61983J0069

1 . TJENESTEMAEND _ TJENESTEGRENENES ORGANISATION _ PLACERING AF PERSONALE _ ADMINISTRATIONENS SKOEN _ GRAENSER _ TJENESTENS INTERESSE _ OVERHOLDELSE AF STILLINGERNES AEKVIVALENS

2.TJENESTEMAEND _ SOEGSMAAL _ ANBRINGENDER _ MAGTFORDREJNING _ BEGREB

3.TJENESTEMAEND _ AFGOERELSE DER INDEBAERER ET KLAGEPUNKT _ BEGRUNDELSESPLIGT _ FORMAAL _ RAEKKEVIDDE

( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN , ART . 25 )

1 . FAELLESSKABETS INSTITUTIONER HAR ET VIDT SKOEN VED ORGANISATIONEN AF DERES TJENESTEGRENE , ALT EFTER DE OPGAVER , SOM ER OVERDRAGET DEM , OG _ UNDER HENSYNTAGEN TIL DISSE OPGAVER _ VED PLACERINGEN AF DET PERSONALE , SOM DE HAR TIL RAADIGHED , DOG PAA DEN BETINGELSE , AT DENNE PLACERING SKER I TJENESTENS INTERESSE OG MED RESPEKT AF STILLINGERNES AEKVIVALENS .

2.EN BESLUTNING ER KUN BEHAEFTET MED MAGTFORDREJNING , NAAR DET PAA GRUND AF OBJEKTIVE , RELEVANTE OG SAMSTEMMENDE INDICIER MAA ANTAGES , AT DEN ER TRUFFET TIL FORFOELGELSE AF ANDRE FORMAAL END DEM , DER ER ANGIVET .

3.DA BEGRUNDELSESPLIGTENS FORMAAL BAADE ER AT GOERE DET MULIGT FOR DEN BEROERTE AT VURDERE , OM AFGOERELSEN ER BEHAEFTET MED EN MANGEL , SOM GOER DET MULIGT AT ANFAEGTE DENS LOVLIGHED , OG AT MULIGGOERE DOMSTOLSKONTROL , FOELGER DET HERAF , AT DENNE FORPLIGTELSES RAEKKEVIDDE MAA VURDERES KONKRET I HVERT ENKELT TILFAELDE .

1 VED STAEVNING , INDGIVET TIL DOMSTOLENS JUSTITSKONTOR DEN 28 . APRIL 1983 , HAR CHARLES LUX , TJENESTEMAND I LOENKLASSE A 5 VED REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER , ANLAGT SAG MED PAASTAND OM ANNULLATION AF REVISIONSRETTENS BESLUTNING AF 24 . MARTS 1983 OM OMFORDELING AF STILLINGER MELLEM "FORMANDENS KABINET" OG "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" OG OM OVERFLYTNING AF EN STILLING SOM JURIDISK EKSPEDITIONSSEKRETAER FRA "FORMANDENS KABINET" TIL "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" , SAMT AF EN AFGOERELSE , DER BLEV TRUFFET AF REVISIONSRETTENS FORMAND DEN 14 . APRIL 1983 , OG SOM AENDRER SAGSOEGERENS PLACERING , IDET HAN NU GOER TJENESTE I REVISIONSRETTENS SEKTOR FOR "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" .

2 VED SAERSKILT BEGAERING INDGIVET SAMME DAG HAR SAGSOEGEREN NEDLAGT PAASTAND OM , AT DE NAEVNTE BESLUTNINGER UDSAETTES VED EN FORELOEBIG FORHOLDSREGEL .

3 DEN 20 . MAJ 1983 HAR FORMANDEN FOR ANDEN AFDELING AFSAGT KENDELSE OM , AT BEGAERINGEN OM UDSAETTELSE AF DE ANFAEGTEDE BESLUTNINGER IKKE TAGES TIL FOELGE .

4 DET FREMGAAR AF SAGEN , AT SAGSOEGEREN EFTER AT HAVE FUNGERET SOM FULDMAEGTIG I KOMMISSIONENS JURIDISKE TJENESTE FRA 25 . JUNI 1973 TIL 1 . AUGUST 1978 BLEV ANSAT I EN FULDMAEGTIGSTILLING VED REVISIONSRETTEN . I DENNE STILLING SKULLE HAN FRA BEGYNDELSEN UDFOERE BAADE ADMINISTRATIVE OPGAVER OG KONTROLOPGAVER ; DEREFTER BLEV HAN MED VIRKNING FRA 20 . JANUAR 1980 ANSAT SOM FULDMAEGTIG I DEN JURIDISKE TJENESTE , SOM DEN 15 . JANUAR 1981 BLEV UNDERLAGT "FORMANDENS KABINET" , SOM DEN STADIG HOERER UNDER .

