61983J0249

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere _ faellesskabsbestemmelser _ sagligt anvendelsesomraade _ omfattede og ikke-omfattede ydelser _ sondringskriterier _ sociale ydelser til sikring af et eksistensminimum _ ikke omfattet

( Raadets forordning nr . 1408/71 , art . 4 , stk . 1 )

2 . Fri bevaegelighed for personer _ arbejdstagere _ ligebehandling _ sociale fordele _ begreb _ sociale ydelser til sikring af et eksistensminimum _ ret hertil for statsborgere fra andre medlemsstater _ krav om ophold af en bestemt varighed _ ulovligt

( Raadets forordning nr . 1612/68 , art . 7 , stk . 2 )

1 . Det er de grundlaeggende kendetegn ved en ydelse , navnlig dens formaal og de vilkaar , hvorunder den gives , der er afgoerende for , om den er omfattet af forordning nr . 1408/71 eller falder uden for dennes anvendelsesomraade , idet det er uden betydning , om ydelsen i den paagaeldende nationale lovgivning betegnes som en social sikringsydelse eller som noget andet . For at kunne anses for omfattet af begrebet social sikring i forordning nr . 1408/71 skal en ordning under alle omstaendigheder blandt andet opfylde den betingelse at vedroere en af de sociale begivenheder , der udtrykkeligt er opregnet i forordningens artikel 4 , stk . 1 . Det foelger heraf , at denne opregning er udtoemmende , hvorfor en social sikringsgren , der ikke er naevnt i opregningen , ikke kan anses for omfattet af det naevnte begreb , selv om de ydelsesberettigede har et retligt krav paa ydelsen .

En social ydelse under en ordning , der har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , falder ikke ind under nogen af de i artikel 4 , stk . 1 , i forordning nr . 1408/71 opregnede sociale sikringsgrene , hvorfor en saadan ydelse ikke kan anses som en social sikringsydelse i den konkrete betydning i forordningen .

2 . Begrebet social fordel i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 omfatter alle rettigheder , det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt , som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager , i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager , eller allerede fordi han har bopael paa det nationale omraade , og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater maa antages at kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet .

En social ydelse under en ordning , der har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , er omfattet af begrebet social fordel i forordning nr . 1612/68 . Denne forordnings artikel 7 , stk . 2 , skal fortolkes saaledes , at det ikke kan stilles som en betingelse for at yde en saadan social fordel , at modtageren faktisk har haft bopael paa den paagaeldende medlemsstats omraade i et bestemt tidsrum , for saa vidt et saadant krav ikke stilles over for medlemsstatens egne statsborgere .

1 Ved dom af 28 . oktober 1983 , indgaaet til Domstolen den 10 . november 1983 , har Arbeidsrechtbank , Antwerpen , i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 3 , stk . 1 , og artikel 4 , stk . 1 , 2 og 4 , i Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Faellesskabet ( EFT 1971 II , s . 366 ), og af artikel 7 , stk . 2 , i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II , s . 467 ).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en tvist mellem Openbaar Centrum voor Maatschappelijk Welzijn , Kalmthout , og Vera Hoeckx , der er sagsoeger i hovedsagen , og som er foedt i Kalmthout og nederlandsk statsborger , idet sagsoegeren paastaar sig berettiget til ydelser under den saakaldte »eksistensminimums« -ordning ( herefter benaevnt minimex ), der blev indfoert ved den belgiske lov af 7 . august 1974 ( Moniteur belge af 18 . september 1974 , s . 11363 ).

3 Hoeckx , der boede i Belgien og modtog arbejdsloeshedsydelser , flyttede i juni 1981 til Frankrig , hvor hun fortsatte med at oppebaere arbejdsloeshedsydelser . Efter at vaere vendt tilbage til Belgien i januar 1982 fik hun efter ansoegning tildelt minimex . Efter at hun paa ny var flyttet til Frankrig den 28 . maj 1982 ophoerte udbetalingen heraf . Efter atter at vaere flyttet tilbage til Belgien indgav hun den 19 . april 1983 en ny ansoegning om minimex , idet hun ikke laengere kunne opnaa arbejdsloeshedsydelser .

