61983J0253

Fiskale bestemmelser _ interne afgifter _ nationalt spiritusmonopol _ faktiske nedsaettelse af salgsprisen _ forenelighed med bestemmelserne i EOEF-traktaten og i overenskomsterne mellem Faellesskabet og Spanien og Portugal

( EOEF-traktaten , art . 37 og 95 ; aftalen EOEF/Spanien af 29 . juni 1970 , art . 3 ; overenskomsten EOEF/Portugal af 22 . juli 1972 , art . 21 )

Artiklerne 95 og 37 i EOEF-traktaten samt artikel 21 og artikel 3 i overenskomsterne mellem Faellesskabet og henholdsvis Portugal og Spanien skal fortolkes saaledes , at de ikke er til hinder for , at spiritusmonopolforvaltningen faktisk i et givet tidsrum anvender en nedsat salgspris for spiritus , saafremt den afgiftssats , der i samme tidsrum faktisk anvendtes paa indfoert spiritus , ikke var hoejere end den afgift , der faktisk var paalagt tilsvarende indenlandske varer .

1 Ved kendelse af 6 . oktober 1983 , indgaaet til Domstolens justitskontor den 11 . november s.aa ., har Finanzgericht Rheinland-Pfalz i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikler 37 og 95 samt af artikel 3 i aftalen mellem EOEF og Spanien af 29 . juni 1970 ( EFT-specialudgave , 2 . serie , I ( 1b ) december 1975 ) og af artikel 21 , stk . 1 , i overenskomsten mellem EOEF og republikken Portugal af 22 . juli 1972 ( EFT 1972 ( 31 . december ), s . 166 ).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en tvist om foreneligheden med de naevnte bestemmelser af det beloeb , der i monopoludligningsafgift af Hauptzollamt Mainz er fastsat paa spiritus med oprindelse i Storbritannien ( whisky ), i Nederlandene ( genever og likoerer ), i Frankrig ( armagnac og pruneaux ), i Spanien ( sherry ) og i Portugal ( portvin ), som sagsoegeren i hovedsagen , selskabet Kupferberg , i tiden mellem den 1 . og den 17 . marts 1976 indfoerte og bragte i fri omsaetning i Forbundsrepublikken Tyskland .

3 Efter den tyske lov af 8 . april 1922 om spiritusmonopol , som affattet foer aendringen ved lov af 2 . maj 1976 blev der , som allerede gengivet i flere af Domstolens domme , paalagt spiritus en forbrugsafgift , som opkraevedes i tre forskellige former , alt efter om der var tale om :

a ) spiritus , der afsattes gennem monopolforvaltningen , og som efter § 85 , stk . 1 , i spiritusmonopolloven blev paalagt spiritusafgift ( Branntweinsteuer );

b ) spiritus , der var fritaget for afleveringspligten til monopolet ( visse korn- og frugtbraendevine ), eller som ikke blev afleveret til monopolet i strid med afleveringspligten , og som efter § 78 blev paalagt spiritustillaeg ( Branntweinaufschlag ). Spiritustillaegget udgjorde forskellen mellem normalsalgsprisen for monopolspiritus og dennes grundpris med fradrag af et fast beloeb svarende til de gennemsnitlige omkostninger , monopolforvaltningen sparede ved ikke at overtage spiritussen . Efter § 79 , stk . 2-8 , og § 79a ) nedsattes eller forhoejedes denne afgift under visse betingelser afhaengigt bl.a . af braenderiets art , de fremstillede maengder og den benyttede raavare . Spiritustillaegget androg principielt et stoerre afgiftsbeloeb end spiritusafgiften og denne forskel benaevntes spiritustillaegsdifference ( Branntweinaufschlagspitze );

c ) indfoert spiritus , som efter spiritusmonopollovens § 151 , stk . 1 , blev paalagt monopoludligningsafgift . Udligningsafgiften beregnedes paa samme maade som spiritustillaegget bortset fra , at der ikke foretoges fradrag af noget fast beloeb svarende til monopolforvaltningens sparede omkostninger , idet det i spiritusmonopollovens § 152 , stk . 1 , nr . 1 , bestemtes , at »monopol-udligningsafgiften andrager forskellen mellem normalsalgsprisen for spiritus og grundprisen for spiritus« . Den del af monopoludligningsafgiften , der oversteg spiritusafgiften , benaevntes monopoludligningsdifference ( Monopolausgleichspitze ).

