61982J0010

1 . Tjenestemaend _ ansaettelse _ fremgangsmaader _ valg _ undersoegelse af mulighederne for forfremmelse inden for institutionen _ ansaettelsesmyndighedens skoen

( Tjenestemandsvedtaegten , art . 27 , stk . 1 , og art . 29 , stk . 1 )

2.Tjenestemaend _ ansaettelse _ fremgangsmaader _ valg _ gennemgang af interne ansoegninger _ administrationens skoen _ afvisning af interne ansoegninger _ domstolskontrol _ graenser _ udnaevnelse ved overflytning af en ekstern ansoeger der ved indledningen af ansaettelsesproceduren blev anset for den bedst egnede _ omstaendighed , der ikke i sig selv foerer til den antagelse , at de interne ansoegninger ikke er blevet behandlet forskriftsmaessigt

( Tjenestemandsvedtaegten , art . 27 , stk . 1 , og art . 29 , stk . 1 )

1 . Naar det kun paalaegges ansaettelsesmyndigheden at undersoege »mulighederne« for forfremmelse inden for institutionen , er vedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , litra a ), klart udtryk for , at ansaettelsesmyndigheden ikke har en absolut pligt til at foretage en forfremmelse , men blot i hvert enkelt tilfaelde skal undersoege , om en forfremmelse vil kunne foere til udnaevnelse af en person , der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer , indsats og integritet , jfr . vedtaegtens artikel 27 .

Selv om underinddelingen i vedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , medfoerer , at ansaettelsesmyndigheden saerdeles omhyggeligt maa undersoege mulighe derne for forfremmelse , inden den gaar videre til den foelgende fase , er der efter bestemmelsen intet til hinder for , at ansaettelsesmyndigheden i forbindelse med en saadan undersoegelse ogsaa tager i betragtning , om det ved hjaelp af de oevrige fremgangsmaader i samme stykke vil vaere muligt at faa bedre kvalificerede ansoegere . Heraf foelger , at ansaettelsesmyndigheden har adgang til at undersoege ogsaa de muligheder , der er angivet i den foelgende del af artikel 29 , stk . 1 .

2.Paa baggrund af , at ansaettelsesmyndigheden ikke har pligt til at foretage en udnaevnelse ved forfremmelse inden for institutionen , og at den har et vidt skoen med hensyn til at finde frem til den ansoeger , der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer , indsats og integritet , boer Domstolen ved sin bedoemmelse af , om vurderingen af de interne ansoegeres fortjenester er foretaget forskriftsmaessigt , kun tage stilling til , om administrationen har holdt sig inden for graenser , som ikke kan kritiseres , og ikke har udoevet sine befoejelser aabenbart fejlagtigt .

I denne henseende kan den omstaendighed , at en ansoeger fra en anden institution ved indledningen af ansaettelsesproceduren blev anset for den bedst egnede , ikke i sig selv foere til den antagelse , at de interne ansoegninger ikke er blevet behandlet med fornoeden omhu .

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 8 . januar 1982 , har Sven-Ole Mogensen , Carl Waltenburg , Jean-Louis Delvaux og Lene OEhrgaard , der alle var tjenestemaend i loenklasse LA 6 i den danske oversaettelsesafdeling ved Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber paa det tidspunkt , hvor de ansoegte om en sprogrevisorstilling i henhold til stillingsopslag KOM/1144/80 , anlagt sag med paastand dels om , at Kommissionens afgoerelser af 28 . april 1981 , hvorved deres ansoegninger i henhold til dette opslag blev afslaaet , annulleres , dels om , at Kommissionen tilpligtes at besaette stillingen med den bedst kvalificerede af de fire sagsoegere .

2 I stillingsopslaget KOM/1144/80 opslog Kommissionen en stilling ledig som sprogrevisor i kategori og stillingsgruppe LA 5/4 ; kvalifikationskravene var foelgende :

»_ Uddannelse paa universitetsniveau afsluttet med eksamensbevis eller faglig erfaring paa tilsvarende niveau ;

_lang erfaring i oversaettelse . Erfaring i revision , og

_sikker udtryksfaerdighed og stilfornemmelse« .

