61982J0296

1 . Institutionernes retsakter _ begrundelse _ pligt _ raekkevidde

( EOEF-traktaten , art . 190 og 214 )

2 . Statsstoette _ Kommissionens beslutning hvorefter en stoette er uforenelig med faellesmarkedet _ begrundelsespligt _ noedvendige oplysninger

( EOEF-traktaten , art . 92 , 93 og 190 )

3 . Institutionernes retsakter _ individuel beslutning _ offentliggoerelse _ beskyttelse af tjenestehemmeligheder _ undladelse af at offentliggoere oplysninger der er omfattet af forretningshemmeligheden

( EOEF-traktaten , art . 191 og 214 )

1 . Begrundelsen for en beslutning , der indeholder et klagepunkt , skal goere det muligt for Domstolen at udoeve en legalitetskontrol samt indeholde de oplysninger , der er noedvendige for at den beroerte kan vide , om beslutningen hviler paa fornoedent grundlag . Det naermere indhold af begrundelseskravet skal fastlaegges i lyset af den konkrete sags omstaendigheder , navnlig indholdet af den paagaeldende retsakt , indholdet af de anfoerte grunde samt den interesse , som retsaktens adressater _ samt andre der i henhold til traktatens artikel 173 , stk . 2 , maa anses for umiddelbart og individuelt beroert af retsakten _ kan have i begrundelsen . Begrundelseskravet maa ikke goeres indholdsloest ved en vid fortolkning af den tavshedspligt , der er foreskrevet i traktatens artikel 214 med hensyn til tjenestehemmeligheder .

2 . Selv om det i visse tilfaelde kan fremgaa af selve de omstaendigheder , hvorunder stoetten ydes , at den kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkaarene , paahviler det i det mindste Kommissionen at angive disse omstaendigheder i beslutningens begrundelse . En beslutning , der intet angiver om situationen paa det omhandlede marked , om den subventionerede virksomheds markedsandel , om handelen med de paagaeldende produkter mellem medlemsstaterne eller om virksomhedens eksport , opfylder ikke begrundelseskravet .

Dersom Kommissionen oensker at overlade en medlemsstat et vist skoen i forbindelse med afgoerelsen af , hvilke foranstaltninger der skal traeffes for at bringe det retsstridige forhold til ophoer , som foreligger , naar en stoette er ydet i strid med traktaten , skal Kommissionens beslutning tillige indeholde de oplysninger , der er fornoedne for at kunne fastslaa , hvilke foranstaltninger der kan komme paa tale .

3 . I forbindelse med offentliggoerelse af en individuel beslutning i Tidende kan Kommissionen iagttage den i traktatens artikel 214 foreskrevne tavshedspligt med hensyn til tjenestehemmeligheder ved at undlade at offentliggoere de oplysninger , den anser for omfattet af forretningshemmeligheden .

1 Ved staevninger , indgivet til Domstolens justitskontor henholdsvis den 23 . november og den 14 . december 1982 , har kongeriget Nederlandene ( sag 296/82 ) og anpartsselskabet Leeuwarder Papierwarenfabriek BV ( sag 318/82 ) i medfoer af traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning 82/653 af 22 . juli 1982 om den nederlandske regerings stoette til en kartonnagevirksomhed ( EFT L 277 , s . 15 ).

2 Den i beslutningen omtalte virksomhed , der har modtaget stoetten , Leeuwarder Papierwarenfabriek BV ( herefter benaevnt LPF ), er placeret i Leeuwarden ( Friesland ) og fremstiller emballage af karton og papir . Virksomhedens forgaenger , aktieselskabet Leeuwarder Papierwarenfabriek NV ( herefter benaevnt det oprindelige LPF ), blev i 1968 overtaget af Papierwarenfabrieken Van Gelder Zonen NV Som foelge af moderselskabets oekonomiske vanskeligheder indtraadte der i begyndelsen af 1970 ' erne en betydelig forvaerring af det oprindelige LPF ' s driftsresultater . Efter at der i 1977 var gennemfoert en omstrukturering , blev virksomhedens situation imidlertid forbedret , og i 1979 og 1980 gav den overskud .

