61982J0172

1 . Praejudicielle spoergsmaal _ Domstolens kompetence _ fortolkning af faellesskabsretten giver den nationale retsinstans mulighed for at bedoemme nationale bestemmelsers forenelighed med traktaten _ Kommissionens mulighed for at indbringe en traktatbrudssag vedroerende de samme bestemmelser _ uden betydning

( EOEF-traktaten , art . 169 , 170 og 177 )

2 . Frie varebevaegelser _ kvantitative udfoerselsrestriktrioner _ foranstaltninger med tilsvarende virkning _ begreb

( EOEF-traktaten , art . 34 )

3 . Frie varebevaegelser _ virksomheder med saerlige eller eksklusive rettigheder _ forpligtelser paahvilende medlemsstaterne

( EOEF-traktaten , art . 90 , stk . 1 )

4 . Konkurrence _ virksomheder der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse eller som har karakter af fiskale monopoler _ traktatens bestemmelser _ direkte virkning _ ingen

( EOEF-traktaten , art . 90 , stk . 2 )

5 . Frie varebevaegelser _ kvantitative udfoerselsrestriktioner _ foranstaltninger med tilsvarende virkning _ direktiv 75/439 _ indsamling og bortskaffelse af olieaffald udfoert af godkendte virksomheder _ nationale lovbestemmelser som forbyder udfoersel til godkendte virksomheder i de oevrige medlemsstater _ utilladelighed

( EOEF-traktaten , art . 34 ; Raadets direktiv 75/439 )

1 . Den omstaendighed , at Kommissionen og medlemsstaterne ifoelge traktatens artikler 169 og 170 for Domstolen kan indstaevne en stat , som ikke har opfyldt sine forpligtelser ifoelge traktaten , betyder ikke , at private i givet fald er udelukket fra at goere disse forpligtelser gaeldende for en national ret , som i medfoer af traktatens artikel 177 kan indbringe sagen for Domstolen .

Selv om Domstolen ikke i medfoer af traktatens artikel 177 kan udtale sig om nationale lovbestemmelsers forenelighed med traktaten , har den dog befoejelse til at give den nationale retsinstans alle de kriterier til fortolkning af faellesskabsretten , som kan goere det muligt for denne selv at tage stilling til spoergsmaalet om forenelighed .

2 . Traktatens artikel 34 forbyder alle nationale foranstaltninger , som har til formaal eller til virkning saerligt at hindre eksporthandelen og saaledes skabe forskelsbehandling mellem handelen paa en stats hjemmemarked og dens eksporthandel med den virk ning , at der sikres den paagaeldende medlemsstats indenlandske produktion eller hjemmemarked en saerlig fordel .

3 . Selv om en medlemsstat overdrager en virksomhed en saerlig eller en eksklusiv rettighed , jfr . traktatens artikel 90 , stk . 1 , fritager dette dog ikke medlemsstaten fra at overholde de oevrige bestemmelser i faellesskabsretten , herunder naermere bestemt reglerne om frie varebevaegelser .

4 . Traktatens artikel 90 , stk . 2 , kan ikke for tiden hjemle private rettigheder , som de nationale domstole skal beskytte .

5 . Faellesskabsreglerne om frie varebevaegelser og Raadets direktiv 75/439 om bortskaffelse af olieaffald bemyndiger ikke en medlemsstat til paa sit omraade at lade indsamling og bortskaffelse af olieaffald foretage af godkendte virksomheder paa en saadan maade , at det er forbudt at eksportere affaldet til en godkendt virksomhed i en anden medlemsstat , der bortskaffer affaldet eller genanvender det .

1 Ved dom af 9 . juni 1982 , indgaaet til Domstolen den 25 . juni 1982 , har Tribunal de Grande Instance de Versailles i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikler 30 og 34 med henblik paa en bedoemmelse af , om det franske dekret nr . 79/981 af 21 . november 1979 om indsamling og genanvendelse af olieaffald ( JO RF af 23 . 11 . 1979 , s . 2900 ) og bekendtgoerelserne udstedt i henhold hertil er forenelige med traktaten .

2 Parterne i hovedsagen er Syndicat national des fabricants raffineurs d ' huile de graissage samt tretten andre sagsoegere og Groupement d ' intérêt économique »Inter-Huiles« . Sagsoegerne har nedlagt paastand om , at det forbydes sammenslutningen »Inter-Huiles« at foretage indsamling af olieaffald i en raekke geografiske omraader , idet sammenslutningen ikke har den noedvendige godkendelse ifoelge fransk lovgivning og i strid med lovgivningen eksporterer den indsamlede olie .

