61982J0176

1 . Tjenestemaend _ forflyttelse _ omplacering _ kriterier _ tjenstlige synspunkter _ ansaettelsesmyndighedens skoen _ stillingernes ligevaerd _ tjenestemandens personlige oensker _ hensyntagen hertil _ graenser

( Tjenestemaendsvedtaegten , art . 7 , stk . 1 )

2 . ( Tjenestemaend _ akt der indeholder et klagepunkt _ begrundelsespligt _ omfang

( Tjenestemandsvedtaegten , art . 25 , stk . 2 )

1 . Afgoerelser om omplaceringer er ligesom afgoerelser om forflyttelse _ for saa vidt angaar sikringen af de paagaeldende tjenestemaends lovlige rettigheder og interesser _ undergivet vedtaegtens artikel 7 , stk . 1 , isaer i den forstand , at tjenestemaendenes omplacering kun kan ske ud fra tjenstlige synspunkter og under iagttagelse af stillingernes ligevaerd .

For saa vidt angaar hensynet til tjenstlige synspunkter har Faellesskabets institutioner et vidt skoen , saavel ved organisationen af deres tjenestegrene , afhaengigt af de opgaver , der paalaegges dem , som ved placeringen af det personale , de har til deres raadighed . Dette skoen begraenses ikke af den omstaendighed , at en tjenestemand er blevet ansat i medfoer af proceduren i vedtaegtens artikel 29 , stk . 2 . De eventuelle problemer , som tjenestemandens afgang kan forvolde i hans gamle afdeling , og den gavn , som hans nye afdeling kan drage af omplaceringen og de foelger , som omplaceringen kan have paa de to afdelingers relationer udadtil , er alt sammen forhold , som er omfattet af dette frie skoen . En tjenestemand kan ikke goere sine personlige oensker gaeldende i forhold til en foranstaltning , som ansaettelsesmyndigheden traeffer med henblik paa organisationen eller en rationalisering af tjenestegrenene , som maa antages at opfylde tjenstlige synspunkter .

2 . Formaalet med begrundelsespligten er , at adressaten skal have lejlighed til at vurdere , om afgoerelsen er behaeftet med fejl , der goer det muligt at anfaegte lovligheden , og muliggoer en retlig kontrol , hvorfor begrundelsespligtens omfang i hvert enkelt tilfaelde skal vurderes konkret .

Begrundelseskravet i vedtaegtens artikel 25 , stk . 2 , er opfyldt , naar de omstaendigheder , hvorunder den anfaegtede retsakt er blevet vedtaget og meddelt de paagaeldende , giver dem mulighed for at erfare de vaesentligste af de argumenter , som har ligget til grund for administrationens afgoerelse .

1 Ved staevning , indleveret paa Domstolens justitskontor den 12 . juli 1982 , har Théo Nebe , tjenestemand i loenklasse A 4 ved Kommissionen , anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 24 . november 1981 , hvorved hans palcering med virkning fra 1 . december 1981 blev aendret fra afdeling VI/D/1 til afdeling VI/G/4 .

2 Sagsoegeren , der er specialist i oekonomi og industri i mejerisektoren , traadte i Kommissionens tjeneste i 1962 . Han blev ansat i medfoer af tjenestemandsvedtaegtens artikel 29 , stk . 2 , der bestemmer , at ansaettelsesmyndigheden i saerlige tilfaelde kan anvende en anden procedure end udvaelgelsesproce duren , naar det drejer sig om besaettelse af stillinger , der kraever specielle kvalifikationer . Indtil 1 . december 1981 arbejdede sagsoegeren i afdeling VI/D/1 , »Mejeriprodukter« i Generaldirektorat VI »Landbrug« .

