61982J0107

1 . Konkurrence _ administrativ procedure _ overholdelse af kontradiktionsprincippet _ den paagaeldende virksomhed ikke gjort bekendt med hele indholdet af et dokument omfattet af tavshedspligten _ ulovligt at anvende dokumentet som bevis

( Raadets forordning nr . 17 , art . 19 , stk . 1 , og art . 20 , stk . 2 ; Kommissionens forordning nr . 99/63 , art . 4 )

2.Konkurrence _ administrativ procedure _ overholdelse af kontradiktionsprincippet _ omtale i den endelige beslutning af dokumenter der ikke er naevnt i meddelelsen af klagepunkter _ ulovligt at anvende dokumenterne som bevis _ den paagaeldende virksomhed bekendt med dokumenterne _ uden betydning

( Raadets forordning nr . 17 , art . 19 , stk . 1 ; Kommissionens forordning nr . 99/63 , art . 4 )

3.Konkurrence _ administrativ procedure _ overholdelse af kontradiktionsprincippet _ kun tilsidesaettelse heraf for saa vidt angaar enkelte konkrete forhold under sagen _ betydning _ graenser

( Raadets forordning nr . 17 , art . 19 , stk . 1 ; Kommissionens forordning nr . 99/63 , art . 4 )

4.Konkurrence _ aftaler _ selektive distributionssystemer _ lovlighed _ betingelser _ forbedring af konkurrencen vedroerende andre faktorer end priserne

( EOEF-traktaten , art . 85 )

5.Konkurrence _ aftaler _ selektive distributionssystemer _ lovlighed _ betingelser _ objektive kriterier for valg af forhandlere _ anvendelse af andre kriterier _ forbud

( EOEF-traktaten , art . 85 )

6.Konkurrence _ aftaler _ selektive distributionssystemer _ afvisning af at autorisere forhandlere der opfylder de kvalitative kriterier i henhold til systemet _ retlig karakter _ ensidig handling uden for forbudet mod aftaler _ ikke antaget _ handling der indgaar i de kontraktmaessige forbindelser mellem producenten og dennes forhandlere

( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 1 )

7.Konkurrence _ aftaler _ selektive distributionssystemer _ lovlighed _ graenser _ autorisation af forhandlere betinget af at disse forpligter sig til at anvende priser der tillader en hoej avance _ ulovligt

( EOEF-traktaten , art . 85 )

8.Konkurrence _ faellesskabsbestemmelser _ overtraedelse begaaet af et datterselskab _ moderselskabet ansvarligt _ betingelser

9.Konkurrence _ aftaler _ paavirkning af handelen mellem medlemsstaterne _ kriterier _ markedsandel

( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 1 )

10.Konkurrence _ aftaler _ paavirkning af handelen mellem medlemsstaterne _ kriterier _ selektive distributionssystemer _ producentens begraensning af forhandlernes handlefrihed _ de autoriserede og autorisationssoegende forhandleres manglende deltagelse for tiden i samhandelen inden for Faellesskabet _ ikke i sig selv tilstraekkeligt til at udelukke muligheden for hindringer for handelen inden for Faellesskabet

( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 1 )

11.Konkurrence _ aftaler _ selektive distributionssystemer _ lovlighed _ graenser _ sikring af en hoej avance for de autoriserede forhandlere _ hindring for optagelse af nye distributionsformer i systemet _ ulovligt

( EOEF-traktaten , art . 85 )

12.Konkurrence _ faellesskabsbestemmelser _ overtraedelse _ boeder _ anvendelse _ morarenter _ lovlighed

( Raadets forordning nr . 17 , art . 15 )

1 . Dersom Kommissionen under en procedure , der drejer sig om at fastslaa overtraedelser af Faellesskabets konkurrencebestemmelser , er af den opfattelse , at et dokument ikke kan fremsendes i sin helhed til den paagaeldende virksomhed af hensyn til tavshedspligten og kravet om beskyttelse af forretningshemmeligheder , skal den give afkald paa at anvende dette dokument som bevis .

Et dokument kan ikke paaberaabes over for en virksomhed , saafremt denne ikke har faaet forelagt en del af dokumentet , og det tilkommer ikke Kommissionen at tage stilling til , om den paagaeldende virksomhed kan bruge et dokument eller en del af et dokument som led i sit forsvar .

2.Dersom de dokumenter , der omtales i en beslutning i henhold til traktatens artikel 85 , ikke er blevet naevnt i meddelelsen af klagepunkter , kan den paagaeldende virksomhed med rette antage , at de ikke har betydning for sagen .

Ved ikke at meddele virksomheden at de naevnte dokumenter vil blive anvendt i beslutningen , har Kommissionen afskaaret virksomheden fra i tide at udtale sig om de naevnte dokumenters beviskraft . Heraf foelger , at dokumenterne ikke kan tillades anvendt som bevis , selv om der er tale om dokumenter , som virksomheden var bekendt med , eftersom de stammede fra dens kontorer .

3.En overtraedelse af kontradiktionsprincippet , der alene vedroerer enkelte konkrete forhold under en procedure , der drejer sig om at fastslaa overtraedelser af Faellesskabets konkurrencebestemmelser , kan ikke medfoere , at proceduren som helhed er retsstridig . Udelukkelsen af bestemte dokumenter , som Kommissionen har anvendt i strid med kontradiktionsprincippet , har kun betydning , saafremt de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter kun kan bevises ved hjaelp af disse dokumenter .

4.Selv om selektive distributionssystemer noedvendigvis paavirker konkurrencen paa det faelles marked , findes der imidlertid legitime behov _ som f.eks . opretholdelsen af en specialhandel , der er i stand til at levere saerlige ydelser for teknisk hoejt udviklede produkter af hoej kvalitet _ der kan begrunde en begraensning af konkurrencen paa priserne til fordel for konkurrence paa andre faktorer end priserne . Selektive distributionssystemer udgoer derfor et led i konkurrencen , der er i overensstemmelse med traktatens artikel 85 , stk . 1 , eftersom de har et lovligt formaal , nemlig at styrke konkurrencen dér , hvor den ikke kun udoeves paa grundlag af priserne .

De med et selektivt distributionssystem forbundne begraensninger er imidlertid kun lovlige under forudsaetning af , at de faktisk tilsigter at forbedre konkurrencen i den naevnte forstand . I modsat fald ville de savne enhver berettigelse , eftersom deres eneste virkning ville bestaa i at begraense priskonkurrencen .

5.Selektive distributionssystemer udgoer et af flere led i konkurrencen , der er i overensstemmelse med traktatens artikel 85 , stk . 1 , saafremt udvaelgelsen af forhandlere sker paa grundlag af objektive kvalitetskriterier for forhandlerens og hans personales faglige dygtighed og hans salgslokalers beskaffenhed , og saafremt disse betingelser fastsaettes ens for alle potentielle forhandlere og anvendes uden diskriminering .

Anvendelsen af et selektivt distributionssystem , der bygger paa andre kriterier end de naevnte , udgoer en overtraedelse af artikel 85 , stk . 1 . Det samme gaelder i det tilfaelde , hvor en salgsbinding , der i princippet er i overensstemmelse med faellesskabsretten , i praksis er blevet anvendt paa en maade , der er uforenelig hermed .

6.Dersom en producent afslaar at autorisere forhandlere , der opfylder de fastsatte kvalitative betingelser for hans selektive distributionssystem , udgoer en saadan holdning ikke en saadan ensidig handling fra virksomhedens side , der ikke er omfattet af forbudet i EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 . Holdningen indgaar tvaertimod i de kontraktmaessige forbindelser , som virksomheden opretholder med sine forhandlere . Naar en forhandler optages i distributionssystemet , bygger autorisationen nemlig paa medkontrahenternes udtrykkelige eller stiltiende accept af den af virksomheden fulgte politik , hvorefter bl.a . forhandlere , der opfylder betingelserne for at blive autoriseret , men ikke er indforstaaet med at foelge denne politik , udelukkes fra forhandlerorganisationen .

7.Den begraensning i priskonkurrencen , der indgaar i alle selektive distributionssystemer , er kun lovlig i det omfang , det er strengt paakraevet at opretholde et bestemt prisniveau af hensyn til systemet , inden for hvilket konkurrencen fortsat skal kunne udoeve den funktion , den tillaegges ved traktaten , eftersom formaalet med et saadant system udelukkende er en forstaerket konkurrence , for saa vidt denne angaar andre faktorer end priserne , og ikke at sikre de autoriserede forhandlere en hoej avance .

En producent , der anvender et selektivt distributionssystem , kan derfor ikke med foeje gaa ud fra , at paatagelsen af en forpligtelse til at anvende priser , der tillader en forholdsvis hoej avance , er en lovlig optagelsesbetingelse for et selektivt distributionssystem . Netop fordi producenten i forhold til forhandlere , der ikke eller ikke laengere er i stand til at levere de ydelser , der er typisk for specialhandelen , har ret til at afslaa optagelse i selskabets distributionssystem , respektive ikke laengere beholde dem i systemet , raader han over alle de fornoedne midler til at sikre distributionssystemets faktiske gennemfoerelse . Under disse omstaendigheder er kravet om at binde sig vedroerende priserne saaledes en betingelse , som klart ligger uden for et selektivt distributionssystems behov , og som derfor ogsaa paavirker den frie konkurrence .

8.Den omstaendighed , at datterselskabet er en selvstaendig juridisk person , udelukker ikke , at ansvaret for dets adfaerd eventuelt paalaegges moderselskabet , navnlig hvor datterselskabet paa trods af sin status som selvstaendig juridisk person ikke frit bestemmer sin adfaerd paa markedet , men i det vaesentlige foelger instrukser fra moderselskabet .

9.En virksomhed , der daekker omkring 5 % af det paagaeldende marked , er tilstraekkelig betydelig til , at dens adfaerd principielt kan paavirke handelen mellem medlemsstaterne .

10.Det forhold , at de forhandlere , der ansoeger om optagelse i salgsorganisationen eller allerede er autoriseret , paa et givet tidspunkt ikke deltager i samhandelen inden for Faellesskabet , er ikke i sig selv tilstraekkeligt til at udelukke , at begraensninger i forhandlernes dispositionsfrihed kan vaere til hinder for samhandelen inden for Faellesskabet , eftersom forholdene kan variere fra aar til aar paa grund af aendringer i markedsvilkaarene eller markedsstrukturen saavel paa faellesmarkedet som helhed som paa de forskellige nationale markeder .

11.En salgspolitik gaaende ud paa at sikre de autoriserede forhandlere en hoej avance og samtidig saa vidt som muligt undgaa at autorisere nye distributionsformer , der paa forhaand antages ikke at kunne opfylde specialhandelsbetingelserne , besidder traek , som er uforenelige med en korrekt anvendelse af distributionssystemet .

12.En virksomhed , som er blevet paalagt en boede i henhold til artikel 15 i forordning nr . 17 , skal betale morarenter indtil det tidspunkt , da betaling sker .

1 Allgemeine Elektricitaets-Gesellschaft AEG-Telefunken AG ( herefter benaevnt AEG ), Frankfurt am Main , har ved staevning indgivet til Domstolens justitskontor den 24 . marts 1982 anlagt sag i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , med paastand om annullation af den af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber den 6 . januar 1982 vedtagne beslutning 82/267 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 ( IV/28.748 _ AEG- Telefunken ).