5 SAGSOEGEREN VARETOG DETTE ARBEJDE INDTIL DEN OMTVISTEDE AFGOERELSE AF 14 . APRIL 1983 , HVORVED HAN BLEV OVERFLYTTET TIL REVISIONSSEKTOREN "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" .

6 TIL STOETTE FOR SIN PAASTAND HAR SAGSOEGEREN ANFOERT FEM ANBRINGENDER , NEMLIG AT REVISIONSRETTEN IKKE HAVDE KOMPETENCE TIL AT TRAEFFE BESLUTNINGEN AF 24 . MARTS 1983 , UTILSTRAEKKELIG BEGRUNDELSE , INDGREB I DE VEDTAEGTSMAESSIGE GARANTIER I TJENESTEMANDSVEDTAEGTENS ARTIKLER 4 , 7 OG 29 , IDET REVISIONSRETTEN IKKE KAN OMPLACERE EN TJENESTEMAND I TILFAELDE AF VAESENTLIG AENDRING AF STILLINGEN , SOM DET ER TILFAELDET HER , TILSIDESAETTELSE AF TJENESTENS INTERESSE I STRID MED VEDTAEGTENS ARTIKEL 7 OG ENDELIG MAGTFORDREJNING .

7 DET FREMGAAR AF SAGEN OG AF DEN MUNDTLIGE FORHANDLING , AT PARTERNE I DET VAESENTLIGE ER UENIGE OM TO SPOERGSMAAL , NEMLIG OM SAGSOEGTE HAVDE KOMPETENCE TIL AT TRAEFFE DE ANFAEGTEDE BESLUTNINGER , OG OM SAGSOEGTE , DA DEN TRAF DISSE BESLUTNINGER , HAR RESPEKTERET DE RETTIGHEDER OG GARANTIER , SOM TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN OG DOMSTOLENS PRAKSIS GIVER TJENESTEMAENDENE .

REVISIONSRETTENS INTERNE KOMPETENCEFORDELING

8 SAGSOEGEREN HAR ANFOERT , AT NAAR DER ER TALE OM EN STILLING , DER BEKLAEDES AF EN FASTANSAT TJENESTEMAND , ER DET IKKE DEN SAMLEDE REVISIONSRET , SOM HAR KOMPETENCE TIL AT AENDRE FORDELINGEN AF STILLINGER MELLEM SEKTORERNE , MEN REVISIONSRETTENS FORMAND SOM ANSAETTELSESMYNDIGHED .

9 SAGSOEGTE HAR UNDER HENVISNING TIL SIN SAERLIGE INTERNE ORGANISATION HEROM FORKLARET , AT EN AF REVISIONSRETTENS MEDLEMMER HAVDE ANMODET OM AT FAA TILDELT ENDNU EN JURIST TIL SIN SEKTOR , OG AT REVISIONSRETTENS FORRETNINGSORDEN KRAEVEDE , AT DEN SAMLEDE REVISIONSRET FOERST OVERFLYTTEDE DEN BUDGETTEREDE STILLING , OG AT ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN DEREFTER PLACEREDE SAGSOEGEREN I DENNE . FOELGELIG HAR DEN SAMLEDE REVISIONSRET IKKE VAERET INKOMPETENT MED HENSYN TIL DEN FOERSTE BESLUTNING , DA KUN DEN ANDEN BESLUTNING SKULLE TRAEFFES AF ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN .

10 DET MAA KONSTATERES , AT PARTERNE ER ENIGE OM , AT DER I VIRKELIGHEDEN ER TALE OM EN OVERFLYTNING AF SAGSOEGEREN MED HANS STILLING FRA "FORMANDENS KABINET" TIL "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" . IMIDLERTID , OG SELV OM DENNE OVERFLYTNING KAN FREMSTAA SOM EN INDIVIDUEL AFGOERELSE , KAN SAGSOEGERENS ARGUMENTATION IKKE TAGES TIL FOELGE .

