61984J0137

1 . EOEF-traktaten _ artikel 220 , foerste led _ raekkevidde _ angivelse af et maal

( EOEF-traktaten , art . 220 )

2 . Fri bevaegelighed for personer _ arbejdstagere _ ligebehandling _ sociale fordele _ regler om anvendelse af sprog i straffesager _ mulighed for paa visse betingelser at fravige disse til fordel for egne statsborgere _ omfatter ogsaa en arbejdstager , som er statsborger i en medlemsstat , og som opfylder de betingelser , landets egne statsborgere skal opfylde

( EOEF-traktaten , art . 48 ; Raadets forordning nr . 1612/68 , art . 7 , stk . 2 )

1 . EOEF-traktatens artikel 220 , foerste led , som bestemmer , at medlemsstaterne i det omfang , det er noedvendigt , indleder indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre »beskyttelse af personer saavel som nydelse af rettigheder og beskyttelse af disse paa de betingelser , som de enkelte Stater indroemmer egne statsborgere« , har ikke til formaal at opstille en retsregel , der er virksom som saadan , men angiver kun , at maalet er , at alle medlemsstaterne udvider de garantier , som de giver deres egne statsborger , til ogsaa at omfatte statsborgere fra andre medlemsstater .

2 . Princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed , saadan som det fremgaar af traktatens artikel 48 og isaer af Raadets forordning nr . 1612/68 , forudsaetter , at der under samme omstaendigheder som for indenlandske arbejdstagere gives en arbejdstager , som er statsborger i én medlemsstat og bosat i en anden medlemsstat , ret til at forlange , at en straffesag , der er indledt mod ham , foretages paa et andet sprog end det processprog , der saedvanligvis anvendes ved den paagaeldende domstol . En saadan ret henhoerer nemlig under begrebet social fordel i artikel 7 , stk . 2 , i ovennaevnte forordning .

1 Ved dom af 26 . april 1984 , indgaaet til Domstolen den 23 . maj s.aa ., har cour d ' appel de Liège i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 220 .

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en straffesag mod Robert Mutsch , der er luxembourgsk statsborger og bosiddende i Saint-Vith i Belgien , en tysksproget kommune , der ligger inden for tribunal correctionnel de Verviers ' retskreds .

3 Mutsch var blevet idoemt en boede ved udeblivelsesdom afsagt af tribunal correctionnel de Verviers den 2 . november 1982 . Han havde indgivet begaering om genoptagelse af dommen og havde samtidig paaberaabt sig artikel 17 , stk . 3 , i lov af 15 . juni 1935 om anvendelsen af sprog i retssager , som bestemmer , at »naar en tiltalt af belgisk nationalitet er bosiddende i en tysksproget kommune inden for tribunal correctionnel de Verviers ' retskreds , foretages sagen for denne ret paa tysk , saafremt han fremsaetter anmodning herom i overensstemmelse med formforskrifterne i artikel 16« .

4 Efter at retten havde imoedekommet Mutsch ' s anmodning ved dom af 23 . november 1982 , appellerede anklagemyndigheden denne dom med den begrundelse , at tiltalte ikke var af belgisk nationalitet og derfor ikke kunne nyde godt af bestemmelsen i artikel 17 , stk . 3 , i lov af 15 . juni 1935 .

5 Cour d ' appel de Liège , som var i tvivl om , hvorvidt det er foreneligt med faellesskabsretten , at det kun er belgiske statsborgere , der kan paaberaabe sig artikel 17 , stk . 3 , udsatte sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

»Er artikel 17 , stk . 3 , i lov af 15 . juni 1935 angaaende anvendelsen af sprog i retssager _ som giver en tiltalt af belgisk nationalitet , bosiddende i en tysksproget kommune inden for tribunal correctionnel de Verviers ' retskreds , ret til at begaere , at sagen foretages paa tysk _ i overensstemmelse med principperne i traktatens artikel 220 , som har til formaal at sikre beskyttelsen af personer saavel som nydelsen og beskyttelsen af rettigheder paa de betingelser , som de enkelte stater indroemmer egne statsborgere? Skal der saaledes i den foreliggende sag , som er en straffesag , gives en person , der er tysktalende , og som er statsborger i et EF-land , herunder en person , der er af luxembourgsk nationalitet og bosiddende i Saint-Vith , en tysksproget kommune , ret til at begaere , at sagen foretages paa tysk?«