2 Sagsoegeren , der er et tysk aktieselskab , beskaeftiger sig blandt andet med udvikling , produktion og salg af produkter inden for underholdningselektronik ( fjernsyns- , radio- , lydbaands- , grammofon- , og audiovisuelle apparater ). Siden 1970 er disse produkter blevet fremstillet af AEG ' s datterselskab Telefunken Fernseh- und Rundfunk GmbH ( herefter benaevnt TFR ), der siden 1 . juni 1979 har vaeret en uafhaengig enhed under AEG . Salget af Telefunken-produkter sker i Forbundsrepublikken Tyskland gennem AEG ' s salgskontorer eller filialer og i Faellesskabets oevrige medlemsstater gennem AEG _ det for salget i det paagaeldende land ansvarlige datterselskab , hvilket for den foreliggende sags vedkommende vil sige AEG-Telefunken France ( herefter benaevnt ATF ) i Frankrig og AEG-Telefunken Belge ( herefter benaevnt ATBG ) i Belgien .

3 For salg i faellesmarkedet af de af de ovenfor naevnte Telefunken-produkter inden for omraadet underholdningselektronik , der omfattes af det »femstjernede program« , anmeldte AEG den 6 . november 1973 et distributionssystem for Telefunken-maerkevarer , hvis juridiske grundlag er standardkontrakter ( benaevnt »EG-Verpflichtungsscheine« , »EF-forpligtelsesattester« ), der indgaas med kvalificerede forhandlere inden for de enkelte afsaetningsled . Efter anmodning fra Kommissionen foretog AEG efterfoelgende visse aendringer i det naevnte distributionssystem . Generaldirektoeren for konkurrence meddelte ved skrivelse af 17 . maj 1976 AEG , at han ikke havde indvendinger mod den ved skrivelse af 16 . marts 1976 forelagte affattelse af salgsbindingskontrakten i forhold til EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 .

4 Kommissionen , der modtog adskillige klager over AEG fra forhandlere inden for underholdningselektronik , kom i tidens loeb til den overbevisning , at den maade , hvorpaa AEG og dettes datterselskaber faktisk anvendte distributionssystemet , ikke stemte overens med den anmeldte standardkontrakt . Kommissionen gennemfoerte derfor den 26 . og 27 . juni 1979 kontrolundersoegelser hos firmaerne TFR , ATBG og ATF . Efter at Kommissionen var naaet til den opfattelse , at de dokumenter , som den i denne forbindelse fik kenskab til , bekraeftede dens mistanke , ivaerksatte den ved beslutning af 29 . maj 1980 en procedure mod AEG i henhold til artikel 9 , stk . 3 , i forordning nr . 17 .

5 Efter procedurens afslutning vedtog Kommissionen den 6 . januar 1982 den omtvistede beslutning , i hvilken den fastslog , at AEG havde anvendt salgsbindingen ulovligt , idet selskabet havde udoevet forskelsbehandling over for bestemte forhandlere samt direkte eller indirekte havde paavirket de salgspriser , som de autoriserede forhandlere skulle anvende , i det oejemed principielt at udelukke bestemte distributionsformer samt holde priserne paa et bestemt niveau . Kommissionen udtaler i beslutningen , at AEG ved anvendelsen af salgsbindingen i praksis har begaaet en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 , paalaegger AEG omgaaende at bringe de konstaterede over- traedelser til ophoer samt paalaegger selskabet en boede paa en million ECU eller 2 445 780 DM .

6 Sagsoegeren har anfoert foelgende soegsmaalsgrunde :

I . Det bestrides , at den procedure , der foerte til vedtagelsen af den anfaegtede beslutning , er gennemfoert forskriftsmaessigt , idet proceduren ifoelge sagsoegeren er karakteriseret ved , at

a ) sagens faktum er utilstraekkeligt oplyst ,

b)dokumenterne er blevet udvalgt og anvendt vilkaarligt ,

c)de faktiske markedsforhold er blevet urigtigt vurderet ,

d)resultaterne af tidligere undersoegelser er ikke blevet omtalt ,

e)retten til kontradiktion er blevet tilsidesat .

II.Det bestrides , at betingelserne i EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 , er opfyldt , hvilket begrundes med , at

a)den over for AEG og dettes datterselskaber paatalte adfaerd er af ensidig art ,

b)det inden for rammerne af et selektivt distributionssystem er lovligt at udfolde bestraebelser paa at opretholde en mindsteavance ,

c)den paatalte adfaerd er af atypisk karakter ,

d)AEG ikke kan tilregnes den paatalte adfaerd ,

e)handelen mellem medlemsstaterne ikke er blevet paavirket .

III.Det bestrides , at de klagepunkter , som den anfaegtede beslutning bygger paa , er holdbare , navnlig

_ at der har foreligget en distributionspolitik , der ikke svarer til salgsbindingen , samt at denne politik er blevet anvendt i de konkrete tilfaelde , og

_ at der i strid med salgsbindingen er blevet fulgt en politik med henblik paa at paavirke salgspriserne , samt at denne politik er blevet anvendt i de konkrete tilfaelde .

7 Der bestaar endvidere uenighed mellem parterne om de morarenter , som AEG efter Kommissionens opfattelse skal betale , saafremt den selskabet paalagte boede stadfaestes ved sagens afslutning , idet Kommissionen har erklaeret sig indforstaaet med at udsaette beslutningens foreloebige gennemfoerelse paa betingelse af , at sagsoegeren paatager sig at betale saadanne renter , dersom selskabet ikke faar medhold ved Domstolen , hvorefter AEG har paataget sig den naevnte forpligtelse , dog med det forbehold , at spoergsmaalet , om saadanne renter kan kraeves , skal afgoeres af Domstolen .

8 Paa grundlag af en af AEG samtidig med staevningen indgivet begaering har domstolens praesident ved kendelse af 6 . maj 1982 under en sag om foreloebige forholdsregler bestemt , at gennemfoerelsen skal udsaettes mod opretholdelse af den over for Kommissionen den 17 . marts 1982 afgivne garanti . Det udtales endvidere i kendelsen , at det af AEG tagne forbehold maa anses for berettiget og maa accepteres , da spoergsmaalet , om der skal svares renter , er omfattet af Domstolens kompetence til at afgoere hovedsagen .

I _ Sagsoegerens anbringende om at proceduren , der ligger til grund for den anfaegtede beslutning , ikke er gennemfoert forskriftsmaessigt

A _ Utilstraekkelig oplysning af sagens faktum

9 AEG har gjort gaeldende , at Kommissionen har forsoemt at tage hensyn til samtlige omstaendigheder , der kan belyse det selektive distributionssystem i hele Det europaeiske Faellesskab , idet den har noejedes med at beslaglaegge omkring 500 dokumenter og heraf alene har anvendt uddrag af 40 af disse dokumenter .

10 Hertil bemaerkes , at Kommissionen , som den selv med rette har gjort gaeldende , ikke paa nogen maade er forpligtet til i forbindelse med en undersoegelse at beslaglaegge eller kopiere alle dokumenter , der vedroerer et selektivt distributionssystem . Kun de dokumenter , der vedroerer spoergsmaalet , om salgsbindingen er anvendt ulovligt , skal tages i betragtning .

B _ Vilkaarlig udvaelgelse og anvendelse af dokumenterne

11 AEG har anfoert , at blandt de dokumenter , som Kommissionen beslaglagde i forbindelse med kontrolundersoegelserne den 26 . og 27 . juni 1979 , har den undladt at tage hensyn til saadanne , der virker diskulperende for sagsoegeren . Endvidere saa Kommissionen bort fra en raekke , for AEG gunstige oplysninger , som den kom i besiddelse af i forbindelse med undersoegelsen , og anvendte andre oplysninger efter helt vilkaarlige kriterier .

12 AEG har til stoette for dette anbringende anfoert foelgende :

1 ) Til stoette for klagepunktet vedroerende aftalte priser ( beslutningens punkt 28 ) byggede Kommissionen paa oplysninger , som Iffli havde meddelt paa grundlag af en simpel forespoergsel , og Kommissionen tog herved ikke hensyn til , at den paagaeldende generelt var modstander af ethvert selektivt distributionssystem .

2)I tilfaeldet Ratio-Markt saa Kommissionen bort fra , at direktoeren for Ratio selv indroemmede , at firmaets forretning i Kassel ikke opfyldte kravene til specialforhandlere .

3)Forhandleren Verbinnen har aldrig udtalt , at ATBG havde lagt pres paa ham .

4)Kommissionens forespoergsel til belgiske forhandlere med anmodning om oplysninger om , hvorvidt ATBG anvendte salgsbindingen paa en ulovlig maade , blev besvaret benaegtende , men i beslutningen omtales hverken begaeringen om oplysninger eller besvarelserne .

5)Af de mange dokumenter , som AEG har fremlagt , har Kommissionen kun taget hensyn til et enkelt , som den i oevrigt har anvendt paa en vilkaarlig maade ; endvidere har Kommissionen ikke taget hensyn til nogen af de beviser , som sagsoegeren har fremlagt eller tilbudt at foere under sagen .

13 Det bemaerkes , at de tilfaelde , som ikke har givet anledning til paatale , ikke noedvendigvis beviser , at distributionssystemet er blevet anvendt korrekt , eftersom en ulovlig anvendelse af systemet kun kraevede AEG ' s indgreb i faa tilfaelde , hvor selskabet havde set en fare for parallelimport eller for en meget haard priskonkurrence . Under disse omstaendigheder var Kommissionen foelgelig ikke forpligtet til at tage hensyn til tilfaelde , hvor der ikke forelaa overtraedelse .

14 Derimod er der anledning til at foretage en naermere proevelse af AEG ' s anbringender for saa vidt angaar tilfaeldene Iffli , Ratio og Verbinnen , eftersom AEG i disse tilfaelde har paastaaet , at Kommissionen har statueret overtraedelse af konkurrencereglerne , efter at den vilkaarligt har set bort fra forhold , der noedvendigvis maatte have foert den til et andet resultat .

15 Forstaaet paa denne maade gaar de naevnte anbringender i det vaesentlige ud paa , at Kommissionen ved undersoegelsen af , om visse konkrete tilfaelde udgjorde en ulovlig anvendelse af distributionssystemet , har vurderet beviserne vedroerende de paagaeldende tilfaelde urigtigt . I virkeligheden drejer det sig saaledes om den materielle vurdering af disse konkrete tilfaelde _ der vil blive behandlet i forbindelse med proevelsen af beslutningens materielle retmaessighed _ og ikke , om Kommissionens procedure er forloebet forskriftsmaessigt .

C _ Urigtig vurdering af de faktiske markedsforhold

16 AEG har gjort gaeldende , at Kommissionen ikke har taget hensyn til markedssituationen for underholdningselektronik som helhed , og at den har bedoemt visse faktiske omstaendigheder forkert , som f.eks . den overordentlig haarde konkurrence inden for denne sektor , der ville goere det meningsloest at foelge en salgspolitik , som gik ud paa at begraense antallet af autoriserede forhandlere og at fastholde hoeje salgspriser .

17 Vedroerende dette anbringende bemaerkes indledningsvis , at konstateringen af en situation , i hvilken det maatte vaere utilraadeligt for en virksomhed at foelge en bestemt handlemaade , ikke i sig selv udelukker , at der rent faktisk blev fulgt en saadan handlemaade , idet det meget vel kan taenkes , at virksomheden har bygget paa en urigtig vurdering af den faktiske situation paa markedet , eller at den ganske vist var fuldt bekendt med situationen , men forventede at fordelene ved en politik med fastholdelse af priserne ville overstige ulemperne ved en konkurrencemaessigt svaekket stilling .

18 Det maa saaledes antages , som med rette anfoert af Kommissionen , at AEG selv i en konkurrencemaessigt overordentlig presset situation ikke loeb nogen urimelig stor risiko ved at foere en hoejprispolitik , eftersom forhandlerne under alle omstaendigheder oenskede at lade Telefunken-produkter indgaa i deres varesortiment samt i almindelighed var interesseret i en hoej avance .

