61984J0019

1 . Frie varebevaegelser _ industriel og kommerciel ejendomsret _ patentret _ produkt som af patenthaveren eller med dennes samtykke bringes i handelen i en medlemsstat _ import til en anden medlemsstat _ patenthaverens indsigelse _ ikke mulighed herfor

( EOEF-traktaten , art . 30 og 36 )

2 . Frie varebevaegelser _ industriel og kommerciel ejendomsret- patentret _ produkt som i flere medlemsstater er beskyttet af parallelpatent _ produktion i en medlemsstat af indehaveren af en

tvangslicens _ salg i en anden medlemsstat _ patenthaverens indsigelse _ noedvendig beskyttelse af patentrettens indhold _ mulighed herfor

( EOEF-traktaten , art . 30 og 36 )

1 . Traktatens artikler 30 og 36 er til hinder for en national lovgivning , hvorefter patenthaveren kan hindre import og salg af et produkt , som lovligt er bragt paa markedet i en anden medlemsstat enten af patenhaveren selv , med dennes samtykke eller af en person , som staar i et retligt eller oekonomisk afhaengighedsforhold til patenthaveren .

2 . En medlemsstats lovgivning , hvorefter en patenthaver har mulighed for at hindre salget i denne stat af et produkt , som er fremstillet i en anden medlemsstat af indehaveren af en tvangslicens meddelt til samme patenthavers parallelpatent , er ikke i strid med traktatens artikler 30 og 36 . Det er herved uden betydning , om tvangslicensen er behaeftet med et eksportforbud , om der er fastsat afgifter til patenthaveren , og om denne har accepteret eller afslaaet at opkraeve dem .

Saafremt der meddeles en tredjemand tvangslicens , fratages patenthaveren nemlig sin ret til frit at fastsaette vilkaarene for afsaetningen af sit produkt . Patentrettens vaesentlige indhold er imidlertid , at der tildeles opfinderen en eneret til som den foerste at bringe det patenterede produkt i omsaetning for saaledes at beloenne ham for hans kreative indsats . Det er derfor noedvendigt , at patenthaveren har mulighed for at hindre import og salg af produkter fremstillet i henhold til en tvangslicens , for saaledes at sikre ham den vaesentlige eneretsbeskyttelse , der flyder af hans patentret .

1 Ved dom af 13 . januar 1984 , indgaaet til Domstolen den 20 . januar 1984 , har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af faellesskabsreglerne om frie varebevaegelser med henblik paa at afgraense anvendelsen af national lovgivning paa patenter ved import af et produkt fremstillet i en anden medlemsstat i henhold til en tvangslicens til et parallelpatent .

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem det tyske selskab Hoechst og det nederlandske selskab Pharmon , idet foerstnaevnte gjorde indsigelse mod , at Pharmon markedsfoerte et parti laegemidler i Nederlandene .

3 Paa tidspunktet for det omtvistede forhold , dvs . i 1976 , var Hoechst i Forbundsrepublikken Tyskland indehaver af et patent og i Nederlandene og Det forenede Kongerige af parallelpatenter for samme opfindelse , nemlig en fremgangsmaade til fremstilling af et laegemiddel , benaevnt »Furosemidum» .

4 I 1972 blev der til Hoechst ' s britiske patent i henhold til section 41 i den dagaeldende Patents Act 1949 medddelt det britiske selskab DDSA Pharmaceuticals Ltd ( herefter benaevnt DDSA ) tvangslicens til udnyttelse af opfindelsen .

5 Tvangslicensen blev meddelt i henhold til section 41 i Patents Act 1949 , som indeholdet en saerlig ordning for patenter paa naeringsmidler , laegemidler og kirurgiske instrumenter . Comptroller of Patents kan efter ansoegning fra en hvilken som helst interesseret person meddele denne tvangslicens til udnyttelse af patentet , medmindre saerlige hensyn goer sig gaeldende .

6 Det fremgaar af bestemmelsens stk . 2 , at ordningen skal sikre , dels at produkterne kan koebes til lavest mulige priser , dels at patenthaveren faar en rimelig fortjeneste af sin patentret . Tvangslicensen var hverken underskrevet af licenshaveren eller af patenthaveren , men udelukkende af en tjenestemand ved den britiske patentmyndighed .

7 Det drejede sig her om en tvangslicens meddelt for Det forenede kongerige Storbritannien , Nordirland og Isle of Man og behaeftet med et eksportforbud . Tvangslicensen gav ikke eneret til udnyttelse af patentet og kunne ikke overdrages .

