61984J0063

1 . EKSF _ investeringer og stoette _ individuelle investeringsprogrammer _ begrundet udtalelse fra Kommissionen _ retsvirkninger

( EKSF-traktaten , art . 54 , stk . 4 )

2 . EKSF _ produktion _ kvotasystem for staalproduktionen _ Kommissionens forpligtelser _ spoergsmaal om at sikre en bestemt virksomhed en minimumsproduktion _ ikke antaget

( EKSF-traktaten , art . 58 )

3 . EKSF _ produktion _ kvotasystem for staalproduktionen _ kvotafordeling _ kriterier _ virksomhedernes effektive produktion _ tilpasning af kvoterne paa grundlag af en virksomheds situation paa det indenlandske marked _ ikke mulighed herfor

( EKSF-traktaten , art . 58 ; generel beslutning nr . 234/84 )

1 . Afgivelse af begrundede udtalelser om virksomhedernes investeringsprogrammer , jfr . EKSF-traktatens artikel 54 , stk . 4 , indgaar i den vejledende kompetence , som traktaten har tildelt Kommissionen . Kommissionen har vel i visse af sine beslutninger om produktionskvoter betinget muligheden for en tilpasning af kvoterne af , at der ikke er afgivet en negativ udtalelse , og i visse beslutninger om stoette betinget investeringsstoette af , at der foreligger en positiv udtalelse . Det maa dog fastholdes , at en udtalelse ikke kan paalaegge adressaterne forpligtelser , og at en positiv udtalelse heller ikke kan tages som udtryk for en tilladelse , som , hvis den ikke afgives , vil forhindre virksomheden i lovligt at foretage den planlagte investering , og som i sig selv tildeler adressaten en saerlig ret i forhold til andre virksomheder . Dette gaelder , uanset at der kan vaere fremkaldt det indtryk , at der foreligger en »tilladelse« , naar henses baade til formuleringen af den positive udtalelse og til den procedure , som foerte frem til dens afgivelse .

2 . EKSF-traktatens artikel 58 paalaegger ikke Kommissionen en forpligtelse til , til skade for de oevrige virksomheder i Faellesskabet , at sikre en bestemt virksomhed den minimumsproduktion , som denne finder passende efter sine egne rentabilitets- og udviklingskriterier .

3 . Fordelingen af produktionskvoterne , saaledes som den navnlig er fastlagt i den generelle beslutning nr . 234/84 , beregnes paa grundlag af den enkelte virksomheds effektive produktion i loebet af en referenceperiode . Det kan ikke med rimelighed bestrides , at Kommissionens valg af dette kriterium kan vaere et rimeligt grundlag i EKSF-traktatens artikel 58 ' s forstand , eftersom det udgoer et objektivt vurderingsgrundlag og indebaerer en mulighed for at begraense den samlede produktion uden af den grund at aendre de enkelte virksomheders stilling paa markedet . Det ville vaere ganske uden forbindelse med det naevnte kriterium _ som tager sigte paa en rimelig fordeling af kvoterne paa samtlige Faellesskabets virksomheder under hensyn til situationen paa det faelles marked set under ét _ at tilpasse disse kvoter til fordel for en bestemt virksomhed paa grundlag af dens situation alene paa det indenlandske marked og herved tilstraebe , at den fik eneret paa at fremstille de produkter , som forbruges dér .

1 Ved staevninger indleveret til Domstolens justitskontor henholdsvis den 7 . marts og den 12 . juli 1984 har selskabet finanziaria siderurgica per azioni ( Finsider ), Rom , i medfoer af EKFS-traktatens artikel 33 , stk . 2 , anlagt to sager , hvorunder der er nedlagt paastand om annullation , dels af Kommissionens generelle beslutning nr . 234/84 af 31 . januar 1984 om forlaengelse af overvaagningsordningen og systemet for produktionskvoter for visse produkter for virksomhederne i jern- og staalindustrien ( EFT L 29 , s . 1 ), dels af Kommissionens individuelle beslutning , jfr . Kommissionens skrivelse af 18 . april 1984 til sagsoegeren , for saa vidt som den generelle beslutning ikke hjemler mulighed for , at sagsoegerens referenceproduktion kan tilpasses som foelge af idriftssaettelse af virksomhedens nye bredbaandsvalsevaerk i Bagnoli , og for saa vidt som den individuelle beslutning afslaar en anmodning fra sagsoegeren herom . Desuden har sagsoegeren paastaaet Kommissionen kendt pligtig at erstatte det tab , der er lidt som foelge af de anfaegtede beslutninger .

