Sag 59/84
Tezi Textiel BV
mod
Kommissionen for De europæiske Fællesskaber
»Fælles handelspolitik — beskyttelsesforanstaltninger«
Sammendrag
Frie varebevægelser – varer i fri omsætning – omfattet – fuld anvendelse af traktatens bestemmelser – betingelser – gennemførelse af en felles handelspolitik
(EØF-traktaten, art. 9, stk. 2, samt art. 113 og 115)
Fælles handelspolitik – indførselsordning for varer hidrørende fra tredjehnde som deltager i multifiberarrangementet – nationale beskyttelsesforanstaltninger – lovlighed – Kommissionens kompetence
(EØF-traktaten, art. 115; Rådets forordning nr. 3589/82)
Fælles handelspolitik – nationale beskyttelsesforanstaltninger – bemyndigelse fra Kommissionen – betingelser – bemyndigelse til Benelux-landene til at indføre beskyttelsesforanstaltninger overfor visse varer hidrørende fra tredjelande som deltager i multifiberarrangementet
(EØF-traktaten, art. 9, 30, 115; Rådets forordning nr. 3589/82)
Ansvar udenfor kontraktsforhold – betingelser – den skadevoldende adfærds retsstridighed
(EØF-traktaten, art. 215, stk. 2)
Retspleje – omkostninger – intervention – intervenient på den vindende parts side – ingen pastand om omkostningerne – retsvirkninger
(Procesreglementet, art. 69, stk. 2)
De foranstaltninger, som er fastsat med henblik på liberaliseringen af samhandelen inden for Fællesskabet, finder tilsvarende anvendelse på varer med oprindelse i medlemsstaterne og på de varer hidrørende fra tredjelande, som frit kan omsættes i Fællesskabet, også når den for disse varer gældende indførselsordning indebærer, at det kvantitative fællesskabsloft skal fordeles i nationale delkvoter. Fuld anvendelse af princippet om frie varebevægelser for varer, der frit kan omsættes, er dog betinget af gennemførelsen af en fælles handelspolitik, som i overensstemmelse med traktatens artikel 113, stk. 1, er baseret på ensartede principper.
Ligestillingen af varer, som hidrører fra tredjelande, men som er bragt i fri omsætning i en af medlemsstaterne, med produkter, som har oprindelse i medlemsstaterne, kan kun have fuld virkning, hvis det antages, at de nævnte varer er underkastet de samme told- og handelsmæssige indførselsbetingelser, uden hensyn til i hvilken stat de er overgået til fri omsætning.
Når dette ikke er tilfældet, har Kommissionen beføjelse til i henhold til artikel 115 at bemyndige medlemsstaterne til for disse varer at træffe beskyttelsesforanstaltninger for at afværge risikoen for omlægninger i samhandelen eller økonomiske vanskeligheder.
Skønt forordning nr. 3589/82 for varer hidrørende fra tredjelande, som deltager i multifiberarrangementet, er et klart fremskridt henimod indførelsen af en fælles handelspolitik, som er baseret på ensartede principper, fremgår det imidlertid ikke af den ved denne forordning indførte ordning, at der herved er gennemført fuldstændig ensartethed i indførselsbetingelserne for de pågældende varer. Under disse omstændigheder har Kommissionen fortsat kompetence til i henhold til EØF-traktatens artikel 115 at bemyndige en medlemsstat til, når omstændighederne berettiger det, at træffe beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til tekstilvarer, der er omfattet af ordningen i forordning nr. 3589/82 og bragt i fri omsætning i andre medlemsstater.
De i traktatens artikel 115 hjemlede undtagelser skal fortolkes og anvendes snævert, fordi de ikke blot udgør en afvigelse fra traktatens artikler 9 og 30, som er grundlæggende for, at fællesmarkedet kan fungere, men også en hindring for gennemførelsen af den i artikel 113 fastsatte fælles handelspolitik. Når desuden henses til, at den ved forordning nr. 3589/82 indførte ordning er et skridt mod etableringen af en fælles handelspolitik, der hviler på ensartede principper, skal Kommissionen udvise særlig forsigtighed og tilbageholdenhed ved udøvelsen af den kompetence, som den _ endnu har i henhold til artikel 115, med hensyn til varer omfattet af den nævnte forordning. Heraf følger, at Kommissionen for disse varers vedkommende kun af tungtvejende grunde og for en begrænset periode og efter at have foretaget en fuldstændig undersøgelse af de bestående forhold i den medlemsstat, som ønsker en beslutning i henhold til artikel 115, og under hensyntagen til Fællesskabets almindelige interesser i henhold til denne artikel kan give bemyndigelse til, at der træffes de beskyttelsesforanstaltninger, som forårsager mindst forstyrrelse i samhandelen inden for Fællesskabet.
Ved at bemyndige Benelux-landene til at træffe beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til visse varer hidrørende fra tredjelande, som deltager i multifiberarrangementet, har Kommissionen ikke overskredet grænserne for den kompetence, som er tillagt den ifølge traktatens artikel 115, fordi de økonomiske vanskeligheder, som disse lande påberåbte sig, var reelle og i hvert fald delvis stod i forbindelse med indførsler af tekstilvarer med oprindelse i tredjelande.
For at Fællesskabet skal have pådraget sig ansvar i henhold til traktatens artikel 215, stk. 2, kræves det, at betingelserne om, at den adfærd, der bebrejdes institutionerne, er ulovlig, at der foreligger et tab, og at der er årsagsforbindelse mellem denne adfærd og det påberåbte tab, alle skal være opfyldt. Når den insti-. tutions adfærd, som skulle have fremkaldt det lidte tab, ikke er ulovlig, kan kravet om erstatning ikke tages til følge, uden at det er nødvendigt at undersøge om de øvrige betingelser er opfyldt.
En intervenient, som ikke har nedlagt påstand vedrørende omkostningerne, pålægges at bære sine egne omkostninger, selv når denne har interveneret på den vindende parts side.