3 Reglerne om bortskaffelse af olieaffald findes i Raadets direktiv 75/439 af 16 . juni 1975 ( EFT L 194 , s . 23 ). Ifoelge direktivets artikler 2 og 4 skal medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre indsamling og bortskaffelse af olieaffald uden skadelige virkninger , saa vidt muligt ved genanvendelse . Direktivets artikel 5 lyder saaledes : »Saafremt de i artiklerne 2 , 3 og 4 fastsatte maal ikke kan naas paa anden vis , traeffer medlemsstaterne de foranstaltninger , der er noedvendige , for at en eller flere virksomheder foretager indsamling og/eller bortskaffelse af det olieaffald , som de faar tilbudt fra indehavere eventuelt i det omraade , som i givet fald tildeles dem af den kompetente myndighed« .

4 I medfoer af direktivet udstedte den franske regering den 21 . november 1979 dekret nr . 79/781 om indsamling og genanvendelse af olieaffald samt to bekendtgoerelser af samme dato til gennemfoerelse heraf . Disse bestemmelser indeholder regler om godkendelse af de virksomheder , som foretager indsamling af olieaffald , og de virksomheder , som skal bortskaffe affaldet . Dekret nr . 79/981 bestemmer udtrykkeligt , at indsamlingsvirksomhederne skal aflevere det indsamlede olieaffald til godkendte bortskaffelsesvirksomheder . Artiklerne 2 og 9 i bekendtgoerelsen vedroerende betingelserne for bortskaffelse af olieaffald paalaegger endvidere de godkendte bortskaffelsesvirksomheder at behandle olieaffaldet i deres egne anlaeg , idet godkendelsen ellers tilbagekaldes .

5 Det staar saaledes fast , at den franske lovgivning indeholder et stiltiende forbud mod eksport af olieaffald til udlandet , herunder Faellesskabets oevrige medlemsstater . Der er saaledes ikke fastsat undtagelsesbestemmelser vedroerende videresalg til bortskaffelsesvirksomheder i andre medlemsstater , som har den i artikel 6 i direktiv 75/439 omhandlede godkendelse .

6 Groupement d ' intérêt économique »Inter-Huiles« har over for den nationale retsinstans anfoert , at de franske lovbestemmelser er i strid med EF-reglerne om frie varebevaegelser , hvorfor Tribunal de Grande Instance de Versailles har udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

»Er forbudet mod , at virksomheder , som forestaar indsamling af olieaffald , afleverer dette til virksomheder i én af Faellesskabets medlemsstater med henblik paa bortskaffelse eller genanvendelse , jfr . herved de restriktioner , som ifoelge dekret nr . 79-981 af 21 . november 1979 er paalagt indsamlingsvirksomhederne , foreneligt med artiklerne 30 og 34 i traktaten om oprettelse af De europaeiske Faellesskaber , som forbyder kvantitative udfoerselsrestriktioner saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning?«

Domstolens kompetence

7 Syndicat national des fabricants raffineurs d ' huiles de graissage har for det foerste gjort gaeldende , at Domstolen er inkompetent til at besvare det praejudicielle spoergsmaal , som i realiteten har samme retsvirkninger som et passivi tetssoegsmaal anlagt mod Kommissionen for _ i dette tilfaelde _ at have undladt at anlaegge en traktatbrudssag .

8 Denne opfattelse kan ikke laegges til grund . Den omstaendighed , at Kommissionen og medlemsstaterne ifoelge traktatens artikler 169 og 170 kan indstaevne en stat , som ikke har opfyldt sine forpligtelser ifoelge traktaten , for Domstolen , betyder ikke , at private i givet fald er udelukket fra at goere disse forpligtelser gaeldende for en national ret , som i medfoer af traktatens artikel 177 kan indbringe sagen for Domstolen . Selv om Domstolen ikke i medfoer af traktatens artikel 177 kan udtale sig om en national lovs overensstemmelse med traktaten , har den dog befoejelse til at give den nationale retsinstans alle de kriterier til fortolkning af faellesskabsretten , som kan goere det muligt for denne selv at tage stilling til dette spoergsmaal .

Realiteten

9 Foelgelig maa det praejudicielle Faellesskab forstaas saaledes , at det i det vaesentlige gaar ud paa , om faellesskabsreglerne om frie varebevaegelser samt Raadets direktiv 75/439 af 16 . juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald bemyndiger en medlemsstat til paa sit omraade at tilrettelaegge indsamlingen og bortskaffelsen af olieaffald paa en saadan maade , at det er forbudt at eksportere affaldet til en godkendt virksomhed i en anden medlemsstat , der bortskaffer affaldet eller genanvender det .

