Sag 75/84

Metro SB-Grossmärkte GmbH & Co. KG

mod

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber

»Konkurrence — selektive salgssystemer«

Retsmøderapport

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pieter VerLoren van Themaat fremsat den 12. november 1985   3048

Domstolens dom (fjerde afdeling) af 22. oktober 1986   3074

Sammendrag af dom

  1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter der berører dem umiddelbart og individuelt – beslutning om fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3 – anerkendelse a/en virksomheds legitime interesse i at fremføre sine bemærkninger under den administrative procedure – søgsmålsret

    (EØF-traktaten, art. 85, stk. 3, og artikel 173, stk. 2; Rådets forordning nr. 17, art. 19, stk. 3)

  2. Konkurrence – aftaler – anmeldelse – beslutning om fritagelse – ansøgning om forlængelse – krav om ny formel anmeldelse – intet krav

    (EØF-traktaten, art. 85, stk. 3; Rådets forordning nr. 17, art. 8, stk. 2)

  3. Konkurrence – aftaler – selektive salgssystemer – »simple« systemer – stort antal selektive salgssystemer far et bestemt produkt – tilladelighed – betingelser – nødvendigheden af i forbindelse med en ansøgning om fritagelse at undersøge systemernes faktiske påvirkning af markedets konkurrencevilkår

    (EØF-traktaten, art. 85, stk. 1 og 3)

  4. Konkurrence – aftaler – selektive salgssystemer – begrænsning af priskonkurrencen – begrænsningen opvejes af en konkurrence på kundeservicens kvalitet

  5. Konkunence – aftaler – selektive salgssystemer – fritagelse – betingelser – opretholdelse af effektiv konkurrence – momenter der skal tages i betragtning

    (EØF-traktaten, art. 85, stk. 3)

  6. Konkurrence – aftaler – selektive salgssystemer – systematisk nægtelse af godkendelse af forhandlere der opfylder systemets kvalitative kriterier – ulovlighed – virkninger

  7. Konkunence – dominerende stilling – kriterier ved afgrænsningen – markedsandelens betydning

  8. Konkurrence – aftaler – selektive salgssystemer – fritagelse – forlængelse – momenter der skal tages i betragtning – stigende koncentration som påvirker det relevante markeds konkurrencestruktur

    (EØF-traktaten, art. 85, stk. 3)

  1.  Personer, der ikke er adressater for en beslutning, vil kun kunne påstå, at de berøres individuelt, jfr. traktatens artikel 173, stk. 2, hvis denne beslutning rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten.

    I forbindelse med en beslutning om fritagelse for et selektivt salgssystem jfr. traktatens artikel 85, stk. 3, må en virksomhed, hvis ansøgning om optagelse i dette salgssystem er blevet afslået, og hvis legitime interesse i at fremføre sine bemærkninger under fritagelsesproceduren, jfr. artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, er anerkendt af Kommissionen, anses for umiddelbart og individuelt berørt af beslutningen om fritagelse.

  2.  Forlængelsen af en beslutning om fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, for et selektivt salgssystem, som er blevet ændret for at gøre det mindre restriktivt, kræver ikke en ny formel anmeldelse af det ændrede system, men blot en ansøgning om forlængelse og oplysning om de foretagne ændringer, således at Kommissionen sættes i stand til at træffe en beslutning i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 17.

  3.  Selv om »simple»selektive salgssystemer ikke er omfattet af forbudet efter traktatens artikel 85, stk. 1, kan der ikke desto mindre ske en begrænsning eller en ophævelse af konkurrencen, når et vist antal systemer af denne art udelukker andre distributionsformer, som bygger på andre former for salgspolitik, eller de fører til en stiv prisstruktur, som ikke opvejes af andre konkurrencemomenter mellem produkter af samme mærke eller af en effektiv konkurrence mellem forskellige mærker. Følgelig kan det forhold, at der findes et stort antale selektive salgssystemer for et bestemt produkt, ikke i sig selv føre til den antagelse, at konkurrencen begrænses eller fordrejes. At der findes sådanne systemer, er heller ikke afgørende for, om der skal meddeles eller nægtes fritagelse i medfør af traktatens artikel 85, stk. 3, da der herved udelukkende skal tages hensyn til sådanne systemers faktiske påvirkning af konkurrencevilkårene.

  4.  En vis begrænsning af priskonkurrencen må antages at være en naturlig følge af ethvert selektivt salgssystem, da de af specialforretningerne anvendte priser nødvendigvis liggger inden for'en betydelig snævrere margen end den, der gælder i tilfælde af konkurrence mellem specialforretninger og andre forretninger. Begrænsningen opvejes af en konkurrence på kvaliteten af den service, der ydes kunderne, og som normalt er udelukket, såfremt der ikke er en tilstrækkelig fortjenstmargen, som gør det muligt at afholde de forøgede omkostninger ved denne service.

  5.  Det fremgår af de beføjelser, som er indrømmet Kommissionen i traktatens artikel 85, stk. 3, at nødvendigheden af en bestandig effektiv konkurrence kan forenes med beskyttelsen af forskellige mål, og at visse restriktioner i konkurrencen kan godkendes af hensyn hertil, når de er nødvendige for at realisere disse mål og ikke fører til, at konkurrencen på en væsentlig del af fællesmarkedet udelukkes. En sådan udelukkelse kan ikke ske, hvis der på markedet samtidig findes flere distributionsformer, som bygger på forskellige former for salgspolitik.

  6.  Inden for rammerne af et selektivt salgssystem er det ulovligt, at en producent nægter at godkende forhandlere, der opfylder systemets kvalitative kriterier. At der i isolerede tilfælde er givet afslag på ansøgninger om autorisation, som ikke er udtryk for en systematisk ulovlig anvendelse af systemet, kan ikke forpligte Kommissionen til at tilbagekalde en allerede meddelt fritagelse eller til at undlade at forlænge en sådan fritagelse.

  7.  Selv om en virksomheds markedsandel ikke nødvendigvis udgør det eneste kriterium ved afgørelsen af, om der foreligger en dominerende stilling, må det imidlertid antages, at en markedsandel på under 10%, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, på et marked for højt udviklede tekniske, men i den store købermasses øjne let substituerbare artikler, udelukker, at der kan være tale om en dominerende stilling.

  8.  Ved behandlingen af en anmodning om forlængelse af fritagelse for et selektivt salgssystem, jfr. traktatens artikel 85, stk. 3, skal der tages hensyn til den stigende koncentration på markedet, hvis stigningen påvirker det relevante markeds konkurrencestruktur. En sådan virkning gør sig imidlertid ikke altid gældende, når koncentrationen sker på produktionsplan, og de aftaler, som der er givet fritagelse for, vedrører salget af produkterne. Konkurrencestrukturen kan dog påvirkes, navnlig såfremt koncentrationstendensen bidrager til at udelukke priskonkurrence eller til at fortrænge andre salgskanaler.