61983J0135

1 . Socialpolitik _ tilnaermelse af lovgivninger _ overfoersel af virksomheder _ varetagelse af arbejdstagernes rettigheder _ direktiv 77/187 _ anvendelsesomraade _ overfoersel af en virksomhed under konkurs _ udelukket _ overfoersel af en virksomhed inden for rammerne af en betalingshenstandsprocedure _ omfattet

( Raadets direktiv 77/187 , art . 1 , stk . 1 )

2 . Socialpolitik _ tilnaermelse af lovgivninger _ overfoersel af virksomheder _ varetagelse af arbejdstagernes rettigheder _ direktiv 77/187 _ anvendelse paa de forpligtelser for overdrageren som er opstaaet foer overfoerselen

( Raadets direktiv 77/187 , art . 3 , stk . 1 )

1 . Artikel 1 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 finder ikke anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift i en situation , hvor overdrageren er erklaeret konkurs , naar den paagaeldende virksomhed eller bedrift er en del af konkursmassen ; dette beroerer dog ikke medlemsstaternes frihed til paa egen haand at anvende direktivets principper paa en saadan overfoersel . Direktivet finder derimod anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift til en anden indehaver , foretaget inden for rammerne af en procedure som den , der findes i nederlandsk ret under betegnelsen »surséance van betaling« ( en af retten meddelt betalingshenstand ).

2 . Artikel 3 , stk . 1 , i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes , at det ogsaa omfatter de forpligtelser for overdrageren , som i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold er opstaaet foer tidspunktet for overfoerselen , alene med forbehold af de i denne artikels stk . 3 naevnte undtagelser .

1 Ved kendelse af 28 . juni 1983 , indgaaet til Domstolen den 11 . juli 1983 , har Raad van Beroep , Zwolle , i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1 , stk . 1 , og artikel 3 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder , bedrifter , eller dele af bedrifter ( EFT L 61 , s . 26 ).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag anlagt af H.B.M . Abels mod Direktionen for Bedrijfsvereniging voor de Metaalindustrie en de Electrotechnische Industrie ( faglig forsikringsanstalt for metalindustrien og den elektrotekniske industri , herefter benaevnt »Bedrijfsvereniging« ).

3 Sagsoegeren i hovedsagen var ansat af anpartsselskabet Machinefabriek Thole BV ( herefter benaevnt »Thole« ), Enschede , da dette ved Arrondissementsrechtbank Almelo ' s successive afgoerelser opnaaede »surséance van betaling« ( en af retten meddelt betalingshenstand ), henholdsvis foreloebigt og endeligt den 2 . september 1981 og den 17 . marts 1982 , foer selskabet den 9 . juni 1982 blev erklaeret konkurs . Under denne konkursbehandling blev virksomheden Thole , ved en aftale indgaaet af kuratoren , med virkning fra 10 . juni 1982 overfoert til anpartsselskabet Transport Toepassing en Produktie BV ( herefter benaevnt »TTP« ), Enschede , som drev virksomheden videre og overtog stoerstedelen af arbejdstagerne , herunder Abels .

4 Da denne hverken fra Thole eller fra TTP fik udbetalt loen for perioden 1.-9 . juni 1982 og heller ikke feriegodtgoerelse for den ferie , han havde optjent i referenceaaret , eller en forholdsmaessig andel af nytaarsgratialet , forsoegte han at faa udbetalt disse beloeb af Bedrijfsvereniging , som efter hans opfattelse havde en subsidiaer forpligtelse til at udbetale dem i henhold til nederlandsk lovgivning .

5 Dette krav blev afvist med den begrundelse , at Thole ' s forpligtelser over for arbejdstagerne i henhold til arbejdskontrakten skulle opfyldes af TTP i medfoer af artiklerne 1639 aa og 1639 bb i den nederlandske Burgerlijk Wetboek , som blev indsat ved lov af 15 . maj 1981 med henblik paa gennemfoerelsen af foernaevnte direktiv 77/187 , og at Bedrijfsvereniging derfor ikke kunne indtraede i disse forpligtelser .