8 Kort tid inden udloebet af det britiske patent , dvs . ultimo 1976 , overtraadte selskabet DDSA ikke desto mindre eksportforbudet ved til det nederlandske medicinalfirma Pharmon at saelge et stoerre parti Furosemidum-piller , som det havde fremstillet . Pharmon havde til hensigt at saelge det saaledes erhvervede laegemiddel i Nederlandene .

9 Hoechst anlagde herefter sag mod Pharmon ved Rechtbank , Rotterdam , som ved dom af 1 . februar 1977 , der nu har retskraft , generelt nedlagde forbud mod , at Pharmon kraenkede Hoechst ' s nederlandske patentrettigheder .

10 Pharmon , som bestred , at det saaledes nedlagte generelle forbud omfattede Furosemidum med oprindelse i Det forenede Kongerige , hvor DDSA efter Pharmon ' s udsagn forskriftsmaessigt havde markedsfoert laegemidlet , indankede afgoerelsen for Arrondissementsrechtbank , Rotterdam med henblik paa at opnaa anerkendelse af sin retsstilling .

11 Sagen blev indbragt for Gerechtshof , Haag , som fastslog , at pillerne ikke var bragt i omsaetning i Det forenede Kongerige , eftersom Pharmon havde koebt det omtvistede parti Furosemidum direkte af DDSA , og at det yderligere maatte tages i betragtning , at Hoechst ikke havde oppebaaret afgifter for partiet . Gerechtshof frifandt herefter Hoechst ved dom af 3 . marts 1982 .

12 Herefter indgav Pharmon kassationsankestaevning mod Gerechtshofs dom , idet selskabet gjorde gaeldende , at Gerechtshof med urette havde fastslaaet , at Furosemidum-partiet ikke var bragt i omsaetning paa det britiske marked , og at retten ligeledes med urette havde tillagt det betydning , at der ikke var betalt afgifter til Hoechst .

13 Ved dom af 13 . januar 1984 anmodede Hoge Raad , som fandt , at sagen rejste en raekke spoergsmaal vedroerende fortolkningen af faellesskabsretten , Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal :

»1 ) Er det i strid med reglerne om frie varebevaegelser paa det faelles marked , at en patenthaver udnytter den ret , han har i henhold til en medlemsstats lovbestemmelser til at hindre , at et produkt , som er beskyttet af patentet , bringes i omsaetning i den paagaeldende stat , for saa vidt der er tale om produkter , som er fremstillet i en anden medlemsstat og derfra solgt direkte til en koeber i den foerstnaevnte medlemsstat og leveret af indehaveren af en tvangslicens til et parallelpatent , som den samme patenthaver har i en anden medlemsstat?

2 ) Har det nogen betydning for besvarelsen af det foerste spoergsmaal , om myndighederne i den anden medlemsstat i forbindelse med tvangslicensen har nedlagt forbud mod eksport?

3 ) Har det nogen betydning for besvarelsen af det foerste spoergsmaal :

a ) om patenthaveren principielt kan goere krav paa licensafgifter for de produkter , som licenshaveren i henhold til sin tvangslicens har bragt i omsaetning?

b ) om patenthaveren kan goere krav paa licensafgifter for det bestemte parti , som er genstand for sagen?

c ) om patenthaveren ikke blot kan goere krav paa licensafgifter , men om han rent faktisk ogsaa har modtaget ( villet modtage ) afgifter?«

Foerste spoergsmaal

14 Med det foerste spoergsmaal har den nationale ret hovedsagelig oensket fastslaaet , om en medlemsstats lovgivning , hvorefter en patenthaver kan hindre salg i den paagaeldende medlemsstat af et produkt , som er fremstillet i en anden medlemsstat af indehaveren af en tvangslicens til et parallelpatent udtaget af samme patenthaver , er i strid med traktatens artikler 30 og 36 .

15 Parmon har anfoert , at indehaveren af en tvangslicens har ret til direkte til en anden medlemsstat , hvor der er udtaget et parallelpatent , at levere et produkt fremstillet i henhold til det oprindelige patent , parallelpatentet eller tvangslicensen .

16 Pharmon har fremfoert en raekke argumenter til stoette for sin opfattelse . Naar henses til fremgangsmaaden ved meddelelse af tvangslicenser , de retsmidler , som staar til patenthaverens raadighed , og betalingen af en rimelig licensafgift til denne , er der ikke vaesentlig forskel mellem tvangslicensen og den frivillige licens . For saa vidt angaar patenthaverens samtykke , har selskabet anfoert , at de nationale myndigheders afgoerelse kan anses for at traede i stedet for patenthaverens samtykke , og at patentretten under alle omstaendigheder kan antages at vaere udtoemt , naar produktet er bragt i omsaetning i den medlemsstat , hvor tvangslicensen er meddelt . Til stoette herfor har Pharmon yderligere anfoert en raekke af Domstolens domme , navnlig dommene af 3 . juli 1974 ( Van Zuylen mod Café Hag , 192/73 , Sml . s . 731 ), 20 . januar 1981 ( Musik-Vertrieb membran mod Gema , 55 og 57/80 , Sml . s . 147 ) og 14 . juli 1981 ( Merck mod Stephar , 187/80 , Sml . s . 2063 ). Det kan udledes af disse domme , at den , som beslutter at udnytte muligheden for at udtage et parallelpatent i Det forenede Kongerige , netop herved accepterer det samlede britiske lovkompleks med de heraf foelgende konsekvenser , herunder muligheden for , at der udstedes en tvangslicens til parallelpatentet .

