1 . EOEF-traktaten _ artikel 220 , foerste led _ raekkevidde _ angivelse af et maal
( EOEF-traktaten , art . 220 )
2 . Fri bevaegelighed for personer _ arbejdstagere _ ligebehandling _ sociale fordele _ regler om anvendelse af sprog i straffesager _ mulighed for paa visse betingelser at fravige disse til fordel for egne statsborgere _ omfatter ogsaa en arbejdstager , som er statsborger i en medlemsstat , og som opfylder de betingelser , landets egne statsborgere skal opfylde
( EOEF-traktaten , art . 48 ; Raadets forordning nr . 1612/68 , art . 7 , stk . 2 )
1 . EOEF-traktatens artikel 220 , foerste led , som bestemmer , at medlemsstaterne i det omfang , det er noedvendigt , indleder indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre »beskyttelse af personer saavel som nydelse af rettigheder og beskyttelse af disse paa de betingelser , som de enkelte Stater indroemmer egne statsborgere« , har ikke til formaal at opstille en retsregel , der er virksom som saadan , men angiver kun , at maalet er , at alle medlemsstaterne udvider de garantier , som de giver deres egne statsborger , til ogsaa at omfatte statsborgere fra andre medlemsstater .
2 . Princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed , saadan som det fremgaar af traktatens artikel 48 og isaer af Raadets forordning nr . 1612/68 , forudsaetter , at der under samme omstaendigheder som for indenlandske arbejdstagere gives en arbejdstager , som er statsborger i én medlemsstat og bosat i en anden medlemsstat , ret til at forlange , at en straffesag , der er indledt mod ham , foretages paa et andet sprog end det processprog , der saedvanligvis anvendes ved den paagaeldende domstol . En saadan ret henhoerer nemlig under begrebet social fordel i artikel 7 , stk . 2 , i ovennaevnte forordning .