11 DENNE ARGUMENTATION OVERSER REVISIONSRETTENS SAERLIGE KARAKTER , NAVNLIG DEN OMSTAENDIGHED , AT DENS VIRKSOMHED ER BASERET PAA KOLLEGIALITETSPRINCIPPET , HVILKET KOMMER TIL UDTRYK I DENS FORRETNINGSORDENS ARTIKEL 13 , SOM BESTEMMER :

"ARTIKEL 13 , AFDELINGERNES OPBYGNING

RETTEN TRAEFFER AFGOERELSE OM AFDELINGERNES OPBYGNING OG FORDELER STILLINGERNE MELLEM SEKTORERNE."

REVISIONSRETTEN HAR DESUDEN I MOEDEREFERATET AF 21 . JANUAR 1982 ANFOERT , AT DEN MED HENSYN TIL FORDELINGEN AF DE BUDGETTEREDE STILLINGER "BESLUTTER IKKE AT GOERE NOGEN UNDTAGELSE FRA ARTIKEL 13 I FORRETNINGSORDEN , HVOREFTER DEN SELV FORDELER DE BUDGETTEREDE STILLINGER MELLEM SEKTORERNE" .

12 DET ER DERFOR UBESTRIDELIGT , AT OVERFLYTNINGEN ER SKET I OVERENSSTEMMELSE MED FORRETNINGSORDENEN , FORDI REVISIONSRETTEN FOERST HAR TRUFFET BESLUTNING OM AT OVERFLYTTE EN STILLING FRA SEKTOREN "FORMANDENS KABINET" TIL SEKTOREN "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" , OG AT FORMANDEN SOM ANSAETTELSESMYNDIGHED DEREFTER HAR ANSAT SAGSOEGEREN I DENNE .

13 FOELGELIG MAA ANBRINGENDET OM , AT REVISIONSRETTEN IKKE HAVDE KOMPETENCE TIL AT TRAEFFE BESLUTNINGEN AF 24 . MARTS 1983 , FORKASTES .

OVERHOLDELSEN AF DE GARANTIER , DER ER GIVET TJENESTEMAENDENE

14 FOER GENNEMGANGEN AF DE KLAGEPUNKTER , SOM SAGSOEGEREN HAR FREMFOERT I DENNE FORBINDELSE , BEMAERKES , AT DA DER ER TALE OM EN OMPLACERING , ER DE ANFAEGTEDE BESLUTNINGER IKKE OMFATTET AF FORMKRAVENE I VEDTAEGTENS ARTIKLER 4 OG 29 .

15 HEREFTER MAA SAGSOEGERENS ARGUMENTATION FORSTAAS SAALEDES , AT BESLUTNINGEN AF 24 . MARTS 1983 IKKE ER BEGRUNDET , OG AT HANS OMPLACERING ER FORETAGET I STRID MED VEDTAEGTENS ARTIKEL 7 , STK . 1 , FORDI SAGSOEGEREN ER BLEVET OVERFLYTTET FRA EN ADMINISTRATIV SEKTOR TIL EN REVISIONSSEKTOR UDEN HENSYN TIL TJENESTENS INTERESSE OG STILLINGERNES AEKVIVALENS ; DEN ER ENDELIG UDTRYK FOR MAGTFORDREJNING .

16 DA KRAVET OM BEGRUNDELSE BL.A . HAR TIL FORMAAL AT GIVE DEN BEROERTE DE OPLYSNINGER , DER ER NOEDVENDIGE FOR AT KONSTATERE , OM DER HAR VAERET HJEMMEL TIL AT TRAEFFE BESLUTNINGEN , MAA SPOERGSMAALET OM DE TO ANFAEGTEDE BESLUTNINGERS HJEMMEL FOERST UNDERSOEGES .

17 INDLEDNINGSVIS BEMAERKES , AT DET I DOMSTOLENS PRAKSIS ER ANERKENDT , AT FAELLESSKABETS INSTITUTIONER HAR ET VIDT SKOEN VED ORGANISATIONEN AF DERES TJENESTEGRENE , ALT EFTER DE OPGAVER , SOM ER OVERDRAGET DEM , OG _ UNDER HENSYNTAGEN TIL DISSE OPGAVER _ VED PLACERINGEN AF DET PERSONALE , SOM DE HAR TIL RAADIGHED , DOG PAA DEN BETINGELSE , AT DENNE PLACERING SKER I TJENESTENS INTERESSE OG MED RESPEKT AF STILLINGERNES AEKVIVALENS .