D _ Manglende omtale af resultaterne af tidligere undersoegelser

19 AEG har anfoert , at Kommissionen , som efter indfoerelsen af det selektive distributionssystem i 1973 modtog en raekke klager over AEG ' s og dets datterselskabers optraeden , havde ivaerksat undersoegelser , som den imidlertid senere standsede . Dette viser efter AEG ' s opfattelse , at Kommissionen ikke i forbindelse med undersoegelserne havde konstateret , at distributionssystemmet var blevet anvendt ulovligt . At Kommissionen ikke har omtalt disse fortilfaelde , der ikke harmonerer med den paaklagede beslutning , er ifoelge sagsoegeren et bevis for , at Kommissionen er forudindtaget i denne sag .

20 Det bemaerkes , at Kommissionen med rette har bestridt , at henlaeggelsen af sagerne vedroerende de omhandlede klager kan fortolkes som en positiv bedoemmelse af den maade , hvorpaa AEG havde anvendt distributionssystemet . Ogsaa selv om Kommissionen maatte vaere af den opfattelse , at systemet i et konkret tilfaelde ikke er anvendt korrekt , er den nemlig ikke forpligtet til at gennemfoere en omfattende undersoegelse som hjemlet i artikel 9 i forordning nr . 17 , dersom der ikke foreligger forhold , der bestyrker en mistanke om , at det paagaeldende tilfaelde er udslag af en egentlig politik fra virksomhedens side . Det er derfor naturligt , at Kommissionen foerst besluttede at gennemfoere en udersoegelse i henhold til forordning nr . 17 , efter at den paa grundlag af en raekke klager og indberetninger var blevet overbevist om , at der faktisk var tale om en ulovlig anvendelse af det selektive distributionssystem .

E _ Tilsidesaettelse af retten til kontradiktion

21 AEG er af den opfattelse , at Kommissionen har tilsidesat selskabets ret til kontradiktion , idet den

a ) ikke har tilstillet selskabet den fuldstaendige ordlyd af en skrivelse fra Iffli af 12 . august 1980 , hvori Iffli klagede over sagsoegerens angiveligt retsstridige adfaerd , og saaledes har hindret sagsoegeren i at tage stilling til skrivelsen ,

b)i beslutningen har anvendt dokumenter , som ikke var naevnt i meddelelsen af klagepunkter , selv om den allerede dengang var i besiddelse af dokumenterne , og

c)har stoettet beslutningen paa blandt andet en raekke konkrete tilfaelde , som ikke blev omtalt i meddelelse af klagepunkter ( Mammouth , Verbinnen ).

22 For saa vidt angaar Iffli ' s skrivelse har AEG anfoert , at eftersom selskabet foerst fik adgang til at se skrivelsens fulde ordlyd , efter at beslutningen var blevet vedtaget , er det indlysende , at selskabet ikke kunne anvende den , da det tog stilling til meddelelsen af klagepunkter .

23 Kommissionen har heroverfor anfoert , at det ikke var muligt straks at fremsende Iffli ' s skrivelse i dens helhed af hensyn til tavshedspligten og til kravet om beskyttelse af forretningshemmeligheder .

24 Det bemaerkes hertil , at Kommissionen som foelge af de naevnte hensyn burde have givet afkald paa at anvende dette dokument som bevis . AEG har med rette anfoert , at sagsoegte ikke over for selskabet kunne paaberaabe sig et dokument , naar en del af det ikke var blevet forelagt for selskabet , samt at det ikke tilkom sagsoegte at tage stilling til , om den paagaeldende virksomhed kunne bruge et dokument eller en del af et dokument som led i sit forsvar .

25 Det foelger heraf , at Iffli ' s skrivelse af 12 . august 1980 ikke kan tillades foert som bevis under den foreliggende sag .

26 For saa vidt angaar de skrivelser , der alene omhandles i beslutningen ( skrivelse fra TFR-salgskontoret i Muenster af 29 . juni 1976 , ATF-notat af 7 . juli 1977 samt ATF-notat af 20 . oktober 1978 ), har Kommissionen anfoert , at der er tale om dokumenter , som sagsoegeren allerede havde kendskab til , eftersom de stammede fra selskabets kontorer ; endvidere var disse dokumenter alene blevet benyttet til at underbygge klagepunkter , der allerede var meddelt .

27 Det bemaerkes hertil , at det afgoerende ikke er dokumenterne i sig selv , men de slutninger , som Kommissionen har draget paa grundlag af dem . Dersom de naevnte dokumenter ikke var omtalt i meddelelsen af klagepunkter , kunne AEG med rette antage , at de ikke havde betydning for sagen . Ved ikke at meddele AEG , at de naevnte dokumenter ville blive anvendt i beslutningen , har Kommissionen afskaaret AEG fra i tide at udtale sig om de naevnte dokumenters beviskraft . Heraf foelger , at dokumenterne ikke kan tillades foert som bevis under den foreliggende sag .

28 Af samme grund kan der heller ikke tillaeges tilfaeldet Mammouth betydning , eftersom det ikke er omtalt i meddelelsen af klagepunkter .

29 For saa vidt angaar tilfaeldet Verbinnen bemaerkes derimod , at selv om det ikke blev omtalt i meddelelsen af klagepunkter , fik AEG ikke desto mindre meddelelse om tilfaeldet paa et saadant tidspunkt , at selskabet kunne tage stilling til det foer vedtagelsen af den omtvistede beslutning .

30 Sammenfattende maa saaledes bemaerkes , at AEG ' s anbringender til stoette for , at den til grund for den anfaegtede beslutning liggende procedure ikke er blevet gennemfoert forskriftsmaessigt , maa afvises , bortset fra anbringendet om tilsidesaettelsen af retten til kontradiktion . Dette sidstnaevnte anbringende er imidlertid af begraenset raekkevidde , eftersom det alene vedroerer kraenkelser i konkrete tilfaelde og ikke kan medfoere , at proceduren som helhed er retsstridig . Det foelger heraf , at udelukkelsen af bestemte dokumenter , som Kommissionen har anvendt i strid med princippet om retten til kontradiktion , kun ville vaere af betydning , saafremt de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter kun kunne bevises ved hjaelp af disse dokumenter .

II _ Sagsoegerens anbringende om at betingelserne i EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 , ikke er opfyldt

A _ Den over for AEG og dettes datterselskaber paatalte adfaerd som en ensidig adfaerd

31 AEG har anfoert , at den adfaerd , der paatales over for selskabet i den omtvistede beslutning , nemlig manglende autorisation af bestemte forhandlere og bestraebelser paa prispaavirkning , er af ensidig art og som saadan ikke omfattet af artikel 85 , stk . 1 , der kun omfatter aftaler , vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis .

32 Med henblik paa bedoemmelsen af dette anbringende er det noedvendigt at undersoege det retlige indhold af de selektive distributionssystemer .

33 Det er ubestrideligt , at de aftaler , som et selektivt distributionssystem er baseret paa , noedvendigvis paavirker konkurrencen paa det faelles marked . Som fastslaaet i Domstolens praksis findes der imidlertid legitime behov _ som f.eks . opretholdelsen af en specialhandel , der er i stand til at levere saerlige ydelser for teknisk hoejt udviklede produkter af hoej kvalitet _ der kan begrunde en begraensning af konkurrencen paa priserne til fordel for konkurrence paa andre faktorer end priserne . Selektive distributionssystemer udgoer derfor et led i konkurrencen , der er i overensstemmelse med artikel 85 , stk . 1 , eftersom de har et lovligt formaal , nemlig at styrke konkurrencen dér , hvor den ikke kun udoeves paa grundlag af priserne .

34 De med et selektivt distributionssystem forbundne begraensninger er imidlertid kun lovlige under forudsaetning af , at de faktisk tilsigter at forbedre konkurrencen i den naevnte forstand . I modsat fald ville de savne enhver berettigelse , eftersom deres eneste virkning ville bestaa i at begraense priskonkurrencen .

35 For at sikre , at de selektive distributionssystemer kun tjener dette formaal og ikke indfoeres eller benyttes med henblik paa formaal , der er i strid med faellesskabsretten , har Domstolen i dom af 25 . oktober 1977 ( Metro mod Kommis sionen , Sml . 1977 , s . 1875 ) fastslaaet , at saadanne systemer er lovlige , »saafremt udvaelgelsen af videreforhandlere sker paa grundlag af objektive kvalitetskriterier for videreforhandlerens og hans personales faglige dygtighed og hans salgslokalers beskaffenhed , og saafremt disse betingelser fastsaettes ens for alle mulige videreforhandlere og anvendes uden diskriminering« .

36 Det foelger heraf , at anvendelsen af et selektivt distributionssystem , der bygger paa andre kriterier end de naevnte , udgoer en overtraedelse af artikel 85 , stk . 1 . Det samme gaelder i det tilfaelde , hvor en salgsbinding , der i princippet er i overensstemmelse med faellesskabsretten , i praksis er blevet anvendt paa en maade , der er uforenelig hermed .

37 En saadan praksis maa anses som ulovlig , dersom producenten i det oejemed at opretholde et hoejt prisniveau eller at udelukke bestemte moderne distributionsformer afslaar at autorisere forhandlere , der opfylder de for systemet fastsatte kvalitative betingelser .

38 En saadan holdning fra producentens side udgoer ikke en saadan ensidig handling fra virksomhedens side , der _ som haevdet af AEG _ ikke er omfattet af forbudet i EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 . Holdningen indgaar tvaertimod i de kontraktmaessige forbindelser , som virksomheden opretholder med sine forhandlere . Naar en forhandler optages i distributionssystemet , bygger autorisationen nemlig paa medkontrahenternes udtrykkelige eller stiltiende accept af den af AEG fulgte politik , hvorefter bl . a . forhandlere , der opfylder betingelserne for at blive autoriseret , men ikke er indforstaaet med at foelge denne politik , udelukkes fra forhandlerorganisationen .

39 Det maa herefter antages , at ogsaa beslutningerne om at afslaa autorisation er handlinger , der indgaar i de kontraktmaessige forbindelser med de autoriserede forhandlere , eftersom deres formaal er at sikre overholdelsen af de konkurrencebegraensende aftaler , der ligger til grund for kontrakterne mellem producenterne og de autoriserede forhandlere . Afslag paa at autorisere forhandlere , der opfylder de ovenfor naevnte kvalitative kriterier , er saaledes bevis paa , at systemet anvendes ulovligt , saafremt de forekommer i tilstraekke ligt stort antal til , at det kan udelukkes , at der er tale om enkeltstaaende tilfaelde , der ikke er et udslag af en systematisk handlemaade .

B _ Spoergsmaalet om lovligheden af en adfaerd , der tilsigter at opretholde en mindsteavance i forbindelse med et selektivt distributionssystem

40 AEG har anfoert , at de over for selskabet paatalte handlinger havde til formaal at opretholde det prisniveau , der er absolut noedvendigt for , at specialhandelen kan overleve ; naar de selektive distributionssystemer tillades med den begrundelse , at de er noedvendige for at sikre overlevelsesmulighederne for specialhandelen , hvis omkostninger er meget hoejere end den ikke specialiserede handels , kan disse systemer efter AEG ' s opfattelse ikke anses som uforenelige med faellesskabsretten , i det omfang de udformes eller anvendes saaledes , at der sikres de autoriserede forhandlere en mindsteavance . AEG har i denne forbindelse paaberaabt sig praemis 21 i den allerede naevnte dom i Metro-sagen , hvorefter »bestraebelsen paa for specialgrossisters og specialdetailhandleres vedkommende at opretholde et bestemt prisniveau , der i forbrugernes interesse sikrer , at denne salgskanal fortsat bestaar ved siden af de andre salgsformer med en anden konkurrencepolitik , hoerer til de maal , som kan forfoelges uden noedvendigvis at falde ind under forbudet i artikel 85 , stk . 1 , og skulle dette helt eller delvis blive tilfaeldet , vil de kunne omfattes af artikel 85 , stk . 3« .