3 I 1980 blev det oprindelige LPF ' s stilling imidlertid paa ny forvaerret , isaer som foelge af de vanskeligheder , der ramte moderselskabet Van Gelder . Efter at det oprindelige LPF i denne anledning havde rettet henvendelse til egnsudviklingsselskabet Noordelijke Ontwikkelingsmaatschappij ( herefter benaevnt NOM ), erklaerede dette sig rede til at indskyde kapital i LPF , dog forudsat at virksomheden blev udskilt af Van Gelder-koncernen . NOM er en offentlig institution , hvis kapital er tegnet af de nederlandske myndigheder . Dets formaal er at fremme den sociale og oekonomiske udbygning af Nederlandenes nordlige omraader , bl.a . ved at tilfoere virksomhederne risikovillig kapital . De hertil anvendte midler tilvejebringes paa kapitalmarkedet paa grundlag af statsgaranti og kan kun anvendes i henhold til statens godkendelse .

4 Efter at oekonomiministeren havde godkendt NOM ' s kapitalindskud , blev dette gennemfoert ved , at der pr . 8 . september 1980 blev oprettet et nyt selskab , anpartsselskabet Leeuwarder Papierwarenfabriek BV ( LPF ), hvis kapital , der udgjorde 12 millioner HFL , blev tegnet og indbetalt af Van Gelder og NOM , hver med halvdelen . Det nye selskab koebte virksomheden af Van Gelder mod betaling af 9,4 millioner HFL . Det bemaerkes , at der samtidig med kapitalindskuddet blev gennemfoert en omstrukturering af virksomheden , hvis driftspolitik siden 1979 har vaeret tilrettelagt med henblik paa fremstilling af produkter af hoej kvalitet ( specialprodukter ), i hvilken forbindelse virksomheden har nedbragt sin produktionskapacitet og markedsandel , for saa vidt angaar emballager af karton og papir .

5 Efter anmodning fra Kommissionen tilsendte den nederlandske regering den 5 . december 1980 Kommissionen en raekke oplysninger om den omhandlede foranstaltning , hvorved regeringen anfoerte , at der efter dens opfattelse ikke var tale om en stoette som omhandlet i traktatens artikel 92 , stk . 1 . Kommissionen delte ikke denne opfattelse og besluttede derfor at indlede proceduren i henhold til traktatens artikel 93 , stk . 2 , og den traf som afslutning herpaa den omtvistede beslutning .

6 I beslutningen , som den nederlandske regering blev underrettet om den 20 . september 1982 , fastslaas , jfr . artikel 1 , at »den stoette til en virksomhed inden for kartonnageindustrien , som er ydet af den nederlandske regering , der har underrettet Kommissionen herom ved telex af 5 . december 1980 , ... i henhold til EOEF-traktatens artikel 92 , stk . 3 , [er] uforenelig med faellesmarkedet« . I henhold til artikel 2 »[underretter] kongeriget Nederlandene ... inden for en frist paa tre maaneder fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger , det har truffet for at hindre , at den ydede stoette ogsaa fremtidigt virker fordrejende paa konkurrencevilkaarene , navnlig i forhold til de oevrige medlemsstaters virksomheder« .

7 Som begrundelse for beslutningen anfoerer Kommissionen i praeambelen , at i forbindelse med proceduren i henhold til traktatens artikel 93 , stk . 2 , som Kommissionen indledte efter sin henvendelse til den nederlandske regering , »meddelte to medlemsstaters regeringer Kommissionen , at de ligesom sidstnaevnte maatte tage afstand fra den nederlandske stoetteforanstaltning paa grund af dennes indvirkning paa konkurrencen inden for Faellesskabet« ( betragtning 5 ); endvidere anfoeres det , at ved klager indgivet af to faglige organisationer inden for den paagaeldende industri »paavises de konkurrencefordrejninger , som den nederlandske stoette medfoerer« ( betragtning 6 ). Denne stoette kan efter Kommissionens opfattelse »i det foreliggende tilfaelde ... paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkaarene som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 92 , stk . 1 , ved at begunstige den paagaeldende virksomhed eller dens produktion« ( betragtning 7 ).