2 Ved kendelse af 28 . november 1984 har Domstolen under hensyn til sammenhaengen mellem de to sager forenet dem med henblik paa sagsbehandlingen og domsafsigelsen .

3 Inden sagens paadoemmelse maa der redegoeres for den sammenhaeng , hvori beslutningerne indgaar .

4 Siden 1973 har der i Faellesskabets jern- og staalindustri vaeret saerlige vanskeligheder , som skyldes den herskende krise i alle erhvervsgrene , og som har medfoert en nedsat efterspoergsel efter jern- og staalprodukter . Ud over disse konjunkturvanskeligheder har situationen navnlig vaeret praeget af , at markedet har faaet tilfoert meget konkurrencedygtige produkter fremstillet i tredjelande , ligesom der bestaar alvorlige strukturproblemer i Faellesskabets egen jern- og staalindustri , saasom et i vidt omfang foraeldet produktionsapparat . Alle de naevnte faktorer har derfor medfoert en overkapacitet og et prisfald , der beroerer en stor del af Faellesskabets jern- og staalvirksomheders mulighed for at overleve . Med henblik paa at imoedegaa denne situation eller paa i det mindste at mildne dens virkninger traf Kommissionen en raekke foranstaltninger , som i begyndelsen navnlig angik overholdelse af visse mindstepriser og omfanget af importen af jern- og staalprodukter fra tredjelande . Endelig traf Kommissionen forholdsregler for at opnaa en omstrukturering af sektoren , og den udarbejdede i begyndelsen af 1980 en stoetteordning , som tilsigtede en koordinering paa faellesskabsniveau af de af medlemsstaterne tildelte subsidier .

5 Da krisen paa staalmarkedet stadig forvaerredes , hvilket isaer gav sig udtryk i et skarpt fald i efterspoergselen i tredje kvartal 1980 , indfoerte Kommissionen _ der var af den opfattelse , at Faellesskabet stod over for en aabenbar kriseperiode , jfr . EKFS-traktatens artikel 58 _ desuden ved den generelle beslutning nr . 2794/80 af 31 . oktober 1980 ( EFT L 291 , s . 1 ), et produktionskvotasystem for virksomhederne i jern- og staalindustrien . Ordningen hviler paa det princip , at der paa den faktiske produktion i en referenceperiode anvendes ensartede reduktionssatser for samtlige beroerte virksomheder . Da der er tale om et formelt set ret ufleksibelt princip , hjemler beslutningen visse undtagelser . Med henblik paa den foreliggende sag er det tilstraekkeligt at bemaerke , at artikel 4 , stk . 4 , i beslutning nr . 2794/80 indeholder mulighed for at tilpasse virksomhedernes referenceproduktion i tilfaelde af , at der som foelge af et behoerigt anmeldt investeringsprogram , hvorom Kommissionen ikke har afgivet negativ udtalelse efter EKFS-traktatens artikel 54 , efter den 1 . juli 1980 saettes et nyt anlaeg i drift .

6 Ud fra samme synspunkt hjemles der i artikel 13 i Kommissionens generelle beslutning nr . 1831/81 af 24 . juni 1981 ( EFT L 180 , s . 1 ) _ der forlaengede kvotasystemet for en ny periode , fra den 1 . juli 1981 til 30 . juni 1982 _ mulighed for i passende omfang at tilpasse referenceproduktionerne , blandt andet i tilfaelde af , at der som foelge af et behoerigt anmeldt investeringsprogram , hvorom Kommissionen ikke har afgivet negativ udtalelse , saettes nye valselinjer i drift . Endelig bestemmer artikel 15 i Kommissionens generelle beslutning nr . 1696/82 af 30 . juni 1982 ( EFT L 191 , s . 1 ) om forlaengelse af kvotasystemet til den 30 . juni 1983 :

» I forbindelse med et omstruktureringsprogram , som opfylder foelgende betingelser :

_ det opfylder de generelle formaal ,

_ Kommissionen har , for saa vidt angaar de planlagte investeringer , som er behoerigt erklaeret , ikke afgivet negativ udtalelse , eller , for saa vidt angaar investeringer , som ikke har skullet erklaeres , Kommissionen finder , at de ikke ville have fremkaldt en saadan udtalelse ,

_ eventuelt godkendt stoette er i overensstemmelse med beslutning nr . 2320/81/EKSF ,

gaelder foelgende :

1 ) ...

