61984J0025

DOMSTOLENS DOM AF 17 SEPTEMBER 1985. - FORD - WERKE AG OG FORD OF EUROPE INC. MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - KONKURRENCE - DISTRIBUTIONSSYSTEM. - FORENEDE SAGER 25 OG 26/84.

Samling af Afgørelser 1985 side 02725


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 . Konkurrence _ aftaler _ selektivt distributionssystem _ producentens afgoerelse om aendring af leveringsprogrammet _ bedoemmelse _ ikke en ensidig handling der falder uden for forbudet mod karteller _ handlingen en del af kontraktsforholdet mellem producenten og forhandlerne _ tages i betragtning ved gennemgangen af aftalen med henblik paa fritagelse

( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 1 og 3 )

2 . Konkurrence _ aftaler _ forbud _ fritagelse _ selektivt distributionssystem _ omstaendigheder der skal tages i betragtning _ leveringsnaegtelse _ Kommissionens vurdering

( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 3 )

3 . Institutionernes retsakter _ begrundelse _ forpligtelse _ raekkevidde _ beslutning om anvendelse af de konkurrenceretlige regler

( EOEF-traktaten , art . 190 )

Sammendrag


1 . Naar adgang til en selektiv forhandlerorganisation indebaerer , at forhandlerne accepterer producentens politik med hensyn til , hvilke produkter der skal leveres paa et nationalt marked , er en afgoerelse truffet af producenten om at ophoere med salget af et af disse produkter ikke en ensidig handling , der som saadan falder uden for forbudet i traktatens artikel 85 , stk . 1 . Den er derimod en del af kontraktsforholdet mellem virksomheden og dens forhandlere og kan derfor tages i betragtning af Kommissionen ved gennemgangen af hovedforhandleraftalen med henblik paa en eventuel fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85 , stk . 3 .

2 . Kommissionen kan ved gennemgangen af hovedforhandleraftalen med henblik paa en eventuel fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85 , stk . 3 , med foeje tage hensyn til alle omstaendighederne omkring aftalens anvendelse . Den er berettiget til at antage , at producentens naegtelse af at levere visse eksportegnede produkter til forhandlerne i en medlemsstat i sig selv er et meget vigtigt element i en kunstig opdeling af faellesmarkedet , og til at afveje den forbedrede distribution af varen som foelge af aftalen mod ulemperne , der paa det konkurrencemaessig plan bestaar i , at det i en medlemsstat er umuligt at koebe visse produkter til de priser , der anvendes dér , og i , at det konkurrencemaessige pres i en anden medlemsstat er aftaget betydeligt som foelge heraf .

3 . Ved en afgoerelse om naegtelse af at give fritagelse for et selektivt distributionssystem i medfoer af traktatens artikel 85 , stk . 3 , er Kommissionen ikke forpligtet til at foretage en detaljeret gennemgang af alle de fordele og ulemper , der kan foelge af det omhandlede system , naar den har god grund til at mene , at producenten har anvendt systemet med det formaal at forhindre parallelimport og saaledes opnaa en kunstig opdeling af faellesmarkedet .

Dommens præmisser


1 Ved staevninger indgivet til Domstolens justitskontor den 25 . januar 1984 har Ford-Werke Aktiengesellschaft , Koeln , og Ford of Europe Incorporated , Wilmington , Delaware ( USA ), i henhold til EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , anlagt hver sin sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning 83/560 af 16 . november 1983 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 ( IV/30.696 _ Salgssystem for Ford-Werke AG , EFT L 327 , s . 31 ).

2 Ved kendelse af 29 . februar 1984 har Domstolen under hensyn til forbindelsen mellem de to sager bestemt , at de skal forenes under retsforhandlingerne og afgoeres ved én og samme dom .

3 Sagsoegerne er datterselskaber af Ford Motor Company , et selskab med hjemsted i USA . Sagsoegeren Ford of Europe Incorporated ( herefter benaevnt Ford of Europe ) er et selskab , som er registreret i USA , og som har afdelinger i Det forenede Kongerige , Belgien og Forbundsrepublikken Tyskland , mens sagsoegeren Ford-Werke Aktiengesellschaft ( herefter benaevnt Ford AG ) er et selskab oprettet i henhold til tysk ret , der har afdelinger i Forbundsrepublikken Tyskland og _ som produktionsselskab _ i Belgien .