4 Den udligningsafgiftssats , der var gaeldende for de af Kupferberg indfoerte varer , blev for tidsrummet fra den 23 . februar til den 17 . marts 1976 ( med forbundsfinansministeriets hasteafgoerelse ( Schnellbrief ) af 23 . 3 . 1976 ) fastsat til 1 500 DM pr . hl alkohol ( herefter hlW ), hvilket svarede til den dagaeldende spiritusafgiftssats . Kupferberg anlagde herefter sag ved Finanzgericht Rheinland-Pfalz og gjorde gaeldende , at monopoludligningsafgiften , da den af monopolforvaltningen faktisk anvendte normalsalgspris i tidsrummet mellem den 1 . og den 17 . marts 1976 var nedsat fra 1 833 DM/hlW til 1 683 DM/hlW , i medfoer af spiritusmonopollovens § 152 , stk . 1 , burde have vaeret fastsat til 1 430 DM/hlW , svarende til forskellen mellem den faktisk anvendte salgspris og grundprisen for spiritus , der da androg 253 DM/hlW .

5 Med en den 13 . februar 1978 afsagt dom gav Finanzgericht Rheinland-Pfalz sagsoegeren medhold . Efter en af Hauptzollamt Mainz ivaerksat revisionsanke ophaevede Bundesfinanzhof med dom af 5 . august 1980 afgoerelsen med den begrundelse , at den fra den 23 . februar 1976 anvendte faktiske salgspris paa 1 683 DM/hlW , ikke udgjorde den »normalsalgspris for spiritus« , der omhandles i spiritusmonopollovens § 152 . Sidstnaevnte pris var forblevet den , der forskriftsmaessigt var fastsat og offentliggjort i Bundesanzeiger nr . 174 af 19 . september 1975 , dvs . 1 833 DM/hlW . Med den i lovens § 152 , stk . 1 , 1 . pkt ., fastsatte beregningsmaade opnaaedes for indfoerte varer en monopoludligningsafgift paa 1 580 DM/hlW . Under fremhaevelse af , at Hauptzollamt Mainz i afgiftsafgoerelsen kun i begraenset omfang havde gjort brug af de gaeldende bestemmelser , idet man ved fastsaettelsen af monopoludligningsafgiften til 1 500 DM/hlW havde undladt at opkraeve den del af udligningsafgiften , der benaevnes »monopoludligningsdifference« , fandt Bundesfinanzhof , saaledes som sagen var forelagt , at opkraevningen af en udligningsafgift paa 1 500 DM/hlW som fastsat i de anfaegtede afgoerelser var lovlig efter tysk ret .

6 Bundesfinanzhof fandt imidlertid , at Finanzgericht Rheinland-Pfalz ikke i sin dom havde taget stilling til spoergsmaalet om den eventuelle uforenelighed mellem EOEF-traktatens artikler 37 og 95 og fastsaettelsen af en monopoludligningsafgift paa over 1 430 DM/hlW . Ifoelge Bundesfinanzhof kunne afgiftsopkraevningen kun vaere i strid med EOEF-traktatens artikel 95 samt artikel 3 i aftalen EOEF/Spanien og artikel 21 , stk . 1 , i overenskomsten EOEF/Portugal , for saa vidt Finanzgericht i sin bedoemmelse af faktum maatte finde , at afleveringsfri indenlandsk spiritus , som kan sammenlignes med de indfoerte varer , var blevet begunstiget ved anvendelsen af bestemmelserne i spiritusmonopollovens § 79 , stk . 2 , og § 79 a .

7 Finanzgericht Rheinland-Pfalz , hvortil sagen hjemvistes , fandt imidlertid , at Bundesfinanzhof ikke havde taget stilling til spoergsmaalet om , hvorvidt den nedsaettelse af den faktiske salgspris for spiritus paa 150 DM/hlW , som monopolforvaltningen foretog paa grund af priskonkurrencen fra indfoert spiritus , og den samtidige opretholdelse af den hidtidige salgspris ved beregningen af den for indfoert spiritus gaeldende monopoludligningsafgift var forenelig med traktatens artikler 37 og 95 og de hertil svarende bestemmelser i overenskomsterne med Spanien og Portugal .