2 ) Saafremt en virksomhed anmoder om en intern tilpasning af sine referenceproduktioner til sin nye anlaegsstruktur , kan Kommissionen , naar

_ ...

_ der er tale om idriftsaettelse af nye valselinjer ... efter 1 . juli 1982 ... i det omfang dette ikke foerer til forstyrrelse af systemet , paa begaering tilpasse virksomhedens referenceproduktioner

... «

7 Senere forlaengede Kommissionen kvotasystemet , foerst ved den generelle beslutning nr . 2177/83 af 28 . juli 1983 ( EFT L 208 , s . 1 ) indtil den 31 . januar 1984 , hvorefter den ved den ovennaevnte generelle beslutning nr . 234/84 forlaengede systemet til den 31 . december 1985 . Allerede i den foerste af disse beslutninger fjernede man muligheden for at tilpasse referenceproduktionerne for de virksomheder , som saetter nye valselinjer i drift .

8 Det fremgaar af sagens akter , at Italsider SpA , som kontrolleres af sagsoegeren , den 16 . maj 1979 i medfoer af Den hoeje Myndigheds beslutning nr . 22/66 af 16 . november 1966 om oplysninger fra virksomhederne om deres investeringer ( EFT 1965-1966 , s . 245 ), forelagde Kommissionen et investeringsprogram , der blandt andet indeholdt planer om et anlaeg til produktion af varmtvalsede bredbaand i Bagnoli . Ifoelge Italsiders program kunne anlaegget have vaeret sat i drift i juli 1982 . Investeringsprogrammet blev opvejet af blandt andet kapacitetsreduktion og lukning af andre af sagsoegerens anlaeg .

9 Ved Kommissionens undersoegelse af sagsoegerens planer skal den have afkraevet sagsoegeren udtalelser om tidsplanen _ fra den 1 . august 1983 _ for idriftsaettelsen af anlaegget til produktion af varmtvalsede bredbaand . Sagsoegeren efterkom Kommissionens krav , hvorefter denne ved skrivelse af 31 . maj 1980 i medfoer af traktatens artikel 54 , stk . 4 , afgav en positiv udtalelse vedroerende det paagaeldende investeringsprogram . Det fremgaar af skrivelsen , at Kommissionen med hensyn til det paagaeldende bredbaandsvalsevaerk havde »taget behoerigt hensyn til [den blandede arbejdsgruppes] undersoegelse og resultater , ganske saerlig med henblik paa investeringernes oekonomiske baeredygtighed og under hensyntagen til maalet om senere at opnaa konkurrencedygtighed paa et frit marked« , og at de meddelte lukninger af og kapacitetsreduktioner for bestaaende anlaeg »er et bidrag til bestraebelserne paa at rekonstruere Faellesskabets staalindustri« .

10 Efter afgivelsen af denne udtalelse blev anlaegget til produktion af varmtvalsede bredbaand faerdigbygget ; det blev delvis finansieret ved laan ydet af Faellesskabet . Uanset faerdiggoerelsen var anlaegget endnu ikke sat i drift ved sagernes anlaeg , eftersom sagsoegeren ikke fandt , at man var i besiddelse af de herfor noedvendige produktionskvoter . Ved skrivelse af 9 . februar 1984 forelagde sagsoegeren derfor Kommissionen en anmodning om , at der blev foretaget en rimelig forhoejelse af virksomhedens referenceproduktioner med henblik paa idriftsaettelsen af det nye anlaeg . I skrivelsen udtaler sagsoegeren blandt andet , at hvis anlaegget var blevet sat i drift i juli 1982 i overensstemmelse med virksomhedens produktionsprogrammer , ville denne med rette have kunnet paaberaabe sig artikel 15 , stk . 2 , _ i beslutning nr . 1696/82 _ og at det var »ganske utaenkeligt« , at man efter ikrafttraedelsen af beslutning nr . 2177/83 _ som ikke indeholder bestemmelser med et indhold og en betydning svarende til artikel 15 i beslutning nr . 1696/82 _ ikke laengere er berettiget til at goere denne bestemmelse gaeldende . Ifoelge sagsoegeren kunne Kommissionen desuden ikke afslaa at tildele de noedvendige kvoter med henblik paa idriftsaettelsen af et anlaeg , som den selv havde godkendt , uden herved at tilsidesaette princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning . For at undgaa at oversidde de i traktaten fastsatte soegsmaalsfrister har sagsoegeren anlagt sag nr . 63/84 til proevelse af den nye beslutning nr . 234/84 af 31 . januar 1984 uden at afvente et svar paa skrivelsen af 9 . februar 1984 .