4 Ford of Europe koordinerer fordelingen af de oekonomiske aktiviteter mellem de europaeiske datterselskaber af Ford Motor Company ( herefter benaevnt »Ford-koncernen« ). Ford AG fremstiller Ford-koeretoejer , som dels saelges af dette selskab paa markedet i Forbundsrepublikken Tyskland , dels eksporteres , isaer til visse andre medlemsstater , hvor de saelges af andre virksomheder inden for koncernen . En betydelig del af Ford AG ' s produktion saelges direkte til Ford Motor Company Limited ( herefter benaevnt »Ford Britain« ) _ der ligesom Ford AG har sit eget salgsprogram og sin egen forhandlerorganisation _ med henblik paa videresalg i Det forenede Kongerige . Foelgelig fremstiller Ford AG loebende saavel venstrestyrede som hoejrestyrede koeretoejer .

5 I salget paa det tyske marked anvender Ford AG et selektivt distributionssystem paa basis af en hovedforhandleraftale , som selskabet har indgaaet med sine tyske forhandlere . Denne aftale blev anmeldt til Kommissionen den 14 . maj 1976 , og Ford AG ansoegte om negativattest for aftalen i henhold til artikel 2 i Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962 ( EFT 1959-1962 , s . 81 ) eller , subsidiaert , fritagelse i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 3 .

6 Indtil den 1 . maj 1982 leverede Ford AG et vist antal hoejrestyrede vogne _ nogle med britiske , andre med tyske specifikationer _ til sine autoriserede forhandlere i Forbundsrepublikken Tyskland , hvor vognene blev solgt . Fra foraaret 1981 steg efterspoergslen paa det tyske marked efter hoejrestyrede vogne kraftigt , fordi priserne , til dels paa grund af valutakurssvingninger , laa vaesentligt under priserne paa det britiske marked ; som foelge heraf koebte et stigende antal britiske kunder disse koeretoejer hos tyske forhandlere . Ford AG , som var foruroliget over de foelger , dette salg kunne faa for Ford Britain og dette selskabs forhandlerorganisation , meddelte ved en rundskrivelse af 27 . april 1982 de tyske forhandlere , at selskabet efter den 1 . maj 1982 ikke laengere ville acceptere deres ordrer paa hoejrestyrede koeretoejer , og at alle saadanne koeretoejer i fremtiden maatte koebes enten hos Ford-forhandlere i Det forenede Kongerige eller hos et datterselskab af Ford Britain .

7 Rundskrivelsen fik kontoret for de europaeiske forbrugerorganisationer , som er intervenient i de foreliggende sager , til den 12 . maj 1982 at indgive en klage til Kommissionen med anmodning om , at denne traf foreloebige forholdsregler . Den 2 . juli 1982 besluttede Kommissionen »at indlede en procedure i henhold til artikel 6 , stk . 1 , i forordning nr . 17« vedroerende anvendelsen af traktatens artikel 85 , stk . 3 , og tilsendte Ford AG en meddelelse af klagepunkter . I meddelelsen anfoerte Kommissionen , at den havde til hensigt at traeffe beslutning om , at det af Ford AG anvendte selektive distributionssystem var i strid med artikel 85 , stk . 1 , og ikke kunne fritages i medfoer af samme artikels stk . 3 , men at den i mellemtiden paataenkte at traeffe en foreloebig beslutning , der paalagde Ford AG at tilbagekalde rundskrivelsen af 27 . april 1982 samt paa ny at optage hoejrestyrede koeretoejer i selskabets leveringsprogram .

8 Den 18 . august 1982 vedtog Kommissionen en beslutning om foreloebige forholdsregler ( EFT L 256 , s . 20 ). Beslutningen paalagde Ford AG senest 10 dage fra meddelelsen af beslutningen at traekke rundskrivelsen af 27 . april 1982 tilbage og meddele de tyske forhandlere , at hoejrestyrede koeretoejer stadig indgik i det aftalemaessige leveringsprogram for Ford AG . Beslutningen skulle vaere gyldig , indtil der blev truffet en endelig beslutning til afslutning af proceduren .