17 Hoechst , de seks medlemsstater , som har afgivet indlaeg , og Kommissionen har i vidt omfang enstemmigt anfoert , at indehaveren af en tvangslicens ikke har ret til at levere direkte til en medlemsstat , hvor der er udtaget et parallelpatent . Foelgelig har de gjort gaeldende , at reglerne om frie varebevaegelser ikke er til hinder for , at patenthaveren udoever den ret , som tilaegges ham i henhold til en medlemsstats lovgivning , til under ovennaevnte omstaendigheder at hindre markedsfoeringen i denne stat af det patenterede produkt .

18 For det foerste anfoeres det , at tvangslicenser afviger fra frivillige licenser , bl.a . fordi der ikke finder egentlige forhandlinger sted mellem indehaveren af tvangslicensen og patenhaveren , fordi licenshaveren og patenthaveren ikke underskriver det dokument , der udelukkende oprettes af en offentlig myndighed , og fordi der ikke mellem parterne bestaar et forhold af samme art som det , der saedvanligvis kan konstateres mellem en patenthaver og indehaveren af en frivillig licens .

19 For det andet goeres det gaeldende , at tvangslicenser og frivillige licenser ikke har samme formaal . Mens frivillige licenser er udtryk for en saerlig udnyttelse af patentet , som er omfattet af patentrettens saerlige genstand , saaledes som den er fastslaaet af Domstolen , har tvangslicenser derimod til formaal at tilgodese en medlemsstats saerlige interesser . Foelgelig vil det vaere urimeligt og endog farligt yderligere at begunstige denne medlemsstat ved at give mulighed for direkte leverancer af et produkt fremstillet i henhold til en af denne stat meddelt tvangslicens til andre medlemsstater , hvor der er udtaget et parallelpatent .

20 For det tredje er der i de naevnte indlaeg i saerlig grad lagt vaegt paa , at patenthaveren hverken direkte eller indirekte samtykker til meddelelse af en tvangslicens . Under henvisning til Domstolens praksis ( navnlig dom af 31.10.1974 , Centrafarm mod Sterling Drug , 15/74 , Sml . s . 1147 , ovennaevnte dom af 14.7.1981 , Merck mod Stephar , og dom af 14.9.1982 , Keurkoop , 144/81 , Sml . s . 2853 ) har man i indlaeggene fremhaevet den omstaendighed , at ingen af de betingelser , som ifoelge Domstolens praksis bestemmer graenserne paa faellesskabsplan for udoevelsen af en industriel og kommerciel ejendomsret , som er beskyttet paa nationalt plan , er opfyldt ved meddelelse af tvangslicenser . Konsumtionsprincippet , der forudsaetter , at patenthaveren eller en tredjemand med dennes samtykke frit og af egen drift har bragt det paagaeldende produkt i omsaetning , kan ikke anvendes , naar der foreligger tvangslicens . Denne opfattelse bekraeftes af bestemmelserne i konventionen om det europaeiske patent for faellesmarkedet ( Faellesskabets Patentkonvention ) ( EFT L 17 af 26.1.1976 , s . 1 ), navnlig artikel 81 , stk . 3 , som , skoent den endnu ikke er traadt i kraft , ikke desto mindre behandler medlemsstaternes stilling paa dette omraade .

21 For det fjerde har Hoechst og alle de medlemsstater , som har afgivet indlaeg , anfoert , at territorialprincippet , som gaelder for retsakter fra medlemsstaternes offentlige myndigheder , er til hinder for , at indehaveren af en tvangslicens tillaegges rettigheder paa andre medlem£sstaters omraader . Da tvangslicensen er en undtagelsesforanstaltning og ofte udgoer en sanktion over for patenthaveren , boer den kun meddeles i begraenset omfang uden virkninger , som gaar ud over det tilsigtede formaal , det vil normalt sige varetagelse af almene interesser og , navnlig for saa vidt angaar laegemidler , sikring af forsyningen af hjemmemarkedet paa tilfredsstillende vilkaar .