11 Ved skrivelse af 18 . april 1984 afslog Kommissionen sagsoegerens anmodning med henvisning til , at Kommissionen ikke efter beslutning nr . 234/84 havde mulighed for at tilpasse referenceproduktionen som foelge af idriftsaettelse af nye valselinjer . Sagsoegeren har herpaa anlagt en ny sag registreret under nr . 147/84 til proevelse af denne individuelle beslutning , hvorunder det goeres gaeldende , at beslutning nr . 234/84 er retsstridig .

12 Til stoette for den under sagen nedlagte paastand om annullation af beslutning nr . 234/84 har sagsoegeren paaberaabt sig en raekke soegsmaalsgrunde . I det vaesentlige goer sagsoegeren gaeldende , at beslutningen er retsstridig og boer annulleres som foelge af

_ magtfordrejning , idet Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af berettigede forventning ,

_ magtfordrejning , idet Kommissionen har kraenket retten til at udoeve erhvervsvirksomhed ,

_ magtfordrejning , idet Kommissionens aktuelle adfaerd er i strid med dens tidligere erklaeringer ,

_ magtfordrejning , idet Kommissionen dels har tilsidesat solidaritetsprincippet , dels har tilsidesat det kriterium om proportionalitet mellem fordele og ulemper , der forudsaettes at bestaa i kraft af tilhoersforholdet til EKFS ,

_ kraenkelse af positiv ret ,

_ manglende begrundelse .

13 Til stoette for paastanden om annullation af Kommissionens individuelle beslutning af 18 . april 1984 , hvorved der gives afslag paa sagsoegerens anmodning om tilpasning af referenceproduktionerne , har sagsoegeren gjort gaeldende , at da beslutningen har hjemmel i en generel beslutning , som er retsstridig af de ovenfor angivne grunde , maa ogsaa den annulleres . Der findes derfor at maatte foretages en undersoegelse af , om de paaberaabte soegsmaalsgrunde har fornoedent grundlag , uden at der herved boer tages hensyn til , om de er knyttet til magtfordrejningsbegrebet .

Den paastaaede tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

14 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at det nye bredbaandsvalsevaerk i Bagnoli blev godkendt og delvis finansieret af Kommissionen , og at det kunne vaere blevet sat i drift i juli maaned 1982 , paa hvilket tidspunkt sagsoegeren efter artikel 15 i beslutning nr . 1696/82 havde krav paa at faa tilpasset sine referenceproduktioner . For saa vidt som idriftsaettelsen blev udsat paa Kommissionens udtrykkelige anmodning , kunne sagsoegeren derfor med rette forvente af Kommissionen , at den ikke ville modsaette sig brugen af det paagaeldende anlaeg , hvilken forventning overraskende blev skuffet ved Kommissionens udstedelse af beslutning234/84 , som ikke indeholder nogen bestemmelse svarende til artikel 15 i beslutning nr . 1696/82 . Kommissionen burde derfor i det mindste have fastsat overgangsregler .

15 Sagsoegeren finder , at man opfyldte samtlige betingelser i stk . 1 i artikel 15 i beslutning nr . 1696/82 for at opnaa den i stk . 2 hjemlede tilpasning . I den postitive udtalelse af 1980 anerkendte Kommissionen saaledes selv , at sagsoegerens omstruktureringsplaner var i overensstemmelse med Kommissionens generelle maalsaetning , hvilket den senere udvikling ikke har aendret . Desuden bestrider sagsoegeren at have modtaget stoette , der ikke er tilladt ifoelge Kommissionens genrelle beslutning nr . 2320/81 af 7 . august 1981 om Faellesskabsregler for stoetten til jern- og staalindustrien ( EFT L 228 , s . 14 ). Endelig bemaerker sagsoegeren , at undladelsen af i de nye regler at indsaette en bestemmelse svarende til artikel 15 i beslutning nr . 1696/82 ikke kunne forudses og ikke kan begrundes med almene hensyn . Kommissionen anerkendte saaledes , at anvendelsen af denne bestemmelse nu forekom meget sjaeldent . Bestemmelsens faktiske incidens paa kvotabestemmelsernes virkninger var derfor ubetydelige .