9 Domstolen annullerede denne beslutning ved dom af 28 . februar 1984 ( Ford , 228 og 229/82 , Sml . s . 1129 ). Domstolen udtalte sig ikke om , hvorvidt Kommissionen i forbindelse med en beslutning om anvendelse af artikel 85 , stk . 3 , truffet i overensstemmelse med artiklerne 6 og 8 i forordning nr . 17 , kunne anse leveringsnaegtelsen for en omstaendighed , der udelukkede fritagelse af forhandleraftalen , eller kunne goere en saadan fritagelse betinget af en genoptagelse af leverancerne ; den fandt imidlertid , at Kommissionen ikke var berettiget til ved en foreloebig beslutning at omdanne en saadan betingelse til et saerskilt eksigibelt paalaeg , der ikke giver den paagaeldende virksomhed nogen valgmulighed .

10 Den 16 . november 1983 vedtog Kommissionen den endelige beslutning , som er dette soegsmaals genstand . Beslutningen , som er rettet til Ford AG , ophaever beslutningen af 18 . august 1982 ( artikel 3 ). Kommissionen erklaerer i beslutningen , at Ford AG ' s hovedforhandleraftale begraenser konkurrencen og paavirker handelen mellem medlemsstater i den i traktatens artikel 85 , stk . 1 , anvendte betydning , og at der ikke kan gives den i artikel 85 , stk . 3 , hjemlede fritagelse til hovedforhandleraftalen , saaledes som den har vaeret anvendt af Ford AG siden den 1 . maj 1982 , det tidspunkt , da Ford AG ' s rundskrivelse af 27 . april 1982 traadte i kraft ( arti- kel 1 ). Kommissionen paabyder endelig Ford AG at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer ( artikel 2 ).

11 Kommissionen har i begrundelsen for beslutningen fremhaevet , at beslutningen kun vedroerer hovedforhandleraftalen , saadan som denne har vaeret praktiseret af Ford AG siden den 1 . maj 1982 , og i medfoer af hvilken Ford AG var ophoert med at levere hoejrestyrede koeretoejer til de tyske forhandlere ( beslutningens punkt 28 ). Kommissionen kan ved anvendelse af traktatens artikel 85 tage hensyn til afbrydelsen af leverancerne , ogsaa selv om denne ikke direkte kan foeres tilbage til aftalen , idet Kommissionen ved undersoegelsen af en aftale skal tage hensyn til den oekonomiske sammenhaeng , hvori aftalen skal anvendes ( beslutningens punkt 36 ).

12 Sagsoegerne og Kommissionen er enige om , at hovedproblemet i naervaerende sag er , om Kommissionen kunne naegte Ford AG ' s hovedforhandleraftale fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85 , stk . 3 , med den begrundelse , at virksomheden var ophoert med at levere hoejrestyrede koeretoejer til de tyske forhandlere . Sagsoegerne mener , at afbrydelsen af leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer er en ensidig handling , som ikke er omfattet af forbudene i traktatens artikel 85 ; Kommissionen er af den opfattelse , at der ved gennemgangen af hovedforhandleraftalen med henblik paa en eventuel fritagelse ikke kan ses bort fra den sammenhaeng , som aftalen skal anvendes i , og som Ford AG ' s handlemaade er en del af .

13 Eftersom de forskellige anbringender , sagsoegerne har fremsat , vedroerer dette hovedproblem , boer dette undersoeges foerst .

a ) Den ensidige karakter af virksomhedens handling

14 Sagsoegerne har gjort gaeldende , at Kommissionen har anerkendt , at det i automobilsektoren , hvor der er tale om salg af teknisk avancerede produkter , er noedvendigt at benytte selektive distributionssystemer . Ford AG har indfoert et saadant system i form af den hovedforhandleraftale , som selskabet har indgaaet med sine forhandlere . Denne aftale virker ikke mere konkurrencebegraensende end et hvilket som helst andet distributionssystem inden for automobilsektoren ; Kommissionen havde da ogsaa vaeret villig til at fritage aftalen fra traktatens artikel 85 , stk . 1 , paa grundlag af artiklens stk . 3 , hvis det ikke netop var , fordi den oenskede at forhindre Ford AG i at afbryde salget af hoejrestyrede koertoejer i Forbundsrepublikken Tyskland . Den anfaegtede beslutning tager i virkeligheden ikke sigte paa ophaevelse af visse bestemmelser i hovedforhandleraftalen , der antages at vaere konkurrencebegraensende , men har til formaal at genindfoere salget af hoejrestyrede Ford-koeretoejer paa det tyske marked .