22 Det bemaerkes , at ifoelge fast praksis er traktatens artikler 30 og 36 til hinder for gennemfoerelse af national lovgivning , hvorefter patenthaveren kan hindre import og markedsfoering af et produkt , som lovligt er bragt paa markedet i en anden medlemsstat enten af patenthaveren selv , med dennes samtykke eller af en person , som staar i et retligt eller oekonomisk afhaengighedsforhold til patenthaveren .

23 Hvis patenthaveren kunne forbyde import af patentbeskyttede produkter , som af ham eller med hans samtykke er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat , ville han have mulighed for at afskaerme de nationale markeder og saaledes begraense samhandelen mellem medlemsstaterne , uden at en saadan begraensning er noedvendig for at sikre ham indholdet af de enerettigheder , som foelger af parallelpatenter .

24 Med sit spoergsmaal oensker den nationale ret saaledes i det vaesentlige at faa afgjort , om de samme regler finder anvendelse , naar importen og salget vedroerer et produkt , som er fremstillet i eksportmedlemsstaten af indehaveren af en tvangslicens til et parallelpatent , som er udtaget af patenthaveren i importmedlemsstaten .

25 Det bemaerkes , at naar en medlemsstats kompetente myndigheder , som i det foreliggende tilfaelde , meddeler en tredjemand en tvangslicens og saaledes giver ham mulighed for at gennemfoere en produktion og en markedsfoering , som patenthaveren normalt kunne forbyde , kan denne ikke antages at have givet sit samtykke til tredjemandens handlinger . Ved en saadan foranstaltning fratages patenthaveren nemlig sin ret til frit at fastsaette vilkaarene for markedsfoeringen af sit produkt .

26 Som senest fastslaaet af Domstolen i ovennaevnte dom af 14 . juli 1981 ( Merck mod Stephar ) er patentrettens vaesentlige indhold , at der tildeles opfinderen en eneret til som den foerste at bringe det patenterede produkt i omsaetning for saaledes at beloenne ham for hans kreative indsats . Det er derfor noedvendigt , at patenthaveren har mulighed for at hindre import og markedsfoering af produkter fremstillet i henhold til en tvangslicens , for saaledes at sikre ham den vaesentlige eneretsbeskyttelse , der flyder af hans patentret .

27 Foelgelig maa spoergsmaalet besvares med , at en medlemsstats lovgivning , hvorefter en patenthaver har mulighed for at hindre markedsfoering i denne stat af et produkt , som er fremstillet i en anden medlemsstat af indehaveren af en tvanglicens meddelt til samme patenthavers parallelpatent , ikke er i strid med EOEF-traktatens artikel 30 og artikel 36 .

Andet og tredje spoergsmaal

28 Med disse to spoergsmaal har den nationale ret hovedsagelig oensket afgjort , om det for besvarelsen af det foerste spoergsmaal er af betydning , dels om myndighederne i den medlemsstat , som har meddelt tvangslicensen , samtidig har nedlagt forbud mod eksport , dels om patenthaveren kan goere krav paa licensafgifter , og om han rent faktisk ogsaa har accepteret eller oppebaaret saadanne afgifter .

29 Det skal her blot fastslaas , at de betingelser , som danner grundlaget for , at de kompetente myndigheder i eksportmedlemsstaten meddeler tvanglicens , er helt uden betydning for de i faellesskabsretten fastsatte , ovenfor naevnte graenser for anvendelse af importmedlemsstatens lovgivning .

30 Foelgelig maa andet og tredje spoergsmaal besvares med , at det for besvarelsen af det foerste spoergsmaal er uden betydning , om tvangslicensen er behaeftet med et eksportforbud , om der er fastsat afgifter til patenthaveren , og om denne har accepteret eller afslaaet at opkraeve dem .

Sagens omkostninger

31 De udgifter , der er afholdt af kongeriget Danmarks , Forbundsrepublikken Tysklands , Den franske Republiks , Den italienske Republiks , kongeriget Nederlandenes og Det forenede Kongeriges regeringer , samt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal , som er forelagt den af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 13 . januar 1984 , for ret :

1 ) En medlemsstats lovgivning , hvorefter en patenthaver har mulighed for at hindre markedsfoering i denne stat af et produkt , som er fremstillet i en anden medlemsstat af indehaveren af en tvangslicens meddelt til samme patenthavers parallelpatent , er ikke i strid med EOEF-traktatens artikel 30 og artikel 36 .

2 ) Det er herved uden betydning , om tvangslicensen er behaeftet med et eksportforbud , om der er fastsat afgifter til patenthaveren , og om denne har accepteret eller afslaaet at opkraeve dem .