18 FOELGELIG MAA SAGSOEGERENS ANBRINGENDER UNDERSOEGES PAA BAGGRUND AF DISSE PRINCIPPER .

TJENESTENS INTERESSE

19 IFOELGE SAGSOEGEREN KRAEVER TJENESTENS INTERESSE , AT HAN IKKE FJERNES FRA DEN JURIDISKE TJENESTE NETOP PAA DET TIDSPUNKT , HVOR DENNE TJENESTES ARBEJDE ER SAERLIGT OMFANGSRIGT , MENS SEKTOREN "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" IKKE HAR BEHOV FOR EN YDERLIGERE JURIST , OG DETTE GAELDER SAA MEGET MERE , SOM HAN IKKE PERSONLIGT HAR DE NOEDVENDIGE KVALIFIKATIONER TIL AT VAERE PLACERET I EN REVISIONSSEKTOR .

20 DETTE ARGUMENT KAN IKKE TAGES TIL FOELGE . IKKE BLOT HAR REVISIONSRETTEN FULD HANDLEFRIHED VED PLACERINGEN AF DET PERSONALE , SOM DEN RAADER OVER , MEN DET FREMGAAR ENDVIDERE AF SAGEN OG NAVNLIG AF DEN MUNDTLIGE FORHANDLING FOR DOMSTOLEN , AT DET ER DET MEDLEM , SOM ER ANSVARLIG FOR SEKTOREN "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" , SOM HAR ANMODET OM , AT DER BLEV PLACERET EN JURIDISK STILLING I DENNE SEKTOR . DET FREMGAAR LIGELEDES AF SAGEN , AT SAGSOEGEREN MELLEM SIN TILTRAEDEN VED REVISIONSRETTEN I SLUTNINGEN AF 1978 OG SIN UDNAEVNELSE I DEN JURIDISKE TJENESTE DEN 20 . JANUAR 1980 ALLEREDE HAR VAERET PLACERET I SAMME KONTROLSEKTOR SOM DEN , HVORTIL HAN NU ATTER ER OVERFLYTTET .

21 ENDVIDERE MAA DER OGSAA HENVISES TIL REVISIONSRETTENS SAERLIGE KARAKTER . DENNE HAR FOR AT UDFOERE SIN KONTROLOPGAVE BESLUTTET SOM FREMGANGSMAADE AT ANVENDE SYSTEMKONTROL , EN METODE , DER BESTAAR I AT VURDERE SYSTEMERNE SNARERE END DERES VIRKNINGER , OG SOM INDEBAERER EN ANALYSE , IKKE BLOT AF DE INTERNE KONTROLFORANSTALTNINGER , MEN OGSAA AF DE BUDGETPROCEDURER , SOM DE FINDER ANVENDELSE PAA . DER ER FOELGELIG TALE OM EN KONTROLVIRKSOMHED , DER ANGAAR SAAVEL DEN FORMELLE RIGTIGHED SOM LOVLIGHEDEN AF INSTITUTIONERNES OEKONOMISKE FORVALTNING .

22 DET FOELGER DERAF , AT REVISIONSRETTENS VIRKSOMHED TIL STADIGHED KRAEVER TILSTEDEVAERELSE AF PERSONALE , DER HAR KENDSKAB TIL SAAVEL JURIDISKE SPOERGSMAAL SOM REVISIONSSPOERGSMAAL ; SAGSOEGEREN HAR DERFOR MED URETTE HAEVDET , AT TJENESTENS INTERESSE HAR KRAEVET ANSAETTELSE AF EN REVISOR OG IKKE AF EN JURIST I SEKTOREN "ADMINISTRATIONEN OG PERSONALEFORVALTNINGEN" .