16 Kommissionen har fremhaevet , at en positiv udtalelse er en akt , som ikke kan indebaere nogen retlig forpligtelse for sin adressat , idet den alene er udtryk for en vejledende kompetence . Virksomhedernes beslutningsfrihed eller ansvar paavirkes saaledes ikke af en saadan udtalelse . Udtalelsen er afgivet paa grundlag af de konkret foreliggende omstaendigheder og kan derfor ikke skabe nogen berettiget forventning om , at Kommissionen vil forholde sig paa en bestemt maade i en fremtidig situation karakteriseret af ganske andre omstaendigheder . Med hensyn til den i sagen forliggende udtalelse fra Kommissionen anfoeres det , at den blev opnaaet i 1980 paa et tidspunkt , da den oekonomiske situation og fremtidsudsigterne var af en anden art end senere .

17 Kommissionen finder heller ikke , at der kan skabes nogen berettiget forventning ved , at den i de foerste perioder med kvotaordningen kunne bevilge tilpasninger af referenceproduktioner med henblik paa idriftsaettelsen af nye anlaeg , hvorom den ikke havde afgivet negativ udtalelse . Forholdet er saaledes det , at denne mulighed , efterhaanden som krisen paa staalmarkedet forvaerredes , blev mere og mere begraenset for allerede i beslutning nr . 2177/83 at blive fuldstaendigt fjernet . Ophaevelsen af artikel 15 i beslutning nr . 1696/82 , som i oevrigt ikke hjemlede nogen ret til tilpasning , selv om virksomheden opfyldte samtlige artiklens betingelser , og som Kommissionen praktisk taget ikke havde gjort brug af , var saaledes til at forudse og endda noedvendig .

18 Ifoelge traktatens artikel 54 , stk . 4 , afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse om virksomhedernes investeringsprogrammer »inden for rammerne af de i artikel 46 angivne generelle maal« . Ifoelge artikel 46 skal Kommissionen »for ... at angive retningslinjer til alle interesserede parter for deres virksomhed ... med regelmaessige mellemrum angive maal for modernisering , orientering af fabrikationen paa langt sigt og udvidelse af produktionskapaciteten« . Heraf foelger , at afgivelse af en udtalelse efter artikel 54 indgaar i den vejledende kompetence , som traktaten har tildelt Kommissionen .

19 I Domstolens dom af 10 . december 1957 ( Société des usines à tubes de la Sarre mod Den hoeje Myndighed for EKFS , forenede sager 1 og 14/57 , Sml . 1954-1964 , s . 51 ) fremhaevedes det , at der ved disse udtalelser blot gives virksomhederne raad , som disse frit kan foelge eller forkaste , og at hverken virksomhedernes eller Den hoeje Myndigheds beslutningsfrihed eller ansvar paavirkes af en udtalelse .

20 Forholdet er nu vel det , at der kan rejses tvivl om , hvorvidt »der blot gives virksomhederne raad« , efter at Kommissionen i visse af sine beslutninger om produktionskvoter har betinget muligheden for en tilpasning af kvoterne af , at der ikke er afgivet en negativ udtalelse , og efter at den i visse beslutninger om stoette har betinget investeringsstoette af , at der foreligger en positiv udtalelse . Det maa vel ogsaa antages , at der i den konkrete sag kan vaere fremkaldt det indtryk , at der foreligger en »tilladelse« , naar henses baade til formuleringen af den positive udtalelse og til den procedure , som foerte frem til dens afgivelse , og som er karakteriseret dels af langvarige forhandlinger , dels af et krav om , at virksomheden afgav visse udtalelser . Det maa dog imidlertid fastholdes , at en udtalelse ikke kan paalaegge adressaterne forpligtelser , og at en positiv udtalelse heller ikke kan tages som udtryk for en tilladelse , som , hvis den ikke afgives , vil forhindre virksomheden i lovligt at foretage den planlagte investering , og som i sig selv tildeler adressaten en saerlig ret i forhold til andre virksomheder .