41 Det bemaerkes imidlertid , at der i Metro-sagen ikke var tale om en adfaerd , der gik ud paa ikke at optage forhandlere i salgsorganisationen , dersom de ikke var indstillet paa at anvende bestemte priser . Sagsoegeren Metro anfaegtede ikke de udvaelgelseskriterier , paa grundlag af hvilke forhandlerne blev optaget i det selektive distributionssystem , der anvendtes af SABA , til hvem Kommissionen havde udstedt en negativattest i henhold til artikel 2 i forordning nr . 17/62 , men gjorde alene gaeldende , at systemet foerte til , at prisstrukturen fastlaases i detailleddet , og at priskonkurrencen dermed udelukkes .

42 Det bemaerkes , at der imidlertid i alle selektive distributionssystemer indgaar en begraensning af priskonkurrencen , eftersom de priser , der anvendes af specialhandleren , noedvendigvis bevaeger sig inden for en margen , der er betydeligt snaevrere , end hvad der er muligt i forbindelse med en konkurrence mellem specialhandelen og den ikke specialiserede handel . Denne begraensning opvejes af konkurrencen vedroerende kvaliteten af de ydelser , der ydes kunderne , hvilket normalt ikke ville vaere muligt , uden en rimelig forhandleravance , der goer det muligt at baere de hoejere omkostninger , som disse ydelser er forbundne med . Det er saaledes lovligt at opretholde et bestemt prisniveau , men kun i det omfang det er strengt paakraevet af hensyn til distributionssystemet , inden for hvilket konkurrencen fortsat skal kunne udoeve den funktion , den tillaegges ved traktaten . Formaalet med et saadant system er nemlig udelukkende »en forstaerket konkurrence , for saa vidt som konkurrencen vedroerer andre faktorer end prisen« , og ikke at sikre de autoriserede forhandlere en hoej avance .

43 AEG kunne derfor ikke med foeje gaa ud fra , at paatagelsen af en forpligtelse til at anvende priser , der tillod en forholdsvis hoej avance , var en lovlig optagelsesbetingelse for et selektivt distributionssystem . Netop fordi sagsoegeren i forhold til forhandlere , der ikke eller ikke laengere var i stand til at levere de ydelser , der er typisk for specialhandelen , havde ret til at afslaa optagelse i selskabets distributionssystem , respektive ikke laengere beholde dem i systemet , raadede selskabet over de fornoedne midler til at sikre distributionssystemets faktiske gennemfoerelse . Under disse omstaendigheder er kravet om at binde sig vedroerende priserne en betingelse , som klart ligger uden for et selektivt distributionssystems behov , og som derfor ogsaa paavirker den frie konkurrence .

C _ Den paatalte adfaerd har ikke vaeret systematisk

44 AEG har med dette anbringende bestridt , at selskabet systematisk og forsaetligt har misbrugt sit selektive distributionssystem . I betragtning af de tusinder af forhandlere , der ansoeger om at blive autoriseret under systemet eller allerede deltager i dette , er det indlysende , at der uundgaaeligt maa forekomme fejlgreb . Enkelte , isolerede tilfaelde af overtraedelser er under ingen omstaendigheder _ selv om de skulle vaere sket forsaetligt _ tilstraekkeligt grundlag for at betvivle , at systemet er blevet anvendt forskriftsmaessigt .

45 Forinden der tages stilling til dette anbringende bemaerkes det , at den omstaendighed , at de over for AEG paatalte overtraedelser kun udgoer et ringe antal i forhold til det samlede antal tilfaelde , hvor systemet finder anvendelse , ikke _ som med rette anfoert af Kommissionen _ i sig selv beviser , at de naevnte overtraedelser ikke er blevet begaaet systematisk . Det store flertal af forhandlere er allerede vanemaessigt imod en lavprispolitik og er normalt rede til at acceptere ethvert initiativ , der tilsigter at opretholde en hoej avance , saaledes at en producent , der vil misbruge systemet , kun er noedsaget til at afslaa autorisation eller true med sanktioner over for forhandlere , der foerer en meget aggressiv prispolitik .

46 Det foelger derfor ikke noedvendigvis af det forholdsvis begraensede antal overtraedelser , at disse ikke er blevet begaaet systematisk , og det kan foerst udelukkes , at autorisationsbetingelserne systematisk er blevet anvendt i strid med faellesskabsretten , dersom det fastslaas , at der ikke forelaa nogen almindelig politik fra AEG ' s eller dettes datterselskabers side , der tilsigtede at udelukke aggressive forhandlere eller at paavirke priserne .

D _ Manglende tilregnelse vedroerende den paatalte adfaerd

47 AEG er af den opfattelse , at det ikke er muligt at paalaegge selskabet ansvaret for denne eller hin eventuelt konstaterede overtraedelse , eftersom selskabet aldrig selvstaendigt har taget del i den maade , hvorpaa TFR , ATF eller ATBG anvendte distributionssystemet . Paa grundlag af sagsakter , som alene er affattet af selskabets datterselskaber og uden dets medvirken , kan man ikke tillaegge AEG en »almindelig salgspolitik« . Saa meget desto mindre kan selskabet goeres ansvarligt for de konkrete overtraedelser , som dets datterselskaber efter Kommissionens opfattelse har begaaet .

48 Kommissionen har heroverfor anfoert , at det af AEG indfoerte system i praksis blev gennemfoert i de forskellige beroerte medlemsstater af selskabets datterselskaber TFR , ATF og ATBG ; disse er undergivet sagsoegerens kontrol , har fra sagsoegeren faaet til opgave at gennemfoere systemet og skal foelge sagsoegerens anvisninger . TFR , ATF og ATBG indgaar saaledes i AEG-Telefunken-koncernen , og TFR er f.eks . et 100%-ejet datterselskab af AEG-Telefunken .

49 Domstolen har tidligere i dom af 14 . juli 1972 i sag 48/69 ( International Chemical Industries , Sml . 1972 , s . 151 ) fastslaaet , at »den omstaendighed , at datterselskabet er en selvstaendig juridisk person , [ikke] udelukker . . ., at ansvaret for dets adfaerd eventuelt paalaegges moderselskabet« , samt at dette navnlig kan vaere tilfaeldet , »hvor datterselskabet paa trods af sin status som selvstaendig juridisk person ikke frit bestemmer sin adfaerd paa markedet , men i det vaesentlige foelger instrukser fra moderselskabet« .

50 Eftersom AEG ikke har bestridt , at selskabet var i stand til at udoeve en afgoerende indflydelse paa sine datterselskabers salgs- og prispolitik , staar det tilbage at undersoege , om selskabet faktisk har gjort brug af denne mulighed . Imidlertid er en saadan undersoegelse ikke noedvendig i tilfaeldet TFR ; som et 100%-ejet datterselskab af AEG foelger dette noedvendigvis en politik , der fastlaegges af de samme , i vedtaegterne omtalte organer , som fastlaegger AEG ' s politik .

51 Den af AEG over for ATF udoevede indflydelse fremgaar indirekte af et internt ATF-notat af 30 . juni 1978 , hvori det vedroerende en forhandler , som ATF forhandlede med angaaende autorisation , anfoeres , at den paagaeldende kender »Telefunkens forretningspolitik , hvorefter salgspriserne holdes stabile , og der sikres forhandlerne en passende avance« . Ordet »Telefunken« viser , at ATF refererede til en forretningspolitik , som selskabet betragtede som resultatet af et initiativ fra AEG , der var enekompetent til at fastlaegge en politik , der skulle foelges af selskabets forskellige datterselskaber , der havde til opgave at distribuere Telefunken-produkterne .

52 For saa vidt angaar ATBG fremgaar det af dokumenterne vedroerende tilfaeldet med den belgiske grossist Diederichs , at ATBG loebende holdt TFR underrettet om selskabets forhandlinger med Diederichs ( jfr . ATBG ' s skrivelser af 19 . oktober 1977 og af 24 . oktober 1977 ). Det fremgaar endvidere af disse dokumenter , at TFR satte sig i direkte forbindelse med Diederichs for at undersoege , om det var muligt at forhandle med ham om en »normalisering« af hans aktiviteter , selv om disse ikke paavirkede det tyske marked ( jfr . TFR-memorandum af 29 . september 1977 ), at TFR foranledigede en intern droeftelse i selskabet af de problemer , der opstod som foelge af Diederichs ansoegning om autorisation ( jfr . TFR-telex af 11 . oktober 1977 ), og at TFR endelig fastslog , at der »for tiden ikke er nogen anledning til at viderefoere de paabe gyndte droeftelser med Diederichs« ( jfr . TFR-memorandum af 28 . oktober 1977 ). Det fremgaar tydeligt af det anfoerte , at der ikke kunne vaere tale om nogen selvstaendig beslutningskompetence hos ATBG i forhold til AEG og TFR .

53 Det fremgaar at det anfoerte , at den konkurrencebegraensende adfaerd , der er udvist af datterselskaberne TFR , ATF og ATBG , kan tilregnes AEG .

E _ Manglende paavirkning af handelen mellem medlemsstater

54 AEG har vedroerende dette punkt fremsat det anbringende , at anvendelsen af selskabets selektive distributionssystem som saadant ikke kan paavirke handelen mellem medlemsstaterne og derfor ikke er omfattet af EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 . Ifoelge AEG ville det samme i oevrigt gaelde , selv om det blev bevist , at systemet var blevet misbrugt .

55 Kommissionen har erkendt , at det af AEG indfoerte selektive distributionssystem ikke som saadant indeholder nogen bestemmelser , der hindrer samhandelen mellem de autoriserede forhandlere , der er autoriseret i de forskellige medlemsstater , og at systemet i sig selv ikke kan paavirke samhandelen inden for Faellesskabet . Det , som Kommissionen har paatalt over for AEG , er misbruget af systemet , hvorved det er blevet muligt at udelukke betydelige forhandlere fra distributionsorganisationen paa en diskriminerende maade og herved forhindre samhandel af betydeligt omfang , som de paagaeldende forhandlere kunne have gennemfoert mellem medlemsstaterne .

56 AEG har gjort gaeldende , at der ikke kan paavises nogen aktuel eller potentiel hindring for samhandelen mellem medlemsstaterne . Dette skyldes for det foerste , at TFR , ATF og ATBG raader over yderst beskedne markedsandele , for det andet at de paagaeldende forhandlere ikke drev handel mellem medlemsstaterne eller ikke var i stand dertil , samt for det tredje at enhver handelstransaktion inden for Faellesskabet , der vedroerer farvefjernsynsapparater , i vidt omfang stoeder paa store tekniske vanskeligheder .

57 Det bemaerkes i saa henseende , at de to foerste argumenter vedroerer alle de produkter , der indgaar i det fem-stjernede program , der omfatter produkter som fjernsyns- , radio- , lydbaands- , grammofon- og audiovisuelle apparater , mens det tredje argument kun vedroerer farvefjernsynsapparater .

58 AEG ' s anbringende , der stoettes paa TFR ' s , ATF ' s og ATBG ' s beskedne markedsandele , er ikke holdbart , eftersom hvert af disse firmaer i aarene 1973-1980 havde en andel paa mindst 5 % af markedet for underholdningselektronik i det paagaeldende land . Som Domstolen imidlertid har udtalt i dommen af 1 . februar 1978 i Miller-sagen ( sag 19/77 , Sml . 1978 , s . 131 ), er en virksomhed , der daekker omkring 5 % af det paagaeldende marked , »tilstraekkelig betydelig til , at dens adfaerd principielt kan paavirke handelen« .

59 For saa vidt angaar AEG ' s andet argument bemaerkes , at risikoen for hindringer for den potentielle samhandel ikke kan udelukkes alene under henvisning til , at de paagaeldende forhandlere ikke udfoerte eller ikke var i stand til at gennemfoere handelstransaktioner mellem medlemsstaterne . Flere af de i beslutningen naevnte firmaer ( f.eks . Diederichs i Belgien , firmaerne Auchan , Darty , FNAC og Conforama i Frankrig ) foretog faktisk parallelimport eller var indstillet paa det . Forhandlerkaeden Ratio i Forbundsrepublikken Tyskland , genindfoerte i flere tilfaelde Telefunken-produkter fra OEstrig og ville uden tvivl ogsaa have foretaget reimport fra de andre medlemsstater i Faellesskabet , saafremt firmaet herved opnaaet de samme fordele .