15 Sagsoegerne har videre anfoert , at rundskrivelsen af 27 . april 1982 og den heri indeholdte meddelelse om , at man ville ophoere med at saelge hoejrestyrede koeretoejer til de tyske forhandlere , har ensidig karakter . En ensidig handling kan imidlertid ikke vaere omfattet af de aftaler , der er forbudt i henhold til traktatens artikel 85 . Dels kan en virksomhed , der fremstiller automobiler , ikke vaere tvunget til at lade en bestemt type koeretoej indgaa i sit produktions- eller salgsprogram , eftersom det er den , der som udbyder baerer risikoen , dels har afbrydelsen af leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer i det foreliggende tilfaelde ingen forbindelse med hovedforhandleraftalen . Kommissionen har i hvert fald ikke paa nogen maade godtgjort , at der er en saadan forbindelse . Det maa derfor konkluderes , at tilbagetraekningen af de hoejrestyrede koeretoejer fra markedet ikke har nogen relevans for bedoemmelsen af hovedforhandleraftalen i forhold til traktaten .

16 Kommissionen har foerst anfoert , at en beslutning om , hvorvidt der paa grundlag af artikel 85 , stk . 3 , skal gives fritagelse til en aftale , som er omfattet af forbudet i artikel 85 , stk . 1 , skal traeffes under hensyntagen til hele den oekonomiske og retlige sammenhaeng , som aftalen er blevet anvendt i . Den adfaerd , der udvises af en virksomhed , som er knyttet til sine forhandlere gennem et selektivt distributionssystem , er en del af denne sammenhaeng . I den konkrete sag var beslutningen om ikke at fritage hovedforhandleraftalen saa meget mere velbegrundet , som Ford AG ' s adfaerd bevirkede , at aftalens konkurrencebegraensende virkninger forvaerredes betydeligt , og at den maerkeinterne konkurrence formindskedes med det ene formaal at bringe parallelimporten til Storbritannien til ophoer og saaledes opdele markederne .

17 Hvad dernaest angaar forbindelsen mellem hovedforhandleraftalen og naegtelsen af at levere hoejrestyrede koeretoejer til de tyske forhandlere , har Kommissionen henvist til begrundelsen i den anfaegtede beslutning ( beslutningens punkt 42 ), hvorefter Ford AG ' s hovedforhandleraftale og det aftaleforhold , denne skabte , var den egentlige genstand for Ford AG ' s rundskrivelse af 27 . april 1982 og for selskabets afbrydelse af leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer . Rundskrivelsen var nemlig udelukkende henvendt til tyske forhandlere , der var med i den tyske hovedforhandleraftale ; Ford AG havde tidligere udelukkende solgt hoejrestyrede koeretoejer til og gennem disse forhandlere , og forhandlernes ret til at faa Ford-motorkoeretoejer i henhold til aftalens artikel 2 omfattede hoejrestyrede koeretoejer . Rundskrivelsen har saaledes aendret forholdet mellem Ford AG og forhandlerne .

18 Kontoret for de europaeiske forbrugerorganisationer har henvist til hovedforhandleraftalens artikel 2 , stk . 1 , hvorefter Ford AG forpligter sig til at levere »sine produkter« til hovedforhandlerne . Aftalens artikel 1 definerer produkterne som alle koeretoejer og reservedele , der fremstilles af Ford AG ; hvad angaar koeretoejerne , anfoerer bestemmelsen , at der er tale om »normale seriemodeller af alle i bilag 1 til denne hovedforhandleraftale opfoerte personmotorkoeretoejer , lette erhvervskoeretoejer og chassis ' er« . I bilaget opregnes en raekke modeller ( Fiesta , Escort osv .), og det tilfoejes , at Ford AG , naar der indfoeres en ny model , tilbyder den til forhandlerne ved en skriftlig aendring af aftalens bilag 1 .