8 Det anfoeres videre i beslutningens praeambel , at »forbudet mod de i EOEF-traktatens artikel 92 , stk . 1 , anfoerte stoetteforanstaltninger gaelder for kapitalindskud baade fra centraladministrationen og fra lokale myndigheder eller andre offentlige instanser , som henhoerer under statens kompetence« ( betragtning 8 ). Vedroerende det konkrete tilfaelde anfoeres det , at »den finansielle struktur i virksomheden , som havde et paatraengende reinvesteringsbehov , samt overkapaciteten inden for kartonnageindustrien var to ulemper , som gjorde det ret utaenkeligt , at virksomheden paa de private kapitalmarkeder skulle kunne finde den kapital , der var noedvendig for at goere den baeredygtig« ( betragtning 9 ), samt at »situationen paa det paagaeldende marked goer , at det ikke med rimelighed kan forventes , at en virksomhed , som for at overleve straks maa gennemfoere en omfattende omstrukturering , kan oparbejde en cash-flow , som er tilstraekkelig til finansiering af de noedvendige reinvesteringer , heller ikke selv om virksomheden modtager den paataenkte stoette« ( betragtning 10 ).

9 For saa vidt angaar de i traktatens artikel 92 , stk . 3 , hjemlede undtagelser , anfoerer Kommissionen , at herved »fremhaeves de maal , der skal forfoelges i Faellesskabets interesse og ikke blot i stoettemodtagerens interesse ; disse undtagelser skal fortolkes meget snaevert ... og de gaelder navnlig kun i tilfaelde , hvor Kommissionen kan paavise , at uden ... stoetteforanstaltningerne vil markedskraefterne ikke vaere nok til at faa de stoettemodtagende virksomheder til at disponere saaledes , at det kan bidrage til opnaaelsen af et af de maal , som undtagelserne tager sigte paa« ( betragtning 11 ). Ifoelge Kommissionen finder undtagelsesbestemmelsen ikke anvendelse i det foreliggende tilfaelde , fordi »den nederlandske regering ... ikke [har] kunnet give og Kommissionen ... ikke [har] kunnet finde forhold , som berettiger til at haevde , at den paagaeldende stoette opfylder de noedvendige betingelser for at blive omfattet af en af de i EOEF-traktatens artikel 92 , stk . 3 , omhandlede undtagelsesbestemmelser« ( betragtning 15 ).

10 Idet den nederlandske regering og LPF er af den opfattelse , at den omtvistede beslutning er truffet i strid med materielle og processuelle faellesskabsbestemmelser , har de anlagt naervaerende annullationssoegsmaal .

11 Ved kendelse af 18 . maj 1983 har Domstolen i medfoer af procesreglementets artikel 93 tilladt foelgende selskaber at intervenere i sag 318/82 ( Leeuwarder Papierwarenfabriek BV mod Kommissionen ) til stoette for Kommissionens paastande : handelsselskabet H . A . Hofmans , Rotterdam , Schiecarton BV , Schiedam , Cartonnagefabriek Bakker & Stoffels BV , Wormerveer , Industriële Drukkerij Chromos BV , Krommenie , Acket Vouwdozen BV , Oss , BV Imca Cartonnages , Hoogerheide , Cartonnagefabriek D . Miedema BV , Utrecht , Hubregtse BV , Almelo , Targa BV , Hertogenbosch , samt 4P Drukkerij Reclame BV , Rotterdam .

12 Ved kendelse af 4 . juli 1984 har Domstolen forenet sagerne med henblik paa faelles forhandling og afgoerelse , jfr . procesreglementets artikel 43 .

13 Kommissionen har ikke bestridt , at sagerne kan fremmes til afgoerelse i realiteten . Uanset at den omtvistede beslutning alene er rettet til kongeriget Nederlandene , sagsoeger i sag 296/82 , er LPF , der er sagsoeger i sag 318/82 , umiddelbart og individuelt beroert af beslutningen i sin egenskab af modtager af den omhandlede stoette , jfr . herved traktatens artikel 173 , stk . 2 .

14 Til stoette for paastanden om annullation af den omtvistede beslutning har sagsoegerne _ ud over en raekke argumenter vedroerende gennemfoerelsen af den administrative procedure , der foerte til vedtagelsen af beslutningen _ anfoert to anbringender . For det foerste har de anfoert , at Kommissionen med urette har anset NOM ' s kapitalindskud i LPF for en statslig stoetteforanstaltning som omhandlet i traktatens artikel 92 , stk . 1 , subsidiaert , at Kommissionen med urette har afvist at anvende en af undtagelserne i den naevnte bestemmelses stk . 3 . For det andet foreholder de Kommissionen , at den i strid med traktatens artikel 190 ikke har anfoert en tilstraekkelig begrundelse for beslutningen , dels for saa vidt angaar den antagelse , at betingelserne i artikel 92 , stk . 1 , er opfyldt , dels for saa vidt angaar afvisningen af at anvende bestemmelsens stk . 3 . Der skal i foerste raekke tages stilling til anbringendet om utilstraekkelig begrundelse .