6 Saaledes som spoergsmaalet er formuleret , vedroerer det en national bestemmelses overensstemmelse med faellesskabsretten . Det maa i denne forbindelse erindres , at Domstolen , naar den traeffer afgoerelse i medfoer af artikel 177 , ikke har kompetence til at anvende faellesskabsreglen paa et bestemt tilfaelde og foelgelig heller ikke til at bedoemme en bestemmelse i national ret i relation til denne regel . Den kan imidlertid som led i det retlige samarbejde , der er indfoert ved denne artikel , efter omstaendighederne i sagen forsyne den nationale domstol med fortolkningsmomenter vedroerende faellesskabsretten , som kan vaere nyttige for denne ved vurderingen af naevnte bestemmelses virkninger .

7 Det fremgaar af sagen , at cour d ' appel med sit spoergsmaal oensker oplyst , om det foelger af faellesskabsrettens principper , saaledes som de navnlig er afspejlet i EOEF-traktatens artikel 220 , at en medlemsstats lovgivning , som har til formaal navnlig paa retsplejeomraadet at fremme det sprog , der anvendes af en gruppe statsborgere i denne stat , ogsaa uden forskelsbehandling begrundet i nationalitet boer gaelde for andre medlemsstaters statsborgere , som opfylder alle de betingelser , som medlemmerne af den paagaeldende befolkningsgruppe skal opfylde , for at der kan anvendes et bestemt sprog .

8 Kommissionen har i den anledning anfoert , at EOEF-traktatens artikel 220 , foerste led , kun bestemmer , at medlemsstaterne i det omfang , det er noedvendigt , skal indlede indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre nydelse af rettigheder og beskyttelse af disse paa de betingelser , som de enkelte stater indroemmer egne statsborgere . Det er derfor udelukket , at de i denne bestemmelse omhandlede rettigheder kan goeres gaeldende , saa laenge en overenskomst herom ikke er traadt i kraft . Retten til i en medlemsstat at anvende et bestemt sprog , navnlig paa retsplejeomraadet , paa samme betingelser som statsborgerne i denne stat , kan dog goeres gaeldende af en vandrende arbejdstager , der er statsborger i en anden medlemsstat , idet det er en »social fordel« i henhold til artikel 7 , stk . 2 , i Raadets forordning nr . 1612/68 , som er udstedt i medfoer af traktatens artikel 49 .

9 Den italienske Republiks regering har fremfoert tre argumenter . For det foerste har den gjort gaeldende , at nationale bestemmelser , der er vedtaget til fordel for et officielt anerkendt mindretal , kun kan gaelde for personer , der tilhoerer dette mindretal , og som er bosiddende paa dettes omraade . For det andet har den anfoert , at artikel 220 hverken kan skabe rettigheder eller pligter , saa laenge medlemsstaterne ikke har indgaaet en overenskomst herom . Endelig har den bemaerket , at en »social fordel« i henhold til artikel 7 i forordning nr . 1612/68 efter Domstolens praksis i hvert fald indirekte skal vaere forbundet med et arbejdsforhold og indroemmes paa et omraade , som paa en eller anden maade henhoerer under det sociale omraade , hvilket ikke er tilfaeldet i denne sag .

10 Det af cour d ' appel de Liège forelagte spoergsmaal maa loeses paa baggrund af alle de bestemmelser i traktaten og den afledte ret , der kan have relevans for det rejste problem .

11 Med hensyn til artikel 220 , som er naevnt i cour d ' appel ' s spoergsmaal , bemaerkes , at denne bestemmelse ikke har til formaal at opstille en retsregel , der er virksom som saadan , men at den kun angiver rammerne for de indbyrdes forhandlinger , som medlemsstaterne skal indlede »i det omfang , det er noedvendigt« . Denne bestemmelse har i sig selv ingen anden virkning end at angive , at maalet er , at alle medlemsstaterne udvider de garantier , som de giver deres egne statsborgere paa det paagaeldende omraade , til ogsaa at omfatte statsborgere fra andre medlemsstater . I et faellesskab , der bygger paa princippet om fri bevaegelighed for personer og etableringsfrihed , faar beskyttelsen af den enkeltes rettigheder og muligheder paa det sproglige omraade en saerlig betydning .

