61981J0294

1 . Annullationssoegsmaal _ fysiske eller juridiske personer _ retsakter som beroerer dem umiddelbart og individuelt _ beslutning fra Kommissionen om at de paagaeldende genstande ikke kan importeres toldfrit i henhold til den faelles toldtarif _ beslutning meddelt medlemsstaterne _ beslutning som beroerer importoeren individuelt _ betingelser

( EOEF-traktaten , art . 173 , stk . 2 )

2 . Institutionernes retsakter _ begrundelse _ forpligtelse _ genstand _ raekkevidde

( EOEF-traktaten , art . 190 )

3 . Annullationssoegsmaal _ domstolskontrol _ graenser _ beslutning fra Kommissionen om at importen af de paagaeldende genstande ikke kan ske toldfrit i henhold til den faelles toldtarif _ genstande af videnskabelig karakter _ kontrollen med anvendelsen af de af Kommissionen benyttede kriterier

( EOEF-traktaten , art . 173 )

4 . Den faelles toldtarif _ toldfri import _ genstande af videnskabelig karakter _ vurdering af formaalet med de paagaeldende apparaters normale anvendelse _ kriterier

( Kommissionens forordning nr . 2784/79 , art . 5 )

1 . En beslutning , som er meddelt alle medlemsstater , og hvorved Kommissionen fastslaar , at bestemte apparater eller instrumenter ikke kan importeres toldfrit i henhold til den faelles toldtarif , beroerer individuelt , jf . traktatens artikel 173 , stk . 2 , eneimportoeren for en medlemsstat , som har indgivet ansoegningen om den toldfri import , og som er 100 % datterselskab af det produktionsselskab , der fremstiller de paagaeldende apparater . Under disse forhold ville det vaere urimeligt formalistisk at stille krav om , at soegsmaalet til annullation af den paagaeldende beslutning ikke skulle kunne indbringes af eneimportoeren paa egen haand , men af moderselskabet , eller at eneimportoeren skulle handle i forening med de oevrige datterselskaber , som foretager import til Faellesskabet , med den begrundelse , at den anfaegtede beslutning ikke udelukkende vedroerer importen af de paagaeldende apparater , men vedroerer import til hele Faellesskabet af alle de oevrige apparater af samme model .

2 . Naar det i traktatens artikel 190 paalaegges Kommissionen at begrunde sine beslutninger , er det ikke blot af formelle grunde , men ogsaa for at goere det muligt for parterne at forsvare deres rettigheder , give Domstolen mulighed for at foretage en retlig kontrol , og medlemsstaterne og alle interesserede borgere mulighed for at faa kendskab til de omstaendigheder , hvorunder Kommissionen har anvendt traktaten .

Det er saaledes ikke tilstraekkeligt , at medlemsstaterne som adressater for en beslutning , hvorved det fastslaas , at visse apparater ikke kan importeres toldfrit i henhold til den faelles toldtarif , i kraft af deres deltagelse i den procedure , der gaar forud for beslutningens vedtagelse , har kendskab til dens grunde , og at en importoer , som umiddelbart og individuelt beroert , kan udlede disse grunde ved at sammenholde beslutningen med tilsvarende forudgaaende beslutninger .

3 . Inden for rammerne af et annullationssoegsmaal mod en beslutning , truffet af Kommissionen , hvorved denne har fastslaaet , at bestemte apparater ikke kan importeres toldfrit i henhold til den faelles toldtarif , fordi de ikke er af videnskabelig karakter , kan Domstolen ikke fastslaa , hvorvidt de paagaeldende apparater eller instrumenter er videnskabelige , hvorimod det paahviler den at efterproeve , hvorvidt de af Kommissionen anvendte kriterier er i overensstemmelse med faellesskabsreglerne , og at efterproeve , hvorvidt Kommissionen ved anvendelse af disse kriterier har taget hensyn til de objektive kendetegn hos det produkt , som den anfaegtede beslutning vedroerer .