60 Under alle omstaendigheder skal det bemaerkes , at i henhold til den foernaevnte dom i Miller-sagen er det forhold , at de forhandlere , der ansoeger om optagelse i salgsorganisationen eller allerede er autoriseret , paa et givet tidspunkt ikke har deltaget i samhandelen inden for Faellesskabet , ikke i sig selv tilstraekkeligt til at udelukke , at begraensninger i forhandlernes dispositionsfrihed kan vaere til hinder for samhandelen inden for Faellesskabet , eftersom forholdene kan variere fra aar til aar paa grund af aendringer i markedsvilkaarene eller markedsstrukturen saavel paa faellesmarkedet som helhed som paa de forskellige nationale markeder .

61 For saa vidt angaar farvefjernsynsapparater har AEG gjort gaeldende , at anvendelsen af selskabets distributionssystem i hvert fald ikke har kunnet hindre parallelimport til Frankrig , eftersom en saadan import ikke kunne finde sted paa grund af forskellen mellem de i Tyskland og i Frankrig anvendte systemer ( PAL-systemet i Tyskland og SECAM-systemet i Frankrig ) samt paa grund af de betydelige omkostninger ved en ombygning af apparaterne .

62 Kommissionen har anfoert , at de tekniske forskelle ganske vist kunne vanskeliggoere handelen mellem medlemsstaterne , men at de dog ikke paa nogen maade umuliggjorde en saadan samhandel mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig .

63 I skrivelse af 28 . januar 1983 har AEG som svar paa et af Domstolen stillet spoergsmaal anfoert , at SECAM-systemet indtil september 1981 var den obligatoriske fjernsynsstandard i Frankrig , og selskabet har yderligere anfoert : »Der var saaledes ingen praktiske muligheder for at overvinde de handelshindringer , der skyldtes de forskellige standarder i Frankrig og i Forbundsrepublikken« . Ifoelge AEG forelaa der desuden uovervindelige vanskeligheder med hensyn til import til Belgien fra Forbundsrepublikken Tyskland , eftersom det ville have vaeret noedvendigt at indrette de apparater , der var bestemt for Belgien , til kabelfjernsyn , som er vidt udbredt i Belgien , men som ikke findes i Forbundsrepublikken Tyskland .

64 Kommissionen har under retsmoedet fremfoert , at allerede den omstaendighed , at forhandleren Verbinnen i Belgien solgte farvefjernsynsapparater fra Tyskland viser , at der ikke kunne foreligge uovervindelige tekniske vanskeligheder , for salg af disse apparater i Belgien . Det fremgaar i oevrigt af sagen , at ogsaa forhandleren Diederichs importerede farvefjernsynsapparater fra Forbundsrepublikken Tyskland til Belgien .

65 For saa vidt angaar importen af farvefjernsynsapparater til Frankrig bemaerkes , at selv om det maa erkendes , at importen blev haemmet som foelge af de forskellige transmissionssystemer ( SECAM i Frankrig og PAL i Tyskland ), maa det konstateres , at firmaet TFR _ som uimodsagt anfoert af Kommissionen under retsmoedet _ inden for det i beslutningen relevante tidsrum ogsaa fremstillede apparater , der kunne tage begge systemer , og som navnlig er efterspurgt inden for de omraader af Tyskland og Frankrig , der ligger naer ved graensen . Det maa allerede paa grundlag heraf antages , at AEG ' s politik ogsaa kunne paavirke eksporten af farvefjernsynsapparater fra Forbundsrepublikken Tyskland til Frankrig .

66 Det foelger af det anfoerte , at anbringendet om , at den omtvistede adfaerd ikke kunne paavirke handelen mellem medlemsstaterne , maa afvises .

III _ AEG ' s anbringender hvormed selskabet bestrider holdbarheden af Kommissionens klagepunkter

67 Kommissionen har over for AEG paatalt , at selskabet har misbrugt sit selektive salgsdistributionssystem for produkter af maerket Telefunken , eftersom firmaet har afslaaet at optage bestemte forhandlere i salgssystemet , selv om disse forhandlere opfyldte autorisationsbetingelserne , samt direkte eller indirekte har fastsat de autoriserede forhandleres salgspriser , hvorved sagsoegeren har overtraadt EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 .

68 Kommissionen har gjort gaeldende , at den omtalte diskriminering samt fastsaettelsen af salgspriserne ikke udgoer enkeltstaaende fejltagelser , begaaet af overivrige medarbejdere , der varetog forbindelsen til kunderne , men at der er tale om overtraedelser , der er begaaet forsaetligt og systematisk . Det fremgaar klart af dokumenterne fra de respektive salgsledelser i TFR , ATF og ATBG , at der blev fulgt en politik , der tilsigtede at benytte det selektive distributionssystem til formaal , der strider mod faellesskabsretten .

69 AEG har bestridt , at der er blevet fulgt en almindelig politik med det sigte at misbruge distributionssystemet , og har desuden afvist , at der er begaaet overtraedelser i de af Kommissionen paaberaabte konkrete tilfaelde .

70 Selv om den omtvistede beslutning udelukkende retter sig mod den praktiske anvendelse af det selektive distributionssystem , skal der indledningsvis tages stilling til indholdet af og de saerlige traek ved AEG ' s almindelige salgspolitik .

71 Kommissionen har til stoette for sit klagepunkt vedroerende salgspolitikken henvist til en raekke dokumenter , som Kommissionens inspektoerer beslaglagde i forbindelse med de gennemfoerte undersoegelser hos TFR , ATF og ATBG . Det fremgaar i det hele med tilstraekkelig klarhed af disse dokumenter , at AEG var af den opfattelse , at det var ubetinget noedvendigt at opretholde en hoej avance for forhandlerne for derved at sikre overlevelsesmulighederne for specialhandelen , samt at det uden videre maatte antages , at virksomheder , der gav afkald paa en hoej avance , var ude af stand til at yde den overordentlig omkostningskraevende service , der er karakteristisk for specialhandelen .

72 Denne opfattelse er ikke i overensstemmelse med kravene til en korrekt anvendelse af det selektive distributionssystem , eftersom opretholdelsen af en mindsteavance for forhandlerne som saadan ikke paa nogen maade er omfattet af de maal , som kan forfoelges ved hjaelp af et system af denne part .

73 Det blev i den ovenfor naevnte dom i Metro-sagen , som AEG paaberaaber sig til stoette for sin opfattelse , i virkeligheden fastslaaet , at der bestaar en aarsagssammenhaeng mellem opretholdelsen af et bestemt prisniveau og mulighederne for , at specialhandelen kan overleve , samtidig med at konkurrencen forbedres ; det blev fastslaaet , at en begraensning af priskonkurrencen kun kan anses for lovlig , for saa vidt som den er noedvendig med henblik paa at opretholde konkurrencen vedroerende de af specialhandelen praesterede ydelser . Dersom disse ydelser imidlertid ogsaa kan praesteres af specialafdelingerne i lavprisvarehuse eller andre nye distributionsformer , som i kraft af deres organisationsstruktur ville vaere i stand til at praestere ydelserne til en lavere pris , ville opretholdelsen af en mindesteavance savne enhver berettigelse , eftersom den naevnte margen ikke laengere ville tjene til at sikre en konkurrence paa andre faktorer end priserne .

74 Den holdning , der afspejles i de i beslutningen naevnte dokumenter , maa tillige afvises i det omfang den _ bortset fra spoergsmaalet om opretholdelse af et hoejt prisniveau _ bygger paa en forudsaetning om , at de nye distributionsformer efter deres art og organisationsstruktur ikke kan opfylde specialhandelskriterierne .

75 En saadan generaliserende vurdering kan ikke forsvares , eftersom der intet er til hinder for , at et lavprisvarehus indretter sin specialafdeling for underholdningselektronik saaledes , at den opfylder de kvalitative specialhandelskriterier . En producent , der har indfoert et selektivt distributionssystem , maa derfor ikke paa grundlag af en forudfattet vurdering af de saerlige traek ved de forskellige distributionsformer undlade at undersoege i hvert enkelt tilfaelde , om en forhandler , der ansoeger om at blive autoriseret , opfylder specialhandelskriterierne . Som det i oevrigt fremgaar af sagen , har AEG maattet medgive , at der selv inden for lavprisvarehusene var en tendens til at indrette specialafdelinger , og at betingelserne for optagelse i salgsbindingen i visse tilfaelde var opfyldt .

76 Det maa herefter antages , at de af Kommissionen fremlagte dokumenter faktisk beviser , at der har foreligget en salgspolitik gaaende ud paa at sikre de autoriserede forhandlere en hoej avance og samtidig saa vidt som muligt undgaa at autorisere nye distributionsformer , der paa forhaand antoges ikke at kunne opfylde specialhandelsbetingelserne . Denne politik besidder foelgelig traek , som er uforenelige med en korrekt anvendelse af distributionssystemet .

77 Endvidere bekraefter en raekke af de af Kommissionen omtalte konkrete tilfaelde , at AEG har misbrugt distributionssystemet .

78 De konkrete tilfaelde , i hvilke AEG efter Kommissionens opfattelse har anvendt sit selektive distributionssystem ulovligt , har Kommissionen inddelt i tre grupper paa grundlag af den adfaerd , der har foert til den paastaaede overtraedelse , og Kommissionen har i denne forbindelse gjort gaeldende , at

_ AEG som betingelse for autorisation har kraevet et tilsagn om anvendelse af bestemte priser , samt at selskabet paa forhaand udelukkede alle , der ikke var villige til at paatage sig denne forpligtelse ,

_ AEG har anvendt distributionssystemet paa grundlag af et territorialt kriterium og ikke paa grundlag af en undersoegelse af , om de kraevede betingelser var opfyldt ,

_ AEG har forsoegt direkte eller indirekte at formaa selskabets forhandlere til at opretholde bestemte priser .

A _ Tilfaelde af manglende autorisation

1 . I Forbundsrepublikken Tyskland

a ) Ratio-Markt

79 Det anfoeres i punkt 16 i Kommissionens beslutning af 6 . januar 1982 , at »grunden til , at der naegtedes [Ratio] optagelse , ikke var , at der som paastaaet manglede en specialafdeling , men at der i Ratio ' s tilfaelde var tale om et lavprisvarehus« , AEG har gjort gaeldende , at den manglende autorisation af Ratio alene skyldes , at det naevnte firma , navnlig dets forretning i Kassel , ikke paa noget tidspunkt har opfyldt specialhandelsbetingelserne .

80 Det fremgaar af brevvekslingen mellem TFR og Ratio , at afslaget paa at forsyne Ratio med varer af Telefunken-maerket , der var omfattet af det »fem-stjernede program« , ikke paa noget tidspunkt er blevet begrundet med , at bestemte betingelser for salgsbindingen ikke var opfyldt . Afslagsskrivelsen af 29 . juni 1976 indeholder alene en ganske vag henvisning til , at TFR havde truffet sin afgoerelse »efter at have overvejet alle faktiske forhold i denne [dvs . s EOEF-traktatens artikel 85] forbindelse« . Begrundelsen indeholder ingen angivelse af , paa hvilke punkter Ratio ikke opfyldte specialhandelsbetingelserne .

81 En skrivelse fra Ratio af 22 . december 1976 , hvori firmaet imoedegik nogle mundtlige udtalelser , som medarbejdere ved TFR var fremkommet med i forbindelse med et besoeg hos Ratio-Markt i Kassel den 20 . maj 1976 , blev ikke besvaret af TFR ; TFR har i oevrigt aldrig praeciseret , om og i hvilket omfang afslaget byggede paa de naevnte mundtlige udtalelser .

