FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

J.-P. WARNER

FREMSAT DEN 18. DECEMBER 1980 ( 1 )

Høje Domstol.

Min egen opfattelse er, at dette er en meget enkel sag, og jeg behøver ikke at bruge megen tid på mit forslag til afgørelse.

Jeg er helt enig med Kommissionens konklusion. Kernen i mit forslag til afgørelse er, at der ikke her er noget, der kan beskrives som »vederlag« i den i direktivets artikel 2, litra a), forudsatte betydning, intet, der kan beskrives som »modværdi« i den i artikel 8 forudsatte betydning — modværdi for den tjenesteydelse, som blev ydet foreningens medlemmer — og intet, der kan beskrives som »modtaget« af foreningen i den i bilag A, pkt. 13 forudsatte betydning. Den nedsættelse af deres andeles værdi, som medlemmerne måtte tåle, kan afgjort ikke betegnes således. Man kan efter min mening ikke komme udenom, at medlemmerne ikke har erlagt et vederlag, og at foreningen ikke har modtaget noget. For at dække et tilfælde som dette, ville det være nødvendigt med en særlig bestemmelse, hvorefter der er en modværdi, når der ikke er nogen modværdi.

( 1 ) – Oversat fra engelsk.