3 I juli 1980 vedtog Kommissionen visse retningslinjer for mobiliteten blandt tjenestemaend i loenklasserne A og B , og den anmodede det kommissionsmedlem , der var ansvarlig for personale og administration om at fremsaette forslag med henblik paa disse retningslinjers naermere gennemfoerelse . Kommissionsmedlemmet fremsatte sine forslag i et notat af 27 . oktober 1980 . I notatet foreslog han , at man hvert aar skulle offentliggoere foreloebige lister , der blandt andet skulle angive samtlige de tjenestemaend i loenklasserne A 8 til A 4 , som inden for en vis periode ikke havde haft nogen egentlig aendring i deres placering . Tjenestemaend , der opfyldte denne betingelse , men som ikke var medtaget paa listen , kunne anmode om at blive optaget paa den . Endvidere kunne tjenestemaeand , der var optaget paa listen , paa visse betingelser anmode om , at deres navn blev streget . Saaledes kunne tjenestemaend i loenklasserne A 4/A 5 anmode om , at deres navn blev trukket tilbage , saafremt deres arbejdsomraade og faglige kvalifikationer var tilstraekkeligt specialiserede . Disse anmodninger skulle kunne imoedekommes , saerligt for tjenestemaend i loenklasse A 4 med hoej anciennitet . Herefter skulle ansaettelsesmyndigheden udfaerdige en definitiv liste og opfordre de tjenestemaend , der var anfoert paa denne liste , til at angive deres oensker med hensyn til den nye placering , og endvidere skulle generaldirektoraterne anmodes om at fremsaette forslag . Herefter ville ansaettelsesmyndigheden udstede de individuelle beslutninger om omplacering eller forflyttelse efter en bestemt procedure . Endelig understregedes det i forslaget , at den nye procedure ikke skulle traede i stedet for den gaeldende ordning med forflyttelse i vedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , litra a ), men skulle bidrage til en stoerre mobilitet blandt personalet .

4 Kommissionen vedtog dette forslag den 29 . oktober 1980 .

5 Den 12 . marts 1981 meddelte generaldirektoeren for »Landbrug« i en skrivelse til de ansatte i GD VI , at mobilitetspolitikken i princippet skulle gennemfoeres paa frivilligt grundlag , hvilket dog ifoelge skrivelsen ikke udelukkede , at der om fornoedent kunne ske en omplacering ex officio .

6 Den 13 . oktober 1981 tilboed generaldirektoeren for »Landbrug« under en samtale med sagsoegeren denne , at han kunne blive placeret i afdeling VI/G/4 , »Regnskabsafslutning , uregelmaessigheder og svig« . Sagsoegeren afviste dette forslag og begrundede naermere sit afslag i en skrivelse til generaldirektoeren . Ikke desto mindre anfoerte denne i en skrivelse den 29 . oktober 1981 til sagsoegeren , at han fastholdt sin hensigt om at placere ham i den angivne afdeling fra 1 . oktober 1981 , idet han understregede , at det var en uopsaettelig noedvendighed , at der blev placeret en specialist med sagsoegerens kvalifikationer i afdeling VI/G/4 .

7 Den 4 . november 1981 tilstillede generaldirektoeren for »Landbrug« generaldirektoeren for »Personale og administration« en skrivelse , der angik »mobiliteten inden for GD VI« . Som et bilag til skrivelsen fulgte en liste med de beslutninger om forflyttelser , der skulle traeffes . Sagsoegerens navn var optaget paa listen .

8 Den 24 . november 1981 traf generaldirektoeren for »Personale og administration« den omstridte beslutning , der med virkning fra 1 . december 1981 placerede sagsoegeren med dennes stilling i afdeling VI/G/4 . I beslutningen henvistes til vedtaegtens artikel 7 , stk . 1 , og det anfoertes , at den var truffet ud fra »tjenstlige synspunkter« .

9 Den 18 . december 1981 indgav sagsoegeren en klage over denne beslutning »om en aendret placering i medfoer af mobilitetsproceduren« . Da klagen ikke blev besvaret , har sagsoegeren anlagt naervaerende sag .