8 Med henblik paa afgoerelse af dette spoergsmaal har Finanzgericht forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

»Skal EOEF-traktatens artikler 37 og 95 samt artikel 3 i aftalen af 29 . juni 1970 mellem EOEF og Spanien og artikel 21 , stk . 1 , i overenskomsten af 22 . juli 1972 mellem EOEF og republikken Portugal fortolkes saaledes , at de kan paaberaabes for en national domstol af en importoer af spiritus fra andre medlemsstater , Spanien og Portugal i en situation , hvor Bundesmonopolverwaltung fuer Branntwein i tidsrummet 23 . februar 1976 _ 17 . marts 1976 har saenket spiritussalgsprisen med 150 DM fra 1 833 DM pr . hl alkohol til 1 683 DM pr . hl alkohol , samtidig med at der ved beregningen af monopoludligningsafgiften for indfoert spiritus i samme periode lagdes en salgspris paa 1 833 DM pr . hl alkohol til grund?«

9 Spoergsmaalet bestaar af to led . Foerste led vedroerer foreneligheden mellem traktatens artikler 37 og 95 og den faktiske nedsaettelse af salgsprisen for spiritus solgt af monopolforvaltningen med samtidig opretholdelse af den hidtidige salgspris for saadan spiritus ved beregning af monopoludligningsafgiften paa indfoerte varer , medens det andet led angaar foreneligheden mellem naevnte praksis og de til traktatens artikel 95 svarende bestemmelser i overenskomsterne med Spanien og Portugal .

Foerste led

10 Sagsoegeren i hovedsagen har gjort gaeldende , at indfoert spiritus i tidsrummet fra den 23 . februar til den 17 . marts 1976 har vaeret genstand for forskelsbehandling som omhandlet i traktatens artikler 37 og 95 i det omfang , spiritusmonopollovens § 152 , stk . 1 , der fastsatte beregningsmaaden for den for naevnte spiritus gaeldende udligningsafgift , i dette tidsrum er blevet fortolket og anvendt i strid med bestemmelsens ordlyd ; fortolkningen har medfoert , at indfoerte varer paa grundlag af normalsalgsprisen for monopolspiritus er blevet paalagt en afgift paa 1 580 DM/hlW , medens denne paa grundlag af den faktisk anvendte salgspris ville have andraget 1 430 DM/hlW . Sagsoegeren har anfoert , at monopolforvaltningen kun kunne have afsat spiritus med tab , saafremt den afgift , der opkraevedes paa monopolspiritus , svarede til den paa indfoert spiritus opkraevede , hvorfor monopolspiritus noedvendigvis havde vaeret begunstiget af en mindre afgift end gaeldende for indfoersler .

Traktatens artikel 95

11 Som anfoert af Kommissionen er den omstaendighed , at indfoert spiritus i det paagaeldende tidsrum ville have vaeret paalagt en mindre afgift , hvis den af monopolforvaltningen anvendte nedsatte salgspris var blevet anset for normalsalgsprisen , uden betydning for traktatens artikel 95 , naar den afgift , der i dette tidsrum faktisk er opkraevet paa indfoerte varer , hverken direkte eller indirekte var stoerre end den afgift , der faktisk opkraevedes paa lignende eller konkurrerende indenlandske varer .

12 Herom bemaerkes , saaledes som Domstolen allerede har gjort i sin dom af 7 . maj 1981 ( Hansen , sag 153/80 , Sml . s . 1165 ), at selv om artikel 95 kraever , at en indfoert vare faktisk kan opnaa samme afgiftsmaessige behandling som en lignende indenlandsk vare , paalaegger faellesskabsretten ikke medlemsstaterne nogen pligt til at behandle indfoerte varer mere fordelagtigt end deres egen indenlandske produktion .

13 Endelig bemaerkes , at det ikke tilkommer Domstolen , men den nationale ret , at fastslaa de faktiske omstaendigheder , der ligger til grund for tvisten , og at tage stilling til , om indfoert spiritus og tilsvarende indenlandsk spiritus i det omhandlede tidsrum faktisk har vaeret paalagt generelle afgifter af samme stoerrelse i medfoer navnlig af forbundsfinansministeriets hasteafgoerelse af 23 . marts 1979 eller afgifter af forskellig stoerrelse . I oevrigt har regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland som svar paa et spoergsmaal fra Domstolen oplyst , at monopolforvaltningen i hele det omhandlede tidsrum har svaret samme afgift som paa spiritus indfoert fra de oevrige medlemsstater .

Traktatens artikel 37

14 For saa vidt angaar traktatens artikel 37 har det forelagte spoergsmaal til formaal at saette den nationale ret i stand til at tage stilling til , om det har vaeret foreneligt med naevnte bestemmelse at nedsaette den af monopolforvaltningen faktisk anvendte salgspris fra 1 833 DM/hlW til 1 683 DM/hlW .

15 Som Domstolen allerede har udtalt i sin dom af 13 . marts 1979 ( Hansen , sag 91/78 , Sml . s . 935 ), kan en saadan foranstaltning , naar den beror paa overvejelser vedroerende monopolets salgspraksis , ikke i sig selv anfaegtes , medmindre foranstaltningen truer de lige chancer , der maa sikres indfoerte varer , derved at salgsprisen for spiritus af indenlandsk oprindelse ved hjaelp af offentlige midler laegges paa unormalt lavt niveau i forhold til prisen , inden beskatning , for spiritus af en tilsvarende kvalitet , som er indfoert fra en anden medlemsstat .