Utilstraekkelig begrundelse

15 Den nederlandske regering har i denne forbindelse anfoert , at Kommissionen har undladt at angive de faktiske omstaendigheder og betragtninger , den har lagt til grund for sin antagelse af , at der foreligger en stoette , der er uforenelig med faellesmarkedet , fordi den paavirker samhandelen og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene . Betragtningerne til beslutningen indeholder nemlig ingen naermere beskrivelse af markedssituationen , der tvaertimod viser , at LPF er en sund virksomhed med udsigt til en rentabel drift i fremtiden . Kommissionen har endvidere ikke ret , naar den har anfoert , at den nederlandske regering ikke har kunnet anfoere forhold , som underbygger den opfattelse , at den paagaeldende stoette opfylder de noedvendige betingelser for at blive omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 92 , stk . 3 . Endelig angiver beslutningen heller ikke , paa hvilken maade , efter hvilke retningslinjer og inden for hvilken frist den nederlandske regering skal opfylde forpligtelsen til at »hindre« , at den ydede stoette ogsaa fremtidigt virker fordrejende paa konkurrencevilkaarene« , som foreskrevet i beslutningens artikel 2 .

16 LPF har anfoert , at beslutningen er utilstraekkeligt begrundet , eftersom det ikke fremgaar , at Kommissionen havde fornoedent kendskab til markedet eller kendskab til virksomhedens produktudvalg og fremtidsperspektiver . Efter LPF ' s opfattelse er det navnlig forkert at se virksomhedens overlevelseschancer i lyset af den haevdede overkapacitet inden for den paagaeldende industri , da det tvaertimod fremgaar af oplysningerne om virksomhedens cash-flow , at der er tale om en sund virksomhed med muligheder i fremtiden .

17 Kommissionen har heroverfor anfoert , at beslutningens begrundelse opfylder kravene i traktatens artikel 190 . For saa vidt angaar traktatens artikel 92 , stk . 1 , er beslutningen baseret paa det principielle udgangspunkt , at statslige indskud uanset deres naermere udformning kan udgoere en stoette , og beslutningen indeholder videre en gennemgang af de momenter , der indgaar i vurderingen af LPF ' s oekonomiske soliditet , nemlig virksomhedens finansielle struktur , dens paatraengende reinvesteringsbehov samt overkapaciteten inden for den paagaeldende industri . Det fremgaar af gennemgangen , at de offentlige myndigheders kapitalindskud i det paagaeldende tilfaelde er sket paa vilkaar , som ville vaere uacceptable for en privat investor , der motiveres af markedsmaessige hensyn . Med hensyn til artikel 92 , stk . 3 , fremgaar det af betragtningerne , at det paahviler den medlemsstat , der oensker at yde en stoette , at paavise de omstaendigheder , paa grundlag af hvilke den paagaeldende stoette kan antages at have gavnlige virkninger for faellesmarkedet .

18 Kommissionen har dernaest anfoert , at traktatens artikel 190 skal sammenholdes med den tjenstlige tavshedspligt , der foreskrives i traktatens 214 med hensyn til konkrete forhold vedroerende de beroerte virksomheder og sektorer . Endelig har Kommissionen anfoert , at indholdet af beslutningens artikel 2 fremgaar af selve bestemmelsens ordlyd , idet bestemmelsen , samtidig med at overlade den nederlandske stat et vist skoen med hensyn til valget af egnede midler paalaegger staten at hindre de skadelige virkninger for de konkurrerende virksomheder , der skyldes , at den kritiserede stoette kunstigt foroeger LPF ' s produktionskapacitet .

19 Det bemaerkes , at ifoelge Domstolens faste praksis skal begrundelsen for en beslutning , der indeholder et klagepunkt , goere det muligt for Domstolen at udoeve en legalitetskontrol samt indeholde de oplysninger , der er noedvendige for at den beroerte kan vide , om beslutningen hviler paa fornoedent grundlag . Det naermere indhold af begrundelseskravet skal fastlaegges i lyset af den konkrete sags omstaendigheder , navnlig indholdet af den paagaeldende retsakt , indholdet af de anfoerte grunde samt den interesse , som retsaktens adressater _ samt andre der i henhold til traktatens artikel 173 , stk . 2 , maa anses for umiddelbart og individuelt beroert af retsakten _ kan have i begrundelsen .