10 I en beslutning af 1 . oktober 1982 , der afviser sagsoegerens klage , anfoerte Kommissionen blandt andet , at »naar De har kunnet antage , at den Dem vedroerende beslutning er en foranstaltning , der er truffet i medfoer af mobilitetsproceduren , er det fordi den blev udstedt samtidig med en omorganisering af GD VI til gennemfoerelse af de almindelige retningslinjer , som Kommissionen vedtog den 29 . oktober 1980 , men som indtil videre ikke vedroerer tjenestemaend i loenklasse A 5 og A 4 . Beslutningen om at omplacere Dem med Deres stilling . . . er truffet ud fra tjenstlige synspunkter . . . «

11 Sagsoegeren har gjort fire anbringender gaeldende :

_ kraenkelse af Kommissionens afgoerelse af 29 . oktober 1980 om personalemobiliteten ;

_ kraenkelse af vedtaegtens artikel 7 , stk . 1 ;

_ utilstraekkelig begrundelse ;

_ magtfordrejning .

Spoergsmaalet , om Kommissionens afgoerelse af 29 . oktober 1980 er tilsidesat

12 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at Kommissionens beslutning af 24 . november 1981 blev truffet til gennemfoerelse af mobilitetspolitikken . Naar der i beslutningen henvises til vedtaegtens artikel 7 , stk . 1 , skyldes det , at mobilitetspolitikken i teknisk forstand ikke skal traede i stedet for forflyttelsesproceduren . Sagsoegeren anfoerer , at indtil hans klage blev afvist i oktober 1982 , var der intet grundlag for at antage , at der var tale om en intern omstrukturering af tjenestegrenene . Da den omstridte beslutning ikke opfylder samtlige de betingelser , der er angivet i afgoerelsen om mobilitetsproceduren , nemlig foerst og fremmest det krav , at mobiliteten skal ske paa frivillig basis , maa den omstridte beslutning foelgelig annulleres . Under alle omstaendigheder tilhoerer sagsoegeren den gruppe tjenestemaend , som efter den naevnte almindelige afgoerelse udtrykkeligt kan anmode om , at deres navn slettes af listen .

13 Kommissionen har anfoert , at den aendrede placering af sagsoegeren ikke var en direkte foelge af den mobilitetsprocedure , som blev indfoert ved Kommissionens afgoerelse af 29 . oktober 1980 . Det drejede sig om en omplacering ex officio ud fra tjenstlige synspunkter , som isaer skyldtes et uopsaetteligt krav om , at afdelingen VI/G/4 kvalitativt blev forstaerket med henblik paa at indhente de betydelige forsinkelser med hensyn til regnskabsafslutninger , som man bebrejdede afdelingen , og i dette oejemed var det saaledes noedvendigt at disponere over en tjenestemand med sagsoegerens kvalifikationer og erfaring .

14 Foerst bemaerkes , at Kommissionen med disse afgoerelser vedroerende personalets mobilitet ikke aendrede og ikke kunne aendre vedtaegtens regler for forflyttelse af tjenestemaend . Det fremgaar i oevrigt klart af afgoerelserne , at Kommissionen med sin nye mobilitetspolitik paa ingen maade agtede at give afkald paa muligheden af at kunne forflytte tjenestemaend , heller ikke mod deres vilje . Heraf foelger , at naar en given mobilitet paa frivilligt grundlag efter Kommissionens opfattelse ikke er tilstraekkelig til at imoedekomme tjenestens behov , kan den frit foretage forflyttelser ex officio , idet den dog herved skal respektere samtlige garantier , som vedtaegten giver de paagaeldende tjenestemaend .

15 Dernaest bemaerkes , at selv om Kommissionens adfaerd , foer den omstridte beslutning blev udstedt , hos sagsoegeren kunne fremkalde en vildfarelse med hensyn til beslutningens retlige grundlag , saa kan det dog konstateres , ikke alene paa grundlag af beslutningens ordlyd , men ogsaa ud fra svaret paa klagen og de oplysninger , Kommissionen er fremkommet med under sagens behandling ved Domstolen , at omplaceringen af sagsoegeren er en foranstaltning , der er truffet ex officio og udelukkende i henhold til vedtaegten . Heraf foelger , at den omstridte beslutning udelukkende skal bedoemmes i forhold til vedtaegtens regler for forflyttelse i det omfang , hvor vedtaegten ogsaa finder anvendelse paa det tilfaelde , at en tjenestemand omplaceres med sin stilling . Foelgelig kan sagsoegerens foerste anbringende ikke laegges til grund .