23 DESUDEN HAR SAGSOEGEREN I SIN ANSOEGNING PAA FORANLEDNING AF STILLINGSOPSLAG NR . CC/A/22/79 REDEGJORT FOR SIN ERFARING MED HENSYN TIL KONTROL AF SAAVEL PERSONALEUDGIFTERNES LOVLIGHED SOM DERES FORMELLE RIGTIGHED ; UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER , OG SELV OM HANS ANSOEGNING OM DENNE STILLING IKKE BLEV IMOEDEKOMMET , ER DER IKKE GRUNDLAG FOR NU AT HAEVDE , AT HAN IKKE HAR DE NOEDVENDIGE KVALIFIKATIONER TIL AT UDFOERE ARBEJDSOPGAVERNE SOM EKSPEDITIONSSEKRETAER I REVISIONSSEKTOREN "ADMINISTRATION OG PERSONALEFORVALTNING" .

STILLINGERNES AEKVIVALENS

24 SAGSOEGEREN HAR ENDVIDERE ANFOERT , AT PRINCIPPET OM STILLINGERNES AEKVIVALENS IKKE ER BLEVET RESPEKTERET , FORDI SAGSOEGEREN ENTEN FORTSAT UDFOERER ARBEJDE , DER I DET VAESENTLIGE ER JURIDISK , I HVILKET TILFAELDE HANS OPGAVER ER UDEN SAMMENHAENG , ELLER DER TILDELES HAM REVISIONSOPGAVER , I HVILKET TILFAELDE DER ER SKET EN VAESENTLIG AENDRING AF HANS ARBEJDSOPGAVER , OG HANS OMPLACERING ER ULOVLIG .

25 HERVED MAA DER FOERST HENVISES TIL , HVAD DER ER ANFOERT OVENFOR MED HENSYN TIL SAAVEL DEN SAERLIGE KARAKTER AF REVISIONSRETTENS ORGANISATION , SOM MEDFOERER , AT SONDRINGEN MELLEM JURIDISK ARBEJDE OG REVISIONSARBEJDE IKKE KAN OPRETHOLDES , SOM DEN OMSTAENDIGHED , AT SAGSOEGEREN ALLEREDE TIDLIGERE HAR UDFOERT ARBEJDE I SAMME REVISIONSSEKTOR .

26 DESUDEN FREMGAAR DET AF SAGEN , NAVNLIG AF FORHANDLINGERNE FOR DOMSTOLEN , AT DE OPGAVER , SOM ER PAALAGT LUX , LANGT FRA ER UBETYDELIGE , MEN AT DENNE DERIMOD I BEGYNDELSEN IKKE HAR UDVIST DEN VILLIGHED OG IVER I ARBEJDET , SOM MAN HAR RET TIL AT FORVENTE AF EN ANSVARLIG TJENESTEMAND .

27 DET FOELGER DERFOR AF DET FOREGAAENDE , AT SAGSOEGERENS TREDJE OG FJERDE ANBRINGENDE IKKE KAN LAEGGES TIL GRUND .

MAGTFORDREJNING

28 TIL STOETTE FOR DETTE ANBRINGENDE HAR SAGSOEGEREN ANFOERT , AT DE OMTVISTEDE BESLUTNINGER I VIRKELIGHEDEN ER EN TILSLOERET SANKTION , IDET REVISIONSRETTENS FORMAND IFOELGE SAGSOEGEREN SIDEN 1982 HAR LADET SAGSOEGEREN FORSTAA , AT HAN KUNNE BLIVE FORFLYTTET TIL EN ANDEN TJENESTEGREN , HVIS HAN IKKE HAEVDEDE DE TO SAGER , SOM HAN TIDLIGERE HAVDE ANLAGT VED DOMSTOLEN . DENNE HENSIGT ER BLEVET BEKRAEFTET VED ANSAETTELSEN AF EN MIDLERTIDIGT ANSAT , SOM IFOELGE SAGSOEGEREN SKAL ERSTATTE HAM I DEN JURIDISKE TJENESTE , OG VED DEN KRITIK SOM FORMANDEN HAR RETTET TIL HAM I FORBINDELSE MED DE TO SKRIVELSER VEDROERENDE UDTALELSER OM TILSIDESAETTELSE AF FINANSINSPEKTOERENS NAEGTELSE AF PAATEGNING .

29 FOER DETTE ANBRINGENDE BEHANDLES , BEMAERKES , AT SAGSOEGERENS SIDSTE ARGUMENT MAA FORKASTES , FORDI FORHANDLINGERNE FOR DOMSTOLEN HAR VIST , AT DEN PAAGAELDENDE KRITIK IKKE DREJEDE SIG OM DE TO SKRIVELSER VEDROERENDE UDTALELSEN OM TILSIDESAETTELSE , MEN DE SKRIVELSER , DER INDEHOLDT EN VURDERING AF EN TJENESTEMANDS FAGLIGE ERFARING .