3 Det er ubestridt , at hver af de fire sagsoegere havde alle de i stillingsopslaget kraevede kvalifikationer . Ikke desto mindre blev deres ansoegninger , som var indgivet i henhold til proceduren i tjenestemandsvedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , litra a ), afslaaet , og en tjenestemand , som allerede arbejdede som sprogrevisor i loenklasse LA 5 ved Raadet for De europaeiske Faellesskaber , blev i stedet udnaevnt i medfoer af vedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , litra c ).

4 Efter at have indbragt en klage for ansaettelsesmyndigheden i medfoer af vedtaegtens artikel 90 har sagsoegerne anlagt denne sag , som stoettes paa to hovedanbringender , nemlig for det foerste , at der er sket en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , og for det andet , at den paagaeldende sprogrevisorstilling efter deres opfattelse paa forhaand var forbeholdt den naevnte tjenestemand ved Raadet , saaledes som det haevdes at fremgaa af en raekke notater og skrivelser fra de beroerte tjenestegrene ved Kommissionen .

5 I replikken har sagsoegerne desuden gjort gaeldende , at Kommissionen har gjort sig skyldig i magtfordrejning ; til stoette herfor har de i alt vaesentligt gentaget den argumentation , de har fremfoert i forbindelse med deres andet anbringende .

Det foerste anbringende

6 Til stoette for deres foerste anbringende har sagsoegerne gjort gaeldende , at ansaettelsesmyndigheden efter deres opfattelse foerst kan foretage en udnaevnelse ved overflytning , det vil sige ivaerksaette fase c ) i artikel 29 , stk . 1 , naar den har fastslaaet , at ingen ansoegere inden for institutionen opfylder de i stillingsopslaget angivne betingelser , hvilket svarer til fase a ) i artikel 29 . Naar ansaettelsesmyndigheden saaledes ikke har udnaevnt nogen af de fire sagsoegere , selv om de alle fire opfyldte kvalifikationskravene i stillingsopslaget , har den efter deres opfattelse tilsidesat vedtaegtens artikel 29 . Kommissionen kan ikke paa grundlag af vedtaegtens artikel 27 naa frem til en anden fortolkning , idet artikel 29 er speciel i forhold til artikel 27 og derfor har forrang frem for denne . Derimod er der intet til hinder for , at artikel 27 fortolkes saaledes , at begrebet tjenestens interesse finder sit konkrete udtryk i artikel 29 paa den maade , at kvalificerede interne ansoegere skal foretraekkes frem for eksterne ansoegere .

7 Kommissionen har afvist denne argumentation . Selv om ansaettelsesmyndigheden efter Kommissionens opfattelse har pligt til foerst at undersoege mulig hederne i henhold til litra a ), viser den staerkt nuancerede affattelse af artikel 29 klart , at ansaettelsesmyndigheden paa dette omraade har et vidt skoen . I det omfang ansaettelsesmyndigheden fastslaar _ saaledes som det er sket i denne sag _ at der ikke kan foretages en forfremmelse inden for institutionen , kan den derfor frit vaelge enten at afholde en intern udvaelgelsesproeve _ fase b ) _ eller at foretage en overflytning _ fase c ) _ ; i det foreliggende tilfaelde var der imidlertid ingen grund til at afholde en intern udvaelgelsesproeve , eftersom der ikke kunne fremkomme bedre egnede ansoegere inden for institutionen end dem , der havde faaet afslag under fase a ); dette forklarer , at Kommissionen gik direkte over til fase c ). Kommissionen har i oevrigt anfoert , at besaettelse af stillinger foerst og fremmest skal ske under hensyn til artikel 27 , det vil sige at »det skal . . . tilstraebes , at institutionen sikres medarbejdere , der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer , indsats og integritet« ; heraf foelger , at ansaettelsesmyndigheden ikke er forpligtet til at foretage en forfremmelse inden for institutionen , saa meget mere som ansaettelsesmyndighedens diskretionaere kompetence indebaerer , at den kan beslutte ikke at besaette en ledig stilling .

8 Det skal foerst bemaerkes , at sagsoegernes fortolkning , hvorefter ansaettelsesmyndigheden burde havde udnaevnt en af dem i den ledige stilling , er uforenelig med , at ansaettelsesmyndigheden i henhold til litra a ) kun skal undersoege »mulighederne« for forfremmelse .