20 Hvad for det foerste angaar spoergsmaalet , om der foreligger en statslig stoette som omhandlet i traktatens artikel 92 , stk . 1 , bemaerkes , at det fremgaar af betragtningerne til beslutningen , at Kommissionen har lagt den opfattelse til grund , at forbudet mod saadanne stoetteforanstaltninger ogsaa kan gaelde for kapitalindskud fra offentlige instanser , som henhoerer under statens kompetence ( betragtning 8 ). Det er i den foreliggende sag antaget , at det omtvistede kapitalindskud udgoer en stoette henset til , at der ikke forelaa finansieringsmuligheder paa det private kapitalmarked , hvilket er begrundet med tre forhold , nemlig virksomhedens finansielle struktur , dens paatraengende reinvesteringsbehov samt overkapaciteten inden for kartonnageindustrien , hvilke forhold efter Kommissionens opfattelse gjorde det lidet sandsynligt , at virksomheden paa de private kapitalmarkeder skulle kunne finde den kapital , der er noedvendig for at goere den baeredygtig ( betragtning 9 ).

21 Det bemaerkes , at den anfoerte begrundelse opfylder kravene i traktatens artikel 190 , idet den goer det muligt for Domstolen at udoeve sin kontrol og for de beroerte at give deres opfattelse tilkende vedroerende rigtigheden og relevansen af de anfoerte omstaendigheder .

22 Derimod indeholder beslutningen ingen begrundelse for den opfattelse , der haevdes med hensyn til de oevrige kriterier i traktatens artikel 92 , stk . 1 , dvs . for Kommissionens antagelse , hvorefter den omhandlede stoette paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner .

23 Det bemaerkes herved , at det i betragtningerne til beslutningen anfoeres , at to medlemsstaters regeringer samt to faglige organisationer inden for den beroerte industri har taget afstand fra den nederlandske regerings foranstaltning under henvisning til de fordrejninger af konkurrencen , beslutningen angiveligt medfoerer ( betragtningerne 5 og 6 ); herefter gengiver Kommissionen slet og ret indholdet af traktatens artikel 92 , stk . 1 , ( betragtning 7 ) uden at anfoere nogen som helst oplysninger om faktum .

24 Selv om det i visse tilfaelde kan fremgaa af selve de omstaendigheder , hvorunder stoetten ydes , at den kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkaarene , paahviler det i det mindste Kommissionen at angive disse omstaendigheder i beslutningens begrundelse . I det foreliggende tilfaelde undlod Kommissionen dette , idet den omtvistede beslutning ikke indeholder den mindste angivelse vedroerende situationen paa det omhandlede marked , LPF ' s markedsandel , handelen med de paagaeldende produkter mellem medlemsstaterne eller om virksomhedens eksport .

25 Hertil kommer , at det ikke er fyldestgoerende begrundet , hvorfor undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 92 , stk . 3 , ikke kan finde anvendelse . Det anfoeres i saa henseende i beslutningens begrundelse , at det ikke er godtgjort , at betingelserne for at anvende en af disse undtagelser er opfyldt ( betragtning 15 ). Selv om dette standpunkt , for saa vidt angaar de undtagelser , der anfoeres i den naevnte bestemmelses litra a ) og litra b ), har solid stoette i de faktiske forhold ( betragtningerne 16 og 17 ), gaelder dette ikke med hensyn til undtagelsen i litra c ), eftersom det ikke fremgaar af beslutningens begrundelse , at Kommissionen i saa henseende har taget stilling til alle de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder , der eventuelt kunne have foert til at anvende den naevnte undtagelsesbestemmelse .

26 Det anfoeres nemlig alene i den omtvistede beslutning , dels at » ... den nederlandske stoette ikke [frembyder] de karakteristika , som er noedvendige for at fremme udviklingen af visse oekonomiske regioner som fastsat i undtagelsesbestemmelsen« ( betragtning 16 in fine ), dels , at »det paa baggrund af udviklingen inden for kartonnageindustrien [maa] konkluderes , at det ikke forekommer at vaere i den faelles interesse at opretholde produktionskapaciteten ved hjaelp af statsstoette« , og : »fremtidsudsigterne for kartonnageindustrien [giver endvidere] ikke grund til at antage , at den paataenkte stoette ikke vil aendre samhandelen paa en maade , der strider mod den faelles interesse« ( betragtning 18 ). Det anfoeres imidlertid intetsteds i beslutningen , at Kommissionen har taget hensyn til det vaesentlige forhold , som eventuelt kan begrunde en anden bedoemmelse , nemlig at der samtidig med ydelsen af den omhandlede stoette foretoges en omstrukturering af den stoettemodtagende virksomhed , hvorefter denne har omlagt sin produktion i retning af produkter af hoej kvalitet , hvilket har foert til en indskraenkning af dens produktionskapacitet og markedsandel .