19 Kontoret for de europaeiske forbrugerorganisationer har desuden anfoert , at hovedforhandleraftalen efter afbrydelsen af leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer til de tyske forhandlere for Ford AG blev et redskab til at forhindre parallelimport af hoejrestyrede koeretoejer til det britiske marked , saaledes at det hoeje britiske prisniveau kunne opretholdes , hvilket bevirkede , at forbrugerne blev beroevet de fordele , som det faelles marked skulle give dem .

20 I den anledning bemaerkes , at aftaler , som udgoer et selektivt distributionssystem , og som _ ligesom i det foreliggende tilfaelde _ har til formaal at opretholde et specialiseret erhverv , der kan yde den saerlige service , der er noedvendig i forbindelse med hoejteknologiske produkter , normalt indgaas med henblik paa at regulere distributionen af disse produkter i et vist antal aar . Da det ikke altid er muligt at forudse , hvordan den tekniske udvikling vil vaere i saa lang en periode , maa disse aftaler noedvendigvis overlade det til producenten senere at traeffe afgoerelse vedroerende visse spoergsmaal . Som kontoret for de europaeiske forbrugerorganisationer med rette har paapeget , kan der i henhold til bilag 1 i Ford AG ' s hovedforhandleraftale da ogsaa traeffes saadanne senere afgoerelser , for saa vidt angaar de modeller , der leveres i henhold til aftalen .

21 En saadan afgoerelse truffet af producenten er ikke en ensidig handling fra virksomhedens side , der _ som haevdet af sagsoegerne _ falder uden for forbudet i traktatens artikel 85 , stk . 1 . Afgoerelsen er derimod en del af kontraktsforholdet mellem virksomheden og dens forhandlere . For at faa adgang til Ford AG ' s forhandlerorganisation maa kontrahenterne nemlig acceptere Ford ' s politik med hensyn til , hvilke modeller der skal leveres paa det tyske marked .

22 Sagsoegernes argument om , at tilbagetraekningen af de hoejrestyrede koeretoejer fra leveringsprogrammet er en ensidig handling fra Ford AG ' s side , maa derfor afvises .

23 Sagsoegerne har endvidere gjort gaeldende , at selv under forudsaetning af , at tilbagetraekningen af de hoejrestyrede koeretoejer fra Ford AG ' s leveringsprogram staar i forbindelse med en aftale , kan det ikke vaere hovedforhandleraftalen . Hoejrestyrede koeretoejer med de specifikationer , der kraeves i henhold til britisk lovgivning , er nemlig aldrig blevet leveret i henhold til denne aftale , idet leverancerne af disse koeretoejer var et led i en saerlig ordning , der kun gjaldt for salget af hoejrestyrede koeretoejer , og som var kendt under navnet »Visit Europe Plan« .

24 Det fremgaar af sagens akter , at den saakaldte »Visit Europe Plan« ikke er blevet anmeldt til Kommissionen , og at alle hoejrestyrede koeretoejer i Forbundsrepublikken Tyskland er blevet solgt af forhandlere , der er bundet af hovedforhandleraftalen . Der gjaldt de samme betingelser og naermere bestemmelser , som var saedvanlige ved salg af Ford-vogne , specielt med hensyn til forhandlerensavance , garantien , eftersalgsservice osv ., idet det eneste , der var saerlig karakteristisk ved denne ordning var , at salgene ikke blev medregnet ved opgoerelsen af de salgstal , der var aftalt med Ford AG . Rundskrivelsen af 27 . april 1982 var kun rettet til de tyske forhandlere , der var med i hovedforhandleraftalen .

25 Disse faktiske omstaendigheder , som er taget i betragtning i den anfaegtede beslutning ( punkt 17 og punkt 42 ), er tilstraekkelige til at vise , at afbrydelsen af leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer ikke er sket i en anden kontraktlig sammenhaeng end hovedforhandleraftalen .