4 . Undersoegelsen af , til hvilke formaal et apparat , hvorom der er indgivet ansoegning om toldfri import i henhold til den faelles toldtarif , normalt anvendes _ en undersoegelse , der ifoelge artikel 5 i forordning nr . 2784/79 skal foretages , saafremt det paa grundlag af det importerede apparats objektive tekniske kendetegn ikke er muligt klart at afgoere , om apparatet har videnskabelig karakter _ skal foretages for hele Faellesskabet og ikke kun for en enkelt medlemsstat . Efter samme artikel er det endvidere tilstraekkeligt til at anse det paagaeldende instrument eller apparat for at have videnskabelig karakter , at undersoegelsen viser , at det »hovedsageligt anvendes til videnskabelige formaal« .

1 Ved staevning indgaaet til Domstolens justitskontor den 23 . november 1981 har firmaet Control Data Belgium NV SA i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning 84/692 af 10 . august 1981 , der fastslaar , at indfoersel af apparaterne ( datamaskiner ) »Control Data-Cyber 170-720« og »Cyber 170-750« ikke kan ske med fritagelse for told efter den faelles toldtarif ( EFT L 252 , s . 36 ).

2 Denne beslutning blev truffet i henhold til Raadets forordning nr . 1798/75 af 10 . juni 1975 om fritagelse for told efter den faelles toldtarif ved indfoersel af uddannelsesmaessigt , videnskabeligt eller kulturelt materiale ( EFT L 184 , s . 1 ), som aendret ved Raadets forordning nr . 1027/79 af 8 . maj 1979 ( EFT L 134 , s . 1 ) og Kommissionens forordning nr . 2784/79 af 12 . december 1979 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelserne til forordning nr . 1798/75 ( EFT L 318 , s . 32 ). De naevnte forordninger skulle sikre , at Faellesskabet anvender den inden for UNESCO ' s rammer indgaaede aftale vedroerende import af genstande af uddannelsesmaessig , videnskabelig eller kulturel art , som blev vedtaget i Firenze i juli 1950 ( United Nations Treaty Series , Vol . 131 , s . 25 ), og som er suppleret ved Nairobi-protokollen , vedtaget den 26 . november 1976 og godkendt ved Raadets afgoerelse 79/505 af 8 . maj 1979 ( EFT L 134 , s . 13 ).

3 I artikel 3 i ovennaevnte forordning nr . 1798/75 fra Raadet , som aendret ved forordning nr . 1027/79 , bestemmes det , at »videnskabelige instrumenter og apparater« , som udelukkende indfoeres i ikke-erhvervsmaessigt oejemed , under naermere angivne betingelser kan fritages for told efter den faelles toldtarif . Ved »videnskabelige instrumenter og apparater« forstaas efter artikel 3 , stk . 3 , »apparater eller instrumenter , som i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater , de goer det muligt at opnaa , udelukkende eller hovedsageligt er egnede til brug ved videnskabeligt arbejde« .

4 Da Kommissionen ved forordning nr . 2784/79 udstedte gennemfoerelsesbestemmelserne til Raadets forordning nr . 1798/75 , praeciserede den de naevnte definitioner yderligere . Ifoelge forordningens artikel 5 »forstaas ved et videnskabeligt instruments eller apparats ' objektive tekniske kendetegn ' kendetegn , der fremkommer som et resultat af konstruktionen af det paagaeldende instrument eller apparat eller ved tilpasninger af instrumentet eller apparatet i forhold til et standardinstrument eller apparat , og som goer det muligt at opnaa stoerre praestationer . . . [end ved] saedvanlig industriel eller erhvervsmaessig brug« . Er det paa grundlag af disse objektive tekniske kendetegn ikke muligt klart at afgoere , om der foreligger et videnskabeligt instrument eller apparat , skal der efter artikel 5 foretages en undersoegelse af , til hvilke formaal instrumenter eller apparater af den paagaeldende art saedvanligvis anvendes inden for Faellesskabet . Viser denne undersoegelse , at det instrument eller apparat , som oenskes indfoert toldfrit , hovedsagelig anvendes til videnskabelige formaal , anses det for at vaere af videnskabelig karakter .