30 SOM DOMSTOLEN GENTAGNE GANG HAR UDTALT ( SE BL.A . DOM AF 5 . 5 . 1966 , GUTMANN , 18 OG 35/65 , SML . 1965-1968 , S . 175 ), ER EN BESLUTNING KUN BEHAEFTET MED MAGTFORDREJNING , NAAR DET PAA GRUND AF OBJEKTIVE , RELEVANTE OG SAMSTEMMENDE INDICIER MAA ANTAGES , AT DEN ER TRUFFET TIL FORFOELGELSE AF ANDRE MAAL END DEM , DER ER ANGIVET .

31 DET FREMGAAR IMIDLERTID AF SAGEN , OG NAVNLIG AF DEN MUNDTLIGE FORHANDLING FOR DOMSTOLEN , AT SAGSOEGEREN IKKE HAR VAERET I STAND TIL PAA OVERBEVISENDE MAADE AT GODTGOERE , AT REVISIONSRETTENS FORMAND HAR HAFT TIL HENSIGT AT STRAFFE HAM . DA SAGSOEGEREN IKKE HAR KUNNET FOERE ET RETLIGT SET TILSTRAEKKELIGT BEVIS FOR , AT ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN HAR FORFULGT ANDRE END LOVLIGE FORMAAL , MAA SAGSOEGERENS FEMTE ANBRINGENDE LIGELEDES FORKASTES .

MANGLENDE BEGRUNDELSE

32 SAGSOEGEREN ER FOR DET FOERSTE AF DEN OPFATTELSE , AT REVISIONSRETTENS BESLUTNING AF 24 . MARTS 1983 MANGLER ENHVER BEGRUNDELSE OG I OEVRIGT IKKE ER BLEVET MEDDELT HAM , OG FOR DET ANDET AT FORMANDENS AFGOERELSE AF 14 . APRIL 1983 , SOM BLOT HENVISER TIL DEN FORUDGAAENDE BESLUTNING OG TIL TJENESTENS INTERESSE , ER UTILSTRAEKKELIGT BEGRUNDET .

33 SAGSOEGTE HAR HEROVERFOR ANFOERT , AT BESLUTNINGEN AF 24 . MARTS 1983 IKKE KRAEVEDE BEGRUNDELSE , DA DER VAR TALE OM EN GENEREL BESLUTNING ; MED HENSYN TIL ANSAETTELSESMYNDIGHEDENS AFGOERELSE ER DEN BEGRUNDET , GANSKE VIST KORTFATTET , MED TJENESTENS OG SAGSOEGERENS INTERESSE , MEN I BETRAGTNING AF SAMMENHAENGEN ER DENNE BEGRUNDELSE TILSTRAEKKELIG .

34 DA DER I DET FORELIGGENDE TILFAELDE ER TALE OM EN FORANSTALTNING TIL ORGANISATIONEN AF TJENESTEGRENENE , DER AF SAGSOEGTE , SOM PAAVIST OVENFOR , ER TRUFFET I TJENESTENS INTERESSE OG UNDER HENSYNTAGEN TIL STILLINGERNES AEKVIVALENS , MAA BEGRUNDELSESPLIGTEN SES I FORHOLD TIL DET FRIE SKOEN , SOM ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN HAR PAA DETTE OMRAADE , SAMT I FORBINDELSE MED DEN MARGINALE KARAKTER AF DE ULEMPER , SOM EN FORANSTALTNING AF DENNE ART KAN HAVE FOR DEN BEROERTE TJENESTEMAND .

35 SELV OM REVISIONSRETTENS INTERNE ORGANISATION HAR GJORT DET NOEDVENDIGT VED DENNE OVERFLYTNING AT BENYTTE EN PROCEDURE , HVORVED DER FOERST TRAEFFES BESLUTNING AF DEN SAMLEDE REVISIONSRET OG DEREFTER EN AFGOERELSE AF ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN , KAN DETTE SAERLIGE FORHOLD IKKE BEGRUNDE EN FRAVIGELSE AF KRAVENE I VEDTAEGTENS ARTIKEL 25 , STK . 2 , HVOREFTER ENHVER AFGOERELSE , DER INDEBAERER ET KLAGEPUNKT , SKAL BEGRUNDES .