9 Anvendelsen af ordet »mulighederne« er klart udtryk for , at ansaettelsesmyndigheden ikke har en absolut pligt til at foretage en forfremmelse , men blot i hvert enkelt tilfaelde skal undersoege , om en forfremmelse vil kunne foere til udnaevnelse af en person , der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer , indsats og integritet , jfr . vedtaegtens artikel 27 .

10 Selv om underinddelingen i artikel 29 , stk . 1 , medfoerer , at ansaettelsesmyndigheden saerdeles omhyggeligt maa undersoege mulighederne for forfremmelse , inden den gaar videre til den foelgende fase , er der efter bestemmelsen intet til hinder for , at ansaettelsesmyndigheden i forbindelse med en saadan undersoegelse ogsaa tager i betragtning , om det ved hjaelp af de oevrige fremgangsmaader i samme stykke vil vaere muligt at faa bedre kvalificerede ansoegere . Heraf foelger , at ansaettelsesmyndigheden har adgang til at undersoege ogsaa de muligheder , der er angivet i den foelgende del af bestemmelsen .

11 I denne sag var naeste fase en overflytning , idet det i dette tilfaelde var unoedvendigt at afholde en intern udvaelgelsesproeve , eftersom alle de egnede ansoe gere til stillingen , saaledes som Kommissionen med rette har anfoert , allerede havde vist sig i fase a ). Det fremgaar imidlertid baade af sagens akter og af retsforhandlingerne , at den ansoeger , der blev ansat ved overflytning , opfyldte de ovenfor naevnte krav , og at hans kvalifikationer fuldt ud svarede til de saerlige kvalifikationskrav for den ledige stilling .

12 Herefter har Kommissionen i denne sag ikke tilsidesat vedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , og det foerste anbringende kan derfor ikke tages til foelge .

Det andet anbringende

13 Til stoette for dette anbringende har sagsoegerne gjort gaeldende , at sagsoegte bevidst har forbeholdt den ledige stilling til den naevnte tjenestemand fra Raadet ; efter sagsoegernes opfattelse fremsatte vedkommende tjenestegren forslag om at ivaerksaette overflytningen af tjenestemanden paa et tidspunkt , da den end ikke havde kendskab til de interne ansoegeres kvalifikationer . Sagsoegerne har til stoette herfor navnlig henvist til de notater , der blev udvekslet mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene , saerlig notatet af 13 . juni 1980 fra kontorchefen i afdelingen for »ansaettelse , udnaevnelse og forfremmelse« om den fremgangsmaade , der skulle foelges med henblik paa en eventuel udnaevnelse af naevnte tjenestemand , notatet af 18 . februar 1981 , hvori de interne ansoegninger forkastes , og det foreslaas , at ansaettelsen sker ved overflytning , samt notatet af 20 . februar 1981 , hvori den naevnte tjenestemand foreslaas overflyttet .

14 Kommissionen har bestridt , at stillingen paa forhaand var reserveret tjenestemanden fra Raadet , idet man den 18 . februar 1981 endnu ikke havde modtaget hans akter . I duplikken har Kommissionen desuden tilfoejet , at oensket om at ansaette den bedst kvalificerede ansoeger var baggrunden for afgoerelsen , og at det er rimeligt , at den holder sig orienteret om hoejt kvalificerede ansoegere uden for institutionen ; i forbindelse med vurderingen af de interne ansoegere tog den derfor hensyn til , at der fandtes en saadan ekstern ansoeger .

15 Naar Kommissionen saaledes udtrykkeligt erkender , at den tog hensyn til den naevnte tjenestemands kvalifikationer , indroemmer den faktisk , at direktoeren for den paagaeldende oversaettelsestjeneste , allerede inden stillingsopslaget blev offentliggjort , oenskede at foreslaa ham udnaevnt i stillingen som sprogrevisor . En saadan indstilling giver grundlag for at spoerge , om stillingen som sprogrevisor reelt var forbeholdt den paagaeldende tjenestemand , selv inden den i fase a ) i vedtaegtens artikel 29 naevnte undersoegelse blev foretaget .

16 Det skal imidlertid bemaerkes , at Domstolen , paa baggrund af at ansaettelsesmyndigheden ikke har pligt til at foretage en udnaevnelse ved forfremmelse inden for institutionen , og at den har et vidt skoen med henblik paa at finde frem til den ansoeger , der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer , indsats og integritet , kun boer tage stilling til , om administrationen har holdt sig inden for graenser , som ikke kan kritiseres , og ikke har udoevet sine befoejelser aabenbart fejlagtigt .