16 I denne henseende er det afgoerende , at prisnedsaettelsen havde til formaal at goere monopolspiritus konkurrencedygtig over for indfoerte varer . Som anfoert af Kommissionen drejer det sig ikke om en for et statsmonopol saeregen foranstaltning , men om en forretningsmaessig foranstaltning , der var noedvendiggjort af konkurrenceforholdene . For saa vidt prisnedsaettelsen er gennemfoert ved hjaelp af offentlige midler bemaerkes , at saadan stoette , der kan bedoemmes paa grundlag af traktatens artikel 92 , paa behoerig maade har vaeret genstand for en underretning til Kommissionen , der var af den opfattelse , at der var tale om en kortvarig overgangsforanstaltning , og foelgelig ikke rejste principielle indsigelser herimod .

Andet led

Artikel 21 i overenskomsten EOEF/Portugal

17 Som Domstolen allerede har udtalt i sin dom af 26 . oktober 1982 ( Kupferberg , sag 104/81 , Sml . s . 3641 ), er formaalet med artikel 21 , stk . 1 , i overenskomsten mellem Faellesskabet og Portugal , ligesom med traktatens artikel 95 , at afskaffe afgiftsmaessig forskelsbehandling . Der kan saa meget desto mindre ikke af ordlyden af artikel 21 udledes nogen pligt for de kontraherende parter til at behandle indfoerte varer gunstigere end deres egen nationale produktion .

18 Da overenskomstens artikel 21 , stk . 1 , alene binder de kontraherende parter til et forbud mod forskelsbehandling i afgiftsmaessig henseende , hvilket forbud forudsaetter , at de paagaeldende varer betragtes som sammenlignelige , er den omstaendighed , at nedsaettelsen af monopolforvaltningens salgspris i et bestemt tidsrum , saafremt den var blevet lagt til grund ved beregningen af monopoludligningsafgiften , ville have medfoert en mindre beskatning af indfoert spiritus , ogsaa uden betydning for naevnte bestemmelse , saafremt den afgiftssats , der i samme tidsrum faktisk anvendes paa indfoert spiritus , ikke var hoejere end den afgift , der faktisk var paalagt tilsvarende indenlandske varer .

19 Udtrykket lignende i overenskomstens artikel 21 , stk . 1 , som dette er blevet fortolket af Domstolen , forudsaetter , at de paagaeldende varer er lignende baade i henseende til fremstillingsmaade og kendetegn , hvorfor det tilkommer den nationale ret at undersoege , om der i det paagaeldende tidsrum faktisk har vaeret paalagt indfoert spiritus samme afgift som den , der er paalagt lignende varer med oprindelse i Faellesskabet .

Artikel 3 i aftalen EOEF/Spanien

20 Da artikel 3 i aftalen mellem Faellesskabet og Spanien er affattet paa ganske tilsvarende maade som artikel 21 , stk . 1 , i overenskomsten med Portugal , og da de to aftaler har samme genstand og formaal , gaelder det ovenfor anfoerte tillige naevnte bestemmelse .

21 Det forelagte spoergsmaals to led maa herefter besvares saaledes , at artiklerne 95 og 37 i EOEF-traktaten samt artikel 21 og artikel 3 i overenskomsterne mellem Faellesskabet og henholdsvis Portugal og Spanien skal fortolkes saaledes , at de ikke er til hinder for , at spiritusmonopolforvaltningen faktisk i et givet tidsrum anvender en nedsat salgspris for spiritus , saafremt den afgiftssats , der i samme tidsrum faktisk anvendtes paa indfoert spiritus , ikke var hoejere end den afgift , der faktisk var paalagt tilsvarende indenlandske varer .

Sagens omkostninger

22 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , der har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres .

23 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( fjerde afdeling )

vedroerende det spoergsmaal , som er forelagt af Finanzgericht Rheinland-Pfalz ved kendelse af 6 . oktober 1983 , for ret :

Artiklerne 95 og 37 i EOEF-traktaten samt artikel 21 og artikel 3 i overenskomsterne mellem Faellesskabet og henholdsvis Portugal og Spanien skal fortolkes saaledes , at de ikke er til hinder for , at spiritusmonopolforvaltningen faktisk i et givet tidsrum anvender en nedsat salgspris for spiritus , saafremt den afgiftssats , der i samme tidsrum faktisk anvendtes paa indfoert spiritus , ikke var hoejere end den afgift , der faktisk var paalagt tilsvarende indenlandske varer .