82 Det maa herefter konstateres , at ikke blot har TFR ikke paa noget tidspunkt begrundet sin leveringsnaegtelse _ medmindre man vil anse den helt almindelige og ubestemte henvisning til traktatens konkurrencebestemmelser som en begrundelse _ men selskabet optog heller ikke en droeftelse af de udtalelser , som Ratio havde haeftet sig ved og bestridt , og som TFR i givet fald kunne have anset som grundlag for leveringsnaegtelsen .

83 Paa denne baggrund kan det ikke haevdes , at tilfaeldet Ratio ikke er et eksempel paa , at distributionssystemet er blevet anvendt ulovligt . Den omstaendighed , at Ratio ikke har forsoegt at opnaa levering af Telefunken-varer af retslig vej , kan ikke tages som udtryk for , at Ratio skulle have anerkendt , at TFR ' s afslag var berettiget . Det kan i virkeligheden ikke antages , at det var i Ratio ' s interesse at anlaegge sag , baade paa grund af de dermed forbundne hoeje omkostninger , og fordi der i henhold til tysk ret kun er et retligt krav paa levering , dersom den paagaeldende virksomhed beviser , at den ikke kan skaffe det paagaeldende produkt fra andre fabrikanter .

b ) Harder

84 Kommissionen anfoerer i beslutningens punkt 17 , at grossisten Harder , der var blevet ekskluderet fra distributionssystemet , som betingelse for at kunne blive genoptaget var blevet afkraevet en erklaering om , at han ikke ville levere AEG-produkter til lavprisvarehuse eller lignende virksomheder og ikke ville foretage eksport til andre EF-lande .

85 AEG har anfoert , at saadanne betingelser allerhoejst er blevet omtalt i skrivelsen fra salgskontoret i Freiburg af 15 . december 1976 , der udelukkende skyldes et initiativ fra lederen af dette kontor , samt at skrivelsen i oevrigt viser , at afgoerelsen vedroerende genoptagelsen af Harder tilkom TFR ' s hovedkontor . Desuden skulle det fremgaa af to skrivelser fra TFR ' s advokater af 29 . august og af 7 . september 1977 , at det leveringsstop , der var blevet vedtaget over for Harder paa grund af firmaets mange overtraedelser af salgsbindingen , kun kunne haeves , saafremt Harder medvirkede til at opklare de naevnte overtraedelser , saaledes som det var fastsat i standardkontrakten om salgsbindingen . Leverancerne var iflg . AEG aldrig blevet genoptaget , fordi Harder ikke havde opfyldt disse betingelser . Der er saaledes i denne forbindelse set bort fra forslaget fra salgskontoret i Freiburg , som TFR ikke fulgte .

86 Det maa paa grundlag af de i sagen foreliggende dokumenter antages , at den manglende fornyede autorisation af Harder alene skyldtes , at firmaet ikke overholdt de forpligtelser , som var blevet optaget i standardkontrakten vedroerende salgsbindingen for at ophaeve virkningerne af en misligholdelse af kontrakten ; der er heller ingen stoette for formodningen om , at Harder , selv efter en eventuel opfyldelse af de naevnte betingelser , ville vaere blevet afkraevet yderligere forpligtelser i tillaeg til de for det selektive distributionssystem gaeldende forpligtelser , eftersom TFR ' s kompetente organer ikke tog stilling til spoergsmaalet . Tilfaeldet Harder kan herefter ikke anses for fyldestgoerende bevist .

2 . I Frankrig

a ) Auchan

87 Ifoelge det af Kommissionen anfoerte ( punkt 23 i beslutningen ) afslog AEG ' s franske datterselskab ATF bestemt at optage Auchan i selskabets salgsorgani sation . Autorisation af Auchan skete foerst , efter at firmaet havde forpligtet sig til at overholde de af ATF anbefalede priser samt indstille annoncering for Telefunken-varer .

88 AEG har gjort gaeldende , at det ikke kunne autorisere Auchan , foerend firmaet havde forpligtet sig til ikke at overtraede konkurrencebestemmelserne .

89 Det af AEG paaberaabte har ikke stoette i dokumenterne i sagen ; det fremgaar alene af disse _ navnlig af ATF-notatet af 21 . marts 1970 _ at Auchan var en af de mest paagaaende discount-forretninger , og at firmaet anvendte yderst lave priser , men de indeholder ingen oplysninger , der stoetter anbringendet om , at priserne var i strid med den nationale konkurrenceret .

90 Det fremgaar tvaertimod af et ATF-notat af 20 . oktober 1978 , at en overenskomst mellem ATF og Auchan var mulig under foelgende forudsaetninger : »[Auchan] ville som modydelse for vore leverancer , som firmaet har staerkt brug for , da det ikke laengere oensker at arbejde med Grundig , vaere indforstaaet med at indstille enhver dagbladsannoncering for vore fjernsynsapparater og foelge de vejledende priser , vi ville anmode firmaet om at anvende , forudsat at ingen anden forretning _ uanset art _ forlanger lavere priser i den by , hvor disse varer skulle saelges , idet Auchan i saa fald ville vaere noedsaget til at tilpasse sig disse priser« . Auchan blev optaget i AEG-salgsbindingen den 3 . november 1978 .

91 Det fremgaar af det anfoerte , at Auchan for at kunne modtage leverancer af Telefunken-varer , der var omfattet af salgsbindingen , var villig til frivilligt at begraense firmaets frihed til at fastsaette priserne , idet firmaet gav afkald paa at anvende priser , der laa under den laveste pris , der blev taget af de andre forhandlere i den by , hvor produkterne blev solgt . En saadan forpligtelse er imidlertid aabenbart i strid med betingelserne i standardkontrakten .

b ) Iffli

92 I et ATF-notat af 30 . juni 1978 , der omtales i beslutningens punkt 26 , hedder det ordret : »Hr . Iffli forpligter sig til at overholde vore priser og forsikrer os om , at han ikke har valgt Telefunken for at skade maerket« .

93 AEG ' s udlaegning , hvorefter udtrykket »vor priser« gaar paa de forhandlerindkoebspriser , som ATF benyttede over for Iffli , samt at loeftet om »ikke at skade maerket« betyder et tilsagn om ikke at ville saelge til priser , der var i strid med konkurrencebestemmelserne , er ikke overbevisende . Det af ATF benyttede udtryk »vore priser« ville nemlig ikke vaere umiddelbart forstaaeligt , dersom det gik paa andet end detailsalgspriserne , og udtrykket »skade maerket« betyder i almindelighed intet andet end at saelge til priser , som en producent kan anse som skadelige for sine produkters gode navn . Denne opfattelse , der goeres gaeldende af Kommissionen , underbygges i oevrigt i vaesentligt omfang af det samme notat af 30 . juni , hvori det anfoeres , at Iffli havde forhoert sig om ATF ' s salgsbetingelser , og at ATF havde forklaret ham selskabets prispolitik , og navnlig de retningslinjer , hvorefter der skulle kalkuleres »med en avance paa 25 % af detailsalgsprisen inklusive afgifter« .

94 ATF ' s bestraebelser paa at undgaa priskonkurrence fremgaar bl.a . af en anden passus i samme notat , der lyder : »Vi ville anse det for bedre at faa en overenskomst mellem Le Roi de la Télé , Iffli og Darty for Metz vedroerende en fast prispolitik end at laegge Iffli paa is . . . ham ville det i hvert tilfaelde lykkes at faa Telefunken-varer og vi ville derefter ikke laengere have mulighed for at arbejde for , at vor prispolitik overholdes« .

3 . Belgien

a ) Diederichs

95 AEG har anfoert , at afvisningen af at autorisere grossisten Diederichs ( punkterne 36-39 i den anfaegtede beslutning ) var begrundet med , at Diederichs efter AEG ' s opfattelse ikke var i stand til at opfylde specialhandelsbetingelserne .

96 Dette anbringende kan ikke tages til foelge . Saaledes omtaler hverken brevvekslingen mellem ATBG og Diederichs eller TFR ' s og ATBG ' s interne dokumenter nogen betingelse , som Diederichs ikke opfyldte , bortset fra en bemaerkning om , at Diederichs havde overtraadt konkurrencebestemmelserne , idet han havde indfoert salgsbundne varer af maerket Telefunken fra Tyskland , samt at han for at kunne blive optaget som autoriseret forhandler maatte forpligte sig til at afstaa herfra i fremtiden . Parallelimport kan imidlertid ikke betragtes som en overtraedelse af konkurrencebestemmelserne , hvorimod et loefte om ikke laengere at ville gennemfoere import af denne art klart er i strid med faellesskabsretten , eftersom det ville give en producent mulighed for at afskaerme de nationale markeder og paa denne maade omgaa princippet om de frie varebevaegelser .

97 Det maa herefter antages , at den eneste grund til , at Diederichs blev naegtet autorisation , var den , at sagsoegeren oenskede at opretholde en bestemt distributionsstruktur paa de forskellige nationale markeder , hvilket i oevrigt fremgaar ganske tydeligt af udtalelsen i et TFR-notat af 28 . oktober 1977 , hvorefter AEG Bruxelles havde oensket »af salgspolitiske grunde at give afkald paa at autorisere Diederichs« .

B _ Tilfaelde vedroerende omraadebeskyttelse

98 Det anfoeres i beslutningens punkt 29 , at ATF tildelte de forhandlere , som selskabet havde udvalgt , et bestemt salgsomraade med loefte om , at disse forhandlere inden for det tildelte omraade ville vaere helt uden konkurrenter med hensyn til Telefunken-varerne . I samtlige tilfaelde , hvor andre forhandlere fra det paagaeldende omraade ansoegte om at blive optaget i distributionssystemet , afslog ATF optagelse .

99 AEG har anfoert , at en forskriftsmaessig anvendelse af distributionssystemet for ATF ' s vedkommende alene medfoerer en undladelsesforpligtelse , nemlig til ikke at naegte at autorisere de forhandlere , som ansoeger om optagelse _ og opfylder specialhandelsbetingelserne , derimod ikke en positiv forpligtelse til at rette henvendelse til alle de forhandlere , der opfylder de naevnte betingelser , for at hverve dem for AEG-Telefunken ' s selektive distributionssystem . Der kan herefter kun vaere tale om en ulovlig anvendelse af distributionssystemet , dersom det blev bevist , at forhandlere , der ansoegte om optagelse samt opfyldte autorisationsbetingelserne , var blevet afvist af hensyn til omraadebeskyttelsen .

100 Det bemaerkes , at spoergsmaalet om , hvorvidt der forelaa en omraadebeskyttelse , skal vurderes saavel ud fra det synspunkt , om der var givet beskyttelse mod initiativer fra autoriserede forhandlere i andre omraader , som ud fra synspunktet , om der var beskyttelse mod autorisation af nye forhandlere i et bestemt omraade .

1 . Tilfaeldet »Le Roi de la Télé«

101 Som det fremgaar af en skrivelse fra ATF af 9 . november 1972 , saa selskabet under henvisning til indgaaede salgsaftaler for Metz med firmaet »Le Roi de la Télé« sig ikke i stand til at imoedekomme en anmodning fra Iffli om leverancer . I et internt ATF-notat af 30 . juni 1978 vedroerende Iffli ' s ansoegning hedder det bl.a .: »Vi er bekendt med problemerne omkring denne ansoegning i byen Metz , hvor ' Le Roi de la Télé ' hidtil har haft eneforhandlerret , men der maa noedvendigvis traeffes en afgoerelse« . Det fremgaar heraf , at »Le Roi de la Télé« havde haft omraadebeskyttelse allerede foer distributionssystemet blev indfoert og frem til 1978 , og at omraadebeskyttelsen foerst blev haevet , da ATF i anledning af en ny ansoegning fra Iffli kom til den opfattelse , at saavel forretningsmaessige som juridiske hensyn talte meget staerkt mod at afslaa denne ansoegning .