5 Ifoelge gennemfoerelsesforordningens artikel 7 traeffes beslutningen om den toldfri import af den kompetente nationale myndighed , saafremt den raader over de noedvendige oplysninger til at afgoere , om det foreliggende instrument eller apparat maa anses for videnskabeligt . I modsat fald videresendes anmodningen om toldfritagelse til Kommissionen , som soeger indhentet en udtalelse fra medlemsstaterne , og som forelaegger sagen for en ekspertgruppe , sammensat af repraesentanter for medlemsstaterne , saafremt en af medlemsstaterne goer indsigelse mod toldfri import . Ansoegningen behandles da af ekspertgruppen , som traeder sammen inden for rammerne af Toldfritagelsesudvalget , og paa grundlag af dennes indstilling traeffer Kommissionen en beslutning , som skal meddeles alle medlemsstater .

6 Det fremgaar af sagen , at de to frie universiteter i Bruxelles indgik en leasing-kontrakt med sagsoegeren vedroerende to datamaskiner af maerkerne Cyber 170-720 og Cyber 170-750 , begge fremstillet i De forenede Stater . Paa universiteternes vegne indgav sagsoegeren den 6 . august 1980 en ansoegning til det belgiske toldvaesen om toldfri indfoersel af datamaskinerne . Ansoegningen blev vedlagt en omfattende dokumentation , som sagsoegeren efter samtaler med de belgiske myndigheder yderligere supplerede .

7 Ansoegningen blev sammen med sagens akter af de belgiske myndigheder videresendt til Kommissionen i medfoer af artikel 7 i ovennaevnte forordning nr . 2784/79 . Da tre medlemsstater gjorde indsigelse mod at betegne de to datamaskiner som videnskabelige , forelagde Kommissionen sagen for Toldfritagelsesudvalget , paa grundlag af hvis indstilling den herefter traf den beslutning , som er omtvistet i den foreliggende sag .

8 Beslutningen stoettes udelukkende paa , at de i sagen omhandlede to datamaskiner ikke har videnskabelig karakter . Det hedder herom i de relevante betragtninger til beslutningen :

»det fremgaar af denne undersoegelse , at det drejer sig om datamater ;

apparaterne har ikke de objektive kendetegn , som goer dem saerligt egnet til videnskabelig forskning ; apparater af denne art anvendes i oevrigt isaer til ikke-videnskabelige formaal ; den maade , hvorpaa apparaterne anvendes i det foreliggende tilfaelde , er ikke nok til at give dem karakter af videnskabelige apparater ; de kan derfor ikke anses for at vaere videnskabelige apparater ; det er af denne grund ikke berettiget at tillade de omhandlede apparater indfoert toldfrit.«

Formaliteten

9 Kommissionen har paastaaet sagen afvist under henvisning til , at beslutningen er rettet til medlemsstaterne og ikke beroerer sagsoegeren individuelt i den i traktatens artikel 173 , stk . 2 , anfoerte forstand . I den forbindelse har Kommissionen endvidere understreget beslutningens generelle karakter . Den har anfoert , at beslutningen ikke udelukkende vedroerer importen af de to datamaskiner til Belgien , men vedroerer import af enhver datamaskine af en af de to modeller til hele Faellesskabet . Som foelge heraf er det kun producenten af datamaskinerne eller »Control Data Group« i dennes egenskab af eneimportoer til Faellesskabet , der er soegsmaalsberettiget efter artikel 173 , stk . 2 . Ingen af de enkelte medlemmer af denne koncern kan efter Kommissionens opfattelse anlaegge sag i henhold til artikel 173 .