17 I denne henseende kan den omstaendighed , at en ansoeger fra en anden institution ved indledningen af ansaettelsesproceduren blev anset for den bedst egnede , ikke i sig selv foere til den antagelse , at de interne ansoegninger ikke er blevet behandlet med fornoeden omhu .

18 Der foreligger ikke oplysninger i sagens akter , som giver grundlag for at antage , at ansaettelsesmyndigheden ikke rent faktisk har gennemgaaet de interne ansoegeres kvalifikationer og fortjenester . Det skal i den forbindelse for det foerste bemaerkes , at to af de fire sagsoegere ( Lene OEhrgaard og Jean-Louis Delvaux ) kun havde to aars anciennitet i loenklasse LA 6 ; dette svarer ganske vist til minimumskravet for en forfremmelse , men er langt mindre end gennemsnittet i 1981 , som var fire aar og syv maaneder , og ansaettelsesmyndigheden kunne derfor med rette anse deres erfaring for utilstraekkelig . For det andet skal det bemaerkes , at de to andre sagsoegere ogsaa havde ansoegt om stillingen som ledende oversaetter i loenklasse LA 5 ( stillingsopslag KOM/1134-1140/80 ), og at de i oevrigt blev forfremmet til naevnte stilling den 1 . marts 1981 , altsaa inden tjenestemanden fra Raadet blev udnaevnt i sprogrevisorstillingen ; dette viser klart , at ansaettelsesmyndigheden ud fra aktmapperne har skoennet , at de paagaeldende to ansoegere kunne udnaevnes til ledende oversaetter , men ikke til sprogrevisor .

19 Desuden kan det hverken paa grundlag af det af sagsoegerne fremfoerte eller af oplysningerne i sagens akter sluttes , at sagsoegte ved at udnaevne en anden ansoeger har udoevet sit skoen aabenbart fejlagtigt .

20 Det staar fast , at den udnaevnte tjenestemand havde arbejdet som oversaetter ved Kommissionen i mere end ét aar og derefter arbejdet som sprogrevisor i loenklasse LA 5 ved Raadet fra 1975 ; han havde saaledes seks aars anciennitet i en stilling som den , der skulle besaettes , mens sagsoegerne ikke stort laengere end to aar havde arbejdet som oversaettere i loenklasse LA 6 og kun lejlighedsvis udfoerte revisionsopgaver .

21 Kommissionen var derfor berettiget til at anlaegge den vurdering , at den udnaevnte tjenestemand i hoejere grad end sagsoegerne opfyldte kvalifikationskravene til sprogrevisorstillingen , navnlig kravet om erfaring i revision , og havde derfor ogsaa ret til at udnaevne ham i tjenestens interesse .

22 Da sagsoegerne ikke har fremfoert andre oplysninger til stoette for , at ansaettelsesmyndigheden skulle have overskredet graenserne for sit skoen ved at foretraekke at udnaevne en anden ansoeger i den paagaeldende sprogrevisorstilling , kan det andet anbringende ikke tages til foelge .

23 Herefter kan anbringendet vedroerende magtfordrejning , som i det vaesentlige stoettes paa den samme argumentation som den , der er fremfoert til stoette for det andet anbringende , heller ikke tages til foelge ; det er derfor ikke noedvendigt at tage stilling til , om dette anbringende , saaledes som Kommissionen har gjort gaeldende , skal afvises paa grund af , at det er fremfoert for sent .

24 Sagsoegte vil herefter vaere at frifinde for sagsoegernes paastand om annullation af sagsoegtes afgoerelser . Heraf foelger , at sagsoegte ligeledes vil vaere at frifinde for sagsoegernes paastand om , at sagsoegte af Domstolen tilpligtes at besaette stillingen med den bedst kvalificerde blandt de fire sagsoegere . Denne paastand falder i oevrigt under alle omstaendigheder uden for Domstolens kompetence .

Sagens omkostninger

25 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Ifoelge procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne i sager vedroerende ansatte ved Faellesskaberne imidlertid selv de af dem afholdte udgifter .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( anden afdeling )

1 . Sagsoegte frifindes .

2 . Hver part betaler sine omkostninger .