4 Ved afgoerelse af 28 . april 1983 afslog Raad voor Maatschappelijk Welzijn , Kalmthout , ansoegningen . Den 9 . maj 1983 anlagde sagsoegeren i hovedsagen sag ved Arbeidsrechtbank , Antwerpen , til proevelse af denne afgoerelse .

5 Arbeidsrechtbank har bemaerket , at afslaget er meddelt paa grundlag af artikel 1 i kongelig anordning af 8 . januar 1976 ( Moniteur belge af 13 . januar 1976 ), hvorefter statsborgere fra lande tilhoerende Det europaeiske oekonomiske Faellesskab har ret til minimex , idet det dog bl.a . er en forudsaetning , at de »faktisk har haft bopael i Belgien i mindst de fem aar forud for tildelingen af bistand i form af et eksistensminimum« , og retten finder , at det afgoerende i hovedsagen er , om sagsoegeren skal eller kan naegtes minimex alene med den begrundelse , at hun i loebet af de seneste fem aar foer ansoegningen i perioder har boet i Frankrig . Ifoelge det af den nationale ret oplyste gaelder bopaelsbetingelsen i artikel 1 i den kongelige anordning udelukkende statsborgere fra andre medlemsstater , idet det naevnte krav ikke stilles over for belgiske statsborgere . Dette er baggrunden for , at den nationale ret har forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal :

1 ) »Omfattes ' retten til eksistensminimum ' , jfr . lov af 7 . august 1974 , af det saglige anvendelsesomraade for Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 ( artikel 4 , stk . 1 og 2 ), eller er der tale om ' social forsorg ' ( i artikel 4 , stk . 4 ' s betydning)?

2 ) Er artikel 1 i kongelig anordning af 8 . januar 1976 om eksistensminimum i strid med traktaten og med forordning nr . 1408/71 ( naermere bestemt artikel 3 , stk . 1 , om ligebehandling ), for saa vidt det i denne artikel 1 bestemmes , at for at vaere berettiget til bistand i form af et eksistensminimum skal statsborgere i Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs medlemsstater have haft faktisk ophold i Belgien i en periode af mindst fem aar forud for tidspunktet for tildeling af bistand i form af eksistensminimum , medens dette krav ikke gaelder for belgiske statsborgere?

3 ) Er et ' eksistensminimum ' som fastlagt i lov af 7 . august 1974 en ' social fordel ' , jfr . Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet?

4 ) Subsidiaert , er det i overensstemmelse med ovennaevnte forordninger , at der ved afgoerelsen af , om statsborgere i de lande , der er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , opfylder kravet om opholdssted som betingelse for retten til eksistensminimum , kun medregnes perioder med opholdssted i Belgien , eller skal perioder med opholdssted i en anden medlemsstat inden for Det europaeiske Faellesskab ligestilles med perioder i Belgien?«

6 Det forenede Kongeriges regering og Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber har indgivet skriftlige indlaeg . Kommissionen har endvidere afgivet indlaeg under den mundtlige forhandling .

7 Det forenede Kongeriges regering har gjort gaeldende , at det navnlig er af betydning , hvorvidt der ifoelge loven af 17 . august 1974 skal foretages en individuel bedoemmelse i hvert tilfaelde , og om dette i givet fald maa anses som et afgoerende kendetegn ved den paagaeldende ordning . Ifoelge Domstolens dom af 22 . juni 1972 ( 1/72 , Frilli , Sml . s . 109 ) er en saadan individuel bedoemmelse afgoerende for , om en ordning falder ind under begrebet social forsorg . Den britiske regering anfoerer , at der ikke i forbindelse med den foreliggende ordning synes at skulle foretages en saadan individuel bedoemmelse , idet enhver , hvis indkomst ikke overstiger et bestemt beloeb , har ret til minimex . Denne ret til bistand har imidlertid ingen tilknytning til nogen af de i forordning nr . 1408/71 opregnede forhold , idet enhver myndig ansoeger , hvis indkomst er lavere end den i loven fastsatte graense , har ret til den paagaeldende ydelse . Af sidstnaevnte aarsag goeres det gaeldende , at ydelsen falder ind under begrebet social forsorg .