21 Denne karakter af en positiv udtalelse udelukker ganske sikkert ikke , at der hos en virksomhed kan fremkaldes visse forventninger om investeringens rentabilitet , eftersom Kommissionen ved udtalelsens formulering ikke blot skal tage hensyn til den konkret forliggende situation , men ogsaa og navnlig til den i Kommissionen herskende opfattelse af , hvorledes staalmarkedet vil udvikle sig , og eftersom Kommissionen , isaer paa grund af de undersoegelser , som den skal foretage , og de oplysninger , som den skal indhente , uden vanskeligheder kan erhverve viden om udviklingstendenserne . Det er imidlertid en kendsgerning , at det ved afgivelsen af den positive udtalelse vanskeligt kunne forudses , at den stadig forvaerrede krise ville foere til vedtagelse af kvotaordningen , den aarlige forlaengelse af denne i princippet midlertidige ordning og den senere skaerpelse ved , at man ophaevede de muligheder for at fravige den , som oprindelig var indfoert . Det findes unoedvendigt at tage stilling til , om en positiv udtalelse efter artikel 54 under andre omstaendigheder kan skabe en berettiget forventning hos en virksomhed , hvorfor det maa konstateres , at sagsoegeren i sagen ikke med retsvirkning kan paaberaabe sig en saadan forventning for at opnaa en fravigelse af den generelt gaeldende kvotaordning paa et tidspunkt , da ordningen ikke laengere indeholder hjemmel for fravigelser .

22 Sagsoegerens synspunkter i forbindelse med den foerste soegsmaalsgrund kan saaledes ikke tiltraedes .

Den paastaaede kraenkelse af sagsoegerens ret til at udoeve erhvervsvirksomhed

23 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at det tillige er retsstridigt , at beslutning nr . 234/84 ikke indeholder en bestemmelse ad modum artikel 15 i beslutning nr . 1696/82 , hvorved sagsoegeren har henvist til de forhaabninger , som blev fremkaldt . Sagsoegeren har naermere anfoert , at der foreligger en kraenkelse af virksomhedens grundlaeggende ret til at udoeve erhvervsvirksomhed , som er sikret den ifoelge EF ' s retsorden . Anlaegget i Bagnoli vil saaledes uden supplerende referenceproduktioner vaere uden vaerdi for sagsoegeren , og der maa hermed antages at foreligge en ekspropriation , uden erstatning , af frugterne af et betydeligt oekonomisk initiativ .

24 Heri kan der ej heller gives sagsoegeren medhold . Som af Kommissionen med rette bemaerket forbyder de omtvistede bestemmelser ikke idriftsaettelsen af det nye valsevaerk i Bagnoli , idet sagsoegeren stadig vil kunne overfoere en del af sine referenceproduktioner fra anlaeg , som er lukket eller skal lukkes , til det nye anlaeg . I tilfaelde af , at en saadan forholdsregel ikke er tilstraekkelig til , det nye anlaeg opnaar den oenskede rentabilitet , maa det erindres , at traktatens artikel 58 ikke paalaegger Kommissionen en forpligtelse til , til skade for de oevrige virksomheder i Faellesskabet , at sikre en bestemt virksomhed den minimumsproduktion , som denne finder passende efter sine egne rentabilitets- og udviklingskriterier , og at det fremgaar af gennemgangen af den foerste soegs- maalsgrund , at en positiv udtalelse ej heller indebaerer en saadan garanti .

Det angiveligt indbyrdes modstridende indhold af henholdsvis Kommissionens tidligere erklaeringer og dens senere adfaerd

25 Den manglende hjemmel i beslutning nr . 234/84 for at tilpasse referenceproduktionerne med henblik paa idriftsaettelse af valselinjer er ifoelge sagsoegeren i strid baade med de af Kommissionen tidligere afgivne udtalelser , da den tog stilling til spoergsmaalet om godkendelse af investeringsprogrammet i Bagnoli _ med hensyn saavel til konkurrencedygtigheden som til virksomhedens andel i bestraebelserne paa at rekonstruere Faellesskabets staalindustri _ og med EKFS-traktatens artikel 3 . Sagsoegeren finder saaledes , at beslutning nr . 234/84 i og med , at den ikke giver sagsoegeren mulighed for at opnaa supplerende kvoter , afskaerer virksomheden fra at fortsaette bestraebelserne paa at omstrukturere sine anlaeg , ligesom virksomheden ikke vil kunne forbedre produktionen og foretage de fornoedne afskrivninger , hvilket indgaar i de maalsaetninger , der naevnes i traktatens artikel 3 , litra c ) og g ). Endelig haevdes det , at beslutningen afskaerer sagsoegeren fra at opfylde indgaaede ordrer , isaer fra kunder , med hvilke der er indgaaet leveringskontrakter med lang loebetid , hvilket er i strid med traktatens artikel 3 , litra a ).

