoergsmaalet , »om bestemmelserne i den midlertidige europaeiske overenskomst af 11 . december 1953 paa nuvaerende tidspunkt er forenelige med Raadets forordning nr . 1408/71?«

8 Der er blevet indgivet skriftlige indlaeg af Maria Frascogna , Caisse des dépôts et consignations , Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber og den italienske regering .

9 Maria Frascogna har gjort gaeldende , at hun tilhoerer den personkreds , der er omfattet af forordning nr . 1408/71 , idet hun er en arbejdstagers familiemedlem som omhandlet i forordningens artikel 2 , stk . 1 . Den paagaeldende ydelse falder endvidere ind under forordningens anvendelsesomraade , da den af Frankrig er anfoert i den i forordningens artikel 5 omhandlede erklaering . Kravet om bopaelens varighed efter den midlertidige overenskomst er foelgelig i strid med grundsaetningen om ligebehandling af egne statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater , der er knaesat i artikel 3 i forordning nr . 1408/71 .

10 Caisse des dépôts et consignations har gjort gaeldende , at den saerlige alderspension er en forsorgsydelse , og foelgelig er udelukket fra anvendelsesomraadet for forordning nr 1408/71 .

11 Kommissionen har ogsaa gjort gaeldende , at den saerlige alderspension falder uden for forordningens anvendelsesomraade , da ydelsen ikke har til formaal at supplere en social sikringsydelse .

12 Endelig har den italienske regering gjort gaeldende , at den saerlige alderspension omfattes af anvendelsesomraadet for forordning nr . 1408/71 , og at kravet om bopael af en vis varighed , der foelger af den midlertidige overenskomst , er i strid med den i forordningen knaesatte lighedsgrundsaetning .

13 Det bemaerkes , at Domstolen allerede i sin dom af 28 . maj 1974 ( Callemeyn , 187/73 , Sml . s . 553 ) har fastslaaet , at »anvendelsen af forordning nr . 1408/71 har , hvad angaar dens personkreds og saglige anvendelsesomraade , fortrin frem for den midlertidige europaeiske overenskomst vedroerende social sikring med hensyn til alderdom , invaliditet og efterladte , i det omfang denne forordning er gunstigere for den berettigede end naevnte overenskomst« . Det er ubestrideligt , at forordning nr . 1408/71 , saafremt den finder anvendelse i sagen , naar henses til bestemmelsen om ligebehandling i forordningens artikel 3 , er gunstigere end den midlertidige europaeiske overenskomst .

14 Det anfoerte udgoer imidlertid ikke en fuldstaendig besvarelse af det spoergsmaal , den nationale ret stiller . Dette gaar nemlig ogsaa ud paa , hvorvidt forordning nr . 1408/71 hjemler en arbejdstagers slaegtninge i opstigende linje , der har bosat sig sammen med denne i en anden medlemsstat , ret til i denne medlemsstat at opnaa en alderspension som den i sagen omhandlede . Dette spoergsmaal boer foelgelig undersoeges .

15 Det bemaerkes herom , at efter artikel 2 , stk . 1 , finder forordning nr . 1408/71 anvendelse »paa arbejdstagere , som er eller har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater , og som er statsborgere i en af disse stater , .... samt paa deres familiemedlemmer og efterladte« . Ikke desto mindre har Domstolen i sin dom af 23 . november 1976 ( Kermaschek , 40/76 , Sml . s . 1669 ) fastslaaet , at en arbejdstagers familiemedlemmer eller efterladte efter forordning nr . 1408/71 kun kan goere krav paa en afledet ret , dvs . rettigheder erhvervet som medlemmer af en arbejdstagers familie eller som dennes efterladte .

16 Det fremgaar imidlertid af sagen , at den saerlige alderspension , der er indfoert ved lov nr . 52-799 af 10 . juli 1952 , ydes aeldre uafhaengigt af ethvert slaegtsskabsforhold til en arbejdstager .