2 . Lama

102 I beslutningens punkt 34 omtales en skrivelse af 23 . oktober 1978 , hvori ATF meddeler grossisten Lama i Paris foelgende : »Derimod er det i forbindelse med grossister ganske normalt , at vi indroemmer dem en faktisk eneforhandling for et bestemt omraade , ogsaa selv om dette bliver ulovligt i henhold til Scrivener-cirkulaeret« .

103 Efter AEG ' s opfattelse er den naevnte skrivelse intet bevis for , at ATF ved ikke at optage en forhandler i selskabets salgsorganisation har udvist en adfaerd , der konkret tilsigtede at yde en autoriseret videreforhandler omraadebeskyttelse ; ved den af Kommissionen anfoerte udtalelse oenskede ATF udelukkende _ under brug af visse overdrivelser , der er almindelige i forretningssammenhaeng _ at vise sin imoedekommenhed over for en forretningsforbindelse .

104 Det bemaerkes imidlertid , at en faktisk eneforhandlingsret kun kan sikres ved at udelukke de andre forhandlere , der driver virksomhed inden for det samme omraade som den autoriserede forhandler . Idet ATF har anerkendt , at det var selskabets normale praksis at yde en faktisk eneforhandlingsret , samt har stadfaestet pligten til at fastholde denne praksis i forhold til firmaet Lama , har selskabet selv bekraeftet , at der forelaa en ulovlig adfaerd .

3 . Radio du Centre

105 I en skrivelse af 2 . marts 1978 meddelte ATF Radio du Centre , at selskabets handelsmaal for 1978 mht . farvefjernsyn og radio-elektroakustik tvang selskabet til at »overveje vore aftaler fra 1977 vedroerende fastlaeggelsen af Deres aktivitetsomraade for saa vidt angaar vort maerke« . Eftersom ATF for at goere det muligt for Radio du Centre og SNER at samarbejde i departementet Puy-de-Dôme saa sig tvunget til at aendre de aftaler , der var indgaaet med Radio du Centre , maa det noedvendigvis antages , at der i disse aftaler blev ydet forhandleren en omraadebeskyttelse , der var til hinder for , at ATF inden for det samme omraade imoedekom autorisationsansoegninger fra andre forhandlere .

4 . Schadroff

106 Da firmaet Schadroff i Bourg St . Andeol klagede over , at en grossist fra Marseille havde givet tilbud inden for Schadroff ' s omraade , meddelte ATF ved skrivelse af 13 . april 1979 firmaet , at en af selskabets ansvarlige medarbejdere »har henvendt sig til grossisten i Marseille , med henblik paa at denne undlader saadanne tilbud inden for Deres omraade« , og anfoerte , at der tilkom Schadroff »en faktisk omraadebeskyttelse , som vi _ hvilket vi meget hyppigt har bevist over for Dem _ altid har forsvaret« . Det fremgaar af den naevnte skrivelse , at ATF greb aktivt ind for at forhindre andre autoriserede forhandlere i at traenge ind paa det omraade , hvor Schadroff havde eneforhandling .

C _ Tilfaelde af paavirkning af priserne

1 . Direkte paavirkning

a ) I Forbundsrepublikken Tyskland

i ) Suma

107 Notatet fra AEG ' s salgskontor i Muenchen af 20 . april 1977 , hvori det ordret hedder , at Suma lovede »ikke at optraede som prisfoerer , men i bedste fald at tage markedets laveste pris ; imidlertid efter evne at holde sig mellem de gennemsnitlige butikspriser og de laveste priser« , lader ingen tvivl tilbage om , at Suma blev paavirket til at begraense sin frihed til priskonkurrence .

ii ) Holder

108 Det fremgaar af det i beslutningens punkt 41 anfoerte TFR-notat af 30 . november 1976 , at TFR »over for Holder indgaaende gjorde rede for salgspolitikken og fastsaettelsen af priserne« .

109 AEG har i denne forbindelse anfoert , at der i dette tilfaelde var tale om en droeftelse vedroerende introduktionen af et helt nyt TFR-apparat , TRX 2000 , som imidlertid var meget dyrt . Eftersom introduktionen kraevede stor omhu , var det paakraevet over for forhandlerne indgaaende at redegoere for de naermere omstaendigheder omkring salget af det paagaeldende apparat samt at forklare hvilke priser , der gav den bedste garanti for , at apparatet blev en forretningsmaessig succes .

110 Selv om det antages , at TFR ikke _ og dette er det sandsynligste _ noejedes med at oplyse Holder om de priser , der i betragtning af markedssituationen var mest hensigtsmaessige i forbindelse med introduktionen af det nye apparat , men derimod faktisk oenskede at fastsaette en salgspris for apparatet , vedroerer overtraedelsen af konkurrencebestemmelserne _ i modsaetning til et tilfaelde som Suma , hvor forpligtelsen vedroerende priserne daekkede det totale produktionsprogram for salgsbundne Telefunken-varer _ i dette tilfaelde kun en enkelt model inden for en enkelt gruppe af salgsbundne varer og kun i forhold til en lille detailhandler ; herved bliver overtraedelsen af vaesentlig mindre betydning .

b ) I Frankrig

i ) Darty

111 I afgoerelsen punkt 42 omtales en skrivelse fra ATF af 26 . maj 1978 , hvori der henvises til »en af Darty paataget forpligtelse til at genforhoeje salgspriserne« .

112 Det bemaerkes , at det forhold , at den af Darty paatagne forpligtelse bestod i , at firmaet skulle standse et salgsfremstoed i Paris-omraadet og atter anvende sine oprindelige priser , intet aendrer ved , at det indgreb , som ATF foretog i dette oejemed , maa betragtes som en ulovlig paavirkning af priserne . AEG ' s anbringende om , at der ved en fejltagelse blev talt om »forpligtelse« , selv om der var tale om Darty ' s ensidige beslutning , forekommer ikke trovaerdigt , saa meget mere som en ledende medarbejder fra ATF , saaledes som det udtrykkeligt fremgaar af notatet af 5 . juni 1978 , aflagde besoeg hos Darty vedroerende de »i Paris praktiserede priser for farvefjernsyn« .

ii ) Forhandlerne i Paris

113 For saa vidt angaar Paris-omraadet anfoeres det endvidere i det naevnte notat , at den 2 . juni 1978 syntes »alle« indforstaaet med at genforhoeje priserne , og kun FNAC havde endnu ikke gjort dette , hvorfor Hondré fra ATF skulle saette sig i forbindelse med firmaet .

114 AEG har bestridt , at ordet »alle« ( »tout le monde« ) betegner de »af ATF forsynede detailhandlere i Paris« , saaledes som det anfoeres i beslutningens punkt 43 , men at den naevnte notits kun skulle vedroere Darty og FNAC modsiges af overskriften til notatets tredje afsnit ( priserne i Paris ) samt af ordvalget »alle« .

115 Det maa herefter anses for bevist , at der forelaa en aftale vedroerende priserne mellem AEG og detailhandlerne i Paris-omraadet .

iii ) Camif

116 Tilfaeldet Camif , der omhandles i beslutningens punkt 44 , bygger paa foelgende passus i et ATF-notat af 5 . juni 1978 : »Eftersom visse forhandlere , heriblandt Darty , anser Camif som en normal kunde , dvs . som en konkurrent , og derfor agter at tilpasse deres priser til Camif ' s katalogpriser , har vi den 2 . ds . henvendt os til hr . Dechambre og anmodet ham om at forhoeje detailsalgspriserne for varerne i vinterkataloget 1978« . Over for dette ordrette citat forekommer det lidet overbevisende , at ATF _ som paastaaet , men ikke naermere underbygget af AEG _ skulle have anmodet Camif om at forhoeje priserne under hensyn til en forhoejelse af AEG ' s salgspriser , der skulle finde sted i september 1978 .

iv ) Cart

117 I en skrivelse af 4 . november 1977 , der omhandles i beslutningens punkt 46 , henviste ATF over for Cart til den prisaftale , de to virksomheder havde indgaaet , og anfoerte , at den manglende overholdelse af de paatagne forpligtelser fra Cart ' s side kun kunne »kaste en skygge over deres forretningsforbindelse« . ATF tilfoejede : »Reaktionen fra visse af vore repraesentanter har ikke ladet vente paa sig , eftersom de finder , at Cart har holdt udsalg i stedet for at tilskynde til at opretholde priserne« . Endelig stillede ATF Cart det spoergsmaal , om det var muligt at standse distributionen af Cart ' s katalog med de paatalte priser eller eventuelt at tilbagekalde kataloget .

118 Den i den naevnte skrivelse af 4 . november 1977 fremsatte opfordring til at opretholde priserne kan paa ingen maade forklares med , at det var noedvendigt at tage hensyn til en forhoejelse af grossistsalgspriserne , der foerst blev gennemfoert i september 1978 . I skrivelsen af 21 . juli 1978 , hvori ATF gav Cart meddelelse om den naevnte forhoejelse , noejedes ATF ikke med alene at anfoere de detailsalgspriser , som kunne anvendes for at tage hensyn til forhoejelsen , men selskabet tilfoejede ordret : »Under henvisning til vores aftale anmoder vi Dem om , at de ovenfor naevnte detailsalgspriser , der skal forstaas som mindstepriser , laegges til grund , naar De udformer Deres katalog« .

v ) FNAC , Darty og Grands Magasins

119 I en skrivelse fra ATF af 13 . oktober 1978 ( beslutningens punkt 45 ), der har overskriften »Detailpriser gaeldende fra 18 . 9 . 1978« , findes foelgende passus : »Vi er naaet til enighed med vore store kunder , dvs . Darty FNAC og Grands Magasins om , at alle disse priser finder anvendelse fra 2 . november 1978« . Selv om det antages , at der her , som anfoert af AEG , alene er tale om at overvaelte forhoejelsen af grossistpriserne paa detailpriserne , lagde ATF ubestrideligt pres paa nogle af selskabets forhandlere , for at de saa hurtigt som muligt skulle gennemfoere denne overvaeltning , og traf endog en aftale med dem herom .

vi ) Capoferm

120 Det fremgaar af et internt ATF-notat af 3 . april 1979 , at detailhandelsgrupperne Capoferm/Darty over for ATF havde forpligtet sig til ikke at nedsaette detailprisen ved hjaelp af en saerpraemie , der var indroemmet dem for at finansiere tilbagetagelsen af gamle fjernsynsapparater som et middel til at fremme salget af nye apparater .

121 Eftersom den naevnte praemie allerede blev fratrukket ATF ' s fakturapris , forpligtede forhandleren sig i praksis til at anvende den samme avance saavel i tilfaelde af , at et gammelt apparat blev taget tilbage _ hvilket vil sige at praemien blev betalt til kunden _ som i tilfaelde af , at fjernsynsapparatet blev solgt uden indbytning . En saadan forpligtelse til at anvende en mindstepris selv i det tilfaelde , at der ikke sker indbytning og praemien saaledes bliver en ren gevinst , der ydes forhandleren , udgoer en prisaftale , der er uforenelig med Faellesskabets konkurrenceret .

c ) I Belgien

i ) Verbinnen

122 Det anfoeres i den anfaegtede beslutnings punkt 39 , at efter oplysninger fra den belgiske detailhandler Verbinnen opfordrede ATBG ham i januar/februar 1980 til at forhoeje prisen for et Telefunken-fjernsynsapparat med 3 000 belgiske francs for saaledes at tilpasse sig det stedlige belgiske prisniveau i detailleddet .