6 Direktiv 77/187 , som Raadet har udstedt med hjemmel bl.a i traktatens artikel 100 , tilsigter ifoelge betragtningerne »beskyttelse af arbejdstagerne i tilfaelde af ny indehaver isaer for at sikre varetagelsen af deres rettigheder« . Med henblik herpaa bestemmer direktivet i artikel 3 , stk . 1 , at »overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold , som bestod paa tidspunktet for overfoerselen ... overgaar som foelge af denne overfoersel til erhververen« . Artikel 4 , stk . 1 , sikrer de beroerte arbejdstagere beskyttelse mod afskedigelse foretaget af overdrageren eller erhververen , dog saaledes , at »der kan ske afskedigelser af oekonomiske , tekniske eller organisatoriske aarsager , der medfoerer beskaeftigelsesmaessige aendringer« . Desuden paalaegger direktivet i artikel 6 overdrageren og erhververen visse forpligtelser til at underrette og konsultere repraesentanterne for de arbejdstagere , som beroeres af overfoerselen . Endelig praeciseres det i artikel 7 , at direktivet ikke begraenser »medlemsstaternes mulighed for at anvende eller indfoere ... bestemmelser , som er gunstigere for arbejdstagerne« .

7 Abels indbragte Bedrijfsvereniging ' s afgoerelse for Raad van Beroep , Zwolle , som fandt , at afgoerelsen afhang af fortolkningen af bestemmelser i direktiv 77/187 . Retten udsatte derfor sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

»1 ) Omfatter artikel 1 , stk . 1 , i direktiv 77/187/EOEF ogsaa den situation , at overdrageren af virksomheden er erklaeret konkurs eller har opnaaet »surséance van betaling« ( en af retten meddelt betalingshenstand)?

Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende :

2 ) Skal artikel 3 , stk . 1 , i direktiv 77/187/EOEF fortolkes saaledes , at de forpligtelser for overdrageren , som ved overfoersel af virksomheden overgaar til erhververen , ogsaa omfatter de forpligtelser , som i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet er opstaaet foer tidspunktet for overfoerselen i den i artikel 1 , stk . 1 , forudsatte betydning?«

Det foerste spoergsmaal

Definitionen af direktivets anvendelsesomraade

8 Med hensyn til det foerste spoergsmaal bemaerkes indledningsvis , at ifoelge artikel 1 , stk . 1 , i direktiv 77/187 , som definerer det saglige anvendelsesomraade , finder direktivet »anvendelse paa overfoersel af virksomheder , bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som foelge af overdragelse eller fusion« . Heraf foelger , at direktivet ikke finder anvendelse paa andre overfoersler end dem , der er en foelge af overdragelse eller fusion , hvoraf sidstnaevnte ikke kommer i betragtning i denne sag . Spoergsmaalet tilsigter at faa oplyst , om denne definition omfatter det tilfaelde , hvor overdrageren af virksomheden er blevet erklaeret konkurs eller har opnaaet en »surséance van betaling« , naar den paagaeldende virksomhed udgoer en del af konkursmassen eller er omfattet af »surséance van betaling« .

9 Ifoelge sagsoegeren i hovedsagen , den nederlandske regering og Kommissionen betyder udtrykket »overdracht krachtens overeenkomst« i den nederlandske version af direktivet , at dettes anvendelsesomraade er begraenset til alene at omfatte overfoersler , som sker i henhold til frivilligt indgaaede aftaler med udelukkelse af alle overfoersler , der finder sted inden for rammerne af en retslig procedure , som har til formaal enten at opnaa en tvungen samlet realisering af debitors aktiver eller at overvinde dennes oekonomiske vanskeligheder , saaledes at en saadan realisering undgaas . De naevnte procedurer er udelukket , selv i det tilfaelde , hvor der er tale om et frivilligt salg , fordi det vaesentlige moment _ aftalefriheden _ ikke foreligger , naar overfoerselen indebaerer domstolenes indgriben , og naar saavel salgets formelle som materielle indhold bestemmes af den afvejning af de respektive interesser , som er karakteristisk for disse procedurer .