26 Med hensyn til den modstrid , der angiveligt foreligger mellem Kommissionens tidligere erklaeringer , nemlig den positive udtalelse af 31 . maj 1980 , og bestemmelserne i beslutning nr . 234/84 , findes Kommissionen med rette at have henvist til den forskel , der bestaar dels mellem karakteren af de to akter , dels mellem de forhold , hvorunder de blev udstedt . Som anfoert ovenfor er udtalelsen en uforbindende akt rettet til en individuel virksomhed paa grundlag af de oplysninger , som Kommissionen raadede paa det paagaeldende tidspunkt . Derimod er beslutning nr . 234/84 et led i en generel og bindende ordning , som er indfoert senere som foelge af en alvorligt forvaerret krise og med henblik paa at genoprette ligevaegten mellem produktion og efterspoergsel paa hele Faellesskabets staalmarked.Under disse omstaendigheder ses der ikke at kunne vaere indbyrdes modstrid mellem de to akter .

27 Hvad angaar den angivelige tilsidesaettelse af maalene i traktatens artikel 3 , bemaerkes , at Domstolen i sin praksis stedse har udtalt , at det ikke er givet , at alle traktatens maal under alle omstaendigheder samtidig kan tilgodeses fuldt ud . I en aabenbar krisesituation , der er foraarsaget af en staerkt formindsket efterspoergsel , hvor der paa samtlige virksomheder maa foretages en rimelig fordeling af konsekvenserne af , at produktionen paa et nyt grundlag tilpasses afsaetningsmulighederne , er det i saerlig grad vanskeligt at sikre de noedvendige afskrivninger og forfoelge de maal , der er anfoert i artikel 3 , litra g ), og som er formuleret isaer med henblik paa en oekonomi i ekspansion . Hvad angaar litra a ) har Kommissionen med rette henvist til , at denne bestemmelse vedroerer den regelmaessige forsyning af det faelles marked og ikke en enkelt virksomheds forsyning af sine traditionelle aftagere .

28 Der kan foelgelig ikke gives sagsoegeren medhold paa dette punkt .

Den paastaaede tilsidesaettelse af solidaritets- og proportionalitetsprincippet

29 Ifoelge sagsoegeren er der ved beslutning nr . 234/84 sket en tilsidesaettelse af solidaritetsprincippet og af det kriterium om proportionalitet mellem fordele og ulemper , der forudsaettes at bestaa i kraft af tilhoersforholdet til Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab . Sagsoegeren finder saaledes at vaere blevet forhindret i at udnytte sin bestaaende produktionskapacitet , som man i hvert fald burde have sikret virksom heden iet omfang , der i det mindste svarer til en kvota , der er lig med forbruget paa virksomhedens naturlige marked , nemlig Italien . Det er sagsoegerens opfattelse , at virksomheden derfor , til forskel fra jern- og staalvirksomhederne i andre medlemsstater , isaer de tyske , maa baere byrderne ved EKFS ' s generelle overkapacitet , hvilket tillige er i strid med EKFS-traktatens artikel 3 , litra g ).

30 Ifoelge Kommissionen maa det afvises , at sagsoegeren skulle vaere blevet straffet , fordi virksomheden ikke kunne bevare det indenlandske marked for sig selv . Hvis sagsoegeren ikke har faaet tilstraekkelige kvoter for at imoedekomme en bestemt efterspoergsel i Italien , er grunden den , at dens produktion maalt i de aar , der blev anvendt som referenceperiode , var mindre end de konkurrerende virksomheders . Kommissionen har videre anfoert , at udnyttelsesgraden for anlaeggene til produktion af varmtvalsede bredbaand mellem 1981 og 1983 i oevrigt var steget i Italien takket vaere de supplerende kvoter , der blev tildelt sagsoegeren . I samme periode maatte man derimod konstatere en faldende tendens i den tyske industri .

31 Det bemaerkes , at sagsoegeren med den her omhandlede soegsmaalsgrund i virkeligheden ikke anfaegter , at der i beslutning nr . 234/84 ikke var hjemmel for at tilpasse referenceproduktionen med henblik paa idriftsaettelsen af nye anlaeg ; hvad sagsoegeren sigter paa , er kriteriet for den kvotafordeling , der gaelder efter ordningen i almindelighed . Fordelingen beregnes paa grundlag af den enkelte virksomheds effektive produktion i loebet af en referenceperiode . Allerede i Domstolens dom af 3 . marts 1982 ( Alpha Steel mod Kommissionen , sag 14/81 , Sml . 1982 , s . 749 ) fastslaas det , at det ikke med rimelighed kan bestrides , at Kommissionens valg af dette kriterium kan vaere et rimeligt grundlag i artikel 58 ' s forstand , eftersom det udgoer et objektivt vurderingsgrundlag og indebaerer en mulighed for at begraense den samlede produktion uden af den grund at aend- dre de enkelte virksomheders stilling paa markedet .