17 Det kan heraf sluttes , at retten til den saerlige alderspension ikke udgoer nogen afledet ret efter forordning nr . 1408/71 , og at en vandrende arbejdstagers slaegtninge i opstigende linje ikke kan goere krav paa denne ydelse med hjemmel i forordning nr . 1408/71 .

18 Kommissionen har imidlertid i sit indlaeg gjort gaeldende , at den saerlige alderspension som en social fordel boer ydes i medfoer af artikel 7 , stk . 2 , i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 »om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet« ( EFT 1968 II , s . 467 ).

19 For at give den nationale domstol alle hensigtsmaessige fortolkningselementer til brug for afgoerelsen af hovedsagen boer berettigelsen af denne opfattelse ogsaa undersoeges .

20 Som Domstolen flere gange har fastslaaet ( senest i dom af 27 . marts 1985 , Hoeckx , 249/83 , Sml . 1985 , s . 973 ), omfatter begrebet social fordel rettigheder , »det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt , som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager , i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager , eller allerede fordi han har bopael paa det nationale omraade , og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsssstater maa antages at kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet« .

21 Saaledes har Domstolen allerede i dom af 12 . juli 1984 , ( Castelli , 261/83 , Sml . 1984 , s . 3199 ), udtalt , at begrebet social fordel som omhandlet i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 omfatter en ifoelge en medlemsstats lovgivning garanteret mindsteindkomst til aeldre .

22 Det maa saaledes antages , at den saerlige alderspension , der ydes aeldre med utilstraekkelige indkomster , omfattes af det saglige anvendelsesomraade for forordning nr . 1612/68 .

23 Det fremgaar af Domstolens praksis , at den for arbejdskraftens frie bevaegelighed gaeldende grundsaetning om ligebehandling , der er knaesat i artikel 7 , stk . 2 , i forordning 1612/68 , forbyder enhver forskelsbehandling til skade for slaegtninge i opstigende linje til en arbejdstager fra en anden medlemsstat , naar disse slaegtninge har gjort brug af deres i artikel 10 i forordning nr . 1612/68 hjemlede ret til at tage bopael hos den paagaeldende arbejdstager .

24 Herefter udgoer et krav om , at slaegtning i opstigende linje til en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , skal have haft bopael paa en anden medlemsstats omraade i et vist antal aar , en forskelsbehandling , der strider mod artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 , naar samme krav ikke gaelder for slaegtninge i opstigende linje til indenlandske arbejdstagere .

25 Det forelagte spoergsmaal maa derfor besvares med , at ydelsen af en saerlig alderspension , der sikrer aeldre en mindsteindtaegt paa betingelser , som er fastsat i den for hovedsagen gaeldende nationale lovgivning , udgoer en social fordel som omhandlet i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 , samt at artikel 7 , stk . 2 , i naevnte forordning skal fortolkes saaledes , at ydelsen af en saadan social fordel ikke kan betinges af et faktisk ophold paa en medlemsstats omraade i et vist antal aar , naar en saadan betingelse ikke gaelder for statsborgere i denne medlemsstat .

Sagens omkostninger

26 De udgifter , der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( foerste afdeling )

vedroerende det spoergsmaal , som er forelagt den af Commission de première instance du contentieux de la sécurité sociale des Hauts-de-Seine ved kendelse af 8 . december 1983 , for ret :

1 ) Ydelsen af en saerlig alderspension , der sikrer aeldre en mindsteindtaegt paa betingelser , som er fastsat i den for hovedsagen gaeldende nationale lovgivning , udgoer en social fordel som omhandlet i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 .

2 ) Artikel 7 , stk . 2 , i naevnte forordning skal fortolkes saaledes , at ydelsen af en saadan social fordel ikke kan betinges af et faktiskophold paa en medlemsstats omraade i et vist antal aar , naar en saadan betingelse ikke gaelder for statsborgere i denne medlemsstat .