10 Denne paastand kan ikke tages til foelge . Det sagsoegende firma er et 100 % datterselskab af produktionsselskabet Control Data Corporation of Minneapolis . Det sagsoegende selskab er eneimportoer for Belgien , og det er dette selskab , som har indgivet den ansoegning , som ligger til grund for den omtvistede beslutning . Under disse forhold ville det vaere urimeligt formalistisk at stille krav om , at sagen skulle indbringes for Domstolen af moderselskabet , eller at sagsoegeren skulle handle i forening med de oevrige datterselskaber , som ogsaa importerer datamaskinerne til Faellesskabet .

Realiteten

11 Sagsoegeren har i det vaesentlige paaberaabt sig foelgende to anbringender :

a ) tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter ;

b)tilsidesaettelse af de EOEF-retsforskrifter , hvori begrebet »videnskabeligt instrument eller apparat« er naermere defineret .

a)Tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter

12 For det foerste har sagsoegeren gjort gaeldende , at beslutningen ikke er tilstraekkeligt begrundet . Det anfoeres , at de ovenfor citerede betragtninger til beslutningen anvender en fast , stereotyp formulering , som genfindes i alle de beslutninger vedroerende datamaskiner , som Kommissionen har truffet siden forordningerne fra 1979 traadte i kraft . Denne saerdeles knappe begrundelse tager overhovedet ikke hensyn til de omhandlede datamaskiners saerlige kendetegn , som er omfattende dokumenteret af sagsoegeren , i vidt omfang paa grundlag af tekniske analyser .

13 Kommissionen har erkendt , at begrundelsen i beslutningens betragtninger er kortfattet , men den mener , at den er tilstraekkelig . Beslutningens adressater , medlemsstaterne , deltog nemlig i proceduren forud for dens vedtagelse og var derfor fuldt ud bekendt med baggrunden for Kommissionens stillingtagen . Endvidere fremgaar det efter Kommissionens opfattelse af det sagsoegende firmas egne argumenter , at firmaet har et omfattende kendskab til Kommissionens politik , om end det er af den opfattelse , at dets egne datamaskiner ikke kan sidestilles med almindelige datamaskiner .

14 I den forbindelse bemaerkes , som Domstolen flere gange har understreget , at naar det i traktatens artikel 190 paalaegges Kommissionen at begrunde sine beslutninger , er det ikke blot af formelle grunde , men ogsaa for at goere det muligt for parterne at forsvare deres rettigheder , give Domstolen mulighed for at foretage en retlig kontrol og medlemsstaterne og alle interesserede borgere mulighed for at faa kendskab til de omstaendigheder , hvorunder Kommissionen har anvendt traktaten .

15 Det er saaledes ikke tilstraekkeligt , at medlemsstaterne som adressater for beslutningen , i kraft af deres deltagelse i den procedure , der gaar forud for beslutningens vedtagelse , har kendskab til dens grunde , og at sagsoegeren som umiddelbart og individuelt beroert kan udlede disse grunde ved at sammenholde beslutningen med tilsvarende forudgaaende beslutninger . Sagsoegeren skal ogsaa reelt have mulighed for at forsvare sine interesser og Domstolen skal have grundlag for at foretage en effektiv proevelse paa grundlag af beslutningens begrundelse . Spoergsmaalet om , hvorvidt beslutningens begrundelse opfylder disse krav , findes i den foreliggende sag mest hensigtsmaessigt at kunne undersoeges under punkt b .

16 For det andet har sagsoegeren anfoert , navnlig under henvisning til de stereotype begrundelser , som Kommissionen har anvendt , at den procedure , Kommissionen i praksis foelger i saadanne sager , klart er utilstraekkelig , da den hverken goer det muligt at udveksle synspunkter eller giver parterne adgang til at udtale sig om eventuelle omtvistede punkter , og heller ikke giver dem lejlighed til at afgive yderligere forklaringer , foer beslutningen traeffes .