Spoergsmaalet , om vedtaegtens artikel 7 , stk . 1 , er tilsidesat

16 Sagsoegeren har fremhaevet , at han oprindeligt blev ansat i medfoer af vedtaegtens artikel 29 , stk . 2 , paa grund af sine specialiserede kvalifikationer . Han mener saaledes , at tjenstlige synspunkter og overholdelsen af denne undtagelsesprocedure kraever , at han fortsat skal vaere beskaeftiget med de saerlige opgaver , som var begrundelsen for og aarsagen til hans ansaettelse , og at enhver beslutning om omplacering eller forflyttelse derfor maa vaere saerskilt begrundet i forhold til dette krav . Det kan heller ikke forenes med tjenstlige synspunkter , at hans forflyttelse bevirkede en forstyrrelse i afdelingen »Mejeriprodukter« og ikke var til gavn i den afdeling , hvortil han blev flyttet . Spoergsmaalet om , hvad tjenstlige synspunkter kraever , kan endvidere ikke afgoeres alene ud fra rent interne administrative betragtninger , men maa ogsaa vurderes ud fra tjenstegrenenes forhold udadtil , hvor sagsoegerens aendrede placering vakte forbavselse . Endelig har ansaettelsesmyndigheden ikke taget hensyn til sagsoegerens personlige oensker , idet den forpligtede ham til at udfoere opgaver , som ikke svarer til hans speciale , hvorved den har tilsidesat omsorgsprincippet . Sagsoegeren har konkluderet , at den omstridte beslutning ikke blev truffet udelukkende ud fra tjenstlige synspunkter , som det kraeves i vedtaegtens artikel 7 , hvorfor den boer annulleres .

17 Det fremgaar af Domstolens faste praksis , at afgoerelser om omplaceringer ligesom afgoerelser om forflyttelser _ for saa vidt angaar sikringen af de paagaeldende tjenestemaends lovlige rettigheder og interesser _ er undergivet vedtaegtens artikel 7 , stk . 1 , isaer i den forstand , at tjenestemaendenes omplacering kun kan ske ud fra tjenstlige synspunkter og under iagttagelse af stillingernes ligevaerd .

18 Det er ikke bestridt , at princippet om stillingernes ligevaerd er blevet fuldt respekteret i denne sag . For saa vidt angaar hensynet til tjenstlige synspunkter bemaerkes , at Domstolen i sin praksis har fastslaaet , at Faellesskabets institutioner har et vidt skoen , saavel ved organisationen af deres tjenestegrene afhaengigt af de opgaver , der paalaegges dem , som ved placeringen af det personale , der er til deres raadighed . Dette skoen begraenses ikke af den omstaendighed , at sagsoegeren er blevet ansat i medfoer af proceduren i vedtaegtens artikel 29 , stk . 2 . De eventuelle problemer , som sagsoegerens afgang kan forvolde i hans gamle afdeling , og den gavn , som hans nye afdeling kan drage af omplaceringen og de foelger , som omplaceringen kan have paa de to afdelingers relationer udadtil , er altsammen forhold , som er omfattet af dette frie skoen .

19 Endvidere bemaerkes , at en tjenestemand ikke kan goere sine personlige oensker gaeldende i forhold til en foranstaltning , som ansaettelsesmyndigheden traeffer med henblik paa organisationen eller en rationalisering af tjenestegrenene , som maa antages at opfylde tjenstlige synspunkter . I saa henseende maa det fremhaeves , at den afdeling , som sagsoegeren nu blev placeret i , havde aabenbare vanskeligheder som foelge af et utilstraekkeligt antal medarbejdere og mangel paa tilstraekkeligt erfarne og kvalificerede tjenestemaend . Heraf foelger , at sagsoegerens andet anbringende i sin helhed ikke kan laegges til grund .

Spoergsmaalet , om begrundelsen er tilstraekkelig

20 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at den omstridte beslutning som enhver retsakt , der indeholder et klagepunkt , efter vedtaegtens artikel 25 skal vaere begrundet . Han anfoerer , at i naervaerende tilfaelde indeholder beslutningen ingen begrundelse bortset fra en helt generel henvisning til tjenstlige synspunkter . De akter , der ligger til grund for beslutningen , er indbyrdes modsigende , utilstraekkelige og ufuldstaendige , og det fremgaar klart af dem , at beslutningen er truffet til gennemfoerelse af mobilitetspolitikken , selv om de betingelser , der kraeves for at ivaerksaette denne politik , ikke forelaa .