27 De paaviste mangler ved begrundelsen kan heller ikke , modsat det af Kommissionen anfoerte , forsvares under henvisning til den tavshedspligt , der er foreskrevet i traktatens artikel 214 med hensyn til tjenestehemmeligheder , i det foreliggende tilfaelde navnlig med hensyn til den paagaeldende virksomheds forretningshemmeligheder . Bortset fra , at en raekke af de relevante oplysninger , navnlig vedroerende markedsstrukturen , klart ikke er af den fortrolige art , der kraeves for at vaere omfattet af tavshedspligten , bemaerkes , at tavshedspligten ikke kan fortolkes saa vidt , at begrundelseskravet som foelge heraf bliver uden indhold , i strid med den ret til kontradiktion der tilkommer medlemsstaterne og de beroerte erhvervsdrivende .

28 Det bemaerkes endvidere , at eftersom der er tale om en individuel beslutning , hvis ikrafttraeden ikke forudsaetter offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende , jfr . traktatens artikel 191 , kunne Kommissionen have undladt at offentliggoere de oplysninger , den ansaa for omfattet af forretningshemmeligheden , saaledes som det for oevrigt er fastslaaet i artikel 21 , stk . 2 , i forordning nr . 17 af 6 . februar 1962 ( EFT 1959-1962 , s . 81 ) vedroerende beslutninger truffet i henhold til traktatens artikler 85 og 86 .

29 Det var i det konkrete tilfaelde saa meget vigtigere , at Kommissionen efterkom kravet om begrundelse , fordi kongeriget Nederlandene i henhold til beslutningens artikel 2 skal traeffe foranstaltninger »for at hindre , at den ydede stoette ogsaa fremtidigt virker fordrejende paa konkurrencevilkaarene , navnlig i forhold til de oevrige medlemsstaters virksomheder« , samt fordi indholdet og raekkevidden af det naevnte krav skal fastlaegges i lyset af de faktiske og retlige forhold , der ligger til grund for Kommissionens antagelse af , at der forelaa saadanne virkninger . Det bemaerkes endvidere , at eftersom Kommissionen valgte den foernaevnte formulering netop i det oejemed at overlade den nederlandske regering et vist skoen i forbindelse med afgoerelsen af , hvilke foranstaltninger der skulle traeffes for at bringe det konstaterede retsstridige forhold til ophoer , paahvilede det Kommissionen at give regeringen saadanne oplysninger , at den paa grundlag heraf kunne fastslaa , hvilke foranstaltninger der kunne komme paa tale .

30 Under henvisning til det anfoerte maa det fastslaas , at den anfaegtede beslutning ikke opfylder begrundelseskravet i henhold til EOEF-traktatens artikel 190 , og den vil herefter vaere at annullere paa grund af tilsidesaettelse af vaesentlige formkrav , uden at det er fornoedent at tage stilling til de andre anbringender , som sagsoegerne har anfoert .

Sagens omkostninger

31 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger , hvis der er nedlagt paastand herom . Er der imidlertid flere tabende parter , traeffer Domstolen afgoerelse om sagsomkostningernes fordeling .

32 Da Kommissionen og intervenienterne har tabt sagen , boer de betale sagens omkostninger . Kommissionen betaler samtlige omkostninger i sag 296/82 , mens omkostningerne i sag 318/82 betales af Kommissionen og intervenienterne in solidum .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Kommissionens beslutning 82/653 af 22 . juli 1982 om den nederlandske regerings stoette til en kartonnagevirksomhed ( EFT L 277 , s . 15 ) annulleres .

2 ) Kommissionen og intervenienterne betaler sagens omkostninger . Kommissionen betaler samtlige omkostninger i sag 296/82 , mens omkostningerne i sag 318/82 betales af Kommissionen og intervenienterne in solidum .