FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT G. REISCHL

FREMSAT DEN 6. OKTOBER 1977 ( 1 )

Høje Ret.

Finanzgericht Münster har ved kendelse af 19. januar 1977 forelagt Domstolen følgende spørgsmål til præjudiciel afgørelse i henhold til EØF-traktatens artikel 177:

»Henhørte af kunstneren egenhændigt signerede og nummererede og i et begrænset oplag på maksimalt 150 eksemplarer fremstillede farvekunstserigrafier den 14. marts 1973 under position 49.11-B eller under position 99.02 i den fælles toldtarif?«

Dette spørgsmål skyldes, at sagsøger i hovedsagen den 14. marts 1973 ved Zollamt Münster lod ekspedere 150 af en amerikansk kunstners, fra USA indførte, egenhændigt signerede og nummererede farvekunstserigrafier, hvoraf der kun var fremstillet et begrænset oplag på 150 eksemplarer, til fri omsætning. Den pågældende toldmyndighed fandt, at tariferingen burde ske efter position 49.11-B (»andre tryksager (herunder trykte billeder og fotografier) B.) I andre tilfælde«), hvorefter der skulle betales en traktatmæssig told på 9 % og importomsætningsafgift på 11 %. Sagsøger i hovedsagen hævder derimod, at der skal foretages en tarifering efter position 99.02 (»originale stik, tryk og litografier«), hvorefter der ikke skal betales told og kun importomsætningsafgift på 5,5 %.

Sagsøger har derfor indgivet klage mod toldafgørelsen og har, efter at denne klage blev forkastet, anlagt sag ved Finanzgericht Münster. Sagsøger gør som begrundelse herfor gældende, at det ved de indførte varer drejer sig om en internationalt kendt kunstners arbejder og ikke om reproduktioner men derimod om originalgrafik. De kan derfor ikke anses for trykte varer i den i kapitel 49 i den fælles toldtarif forudsatte betydning men derimod som kunstvæker i den i kapitel 99 i den fælles toldtarif forudsatte betydning. Da kunstserigrafier således ikke umiddelbart falder ind under nogen position, må i dette tilfælde i sidste instans den almindelige tariferingsbestemmelse nr. 4 være afgørende; efter denne tariferes varer, der ikke er nævnt nogetsteds i tariffen, som de varer, hvormed de skønnes at have mest til fælles. Kunstserigrafier skal altså toldretligt behandles som litografier, der allerede efter ordlyden af position 99.02 falder ind under denne bestemmelse, eller som kunsttempagrafier, der ligeledes ubestridt henhører under position 99.02.

Heroverfor står Hauptzollamts opfattelse, hvorefter den almindelige tariferingsbestemmelse nr. 4 ikke kan anvendes, fordi serigrafier er omfattet af position 49.11-B. Det drejer sig — således som det ifølge Hauptzollamt også fremgår af de forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen til dette kapitel — om trykte varer i den i kapitel 49 forudsatte betydning. Undtaget herfra er ifølge bestemmelse nr. 1 til kapitel 49 alene varer henhørende under kapitel 99. For serigrafier kommer alene position 99.02 i dette kapitel i betragtning. Efter dennes ordlyd og ifølge bestemmelse nr. 2 til kapitel 99 og ifølge de forklarende bemærkninger til position 99.02 er det imidlertid udelukket at udstrække denne position til serigrafier. Sagsøgers henvisning til den for tempagrafier gældende tarifbeslutning af 14. januar 1970 fra nomenklaturudvalget er fejlagtig, thi denne beslutning har kunnet støtte sig til den almindelige tariferingsbestemmelse nr. 4, fordi tempagrafier ikke bliver fremstillet ved en trykke-proces i den i kapitel 49 forudsatte betydning. Omvendt kan der i det foreliggende tilfælde henvises til en tarifbeslut ning af 8. juni 1973 fra nomenklaturudvalget for den fælles toldtarif, hvorefter lignende kunstserigrafier henhørte under position 49.11-B.

Alene Kommissionen har taget stilling til denne diskussion under den præjudicielle sagsbehandling. Ifølge det af Kommissionen anførte skal serigrafier af den her omhandlede art, der bliver fremstillet ved, at en kunstners forlæg bliver overført på en si, og ved at der trykkes farve gennem den fintmaskede si over på papir, under alle omstændigheder, dvs. også når de alene fremstilles i et begrænset oplag og egenhændigt signeres og nummereres af kunstneren, henføres til position 49.11-B. Hvad der er blevet fremført herom af argumenter forekommer mig at være fuldt ud overbevisende.