123 Det fremgaar ikke af de oplysninger , som Verbinnen har fremsendt til Kommissionen i to skrivelser af 3 . og 27 . november 1980 , at ATBG lagde pres paa firmaet for at tvinge det til at opretholde bestemte detailsalgspriser . Det fremgaar heller ikke af skrivelsen af 27 . november , at ATBG skulle have forsoegt at formaa Verbinnen til at anvende de af Telefunken fastsatte priser . Verbinnen har i sine skrivelser selv anvendt det nederlandske ord »voorstellen« , der betyder »forslag« , og det ville givetvis gaa for vidt at antage , at det forhold , at ATBG under en uformel samtale havde naevnt en pris , som selskabet mente kunne tages for en bestemt slags apparater , uden videre udgjorde ulovlig prispaavirkning .

2 . Indirekte paavirkning

a ) Suma

124 I beslutningens punkt 49 anfoeres det med stoette i et TFR-notat af 20 . april 1977 , at firmaet Suma indroemmedes en »loyalitetsbonus« paa 2 % af omsaetningen som modydelse for den tilbageholdenhed , som firmaet havde udvist mht . priskonkurrence .

125 AEG har givet forskellige forklaringer paa karakteren af den naevnte bonus : medens selskabet under hoeringen den 19 . august 1980 udtalte , at der var tale om en modydelse for , at firmaet havde stillet arealer til raadighed i udstillingsvinduerne og i salgslokalerne , har selskabet senere gjort gaeldende , at der alene var tale om en ekstrarabat , der blev ydet Suma som en betydelig kunde .

126 Direktoeren for Suma , Waltenberger , har den 2 . september 1980 over for en tjenestemand ved Kommissionen udtalt , »at den loyalitetsbonus , som AEG tilboed under droeftelsen med Suma den 20 . april 1977 [jfr . AEG ' s notat af samme dato] , skulle ydes til gengaeld for , at AEG , forinden der blev indrykket annoncer i dagspressen , normalt blev underrettet om , hvilken artikel der ville blive annonceret . Det blev desuden lovet AEG-Telefunken , at saerligt agressive konkurrentpriser ville blive indberettet til Telefunken , samt at Suma ikke uden videre ville anvende disse priser , men kun saafremt der ikke var tale om tidsbegraensede fremstoed fra konkurrenternes side« .

127 I en skrivelse fra AEG ' s advokater til Kommissionen af 15 . oktober 1980 , hvori der gives en fremstilling af sagens faktiske omstaendigheder , og hvorom Waltenberger i en telexmeddelelse af 29 . oktober 1980 har udtalt , at fremstillingen fuldt ud er i overensstemmelse med det faktisk passerede , afvises enhver paavirkning af priserne , om end det indroemmes , at »bonussen« officielt blev betegnet som en godtgoerelse for , at Suma underrettede Telefunken om markedsudviklingen .

128 Selv om samtlige de anfoerte udtalelser fortolkes paa den for AEG mest fordelagtige maade , saaledes at bonussen paa 2 % alene stod i forbindelse med et tilsagn fra Suma om at holde TFR underrettet om de priser , der anvendtes af Suma selv samt af de oevrige forhandlere , kan der ikke herske tvivl om , at TFR ved hjaelp af et saadant tilsagn blev sat i stand til at kontrollere de af Suma anvendte priser ; som det fremgaar af notatet fra AEG ' s salgskontor i Muenchen af 20 . april 1977 , havde Suma udtrykkeligt erklaeret sig indforstaaet med at indtage en forsigtig holdning i konkurrencen og goere det lettere for TFR at gribe ind i tilfaelde , hvor andre autoriserede forhandlere foerte en for agressiv prispolitik . Eftersom den forpligtelse , der var knyttet til bonussen , saaledes gjorde det lettere for TFR at kontrollere priserne , maa den naevnte bonus faktisk betragtes som et middel til indirekte at paavirke priserne .

3 . Andre konkrete tilfaelde vedroerende indgreb i priserne

a ) Wilhelm

129 I en skrivelse af 22 . juli 1976 til salgskontoret i Saarbruecken udbeder TFR sig oplysninger om firmaet Wilhelm ' s »meget forstyrrende priser« og spoerger : »hvorfor begynder det nu igen?« . Modsat Kommissionens opfattelse kan det imidlertid ikke antages , at den naevnte skrivelse indeholder en stiltiende opfordring til at gribe ind over for en virksomhed , der anvender nedsatte priser . Brevet kan meget vel forstaas saaledes , at adressaten anmodes om at undersoege , om firmaet Wilhelm ' s adfaerd var korrekt . Saaledes blev skrivelsen ogsaa forstaaet af salgskontoret i Saarbruecken , og dette svarede den 22 . juli 1976 , at Wilhelm ' s tilbud laa inden for rammerne af en normal priskonkurrence .

b ) Schlembach

130 I et notat af 8 . september 1977 , der omtales i beslutningens punkt 51 , meddeler chefen for TFR ' s salgskontor i Koeln , at han og detailhandleren Schlembach den 8 . september 1977 paa grund af sidstnaevntes avisannoncer med Telefunken-varer foerte en »aabenhjertig og af og til ophidset samtale« , og at chefen herunder havde gjort det klart for Schlembach , »at gentagelse af annoncerne . . . ville medfoere en vaesentlig forstyrrelse af samarbejdet« . Eftersom AEG ikke har kunnet foere bevis for sit anbringende om , at de paagaeldende annoncer udgjorde en overtraedelse af den tyske konkurrenceret , maa det konstateres , at truslerne om at afbryde forretningsforbindelsen var ganske ubefoejede og alene tilsigtede at paavirke denne forhandlers priser paa en ulovlig maade .

c ) Gruoner , Suedschall og Massa

131 Tilfaeldene Gruoner , Suedschall og Massa er med urette blevet anfoert i beslutningen , eftersom de naevnte firmaer , saaledes som det fremgaar af en rapport fra salgskontoret i Mannheim af 31 . oktober 1978 , havde solgt fjernsynsapparater af modellen »Imperial« , der ikke var omfattet af Telefunken ' s salgsbinding , til meget lave priser , som TFR betegnede som forstyrrende . I disse tilfaelde er der saaledes ikke tale om en ulovlig anvendelse af salgsbindingen .

d ) Kaufhof ( Kassel ) og Hertie ( Frankfurt )

132 Det anfoeres i den naevnte rapport af 31 . oktober 1978 , at markedet endvidere var blevet forstyrret som foelge af lavpristilbud fra blandt andre Kaufhof ( Kassel ) og Hertie ( Frankfurt ). Det anfoeres dernaest : »Det var foerst muligt at opnaa en rolig situation efter intensive bestraebelser« .

133 AEG har i denne forbindelse anfoert , at det naevnte udtryk sigter til de anstrengelser , som selskabet maatte udfolde for at overbevise de oevrige forhandlere , der var overordentligt foruroligede over de to naevnte detailhandleres meget lave priser , om , at Kaufhof ' s og Hertie ' s saertilbud ikke skyldtes saerligt gunstige leveringsbetingelser fra TFR ' s side .

134 Eftersom Kommissionen ikke har forsoegt at opklare dette punkt , kan den temmelig uklare saetning i det omtalte dokument ikke betragtes som et fyldestgoerende bevis for , at der forelaa en overtraedelse .

D _ Konklusioner vedroerende de konkrete tilfaelde

135 Som resultat af proevelsen af de af Kommissionen anfoerte konkrete tilfaelde bemaerkes :

a ) Det maa anses for fyldestgoerende bevist for Domstolen , at salgsbindingen er blevet anvendt ulovligt i foelgende tilfaelde : Ratio , Auchan , Iffli , Diederichs ( til optagelsen knyttet ulovlige betingelser ); Le Roi de la Télé , Lama , Radio du Centre , Schadroff ( omraadebeskyttelse ); Suma , Darty , Camif , Cart , FNAC ( direkte paavirkning af priserne ), Darty , FNAC , forhandlere i Paris og Grands Magasins ( prisaftale ); Suma ( indirekte paavirkning af priserne ); Schlembach ( forsoeg paa at paavirke priserne ).

b)De af Kommissionen fremlagte beviser er derimod ikke tilstraekkelige til at godtgoere , at der er sket en overtraedelse af konkurrencebestemmelserne i tilfaeldene Harder , Holder , Wilhelm , Gruoner , Suedschall , Massa , Kaufhof ( Kassel ), Hertie ( Frankfurt ) og Verbinnen ; tilfaeldet Mammouth kommer ikke i betragtning , da det ikke blev naevnt i meddelelsen af klagepunkter , samt da AEG ikke modtog underretning om det , inden beslutningen blev vedtaget .

136 Det foelger af det ovenfor anfoerte , at det maa anses som fyldestgoerende bevist for Domstolen , at AEG ' s ulovlige anvendelse af salgsbindingen var af systematisk art . Det forhold , at Kommissionen ikke har foert bevis for en raekke af de konkrete tilfaelde , giver ikke anledning til at tvivle paa , at den af AEG fulgte retsstridige adfaerd har vaeret af systematisk art og goer ikke den overtraedelse , som Kommissionen har konstateret i sin beslutning af 6 . januar 1982 , mindre vaesentlig .

137 Domstolen betragter det som en skaerpende omstaendighed ved den naevnte overtraedelse , at det selektive distributionssystem efter at vaere blevet godkendt af Kommissionen blev anvendt i strid med de forpligtelser , som den paagaeldende virksomhed havde paataget sig , og som er afgoerende for , at selektiv distribution er forenelig med EOEF-traktatens artikel 85 .

138 Der er herefter ingen anledning til at aendre stoerrelsen af den af Kommissionen fastsatte boede . Kommissionen maa herefter i det hele frifindes for de af AEG nedlagte paastande vedroerende Kommissionens beslutning af 6 . januar 1982 .

IV _ Spoergsmaalet om renter

139 Tilbage staar at tage stilling til , om AEG er forpligtet til at svare renter af boeden indtil betaling sker .

140 AEG har hertil under sagen gjort gaeldende , at der ikke i faellesskabsretten er hjemmel for en pligt til at betale morarenter .

141 Det bemaerkes , at en virksomhed utvivlsomt _ isaer i perioder hvor renteniveauet er meget hoejt _ kan opnaa en vaesentlig fordel ved at forhale betalingen af en boede saa laenge som muligt . Saafremt man ville tiltraede den opfattelse , at foranstaltninger , hvorved denne fordel neutraliseres , ikke er lovlige i henhold til faellesskabsretten , ville man tilskynde til indbringelse af aabenbart grundloese soegsmaal , der alene havde til formaal at forhale betalingen af boeden . Traktatens bestemmelser om den judicielle proevelse af institutionernes retsakter kan imidlertid ikke taenkes at have tilsigtet et saadant resultat .

142 Det samme princip udtrykkes i oevrigt i artikel 86 , stk . 2 , i Domstolens procesreglement , som i tilfaelde , hvor Domstolen anordner udsaettelse af fuldbyrdelsen eller traeffer bestemmelse om andre foreloebige foranstaltninger , giver hjemmel for , at »fuldbyrdelsen af kendelsen kan goeres betinget af , at den begaerende part stiller en sikkerhed , hvis stoerrelse og art skal fastsaettes under hensyn til omstaendighederne« .

143 Det paahviler herefter AEG at svare morarenter til Kommissionen af boeden . Det findes ufornoedent at tage stilling til spoergsmaalet om stoerrelsen af det beloeb , der herefter skal betales , eftersom AEG hverken har bestridt den rentesats , der skal finde anvendelse , eller det tidspunkt , fra hvilket kravet forrentes .

Sagens omkostninger

144 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at betale sagens omkostninger , hvis der er nedlagt paastand herom . Sagsoegeren , der har tabt sagen , betaler derfor sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 . Sagsoegte frifindes .

2.AEG-Telefunken AG betaler Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber morarenter af den paalagte boede .

3.Sagsoegeren betaler Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber sagens omkostninger .