10 Bedrijfsvereniging og den danske regering har derimod gjort gaeldende , at den omtvistede bestemmelse fortolket efter sin ordlyd ikke giver holdepunkter for at antage , at en overfoersel , der sker som foelge af et salg foretaget af et konkursbos kurator _ eller af en debitor , der har opnaaet »surséance van betaling« _ skulle vaere undtaget fra direktivets anvendelsesomraade .

11 En sammenlignende undersoegelse af de forskellige sproglige versioner af den paagaeldende bestemmelse viser terminologiske forskelle mellem disse versioner , for saa vidt angaar overfoersel som foelge af overdragelse . Mens den tyske version ( »vertragliche UEbertragung« ), den franske version ( »cession conventionnelle« ), den graeske version ( »symssatikh ekxvrhsh« ), den italienske version ( »cessione contrat tuale« ) og den nederlandske version ( »overdracht krachtens overeenkomst« ), klart kun angaar overdragelser i henhold til aftale og saaledes goer det muligt at slutte , at andre former for overdragelse som f.eks . overdragelse som foelge af en forvaltningsakt eller en retsafgoerelse er udelukket , synes den engelske version ( »legal transfer« ) og den danske version ( »overdragelse« ) at angive et videre anvendelsesomraade .

12 Endvidere bemaerkes , at indholdet af begrebet overdragelse i henhold til aftale , saaledes som denne sag har vist , er forskelligt i medlemsstaternes konkursret . Mens nogle medlemsstater i visse tilfaelde anser det salg , der sker inden for rammerne af en konkursbehandling , for et normalt salg i henhold til aftale , selv hvis en retslig myndigheds mellemkomst er en noedvendig forudsaetning for indgaaelse af en saadan aftale , antager andre retsordener i visse tilfaelde , at salget sker i kraft af en offentlig myndighedsakt .

13 I betragtning af disse forskelle , kan den omtvistede bestemmelses raekkevidde ikke bedoemmes alene paa grundlag af dens ordlyd . Dens betydning maa foelgelig afklares paa baggrund af direktivets opbygning , dets placering i det faellesskabsretlige system i forhold til konkursordningerne samt dets formaal .

Forholdet mellem direktivet og konkursretten

14 Som det fremgaar af de foernaevnte betragtninger til direktiv 77/187 , har dette til formaal at beskytte arbejdstagerne for at sikre varetagelsen af deres rettigheder i forbindelse med virksomhedsoverfoersel .

15 Konkursretten er karakteriseret ved saerlige procedurer , som har til formaal at afveje de forskellige interesser , herunder de enkelte kreditorgruppers interesser , hvilket i alle medlemsstaterne indebaerer , at der findes saerlige regler , som kan bevirke en i hvert fald delvis fravigelse af andre , generelle bestemmelser , herunder inden for social- og arbejdslovgivningen .

16 Konkursrettens saerlige karakter , som genfindes i alle medlemsstaternes retsordener , bekraeftes ligeledes i faellesskabsretten . Artikel 1 , stk . 2 , litra d ), i Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser ( EFT L 48 , s . 29 ), der ligesom direktiv 77/187 er blevet udstedt for at opnaa formaalene med traktatens artikel 117 , bestemmer udtrykkeligt , at denne retsakt ikke finder anvendelse paa arbejdstagere , som beroeres af standsning af en virksomheds aktiviteter »som foelge af en retsafgoerelse« . Endvidere har konkursrettens saerlige karakter givet sig udtryk i udstedelsen af Raadets direktiv 80/987 af 20 . oktober 1980 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfaelde af arbejdsgiverens insolvens ( EFT L 283 , s . 23 ). Ved dette direktiv indfoeres en garantiordning for ubetalte loenkrav , som ligeledes finder anvendelse paa virksomheder , der erklaeres konkurs .