Faktisk bør den allerede citerede almindelige tariferingsbestemmelse nr. 4, hvorefter varer, der ikke er nævnt nogetsteds i tariffen, tariferes som de varer, hvormed de skønnes at have mest til fælles, ikke komme i betragtning i det foreliggende tilfælde. Dette kan antages, fordi position 49.11-B som opsamlingsbestemmelse på en måde omfatter alle grafisk trykte varer. For denne er det nemlig tilstrækkeligt, således som det fremgår af de forklarende bemærkninger til kapitel 49 i Bruxellesnomenklaturen, at de bliver fremstillet ved en fremgangsmåde, som indebærer trykning. En sådan trykkeproces finder — som anført — også anvendelse ved farveserigrafier, medens tempagrafier, som den nævnte tarifbeslutning vedrørte, ikke bliver fremstillet i en trykkeproces.

Position 49.11-B, der gælder uden hensyn til varens kunstneriske værdi, vil derimod kun være uanvendelig, hvis det for de her omhandlede varer er muligt at finde en særlig position; ifølge den almindelige tariferingsbestemmelse nr. 3, litra a) skal man imidlertid i de tilfælde, hvor henførsel under to eller flere positioner kan komme på tale, foretrække en position med mere specificeret varebeskrivelse fremfor positioner med mere almindelig varebeskrivelse. Som en sådan særlig position er det alene position 99.02, der kan anvendes på farveserigrafier. Bestemmelse nr. 1, litra c) til kapitel 49 i den fælles toldtarif er nemlig affattet således: »Dette kapitel omfatter ikke: c) Originale stik, tryk og litografier (pos. 99.02), frimærker, stempelmærker og lignende mærker henhørende under pos. 99.04, antikviteter og andre varer henhørende under kap. 99«. En tarifering efter position 99.02 er imidlertid udelukket allerede efter positionens ordlyd, som ifølge den almindelige tariferingsbestemmelse nr. 1 i første række er afgørende; i den nævnte position er nemlig alene anført ganske bestemte arter af tryk (»originale stik, tryk og litografier«), som farveserigrafier ikke kan henregnes til. Desuden skal der henvises til den i bestemmelse nr. 2 til kapitel 99 i den fælles toldtarif indeholdte definition, der, som vi har hørt det, er blevet udviklet af førende kunsthandelskredse, nemlig af Comité de la Gravure française. Herefter forstås der ved originale stik, tryk og litografier i den i position 99.02 forudsatte betydning »direkte aftryk i sort og hvidt eller i farve af én eller flere plader, der af kunstneren helt er udført i hånden, uanset hvilken teknik og hvilket materiale han har anvendt, dog således at der ikke må være benyttet nogen mekanisk eller fotomekanisk proces«. Denne definition passer åbenbart ikke på varer af den foreliggende art, fordi der ved farveserigrafier ikke anvendes plader, der af kunstneren helt er udført i hånden, og fordi der ved deres fremstilling til dels også benyttes mekaniske eller fotomekaniske processer.

I øvrigt kan der til bekræftelse af rigtigheden af den af Kommissionen foreslåede tarifering også henvises til, at der nu er bestræbelser i gang for udtrykkeligt at udvide den netop omtalte definition, således at den også omfatter farveserigrafier. Dette beviser, at definitionen i sin nugældende affattelse ikke rækker så vidt, som af sagsøger i hovedsagen ønsket. Så længe denne ændring ikke er gennemført ad lovgivningsvejen, kan der imidlertid af hensyn til retssikkerheden kun gås frem som anført, også selv om dette, som Kommissionen med rette har betonet med henblik på de foreliggende varers kunstneriske kvalitet, ikke forekommer fuldt ud tilfredsstillende.

Det er desuden af interesse, at der ved Rådets forordning nr. 1616/74 af 25. juni 1974 (EFT L 174, 1974 for »silketryk (serigrafier), signeret og nummereret (nr. 1 — 200) af kunstneren« under position 49.11-B med virkning fra den 1. juli 1974 er foreskrevet en tidsbegrænset, i mellemtiden forlænget toldsuspension. Hermed blev der for fortoldningen i 1974 indført det resultat, som sagsøger anser for rigtigt. Det er imidlertid vigtigt — og dette kan man anse for en autentisk fortolkning af den fælles toldtarif — at også den nævnte retsakt fra Rådet går ud fra, at kunstserigrafier er omfattet af position 49.11-B.

Det af Finanzgericht Münster forelagte spørgsmål kan derfor besvares således:

Farvekunstserigrafier henhører under position 49.11-B i den fælles toldtarif, også selv om de er egenhændigt signeret og nummereret af kunstneren og alene fremstillet i et begrænset oplag.

( 1 ) – Oversat fra tysk.