36 HEREFTER ER BEGRUNDELSEN I ANSAETTELSESMYNDIGHEDENS AFGOERELSE AF 14 . APRIL 1980 ISOLERET SET KLART UTILSTRAEKKELIG . FOR AT AFGOERE , OM KRAVENE I ARTIKEL 25 ER BLEVET OPFYLDT , MAA IMIDLERTID IKKE BLOT DEN OMTVISTEDE AFGOERELSE TAGES I BETRAGTNING , MEN OGSAA DE OMSTAENDIGHEDER , HVORUNDER DEN ER BLEVET TRUFFET . DA BEGRUNDELSESPLIGTENS FORMAAL BAADE ER AT GOERE DET MULIGT FOR DEN BEROERTE AT VURDERE , OM AFGOERELSEN ER BEHAEFTET MED EN MANGEL , SOM GOER DET MULIGT AT ANFAEGTE DENS LOVLIGHED , OG AT MULIGGOERE DOMSTOLSKONTROL , FOELGER DET HERAF , AT DENNE FORPLIGTELSES RAEKKEVIDDE MAA VURDERES KONKRET I HVERT ENKELT TILFAELDE .

37 I DETTE TILFAELDE FREMGAAR DET AF SAGEN , AT SAGSOEGEREN , NAAR HENSES TIL HANS EGEN KARRIERE VED REVISIONSRETTEN , TIL DENNES SAERLIGE KARAKTER , SOM BL.A . INDEBAERER EN TENDENS TIL STANDARDISERING AF OPGAVERNE , OG TIL DENS PERSONALES MOBILITET , KUNNE FORVENTE , AT REVISIONSRETTEN VILLE OVERFLYTTE HAM TIL EN ANDEN SEKTOR , NAVNLIG I BETRAGTNING AF DE MEDDELELSER , SOM GENERALSEKRETAEREN GAV HAM , OG DE SAMTALER , SOM HAN HAVDE MED DENNE .

38 HEREFTER , OG DA DER ER TALE OM EN FORANSTALTNING I FORBINDELSE MED DEN INTERNE ORGANISATION I TJENESTENS INTERESSE , HVORVED DEN KOMPETENTE MYNDIGHED NOEDVENDIGVIS MAA HAVE ET VIDT SKOEN , KAN DEN ANFAEGTEDE AFGOERELSE BETRAGTET I SIN SAMMENHAENG IKKE ANSES FOR AT VAERE BEHAEFTET MED EN MANGEL I FORM AF TILSIDESAETTELSE AF VAESENTLIGE FORSKRIFTER , SOM KUNNE BERETTIGE DENS ANNULLATION .

39 DET FOELGER AF DET FOREGAAENDE , AT ANNULLATIONSPAASTANDEN SAVNER GRUNDLAG , OG AT SAGSOEGTE MAA FRIFINDES .

SAGENS OMKOSTNINGER

40 I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69 , STK . 2 , DOEMMES DEN PART , DER TABER SAGEN , TIL AT AFHOLDE SAGENS OMKOSTNINGER .

41 I HENHOLD TIL ARTIKEL 69 , STK . 3 , KAN DOMSTOLEN IMIDLERTID PAALAEGGE ENDOG EN VINDENDE PART AT GODTGOERE DEN ANDEN PART DE UDGIFTER , SOM DOMSTOLEN SKOENNER , HAN HAR FORVOLDT MODPARTEN UNOEDVENDIGT ELLER AF OND VILJE . I DETTE TILFAELDE HAR REVISIONSRETTEN VED IKKE PAA PASSENDE MAADE OG UDTRYKKELIGT AT OPLYSE SAGSOEGEREN OM GRUNDENE TIL HANS OVERFLYTNING PAA AFGOERENDE MAADE BIDRAGET TIL , AT DEN TVIST , SOM ER GENSTAND FOR SAGEN , OPSTOD . UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER BOER SAGSOEGTE TILPLIGTES AT BAERE SAGENS OMKOSTNINGER .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

UDTALER OG BESTEMMER

DOMSTOLEN ( ANDEN AFDELING )

1 . SAGSOEGTE FRIFINDES .

2.REVISIONSRETTEN BAERER SAMTLIGE OMKOSTNINGER , HERUNDER SAGSOEGERENS .