17 Hertil kommer , at reglerne om konkursbehandling og om tilsvarende procedurer er meget forskellige i de forskellige medlemsstater . Denne konstatering i forbindelse med den omstaendighed , at konkursretten , saavel i medlemsstaternes retsordener som i faellesskabsretten , er undergivet saerlige regler , goer det muligt at slutte , at hvis direktivet var bestemt til ogsaa at omfatte overfoersler af virksomheder , foretaget inden for rammerne af saadanne procedurer , ville der have vaeret indsat en udtrykkelig bestemmelse herom .

Direktivets formaal

18 Denne fortolkning af direktiv 77/187 foelger ogsaa af en undersoegelse af direktivets formaal . Det fremgaar af betragtningerne til direktivet , at den beskyttelse af arbejdstagerne i forbindelse med overfoersel af virksomheder , som direktivet skal sikre , skal ses paa baggrund af »den oekonomiske udvikling« og noedvendigheden af , som naevnt i traktatens artikel 117 , »at fremme en forbedring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkaar for herigennem at muliggoere en udjaevning af disse vilkaar paa et stadigt stigende niveau« . Som Kommissionen med foeje har anfoert , er direktivets formaal altsaa at forhindre , at omstruktureringen inden for faellesmarkedet sker paa bekostning af arbejdstagerne i de beroerte virksomheder .

19 Parterne er uenige om bedoemmelsen af den oekonomiske og sociale virkning , til gavn eller til skade for arbejdstagernes interesser , som foelger af en eventuel anvendelse af direktivet paa konkurs eller en tilsvarende procedure .

20 Bedrijfsvereniging og den danske regering mener , at direktivet finder anvendelse paa en saadan situation , fordi de loenmodtagere , hvis arbejdsgiver erklaeres konkurs , netop er dem , der har stoerst behov for beskyttelse , og fordi baade arbejdstagerne og konkursboet normalt er mere rede til at fortsaette driften af virksomheden , indtil en overfoersel kan finde sted , naar en saadan beskyttelse er sikret .

21 Derimod har den nederlandske regering og Kommissionen anfoert , at direktivets anvendelse paa overfoersel af virksomheder i tilfaelde af konkurs eller »surséance van betaling« vil faa visse oekonomiske konsekvenser , som er til skade for beskyttelsen af arbejdstagerne . Efter deres opfattelse kan en saadan udvidelse af direktivets anvendelsesomraade afholde en potentiel erhverver fra at koebe virksomheden paa betingelser , der er acceptable for samtlige boets kreditorer , som herefter ville vaere henvist til at saelge virksomhedens aktiver enkeltvis . Dette ville imidlertid indebaere , at alle virksomhedens arbejdspladser gaar tabt , hvilket er i modstrid med direktivets tilsigtede virkning .

22 Denne forskellige vurdering viser , at der paa den oekonomiske udviklings nuvaerende trin hersker stor usikkerhed om indvirkningen paa arbejdsmarkedet af virksomhedsoverfoersler i tilfaelde af arbejdsgiverens insolvens og om , hvilke foranstaltninger , der er egnede til bedst muligt at beskytte arbejdstagernes interesser i denne situation .

23 Det foelger af det foregaaende , at man ikke kan udelukke en alvorlig risiko for en generel forvaerring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkaar , i strid med traktatens sociale formaal , og at man derfor ikke kan konkludere , at direktiv 77/187 paalaegger medlemsstaterne en pligt til at udvide de bestemmelser , som direktivet fastsaetter , til at omfatte overfoersler af virksomheder , bedrifter eller dele af bedrifter , som sker inden for rammerne af en konkursbehandling , der har til formaal at realisere overdragerens aktiver under den kompetente retlige myndigheds kontrol .

24 Det maa dog praeciseres , at selv om saadanne overfoersler paa grund af de ovenfor anfoerte betragtninger ikke falder ind under direktivets anvendelsesomraade , kan medlemsstaterne frit paa egen haand og paa grundlag af deres egen nationale ret anvende direktivets principper helt eller delvis paa disse tilfaelde .