26 Heraf foelger , at Kommissionen ved sin gennemgang af hovedforhandleraftalen med henblik paa en eventuel fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85 , stk . 3 , var berettiget til at tage Ford AG ' s afbrydelse af leverancerne af hoejrestyrede koeretoejer til de tyske forhandlere i betragtning .

b ) Sagsoegernes oevrige anbringender

27 Sagsoegernes oevrige anbringender er henholdsvis :

_ et forkert raesonnement i den anfaegtede beslutning ,

_ magtfordrejning ,

_ kraenkelse af retssikkerhedsprincippet

_ og utilstraekkelig begrundelse .

28 Med hensyn til raesonnementet i beslutningen har sagsoegerne gjort gaeldende , at Kommissionen har anvendt en forkert metode . Foer den undersoegte , om betingelserne i artikel 85 , stk . 3 , var opfyldt , burde den have udpeget alle de bestemmelser i aftalen , der faldt ind under denne artikels stk . 1 . Ifoelge Domstolens praksis har virksomhederne nemlig krav paa , at Kommissionen foretager en fyldestgoerende undersoegelse af deres begaeringer om negativattest eller fritagelse .

29 Sagsoegerne har tilfoejet , at Kommissionen , da den naegtede fritagelse , stoettede sig paa de to foerste betingelser i artikel 85 , stk . 3 , om aftaler , som bidrager til at forbedre fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling , og som sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved . Kommissionen burde , da den overvejede disse betingelser , foerst have fastslaaet , hvilke gunstige og hvilke ugunstige virkninger , den omhandlede aftale kunne have , og derefter have afvejet dem mod hinanden . Der er imidlertid ingen af betragtningerne i den anfaegtede beslutning , der viser , at en saadan vurdering faktisk har fundet sted .

30 Hvad angaar anvendelsen af artikel 85 , stk . 1 , mener Kommissionen , at det er tilstraekkeligt , at den godtgoer , at de vaesentligste konkurrencebegraensende bestemmelser i aftalen falder ind under denne bestemmelse . Efter Kommissionens opfattelse maa aftalen bedoemmes som helhed , eftersom de omhandlede aftaler , navnlig de , der indfoerer et selektivt distributionssystem , ofte indeholder flere bestemmelser , der begraenser konkurrencen , og eftersom anvendelsen af disse bestemmelser kan vaere konkurrencebegraensende i mere end én henseende . Under saadanne omstaendigheder er det vanskeligt at udskille virkningerne af en given bestemmelse isoleret og med sikkerhed afgoere , om denne bestemmelse i sig selv kan begraense eller fordreje konkurrencen .

31 Kommissionen har anerkendt , at dens naegtelse af at give fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 , bygger paa de to foerste betingelser i denne bestemmelse . Den har herved anfoert , at Ford AG ' s naegtelse af at levere hoejrestyrede koeretoejer i Forbundsrepublikken Tyskland da ogsaa har forhindret , at disse to betingelser kunne opfyldes . Naegtelsen har haft langt alvorligere virkninger end dem , der foelger af et rent eksportforbud , idet den ogsaa har begraenset konkurrencen i Forbundsrepublikken Tyskland med hensyn til disse koeretoejer , samtidig med at den har forhindret forbrugerne i Det forenede Kongerige i at koebe hoejrestyrede koeretoejer til tyske priser .

32 Det maa fastslaas , at der ikke er noget grundlag i beslutningen for sagsoegernes argumenter med hensyn til artikel 85 , stk . 1 . Beslutningen forklarer , hvilke bestemmelser i hovedforhandleraftalen der er mest konkurrencebegraensende , og den naevner i denne forbindelse aftalens artikel 6 , stk . 2 , artiklerne 2 og 5 og artikel 6 , stk . 3 ( beslutningens punkt 30-31 ). Beslutningen fastslaar dernaest , at Ford AG i medfoer af disse bestemmelser har kunnet forhindre de tyske Ford-forhandlere i at udoeve aktivt salgsarbejde uden for Forbundsrepublikken Tyskland og i at levere Ford-koeretoejer til detailhandlere i andre medlemsstater , der ikke tilhoerer noget Ford-salgssystem ( punkt 33 ). Beslutningen konkluderer , at »som foelge af disse bestemmelser , der udgoer den vigtigste del af Ford-hovedforhandleraftalen« , finder traktatens artikel 85 , stk . 1 , anvendelse paa aftalen ( punkt 34 ). Dette raesonnement , hvoraf det fremgaar , at Kommissionen har taget hele den omtvistede aftale i betragtning , bygger ikke paa en fejlagtig metode .