8 Kommissionen har for det foerste gjort gaeldende , at det supplerende bopaelskrav , der ikke gaelder belgiske statsborgere , er i umiddelbar modstrid med det ligebehandlingsprincip , som gaelder paa omraader , der er omfattet af reglerne om fri bevaegelighed for personer . Det anfoeres endvidere , at selv om kravet blev udvidet til ogsaa at omfatte belgiske statsborgere , ville det fortsat indebaere en indirekte forskelsbehandling , idet kravet ville vaere vanskeligere at opfylde for statsborgere fra de andre medlemsstater . For det andet goeres det gaeldende , at den paagaeldende belgiske lovgivning adskiller sig fra de ordninger , om hvilke Domstolen allerede har fastslaaet , at de er omfattet af de i artikel 4 , stk . 1 , i forordning nr . 1408/71 opregnede sociale sikringsgrene . Bistand i form af et eksistensminimum er uden tilknytning til bestemte sociale begivenheder , idet formaalet med ordningen er at sikre de svagest stillede et samfundsmaessigt eksistensminimum , hvorfor denne form for bistand klart er omfattet af begrebet social fordel i artikel 7 i forordning nr . 1612/68 . Dette begreb kan ikke fortolkes indskraenkende , og det omfatter enhver fordel , uanset om den har tilknytning til en arbejdskontrakt , jfr . navnlig dommen af 14 . januar 1982 ( 65/81 , Reina , Sml . s . 33 ).

Det foerste spoergsmaal

9 Formaalet med det foerste spoergsmaal er at faa klarlagt , om sociale ydelser , der har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , som omhandlet i den belgiske lov af 7 . august 1974 , er omfattet af det saglige anvendelsesomraade for forordning nr . 1408/71 , jfr . dennes artikel 4 , stk . 1 og 2 .

10 Det bemaerkes , at forordningen ifoelge artikel 4 , stk . 1 , finder anvendelse paa de lovgivninger om sociale sikringsgrene i medlemsstaterne , der er opregnet i litra a)-h ) i dette stykke , hvorimod det fremgaar af artikel 4 , stk . 4 , at bl.a . »social og sundhedsmaessig forsorg« ikke er omfattet af forordningen .

11 Domstolen har gentagne gange fastslaaet , at det er de grundlaeggende kendetegn ved den paagaeldende ydelse , navnlig dens formaal , den og de vilkaar , hvorunder den gives , der er afgoerende for , om den er omfattet af forordning nr . 1408/71 eller falder uden for dennes anvendelsesomraade , idet det er uden betydning , om ydelsen i den paagaeldende nationale lovgivning betegnes som en social sikringsydelse eller som noget andet .

12 Det kan ikke udelukkes , at nogle ordninger har et saadant personelt anvendelsesomraade og formaal , og at der gaelder saadanne betingelser for at vaere omfattet af dem , at de paa én gang har kendetegn , der er karakteristiske for begge de to naevnte former for social bistand , og derfor ikke entydigt falder ind under et enkelt af de hertil svarende begreber , men det bemaerkes herved , at en ordning for at kunne anses for omfattet af begrebet social sikring i forordning nr . 1408/71 under alle omstaendigheder skal opfylde bl.a . den betingelse at vedroere en af de sociale begivenheder , der udtrykkeligt er opregnet i forordningens artikel 4 , stk . 1 . Heraf foelger , at denne opregning er udtoemmende , hvorfor en social sikringsgren , der ikke er naevnt i opregningen , ikke kan anses for omfattet af det naevnte begreb , selv om de ydelsesberettigede har et retligt krav paa ydelsen .