Direktivets anvendelse i tilfaelde af »surséance van betaling«

25 Selv om overfoerselen af virksomheden i naervaerende sag er sket inden for rammerne af en konkursbehandling , angaar den nationale rets spoergsmaal ligeledes en eventuel overfoersel , der sker inden for rammerne af en procedure saasom »surséance van betaling« ( en af retten meddelt betalingshenstand ).

26 Parterne er uenige i deres vurdering af spoergsmaalet , om en saadan overfoersel skal foelge de samme regler , for saa vidt angaar anvendelsen af direktiv 77/187 , som en overfoersel , der sker som foelge af salg ved et konkursbos kurator . I denne forbindelse har den nederlandske regering og Kommissionen gjort gaeldende , at de grunde , som er til hinder for at udvide direktivets anvendelsesomraade til at omfatte overfoersler af virksomheder , foretaget inden for rammerne af en konkursbehandling , ligeledes er til hinder for dets anvendelse i tilfaelde af , at retten har meddelt overdrageren betalingshenstand .

27 Derimod synes Bedrijfsvereniging og den danske regering at vaere af den opfattelse , at direktiv 77/187 , selv i det tilfaelde , hvor det ikke finder anvendelse paa en overfoersel , foretaget inden for rammerne af en konkursbehandling , maa finde anvendelse , naar overdrageren har opnaaet en af retten meddelt betalingshenstand . I modsat fald kunne betalingshenstand soeges opnaaet netop med henblik paa at gennemfoere overfoersel paa bekostning af arbejdstagernes rettigheder .

28 En procedure som »surséance van betaling« frembyder visse faelles traek med konkursbehandling , idet den i lighed med denne har retslig karakter . Den adskiller sig imidlertid fra konkursbehandling derved , at dommerens kontrol , saavel med procedurens indledning som dens forloeb er af mere begraenset omfang . Desuden er en saadan procedures formaal i foerste raekke at bevare aktiverne og i givet fald fortsaette virksomhedens drift gennem en kollektiv betalingshenstand med henblik paa at opnaa en ordning , der goer det muligt at sikre driften i fremtiden . I mangel af en saadan ordning kan en procedure af denne art , som i det foreliggende tilfaelde , foere til debitors konkurs .

29 Heraf foelger , at de grunde , som er til hinder for at anvende direktivet paa overfoersler af virksomheder i forbindelse med en konkursbehandling , ikke gaelder for en procedure af den naevnte art , som gennemfoeres paa et tidligere trin .

30 Af alle disse grunde maa det foerste spoergsmaal besvares med , at artikel 1 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 ikke finder anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift i en situation , hvor overdrageren er erklaeret konkurs , naar den paagaeldende virksomhed eller bedrift er en del af konkursmassen , men at dette ikke ikke beroerer medlemsstaternes frihed til paa egen haand at anvende direktivets principper paa en saadan overfoersel . Direktivet finder derimod anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift til en anden indehaver , foretaget inden for rammerne af en procedure saasom »surséance van betaling« ( en af retten meddelt betalingshenstand ).

Det andet spoergsmaal

31 Det andet spoergsmaal angaar i det vaesentlige , om artikel 3 , stk . 1 , i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes , at det ogsaa omfatter de forpligtelser for overdrageren , som i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold er opstaaet foer tidspunktet for overfoerselen .

32 Den naevnte bestemmelses foerste afsnit bestemmer , at »overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold , som bestod paa tidspunktet for overfoerselen i henhold til artikel 1 , stk . 1 , overgaar som foelge af denne overfoersel til erhververen« . I andet afsnit praeciseres det imidlertid , at »medlemsstaterne kan bestemme , at overdrageren ogsaa efter overfoerselen i henhold til artikel 1 , stk . 1 , og sammen med erhververen er ansvarlig for de forpligtelser , som foelger af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold« .