17 Denne del af det foerste anbringende maa forkastes . Som sagsoegeren selv har erkendt , har Kommissionen fulgt den procedure , der er foreskrevet i faellesskabsreglerne . Endvidere fremgaar det klart , at den fulgte procedure gjorde det muligt for det sagsoegende firma at fremsaette alle sine argumenter vedroerende de omhandlede datamaskiners videnskabelige karakter i de dokumenter , firmaet indleverede til de belgiske myndigheder , og som endvidere forelaa saavel for Toldfritagelsesudvalget som for Kommissionen .

b ) Tilsidesaettelse af de faellesskabsregler , hvori begrebet »videnskabeligt instrument eller apparat« er naermere defineret

18 Sagsoegeren har herom gjort gaeldende , at Kommissionen helt har undladt at tage hensyn til de to datamaskiners saerlige kendetegn , som fuldt ud goer det berettiget at kvalificere dem som videnskabelige instrumenter eller apparater ifoelge retsforskrifterne i de gaeldende EOEF-regler . Sagsoegeren kraever saaledes ikke blot , at den omtvistede beslutning annulleres , men ogsaa at det i dommen konstateres , at datamaskinerne har videnskabelig karakter .

19 En saadan konstatering kan Domstolen ikke behandle inden for rammerne af et annullationssoegsmaal . Derimod paahviler det den at efterproeve , hvorvidt de af Kommissionen anvendte kriterier er i overensstemmelse med faellesskabsreglerne , og hvorvidt Kommissionen ved anvendelsen af disse kriterier har taget hensyn til de objektive kendetegn hos de datamaskiner , beslutningen vedroerer . Der skal derfor i det foelgende foretages en undersoegelse af disse kriterier , som dels fremgaar af selve beslutningen dels af de forklaringer , som Kommissionen har afgivet under sagen ved Domstolen .

20 I den omtvistede beslutning fastslaas det foerst , at de omhandlede apparater er datamater , og dernaest at de ikke har de objektive kendetegn , som goer dem saerligt egnede til videnskabelig forskning , samt at apparater af den paagaeldende art isaer anvendes til ikke-videnskabelige formaal . Det fremgaar ikke klart af beslutningen , om dette udsagn skal forstaas som gaeldende for datamaskiner i almindelighed eller saerligt gaelder for de to i sagen omhandlede modeller . Under sagens behandling ved Domstolen har Kommissionen imidlertid anfoert , at i hvert fald den sidste del af udsagnet skal forstaas som gaeldende for datamaskiner i almindelighed , og at ingen datamaskine i sig selv efter Kommissionens opfattelse kan anses for at have videnskabelig karakter , medmindre den indgaar i et stoerre samlet anlaeg , der som helhed har videnskabelig karakter .

21 Kommissionen har anfoert , at en datamaskine ikke er noget videnskabeligt »instrument« , fordi den ikke kan bestemme , maale , aendre eller behandle nogen fysisk dimension eller egenskab . Da en beregning ikke i sig selv udgoer noget videnskabeligt arbejde , maa det efter Kommissionens opfattelse ogsaa af denne grund afvises , at der er tale om et »videnskabeligt« instrument eller apparat .

22 Sagsoegeren har hertil indvendt , at den moderne videnskab har gjort saadanne definitioner totalt foraeldede . Inden for flere omraader , navnlig teoretisk fysik og teoretisk kemi , er datamaskinen reelt forskerens eneste vaerktoej , og grundlaget for forskningsresultaterne er de uhyre komplicerede ligninger , som det kun er muligt at loese paa nogenlunde rimelig tid ved hjaelp af en datamaskine .

23 Der boer gives sagsoegeren medhold i disse argumenter . De ovenfor naevnte bestemmelser i faellesskabsreglerne giver ikke stoette for den indskraenkende fortolkning , som Kommissionen har anvendt . Hverken etymologisk eller efter almindelig sprogbrug er der nemlig grundlag for de snaevre definitioner af ordene »instrument« eller »apparat« , som Kommissionen har opstillet .

24 Desuden har Kommissionen gjort gaeldende , at naar det er muligt at kvalificere en datamaskine som et videnskabeligt apparat , skyldes det dens »anvendelsesprogrammel« ( application software ) og ikke dens »fysiske udformning« ( »hardware« ) eller dens »systemprogrammel« ( system software ). Kommissionen har i denne forbindelse foretaget en sammenligning med et missil . Et tomt missil vil aldrig kunne betragtes som et videnskabeligt apparat . Foerst naar man anbringer videnskabelige instrumenter i missilet , vil det faa et videnskabeligt formaal . Anvendelsesprogrammellet kan imidlertid skiftes ud ligesom instrumenterne i missilet . Ogsaa af denne grund vil en datamaskine aldrig i sig selv kunne betragtes som et videnskabeligt apparat .

25 Heroverfor anfoeres det af sagsoegeren , at det er datamaskinerne Cyber ' s fysiske udformning , der goer dem saerlig egnet til videnskabelige formaal . De er bygget til at kunne loese saerdeles komplicerede matematiske beregninger med en praecision og en hurtighed , som en gennemsnitsbruger inden for erhvervslivet aldrig vil faa brug for . Paa den anden side er de indrettet paa en maade , der goer dem saerligt uegnede til at behandle eller sammenligne stoerre maengder oplagrede data , hvilket er den form for opgaver , en bruger inden for erhvervslivet oftest har behov for at loese . Hvad angaar anvendelsesprogrammellet kan datamaskinerne Cyber i vidt omfang arbejde paa grundlag af det vigtigste videnskabelige programmeringssprog , »Fortran« ( Formula translation ). I hver enkelt datamaskine er der endog en saerlig del , som udelukkende er forbeholdt saadanne programmer . Paa den anden side kan datamaskinerne Cyber kun i ringe omfang arbejde paa grundlag af det vigtigste programmeringssprog til erhvervsmaessig brug , »Cobol« ( Common business oriented language ). Endelig er de konstrueret saaledes , at man ikke , saa laenge programmet koerer , kan afbryde det og indlaese nye data , hvilket er vaesentligt for den , der bruger datamaskinen i erhvervsmaessigt oejemed . Af alle disse grunde bestrider sagsoegeren den opfattelse , Kommissionen har gjort gaeldende , hvorefter kun anvendelsesprogrammellet kan give datamaterne videnskabelig karakter .

26 Over for disse modstridende synspunkter finder Domstolen ikke , at den kan udelukke , at et kriterium baseret paa forskellen mellem en datamaskines fysiske udformning ( »hardware« ) og dens programmel ( »software« ) vil kunne vaere i overensstemmelse med faellesskabsreglerne for toldfritagelse af videnskabelige instrumenter og apparater . Hverken den anfaegtede beslutnings begrundelse eller parternes indlaeg under retsforhandlingerne giver imidlertid Domstolen grundlag for at fastslaa , at Kommissionen har anvendt et saadant praecist kriterium , da den traf beslutningen . Ej heller kan Domstolen paa det foreliggende grundlag fastslaa , at Kommissionen , saafremt den anvendte et saadant kriterium , tog tilstraekkeligt hensyn til de to datamaskiners objektive kendetegn saa vel i henseende til deres fysiske udformning som til deres systemprogrammel .

27 For det tilfaelde , at Domstolen maatte antage , at en datamaskine i sig selv kan kvalificeres som et videnskabeligt instrument eller apparat , har Kommissionen gjort gaeldende , at datamaskinerne Cyber ikke besidder de hertil noedvendige saerlige kendetegn . Normalt har datamaskiner et bredt anvendelsesomraade . De kan bruges saavel i erhvervslivet som til videnskabeligt arbejde og anvendes i praksis hovedsageligt i erhvervsmaessigt oejemed . Datamaskinerne Cyber er uden tvivl saerdeles velegnede til videnskabelige beregninger , fordi de kan foretage komplicerede udregninger praecist og hurtigt , men de er lige saa velegnede til erhvervsmaessig brug , navnlig hvor der benyttes en avanceret teknologi . Ganske vist er de ikke lige saa egnede til at loese administrative opgaver inden for erhvervslivet , men kan dog bruges til dette formaal og maa derfor betragtes som maskiner med et bredt anvendelsesomraade .

28 Dette bekraeftes efter Kommissionens opfattelse af den omstaendighed , at de i sagen importerede datamaskiner ogsaa anvendes til loesning af administrative opgaver ved de frie universiteter i Bruxelles . Kommissionen oplyser i den forbindelse , at blandt de 13 datamaskiner af fabrikatet Cyber , som hidtil er importeret til Frankrig , bruges kun 4 hovedsageligt til forskning , 6 til teknisk administration og videnskabelige beregninger , mens de oevrige 3 anvendes til forskellige formaal , bl.a . bogfoering , fakturering og loenudbetaling .

29 Ogsaa bedoemmelsen af disse yderligere argumenter , som Kommissionen har fremfoert , maa ske ud fra de bestemmelser i EF-retten , som er naevnt ovenfor . Bortset fra den sondring mellem videnskabelig forskning og opgaver inden for den avancerede teknologi , som Kommissionen har gjort gaeldende , men ikke naermere praeciseret , ses det ikke , at de naevnte argumenter udelukker , at de omhandlede datamaskiner kvalificeres som apparater , der »hovedsageligt er egnede til brug ved videnskabeligt arbejde« ( artikel 3 , stk . 3 i forordning nr . 1798/75 ) eller som goer det muligt »at opnaa stoerre praestationer . . . [end ved en] saedvanlig industriel eller erhvervsmaessig brug« ( artikel 5 i forordning nr . 2784/79 ).

30 Hvad angaar undersoegelsen af , til hvilke formaal de paagaeldende apparater normalt anvendes _ en undersoegelse , der ifoelge artikel 5 i forordning nr . 2784/79 skal foretages , saafremt det paa grundlag af det importerede apparats objektive tekniske kendetegn ikke er muligt klart at afgoere , om apparatet har videnskabelig karakter _ bemaerkes , at denne undersoegelse skal foretages for hele Faellesskabet og ikke kun en enkelt medlemsstat . Efter samme artikel er det endvidere tilstraekkeligt til at anse det paagaeldende instrument eller apparat for at have videnskabelig karakter , at undersoegelsen viser , at det »hovedsagelig anvendes til videnskabelige formaal« .

31 Det maa herefter konkluderes , at hverken den omtvistede beslutnings begrundelse eller de argumenter , som Kommissionen har fremfoert under retsforhandlingerne , giver Domstolen grundlag for at fastslaa , at Kommissionen ved beslutningens vedtagelse har anvendt praecise kriterier , der kan forenes med de gaeldende faellesskabsregler , og saaledes har taget tilstraekkeligt hensyn til de to datamaskiners saerlige objektive kendetegn .

32 Af denne grund boer den trufne beslutning annulleres og spoergsmaalet boer hjemvises til Kommissionen til fornyet behandling .

Sagens omkostninger

33 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , tilpligtes den part , som taber sagen , at afholde sagens omkostninger . Da Kommissionen har tabt sagen , tilpligtes denne at afholde omkostningerne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( anden afdeling )

1 . Kommissionens beslutning 81/692 af 10 . august 1981 , der fastslaar , at indfoersel af apparaterne »Control Data _ Cyber 170-720 ; Cyber 170-750« ikke kan ske med fritagelse efter den faelles toldtarif ( EFT L 252 , s . 36 ), annulleres .

2.Kommissionen baerer sagens omkostninger .