12 Traktatens artikel 7 bestemmer , at »inden for denne Traktats anvendelsesomraade og med forbehold af dennes saerlige bestemmelser er al forskelsbehandling , der udoeves paa grundlag af nationalitet , forbudt« . Den fulde anvendelse af denne bestemmelse boer sikres enhver person , som er bosat paa en medlemsstats omraade og befinder sig i en situation , som er reguleret af faellesskabsretten . I samme forbindelse bemaerkes , at artikel 48 om arbejdstagernes retsstilling ogsaa er baseret paa , at enhver statsborger i en medlemsstat , der lovligt er bosat paa en anden medlemsstats omraade for dér at udfoere et loennet arbejde , underkastes national behandling .

13 Det er derfor vigtigt at undersoege , om muligheden for at anmode om , at en retsforhandling finder sted paa et bestemt sprog , er omfattet af traktatens anvendelsesomraade og derfor boer bedoemmes i lyset af princippet om forbud mod forskelsbehandling , som er udtrykt i de foernaevnte bestemmelser .

14 I betragtning af , at tiltalte i henhold til de dokumenter , der findes i sagens akter , er arbejdstager ( han betegner sig i sin begaering om genoptagelse af udeblivelsesdommen af 2 . november 1982 som tagdaekker i sin fars virksomhed ), maa spoergsmaalet specielt undersoeges paa baggrund af traktatens artikler 48 og 49 og de bestemmelser i den afledte ret , der er udstedt med henblik paa gennemfoerelsen af disse , navnlig Raadets forordning nr . 1612/68 .

15 Det fremgaar af den femte betragtning til forordning nr . 1612/68 , at »retten til fri bevaegelighed forudsaetter , for at den objektivt set kan udoeves i frihed og vaerdighed , at der sikres ligestilling , faktisk som retlig , i alt , der vedroerer den egentlige udfoerelse af loennet beskaeftigelse og adgang til bolig ; alle hindringer , der staar i vejen for arbejdskraftens bevaegelighed , skal endvidere fjernes , isaer med henblik paa at arbejdstageren kan samles med sin familie i modtagerlandet og betingelserne for denne families integration i modtagerlandets miljoe« .

16 Adgangen til at anvende sit eget sprog i en sag ved retterne i bopaelsmedlemsstaten , paa samme betingelser som medlemsstatens egne arbejdstagere , bidrager vaesentligt til den vandrende arbejdstagers og hans families integration i modtagerlandets miljoe og dermed til virkeliggoerelsen af formaalet med arbejdskraftens frie bevaegelighed .

17 Herefter maa denne adgang anses for at henhoere under begrebet »social fordel« i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 , hvorefter en arbejdstager , der er statsborger i en anden medlemsstat , i modtagerlandet boer nyde »samme sociale og skattemaessige fordele som indenlandske arbejdstagere« . Ved dette udtryk forstaas nemlig , som Domstolen har udtalt i dommen af 31 . maj 1979 ( Even , 207/78 , Sml . s . 2019 ), »alle de fordele , som , uanset om de er forbundet med en arbejdskontrakt , almindeligvis indroemmes indenlandske arbejdstagere , hovedsagelig paa grund af deres objektive status som arbejdstagere eller alene fordi de har bopael paa det nationale omraade« .

18 Det forelagte spoergsmaal maa derfor besvares med , at princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed , saadan som det fremgaar af traktatens artikel 48 og saerlig af Raadets forordning nr . 1612/68 , forudsaetter , at der gives en arbejdstager , som er statsborger i én medlemsstat og bosat i en anden medlemsstat , ret til at forlange , at en straffesag , der er indledt mod ham , foretages paa et andet sprog end det processprog , der saedvanligvis anvendes ved den paagaeldende domstol , saafremt denne ret under samme omstaendigheder tilkommer indenlandske arbejdstagere .

Sagens omkostninger

19 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber og Den italienske Republiks regering , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale domstol , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal , der er forelagt den af cour d ' appel de Liège ved dom af 26 . april 1984 , for ret :

Princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed , saadan som det fremgaar af traktatens artikel 48 og isaer af Raadets forordning nr . 1612/68 , forudsaetter , at der gives en arbejdstager , som er statsborger i én medlemsstat og bosat i en anden medlemsstat , ret til at forlange , at en straffesag , der er indledt mod ham , foretages paa et andet sprog end det processprog , der saedvanligvis anvendes ved den paagaeldende domstol , saafremt denne ret under samme omstaendigheder tilkommer indenlandske arbejdstagere .