13 Om minimex-ordningen fremgaar det af sagen dels , at de ydelsesberettigede har et retligt krav paa ydelsen , dels at denne ret tilkommer enhver , hvis indtaegter anses for utilstraekkelige , og som ikke »ved egen indsats eller paa anden maade kan skaffe sig saadanne« ( artikel 1 , stk . 1 , i lov af 7 . august 1974 ), saaledes at det afgoerende kriterium i forbindelse med ordningen er , om vedkommende befinder sig i en trangssituation , idet der ikke stilles noget krav om beskaeftigelsesperioder , bidragsbetaling eller tilknytning til nogen ordning vedroerende social sikring , der har til formaal at afboede foelgerne af nogen bestemt form for social begivenhed . Den ydel sesberettigede skal blot godtgoere , »at han er villig til at tage arbejde« , medmindre dette er umuligt paa grund af afgoerende helbredsmaessige eller sociale hensyn . Den paagaeldende skal endvidere have udtoemt sine muligheder , hvad angaar sociale sikringsydelser , og hvis bistandskontoret skoenner det noedvendigt , underholdsbidrag ( lovens artikel 6 , stk . 1 og 2 ).

14 Heraf foelger , at en ydelse som den omhandlede , der tilkommer enhver , ikke falder ind under nogen af de i artikel 4 , stk . 1 , i forordning nr . 1408/71 opregnede sociale sikringsgrene , idet den saaledes ikke kan anses som en social sikringsydelse i den konkrete betydning i forordningen .

15 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares med , at en social ydelse under en ordning , der som ordningen efter den belgiske lov af 7 . august 1974 har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , ikke er omfattet af det saglige anvendelsesomraade for Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 , jfr . forordningens artikel 4 , stk . 1 og 2 .

Det andet spoergsmaal

16 For saa vidt formaalet med det andet spoergsmaal er at faa klarlagt , om det er uforeneligt med forordning nr . 1408/71 , og naermere bestemt med artikel 3 , stk . 1 , at kraeve af modtagerne af en social ydelse under en ordning , der har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , at vedkommende faktisk har haft bopael paa den paagaeldende medlemsstats omraade i et bestemt tidsrum , naar dette krav ikke stilles over for medlemsstatens egne statsborgere , maa spoergsmaalet anses for bortfaldet . For saa vidt det soeges klarlagt , om et saadant krav er uforeneligt med EOEF-traktaten , findes det andet spoergsmaal at burde behandles i forening med det tredje .

Det tredje spoergsmaal

17 Formaalet med det tredje spoergsmaal er at faa klarlagt , om sociale ydelser under en ordning , der som ordningen efter den belgiske lov af 7 . august 1974 har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , er omfattet af begrebet social fordel i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 . I forbindelse med dette spoergsmaal boer der ske en undersoegelse af den anden del af det andet spoergsmaal , nemlig om tildelingen af en saadan bistand i form af et eksistensminimum kan goeres betinget af , at modtageren faktisk har haft bopael paa den paagaeldende medlemsstats omraade i et bestemt tidsrum , for saa vidt et saadant krav ikke stilles over for medlemsstatens egne statsborgere .

18 Ved besvarelsen af det tredje spoergsmaal maa det i foerste raekke undersoeges , om en social ydelse under en ordning , der som den omhandlede gaelder enhver , er omfattet af begrebet social fordel i forordning nr . 1612/68 .

19 Artikel 7 , stk . 1 og 2 , i denne forordning lyder saaledes :

1 ) En arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , maa ikke paa grund af sin nationalitet behandles anderledes paa de oevrige medlemsstaters omraade end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskaeftigelses- og arbejdsvilkaar , navnlig for saa vidt angaar afloenning , afskedigelse og , i tilfaelde af arbejdsloeshed , genoptagelse af beskaeftigelse i faget eller genansaettelse .

2 ) Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemaessige fordele som indenlandske arbejdstagere .

20 Som Domstolen gentagne gange har fastslaaet , fremgaar det af en samlet vurdering af bestemmelserne i denne forordning samt af formaalet med denne , at de rettigheder , der i henhold til forordningen skal udstraekkes til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater , omfatter alle rettigheder , det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt , som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager , i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager , eller allerede fordi han har bopael paa det nationale omraade , og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater maa antages at kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet .

21 Domstolen har saaledes allerede fastslaaet , jfr . dommen af 12 . juli 1984 ( 261/83 , Castelli , Sml . 1984 , s . 3199 ), at begrebet social fordel i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 ogsaa omfatter ydelser , der i henhold til en lovgivning i en medlemsstat om garanteret indkomst til aeldre tildeles arbejdstageres slaegtninge i opstigende linje , som forsoerges af den paagaeldende .

22 Ydelser under en ordning om ret til et »eksistensminimum« findes herefter at vaere omfattet af begrebet social fordel i Raadets forordning nr . 1612/68 , hvorfor en medlemsstat , hvori der gaelder en saadan ordning , ikke fra denne kan udelukke vandrende arbejdstagere med statsborgerskab i en anden medlemsstat , som har bopael paa den foerstnaevnte stats omraade , eller medlemmer af disses familier .

23 Hvad angaar spoergsmaalet , om der i forbindelse med en saadan social fordel lovligt kan opstilles et bopaelskrav , der udelukkende gaelder statsborgere fra andre medlemsstater , bemaerkes , at forbudet mod forskelsbehandling , som af Kommissionen med rette fremhaevet , er et grundlaeggende princip paa det omraade , der er omfattet af reglerne om fri bevaegelighed , og at der i forordning nr . 1612/68 i oevrigt henvises til dette princip . Princippet er knaesat i EOEF-traktatens artikel 48 , stk . 2 , og der er henvist til det i femte og sjette betragtning til forordning nr . 1612/68 , i hvis artikel 7 , stk . 2 , det konkret er kommet til udtryk , idet det heri bestemmes , at arbejdstagere med statsborgerskab i en medlemsstat paa de oevrige medlemsstaters omraade skal nyde de »samme sociale og skattemaessige fordele som indenlandske arbejdstagere« .

24 Bopaelskravet er en supplerende betingelse for arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater , idet et saadant krav ikke stilles over for indenlandske arbejdstagere . Der er derfor tale om en klar forskelsbehandling paa grundlag af arbejdstagernes nationalitet .

25 Det tredje spoergsmaal maa derfor besvares med , at en social ydelse under en ordning , der som ordningen efter den belgiske lov af 7 . august 1974 har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , er omfattet af begrebet social fordel i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 . Denne forordnings artikel 7 , stk . 2 , skal fortolkes saaledes , at det ikke kan stilles som en betingelse for at yde en saadan social fordel , at modtageren faktisk har haft bopael paa den paagaeldende medlemsstats omraade i et bestemt tidsrum , for saa vidt et saadant krav ikke stilles over for medlemsstatens egne statsborgere .

Det fjerde spoergsmaal

26 Da det fjerde spoergsmaal kun er stillet for det tilfaelde , at det andet spoergsmaal besvares benaegtende , maa det anses for bortfaldet .

Sagens omkostninger

27 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( anden afdeling )

vedroerende de spoergsmaal , som er forelagt den af Arbeidsrechtbank , Antwerpen , ved dom , af 28 . oktober 1983 , for ret :

1 ) En social ydelse under en ordning , der som ordningen efter den belgiske lov af 7 . august 1974 har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , er ikke omfattet af det saglige anvendelsesomraade for Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 , jfr . forordningens artikel 4 , stk . 1 og 2 .

2 ) En social ydelse under en ordning , der som ordningen efter den belgiske lov af 7 . august 1974 har til formaal at sikre enhver et eksistensminimum , er omfattet af begrebet social fordel i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 . Denne forordnings artikel 7 , stk . 2 , skal fortolkes saaledes , at det ikke kan stilles som en betingelse for at yde en saadan social fordel , at modtageren faktisk har haft bopael paa den paagaeldende medlemsstats omraade i et bestemt tidsrum , for saa vidt et saadant krav ikke stilles over for medlemsstatens egne statsborgere .