10 Direktivets artikel 5 bestemmer med henblik herpaa , at medlemsstaterne kan give virksomheder eneret til at foretage indsamling eller bortskaffelse af olieaffaldet i det omraade , som de har faaet tildelt . Bestemmelsen maa laeses i forbindelse med direktivets maalsaetning , saadan som den fremgaar af direktivets syvende betragtning , hvorefter der boer anvendes »et effektivt og sammenhaengende behandlingssystem for dette affald , som ikke haemmer samhandelen inden for Faellesskabet.«

11 Artikel 5 i direktiv 75/439 kan derfor fortolkes saaledes , at medlemsstaterne eventuelt kan give en eller flere virksomheder eneret til at foretage indsamling eller bortskaffelse af olieaffald i det omraade , som er tildelt dem , men dette indebaerer ikke noedvendigvis , at medlemsstaternes regeringer kan stille hindringer i vejen for eksporten . En saadan opdeling af markederne er nemlig ikke hjemlet i Raadets direktiv og er i strid med direktivets maalsaetninger .

12 Dette resultat maa saa meget mere gaelde , som EOEF-traktatens artikel 34 forbyder alle foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative udfoerselsrestriktioner . Som Domstolen gentagne gange har fastslaaet , gaelder der saaledes et forbud mod nationale foranstaltninger , hvis formaal eller virkning saerligt er at hindre eksporthandelen og saaledes skabe forskelsbehandling mellem handelen paa hjemmemarkedet og dens eksporthandel , saaledes at der herved sikres den paagaeldende medlemsstats indenlandske produktion eller hjemmemarked en saerlig fordel . Lovbestemmelser , som er i strid med disse regler , er derfor ogsaa i strid med traktatens artikel 34 .

13 Det er ligeledes gjort gaeldende , at de anfaegtede lovbestemmelser driftsmaessigt set er noedvendige , idet rentabiliteten i de virksomheder , som er godkendt til at bortskaffe olieaffald , kun kan sikres , hvis disse foretager al indsamling af olieaffald , ligesom dette er en betingelse for at naa direktivets maal . Denne argumentation kan ikke laegges til grund . Direktivets artikler 13 og 14 bestemmer nemlig , at medlemsstaterne til gengaeld for de forpligtelser , som de har paalagt virksomhederne til gennemfoerelse af artikel 5 , kan tildele disse en godtgoerelse , som finansieres i overensstemmelse med »forureneren betaler«-princippet , uden herved at skabe hindringer for eksporten .

14 Sagsoegerne i hovedsagen og den franske regering har videre anfoert , at de franske lovbestemmelser er begrundet i hensynet til miljoebeskyttelsen , hvilket hensyn udtrykkeligt er naevnt i direktivets tredje betragtning . Denne argumentation er uholdbar . Hensynet til miljoebeskyttelsen er nemlig utvivlsomt sikret lige saa betryggende , naar olieaffaldet saelges til en godkendt virksomhed i en anden medlemsstat , som bortskaffer eller genanvender det , som naar affaldet bortskaffes i den oprindelige medlemsstat .

15 Endelig gaelder det , at selv om den af medlemsstaten tildelte godkendelse maa betragtes som en eksklusiv rettighed efter EOEF-traktatens artikel 90 , stk . 1 , betyder dette ikke , at medlemsstaten kan undlade at overholde de oevrige bestemmelser i faellesskabsretten , herunder naermere bestemt reglerne om de frie varebevaegelser og reglerne i direktiv 75/439 . Med hensyn til artikel 90 , stk . 2 , har Domstolen allerede fastslaaet , at denne bestemmelse ikke paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin kan give private rettigheder , som de nationale domstole skal beskytte ( dom af 14 . 7 . 1971 , Hein , sag 10/71 , Sml . 1971 , s . 165 ).

16 Tribunal de Grande Instance de Versailles ' spoergsmaal skal derfor besvares saaledes , at faellesskabsreglerne om frie varebevaegelser og Raadets direktiv 75/439 af 16 . juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald ikke bemyndiger en medlemsstat til paa sit omraade at tilrettelaegge indsamlingen og bortskaffelsen af olieaffald paa en saadan maade , at det er forbudt at eksportere affaldet til en godkendt virksomhed i en anden medlemsstat , der bortskaffer affaldet eller genanvender det .

Sagens omkostninger

17 De udgifter , der er afholdt af den franske og italienske regering samt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres .

18 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( tredje afdeling )

vedroerende det spoergsmaal , som Tribunal de Grande Instance de Versailles har forelagt den ved dom af 9 . juni 1982 , for ret :

Faellesskabsreglerne om frie varebevaegelser og Raadets direktiv 75/439 af 16 . juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald bemyndiger ikke en medlemsstat til paa sit omraade at tilrettelaegge indsamlingen og bortskaf felsen af olieaffald paa en saadan maade , at det er forbudt at eksportere affaldet til en godkendt virksomhed i en anden medlemsstat , der bortskaffer affaldet eller genanvender det .