33 Hvad angaar Kommissionens naegtelse af at give fritagelse i medfoer af artikel 85 , stk . 3 , maa det understreges , at Kommissionen med foeje gik ud fra , at den ved gennemgangen af hovedforhandleraftalen med henblik paa en eventuel fritagelse skulle tage hensyn til alle omstaendighederne omkring anvendelsen af denne aftale . Den var derfor berettiget til at antage , at den blotte naegtelse af at forsyne de tyske forhandlere med hoejrestyrede koeretoejer , der egnede sig til eksport , var et meget vigtigt element i en kunstig opdeling af faellesmarkedet ( punkt 41 ). Beslutningen tilfoejer , at Kommissionen ved afvejningen af den forbedrede distribution af biler som foelge af aftalen mod ulemperne , der paa det konkurrencemaessige plan bestaar i , at det er umuligt at koebe hoejrestyrede koeretoejer i Forbundsrepublikken Tyskland til tyske priser , og at det konkurrencemaessige pres i Det forenede Kongerige er aftaget betydeligt ( punkt 43 ), er naaet til det resultat , at de to foerste betingelser i artikel 85 , stk . 3 , ikke var opfyldt .

34 Anbringendet om , at der er fulgt en forkert metode ved raesonnementet , kan derfor ikke tages til foelge .

35 Anbringendet om magtfordrejning stoetter sig paa to forhold . For det foerste har Kommissionen naegtet at fritage hovedforhandleraftalen , med en retligt set irrelevant begrundelse ; for det andet har Kommissionens affattelse af den anfaegtede beslutning givet anledning til usikkerhed , navnlig med hensyn til hvilke yderligere indsigelser den maatte have mod andre , endnu ikke angivne , bestemmelser i aftalen .

36 Den foerste del af dette anbringende er der allerede taget stilling til i det foregaaende ; den anden del vedroerer i virkeligheden spoergsmaalet om , hvorvidt der eventuelt er sket en kraenkelse af retssikkerhedsprincippet , og dette vil blive behandlet i forbindelse med proevelsen af et andet anbringende .

37 Der er derfor ikke grund til at tage saerskilt stilling til anbringendet om magtfordrejning .

38 Med anbringendet om kraenkelse af retssikkerhedsprincippet har sagsoegerne gjort gaeldende , at den anfaegtede beslutning har ladet dem i fuldstaendig uvished om deres retsstilling . Dels fastslaar beslutningen , at saafremt Ford AG maatte oenske det , »staar det selskabet frit for at anvende en forhandleraftale , som ikke er omfattet af artikel 85 , stk . 1« ( punkt 45 ), uden at den angiver , hvilke bestemmelser i aftalen der falder ind under denne bestemmelse . Dels paalaegger beslutningen Ford AG at bringe »den konstaterede overtraedelse« til ophoer ( artikel 2 ), uden at det klart siges , hvilken adfaerd virksomheden herved skal udvise .

39 Som svar paa denne argumentation har Kommissionen foerst gjort gaeldende , at den ikke kunne vide , om Ford AG efter beslutningen ville bestemme sig til at genindfoere forholdene , som de var foer maj 1982 , eller aendre hovedforhandleraftalen uden at roere ved naegtelsen af at levere hoejrestyrede koeretoejer i Forbundsrepublikken Tyskland . Det tilkommer Ford AG at bestemme , hvordan selskabets forhandlerorganisation skal drives , forudsat at kravene i faellesskabsrettens konkurrenceregler overholdes .

40 Kommissionen er dernaest af den opfattelse , at sagsoegernes anbringende synes at bygge paa den antagelse , at beslutningens artikel 2 paalaegger Ford AG en forpligtelse til at give forbrugerne mulighed for at erhverve alle selskabets modeller ( »full line availability« ), hvilket imidlertid ikke er tilfaeldet . Beslutningen er baseret paa , at der er en betydelig efterspoergsel efter hoejrestyrede koeretoejer fra personer , som oensker at koebe dem gennem de tyske forhandlere , og at prisforskelle paa 10 til 30% er forklaringen paa denne efterspoergsel .