21 Som Domstolen ved adskillige lejligheder har understreget , er formaalet med begrundelsespligten , at adressaten skal have lejlighed til at vurdere , om afgoerelsen er behaeftet med fejl , der goer det muligt at anfaegte lovligheden og muliggoer en retlig kontrol . Det foelger heraf , at begrundelsespligtens omfang i hvert enkelt tilfaelde skal vurderes konkret . Som Domstolen ogsaa har antaget i praksis , er begrundelseskravet i vedtaegtens artikel 25 , stk . 2 , opfyldt , naar de omstaendigheder , hvorunder den anfaegtede retsakt er blevet vedtaget og meddelt de paagaeldende , giver dem mulighed for at erfare de vaesentligste af de momenter , som har ligget til grund for administrationens afgoerelse .

22 Sagsoegeren har ikke bestridt , at han har haft en samtale med generaldirektoeren , der blev fulgt op af en korrespondance , foer den omstridte beslutning blev truffet . Det fremgaar af de oplysninger , som parterne er fremkommet med , at sagsoegeren under denne udveksling af synspunkter blev tilstraekkeligt informeret om grundene til den planlagte omplacering , og at han havde mulighed for at fremsaette sine indvendinger . Der er intet grundlag for at betegne de begrundelser , der her blev fremsat , som indbyrdes modstridende , utilstraekkelige eller ufuldstaendige , fordi generaldirektoeren foerst forsoegte at faa sagsoegerens samtykke , og omplaceringen , da dette mislykkedes , herefter maatte traeffes ex officio .

23 Heraf foelger , at i det oejeblik , da den omstridte meddelelse blev meddelt sagsoegeren , var han allerede tilstraekkeligt informeret om de vaesentligste elementer , der begrundede den ud fra tjenstlige synspunkter . Under disse omstaendigheder maa den almindeligt holdte henvisning til dette begreb i selve beslutningen betragtes som en tilstraekkelig begrundelse . Dette anbringende kan altsaa heller ikke tages til foelge .

Spoergsmaalet , om der foreligger magtfordrejning

24 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at da ansaettelsesmyndigheden ex officio omplacerede ham til afdeling VI/G/4 forfulgte den formaal , som intet havde at goere med en objektiv anvendelse af vedtaegten og mobilitetspolitikken .

25 Hertil er det tilstraekkeligt at bemaerke , at Kommissionens afgoerelse om at aendre sagsoegerens placering som naevnt er fundet at vaere truffet ud fra tjenstlige synspunkter . Det kan derfor ikke antages , at beslutningen er behaeftet med magtfordrejning .

Sagens omkostninger

26 Selv om ingen af sagsoegerens anbringender saaledes er blevet lagt til grund , maa der ved afgoerelsen af sagens omkostninger dog tages hensyn til det anfoerte , saerligt at Kommissionens holdning har vaeret tvetydig for saa vidt angaar retsgrundlaget for den omstridte beslutning . Foerst paa et meget sent tidspunkt , det vil sige i besvarelsen af sagsoegerens klage og i duplikken , har Kommissionen klart angivet , at beslutningen ikke var truffet i medfoer af mobilitetspolitikken . Det kan altsaa ikke bebrejdes sagsoegeren , at han har anlagt sag ved Domstolen med henblik paa kontrol af lovligheden af en beslutning , som han efter naevnte mobilitetspolitik maatte antage var ugyldig .

27 Herefter finder procesreglementets artikel 69 , stk . 3 , andet afsnit , anvendelse , hvorefter Domstolen endog kan paalaegge en vindende part at godtgoere den anden part de udgifter , som den vindende part har forvoldt modparten ved sin egen adfaerd .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( anden afdeling )

1 . Sagsoegte frifindes .

2.Kommissionen baerer alle sagens omkostninger , herunder sagsoegerens .