33 Bedrijfsvereniging og Kommissionen har anfoert , at den omtvistede bestemmelse omfatter alle de forpligtelser , som paahviler overdrageren i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold , herunder arbejdstagernes allerede forfaldne krav over for den tidligere arbejdsgiver . Dette foelger af formaalet med direktivet , som tilsigter beskyttelse af arbejdstagerne , og naermere bestemt varetagelse af deres rettigheder ved skift af arbejdsgiver .

34 Derimod mener den nederlandske regering , at bestemmelsen skal fortolkes saaledes , at den ikke omfatter overfoersel af krav opstaaet foer virksomhedens overfoersel , da en debitor ifoelge et anerkendt aftaleretligt princip ikke kan overfoere sine forpligtelser til en tredjemand uden sine kreditorers medvirken . Den nationale lovgiver kan imidlertid frit bestemme , at den nye arbejdsgiver skal vaere ansvarlig for disse krav sammen med den tidligere arbejdsgiver for at udelukke den risiko for arbejdstagerne , som foelger af , at overdrageren eventuelt forsvinder efter overfoerselen .

35 Den danske regering sondrer mellem overfoersel af en virksomhed som foelge af et normalt salg _ herunder ogsaa i en situation , hvor retten har meddelt betalingshenstand _ og et konkursbos overfoersel af en virksomhed . Mens erhververen i det foerste tilfaelde indtraeder i alle overdragerens forpligtelser i henhold til et arbejdsforhold , er han ikke forpligtet til at overtage aeldre forpligtelser , som paahviler et konkursbo i kraft af konkurslovgivningens regler .

36 Det bemaerkes , at artikel 3 , stk . 1 , foerste afsnit i direktiv 77/187 i generelle vendinger og uden noget forbehold henviser til »overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold , som bestod paa tidspunktet for overfoerselen« . Det naevnte stykkes andet afsnit , som bemyndiger medlemsstaterne til at bestemme , at overdrageren sammen med erhververen skal vaere ansvarlig »ogsaa efter overfoerselen« , viser , at ansvaret for at opfylde de krav , som foelger af de af arbejdstagernes rettigheder , der bestod paa tidspunktet for overfoerselen , i foerste raekke paahviler erhververen .

37 Denne fortolkning bekraeftes af , at artikel 3 , stk . 3 , udtrykkeligt bestemmer , at det omtvistede stk . 1 ikke finder anvendelse paa »arbejdstagerens ret til ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tvaerfaglige forsikringsordninger , der findes ud over medlemsstaternes lovbestemte sociale sikringsordninger« . Naar der findes en saadan speciel regel , som begraenser hovedreglens anvendelsesomraade , maa det sluttes , at artikel 3 , stk . 1 , omfatter alle de rettigheder for arbejdstagerne , der ikke er omfattet af denne undtagelse , hvad enten disse rettigheder er opstaaet foer eller efter virksomhedens overfoersel .

38 Det andet spoergsmaal maa derfor besvares med , at artikel 3 , stk . 1 , i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes , at det omfatter de forpligtelser for overdrageren , som i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold er opstaaet foer tidspunktet for overfoerselen , alene med forbehold af de i denne artikels stk . 3 naevnte undtagelser .

Sagens omkostninger

39 De udgifter , der er afholdt af den nederlandske og den danske regering samt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale domstol , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal , som er forelagt den af Raad van Beroep , Zwolle , ved kendelse af 28 . juni 1983 , for ret :

1 ) Artikel 1 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 finder ikke anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift i en situation , hvor overdrageren er erklaeret konkurs , naar den paagaeldende virksomhed eller bedrift er en del af konkursmassen ; dette beroerer dog ikke medlemsstaternes frihed til paa egen haand at anvende direktivets principper paa en saadan overfoersel . Direktivet finder derimod anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift til en anden indehaver , foretaget inden for rammerne af en procedure saasom »surséance van betaling« ( en af retten meddelt betalingshenstand ).

2 ) Artikel 3 , stk . 1 , i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes , at det ogsaa omfatter de forpligtelser for overdrageren , som i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold er opstaaet foer tidspunktet for overfoerselen , alene med forbehold af de i denne artikels stk . 3 naevnte undtagelser .