41 I den anledning bemaerkes , at de af den anfaegtede beslutnings betragtninger , som vedroerer anvendelsen af artikel 85 , stk . 1 , henviser til visse bestemmelser i hovedforhandleraftalen , navnlig til bestemmelserne om de tyske forhandleres enereprae sentation for Ford . Beslutningen bygger desuden paa den antagelse , at disse bestemmelsers begraensende virkning blev betydeligt stoerre fra det oejeblik , da Ford AG ophoerte med at levere hoejrestyrede koeretoejer til de tyske forhandlere for at beskytte Ford Britain ' s og de britiske forhandleres stilling inden for Ford-koncernen . Ifoelge beslutningen kan der ikke gives fritagelse under disse omstaendigheder , fordi »salgssystemerne i Faellesskabet ikke [maa medfoere] , at en betydelig del af Faellesskabet bevidst afskaermes fra resten« ( punkt 44 ).

42 Domstolen finder , at det tilstraekkeligt klart er angivet , hvilken overtraedelse Ford AG straks skal bringe til ophoer i medfoer af beslutningens artikel 2 . Beslutningens artikel 1 fastslaar nemlig , at »hovedforhandleraftalen« er omfattet af forbudene i traktatens artikel 85 , stk . 1 , og at der ikke i medfoer af stk . 3 kan gives fritagelse til hovedforhandleraftalen , »saaledes som den har vaeret anvendt ... siden den 1 . maj 1982« .

43 Anbringendet om kraenkelse af retssikkerhedsprincippet kan derfor ikke tages til foelge .

44 Det sidste anbringende , som der skal tages stilling til , er utilstraekkelig begrundelse . Sagsoegerne har her gjort gaeldende , at Kommissionen ikke har angivet , hvordan rundskrivelsen af 27 . april 1982 har kunnet forvaerre de konkurrencebegraensende virkninger af hovedforhandleraftalen . Selv om Kommissionen eventuelt var berettiget til at betragte tilbagetraekningen af hoejrestyrede koeretoejer fra det tyske marked som en begraensning af en fordel ved aftalen , burde den under alle omstaendigheder have undersoegt , i hvilket omfang denne mistede fordel gjorde , at aftalen ikke kunne fritages i medfoer af artikel 85 , stk . 3 .

45 Kommissionen har erkendt , at den har betragtet den omstaendighed , at hoejrestyrede koeretoejer kunne erhverves paa det tyske marked , som én af fordelene ved aftalen . Den omtvistede beslutning viser imidlertid , at Ford AG ' s handlemaade ikke blot har foert til , at denne fordel er gaaet tabt , men ogsaa til en vaesentlig begraensning af andre fordele , aftalen kunne have ( punkt 36 og punkt 43 ). Forholdet mellem fordele og ulemper er nemlig i hoej grad blevet paavirket af , at Ford AG har forhindret parallelimport , hvilket var en afgoerende grund til ikke at fritage aftalen i medfoer af artikel 85 , stk . 3 .

46 I den anledning bemaerkes _ som Kommissionen med rette har gjort gaeldende _ at Kommissionen ikke er forpligtet til at foretage en detaljeret gennemgang af alle de fordele og ulemper , der kan foelge af et selektivt distributionssystem , naar den har god grund til at mene , at en producent har anvendt et saadant system med det formaal at forhindre parallelimport og saaledes opnaa en kunstig opdeling af faellesmarkedet . Det er desuden i den anfaegtede beslutning overvejet , hvilke fordele og ulemper der kan foelge af hovedforhandleraftalen ( punkt 38 og punkt 43 ).

47 Sagsoegte boer derfor frifindes i det hele .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

48 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den tabende part til at betale sagens omkostninger . Sagsoegerne har tabt sagen og boer betale sagens omkostninger . Intervenienten boer baere sine egne omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger ; intervenienten baerer sine egne omkostninger .