32 Hertil bemaerkes , at det ville vaere ganske uden forbindelse med det naevnte kriterium _ som tager sigte paa en rimelig fordeling af kvoterne paa samtlige Faellesskabets virksomheder under hensyn til situationen paa det faelles marked set under ét _ at tilpasse disse kvoter paa grundlag af den paagaeldende virksomheds situation alene paa det indenlandske marked og herved tilstraebe , at virksomheden fik eneret paa at fremstille de produkter , som forbruges dér .

33 Der kan saaledes ikke gives sagsoegeren medhold i de her fremsatte synspunkter , hvorved det findes ufornoedent at tage stilling til talmateriale , som vedroerer sagsoegerens markedsandel , og som parterne har fremlagt til stoette for henholdsvis deres anbringender og indsigelser .

Kraenkelse af positiv ret

34 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at der ved beslutning nr . 234/84 i og med , at den afskaerer sagsoegeren fra supplerende kvoter for det nye anlaeg i Bagnoli , har indfoert et produktionsforbud og derfor et forbud mod at installere nye anlaeg . Et saadant forbud er der imidlertid intetsteds hjemmel for i EKFS-traktaten , navnlig ikke i artiklerne 54 og 58 .

35 Denne soegsmaalsgrund findes i alt vaesentligt at svare til soegsmaalsgrunden om sagsoegerens ret til at udoeve erhvervsvirksomhed . Da Domstolen allerede har taget stilling til retsspoergsmaalene i forbindelse hermed og fandt at maatte forkaste sagsoegerens synspunkter , maa resultatet her blive det samme i forbindelse med den paastaaede kraenkelse af EKFS-traktaten .

Manglende begrundelse af beslutning nr . 234/84

36 Endelig har sagsoegeren gjort gaeldende , at beslutning nr . 234/84 er retsstridig , idet den i strid EKFS-traktaten artikler 5 og 15 ikke er begrundet . Den angiver ingen begrundelse for , hvorfor man afskaffede eller ikke indfoerte muligheden for at tilpasse referenceproduktionerne for de virksomheder , som saetter nye anlaeg i drift .

37 Kommissionen har fremhaevet , at denne mulighed allerede blev fjernet ved beslutning nr . 2177/83 , hvorfor det var unoedvendigt at gaa ind paa fjernelsen i begrundelsen til beslutning nr . 234/84 . I oevrigt var forslaget til beslutning nr . 2177/83 genstand for talrige kontakter og droeftelser , navnlig med repraesentanterne for »Eurofer« , som sagsoegeren er medlem af . Baade ved disse lejligheder og i den meddelelse , Kommissionen tilstillede Raadet med henblik paa at opnaa dettes godkendelse , fremlagde den udtrykkeligt grundene til , at den ikke ville indsaette en regel svarende til artikel 15 , stk . 2 , i den foregaaende beslutning .

38 Det af sagsoegeren her anfoerte kan heller ikke tiltraedes . Sagsoegerens ulovlighedsindsigelse angaar beslutning nr . 234/84 og ikke beslutning nr . 2177/83 , som ophaevede muligheden for at foretage den af sagsoegeren oenskede tilpasning . Med hensyn til den sidstnaevnte beslutning maa det i oevrigt bemaerkes , at det i foelge Domstolens faste praksis er tilstraekkeligt , at begrundelsen til en generel retsakt giver oplysning om det vaesentlige indhold af institutionernes foranstaltninger , og at der ikke kan kraeves en saerlig begrundelse til stoette for alle enkelthederne i en saadan foranstaltning , naar disse falder inden for helhedens systematiske rammer . Betragtningerne til beslutning nr . 2177/83 findes at give fyldestgoerende oplysninger om den forvaerrede krise og om noedvendigheden af at skaerpe kvotaordningen yderligere .

39 Det fremgaar saaledes , at der ikke kan gives sagsoegeren medhold i det af denne anfoerte til stoette for paastanden om annullation af den generelle beslutning nr . 234/84 , herunder til stoette for den ulovlighedsindsigelse , som sagsoegeren har fremfoert med henblik paa annullation af den individuelle beslutning af 18 . april 1984 . Da en imoedekommelse af sagsoegerens paastand om erstatning for det af virksomheden lidte tab forudsaetter , at de omtvistede beslutninger er kendt retsstridige , foelger det , at sagsoegte i det hele vil vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

40 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen og paalaegges derfor sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger .