61980J0145(01)

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 13 . juni 1980 , har Maria Mascetti , der er midlertidigt ansat ved Det faelles Forskningscenter i Ispra ( herefter benaevnt FFC ), anlagt sag med paastand om dels annullation af Kommissionens afvisning af i enhver henseende at anerkende den periode mellem december 1974 og november 1978 , hvori sagsoegeren har vaeret fravaerende , som fuldgyldig tjenesteperiode , dels at det statueres , at Kommissionen er forpligtet til at retablere hendes karriere og derfor retablere hendes oekonomiske rettigheder , det vil sige godskrivning af de stigninger i loentrin , der finder sted hvert andet aar , udbetaling af den loen , de forsikringsbidrag , der er forfaldne under hendes fravaer , samt differencen i forhold til de udtraedelsespenge , som hun har ret til som ansat ved Forskningscentret , og endelig til ikke at ivaerksaette nogen forringelse af hendes pensionsrettigheder paa grund af hendes fravaer .

2 Naar sagsoegeren , som paa det paagaeldende tidspunkt var ansat ved FFC ' s anlaeg i Ispra og med virkning fra 1 . oktober 1973 var indplaceret paa loentrin 6 i en loenklasse svarende til C 1 , udeblev fra tjenesten , skyldtes det , at hun forlod Italien for at undgaa faengsling i henhold til en herom afsagt kendelse i forbindelse med en straffesag . Kommissionen , som fandt hendes udeblivelse fra tjenesten udbefoejet , suspenderede i januar 1975 udbetalingen af hendes loen under henvisning til tjenestemandsvedtaegtens artikel 60 , som finder analog anvendelse paa ansatte ved forskningscentrene . Ikke desto mindre fik sagsoegeren i marts 1977 efter en aendring af vilkaarene for de oevrige ansatte , hvorved begrebet »ansat ved Forskningscentret« blev afskaffet , tilbudt en ansaettelseskontrakt som midlertidigt ansat med indplacering i kategori C , loenklasse 1 , loentrin 7 , til ikrafttraeden pr . 30 . oktober 1976 . Hun accepterede tilbudet , men erklaerede samtidigt , at hun ikke var i stand til at komme til stede i Ispra for at underskrive kontrakten . Administrationen meddelte herefter sagsoegeren , at kontrakten kunne skrives under , saa snart hun kunne indfinde sig paa sin arbejdsplads .

3 Efter at Corte d ' assise di Roma havde frifundet sagsoegeren ved dom af 14 . juli 1978 , genoptog hun sit arbejde i slutningen af 1978 . Den 30 . november 1978 underskrev hun en foerste kontrakt som midlertidigt ansat , hvorefter hun skulle indplaceres i kategori C , loenklasse 1 , loentrin 6 , med fastsaettelse af anciennitet inden for loenklassen til den 1 . december 1978 og af anciennitet inden for loentrinnet til den 1 . september 1977 . I kontrakten saas der bort fra hele den periode , hvor sagsoegeren havde vaeret fravaerende , for saa vidt angik beregningen af hendes anciennitet . Hun gjorde indsigelse mod disse vilkaar , og administrationen udarbejdede en ny kontrakt , som sagsoegeren underskrev i april 1979 . I henhold til denne kontrakt blev ancienniteten inden for loenklassen fastsat til den 30 . oktober 1976 , og sagsoegeren blev indplaceret paa loentrin 7 med virkning fra 1 . november 1977 . Den 26 . maj 1979 protesterede sagsoegeren skriftligt mod dette sidste punkt , men ved skrivelse af 10 . august 1979 bekraeftede administrationen ancienniteten inden for loentrinnet som angivet i sidstnaevnte kontrakt , idet man ved beregningen af ancienniteten havde taget hensyn til sagsoegerens udeblivelse , indtil ordningen vedroerende ansatte ved forskningscentre blev ophaevet .

4 Den 7 . november 1979 rettede sagsoegeren atter henvendelse til administrationen ved skrivelse indeholdende alle de krav , som senere blev fremsat i staevningen . Da hun ikke modtog svar paa skrivelsen , anlagde hun naervaerende sag .

5 Ved mellemdom af 14 . juli 1981 ( Sml ., s . 1975 ) fastslog Domstolen , at sagen kunne fremmes til realitetsbehandling med hensyn til paastanden om beregningen af sagsoegerens anciennitet inden for loentrinnet . For saa vidt angik sagens oevrige klagepunkter , det vil sige om betaling af loen , krav paa pension , socialforsikringsbidrag og godtgoerelse for ophaevelse af kontrakten som ansat ved Forskningscentret , fastslog Domstolen , at da sagsoegeren havde ladet hengaa et aar , inden hun fremkom med de i skrivelsen af 7 . november 1979 indeholdte krav , var disse klart blevet gjort gaeldende efter fristens udloeb . Domstolen afviste derfor de naevnte paastande .

6 Paa foranledning af dommen foreslog Kommissionen sagsoegeren et kontraktstillaeg , hvorefter sagsoegeren skulle indplaceres i loentrin 8 fra den 1 . december 1978 , hvor hun faktisk genoptog arbejdet . Sagsoegeren accepterede ikke forslaget og opretholdt saaledes soegsmaalet .

7 I svarskriftet har Kommissionen foretaget en undersoegelse af , hvilken betydning ancienniteten inden for loentrinnet vil have for sagsoegerens nuvaerende og fremtidige situation . Da loentrin 8 er det sidste i loenklasse 1 inden for kategori C , vil aendringen af ancienniteten inden for naevnte loentrin til den dato , hvor sagsoegeren faktisk genoptog arbejdet , betyde , at sagsoegeren vil faa udbetalt den hoejeste loen inden for den paagaeldende kategori . I forbindelse med forfremmelsesprocedurer tages der hensyn til anciennitet i tjenesten og inden for loenklassen , men aldrig til anciennitet inden for loentrinnet . Ancienniteten inden for loentrin 8 i loenklasse 1 i kategori C har saaledes ingen betydning for sagsoegerens indplacering i kategori B ved sagsoegerens eventuelle oprykning til sidstnaevnte kategori . Desuden afhaenger hendes krav paa pension og andre sociale fordele alene af det tidsrum , hun faktisk har arbejdet , samt af bidragene . Selv med hensyn til de saerlige ordninger , der tidligere har fundet anvendelse med henblik paa at lette tjenestemaendenes fratraeden , er der aldrig blevet taget hensyn til ancienniteten inden for loentrinnet . Sagsoegeren har saaledes ingen konkret interesse i at blive indplaceret paa loentrin 8 med virkning fra et tidspunkt , der ligger forud for det af Kommissionen tilbudte . Kommissionen har af den grund nedlagt paastand om , at Domstolen statuerer , at soegsmaalet er uden genstand paa grund af manglende retlig interesse , samt at det er ufornoedent at tage stilling til sagen .

8 Sagsoegeren har nedlagt paastand om , at hendes karriere retableres uden afbrydelse af ancienniteten inden for tjenesten . Hun har understreget , at hun paa baggrund af sin tidligere naevnte anciennitet fra den 1 . oktober 1973 boer indplaceres paa loentrin 7 med virkning fra 1 . oktober 1975 og paa loentrin 8 med virkning fra 1 . oktober 1977 . Hun har desuden udtrykt haab om , at Domstolen delvis vil anerkende hendes ret til de oekonomiske ydelser , som er uloeseligt forbundet med den saaledes anerkendte anciennitet .

9 Til stoette for sin paastand har sagsoegeren gjort gaeldende , at Domstolen i mellemdommen fastslog , at hendes krav om retablering af karrieren og om en korrekt vurdering af hendes anciennitet i tjenesten kunne fremmes til realitetsbehandling . Tvisten drejer sig foelgelig ikke udelukkende om ancienniteten inden for loentrinnet og loenklassen , men snarere om ancienniteten i tjenesten , som utvivlsomt har stor betydning for hendes karriereforloeb , selv om den ikke umiddelbart har nogen betydning i oekonomisk henseende . I forbindelse med bemaerkningerne om de oekonomiske ydelser har sagsoegeren haevdet , at hendes skrivelse af 7 . november 1979 paa ingen maade kan betragtes som for sent indgivet , for sagsoegerens protest af 26 . maj 1979 mod ancienniteten inden for loentrinnet omfattede i virkeligheden ogsaa alle foelgerne af oekonomisk karakter . Desuden blev dommen af 14 . juli 1978 , hvorved sagsoegeren blev frifundet , foerst endelig , efter at sagsoegeren havde fremsat sine krav i november 1979 . Endelig har Kommissionen aldrig taget udtrykkelig stilling til de fleste af sagsoegerens klagepunkter . Paa grundlag af alle disse bemaerkninger har sagsoegeren konkluderet , at hun har en konkret og fornoeden interesse i at fortsaette sagen .

10 Denne argumentation fra sagsoegerens side kan ikke tiltraedes . I mellemdommen afviste Domstolen endeligt alle sagsoegerens , paastande , bortset fra paastanden om ancienniteten inden for loentrinnet , og sagsoegeren har ikke fremfoert nogen omstaendighed , der ikke var kendt foer naevnte doms afsigelse , som saaledes kan begrunde en aendring af mellemdommen .

11 Kommissionen har desuden paavist , og er ikke paa det punkt blevet modsagt af sagsoegeren , at sagsoegeren ikke har nogen konkret interesse i , at hendes anciennitet i loentrin 8 i loenklasse C 1 rykkes tilbage til et tidspunkt , der ligger forud for det af Kommissionen tilbudte , hverken i oekonomisk henseende eller med hensyn til sagsoegerens fremtidige karriere .

12 Sagsoegerens paastande er herefter blevet uden genstand , og det er foelgelig ufornoedent at tage stilling til dem .

Sagens omkostninger

13 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 5 , er Domstolen frit stillet i sin afgoerelse om sagsomkostningerne , saafremt sagen afvises .

14 I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de af dem afholdte udgifter i sager anlagt af ansatte i Faellesskaberne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( anden afdeling )

1 . Det er ufornoedent at tage stilling til sagen .

2 . Hver part baerer sine omkostninger .