1.

enken MAGDALENA VANDEWEGHE,

2.

SOLANGE VERHELLE, begge boende Ingelmunster, Belgien,

3.

MINISTERIET FOR OFFENTLIG SUNDHED OG FAMILIEANLIGGENDER, Bruxelles,

1.

Sagsøgerinden nr. 1 er enke, sagsøgerinden nr. 2 datter af den belgiske statsborger Julien Verhelle, der omkom i Tyskland den 24. april 1945 under et luftangreb. Sagsøgte i hovedsagen har anerkendt, at dette dødsfald må betragtes som en arbejdsulykke, og tildelte derfor i marts 1968 sagsøgerinden nr. 1 enkepension for perioden fra 24. april 1945 til juni 1946 inklusive, idet hun den 5. juni 1946 påny indgik ægteskab. Som faderløs har sagsøgerinden nr. 2 oppebåret en årlig ydelse fra den 24. april 1945 til maj 1952, idet hun den 8. maj fyldte 18 år.

Sagsøgerinderne har yderligere afkrævet den sagsøgte fagforening betaling af begravelseshjælp (Sterbegeld, se herved § 589, 1. afsnit, nr. 1 i »Reichsversicherungsordnung«) og den engangsydelse, der tilkommer en enke ved indgåelse af nyt ægteskab (Witwenabfindung, se herved § 615, 1. afsnit i »Reichsversicherungsordnung«).

Sagsøgte har afvist disse, krav under henvisning til, at ydelserne ikke er nævnt i den tredje tillægsaftale af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst om social sikring af samme dato om udbetaling af pensioner og renter for tiden forud for overenskomstens ikrafttræden.

Stridspunktet mellem parterne i hovedsagen er, om disse rettigheder er hjemlet i artikel 2 i den tredje tillægsaftale, eftersom denne bestemmelse kun regulerer efterbetalingen af »Renten oder Rententeile« (i den franske tekst: »prestations ou fractions de prestations«). I sin afgørelse af 5. maj 1970 statuerede Sozialgericht Mannheim, at kravet på begravelseshjælp og på udbetaling af en engangsydelse ved andgåelse af nyt ægteskab ikke var omfattet af udtrykket »Renten oder Rententeile«.

Efter at de sagsøgende havde påanket afgørelsen til Landessozialgericht Baden-Württemberg, udsatte denne sagen og anmodede i medfør af EØF-traktatens artikel 177 Domstolen om at træffe en præjudiciel afgørelse vedrørende følgende spørgsmål:

»Omfatter artikel 2 i den tredje tillægsaftale af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst om social sikring af samme dato mellem kongeriget Belgien og forbundsrepublikken Tyskland om udbetaling af pensioner og renter for tiden forud for overenskomstens ikrafttræden, i henhold til hvilken pension og renter eller dele heraf skal betales (»Renten oder Rententeile«), også krav på begravelseshjælp og den engangsydelse, der skal udbetales en enke i tilfælde af indgåelse af nyt ægteskab (Witwenabfindung)?«

I henvisningskendelsens præmisser anfører Landessozialgericht, at den har henskudt dette præjudicielle spørgsmål til Domstolens afgørelse, da den mener, at Sozialgerichts og sagsøgtes opfattelse kræver afklaring især af følgende punkter:

2.

Kendelsen fra Landessozialgericht blev registreret på Domstolens justitskontor den 30. april 1973.

I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende Statutten for EØF-Domstolen har Kommissionen for De europæiske Fællesskaber den 18. juli 1973 ved sin befuldmægtigede, P. Karpenstein, indgivet skriftlige indlæg.

Domstolen har på grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten besluttet at åbne den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.

1

Ved kendelse af 26. april 1973 ingået til Domstolens justitskontor den 30. april 1973, har Landessozialgericht Baden-Württemberg anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 2 i den tredje tillægsaftale af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst om social sikring af samme dato mellem kongeriget Belgien og forbundsrepublikken Tyskland.

2

Domstolen er ikke i medfør af EØF-traktatens artikel kompetent til at træffe afgørelse vedrørende fortolkning af folkeretlige bestemmelser, der uden for fællesskabsrettens rammer forbinder medlemsstater;

Domstolen er herefter inkompetent til at udtale sig om de fortolkningsspørgsmål, der rejses af artikel 2 i den tredje belgisk-tyske tillægsaftale især som følge af, at den franske og nederlandske affattelse anvender udtrykkene »prestations ou fractions de prestations« og »uitkeringen of gedeelten van uitkeringen« som svarende til det tyske udtryk »Renten oder Rententeile«, hvorimod dette andre steder i forordningen er oversat med ordene »pensions et rentes« og »pensionen en renten«.

3

Imidlertid fremgår det af henvisningskendelsen, at Landessozialgerieht har den opfattelse, at betydningen af de tilsvarende udtryk i fællesskabsforordningerne vedrørende den sociale sikring af arbejdstagere kan have betydning for fortolkningen af aftalen;

denne mulighed bestyrkes af, at bilag II til forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 bestemmer, at tillægsaftalen forbliver i kraft uden at blive erstattet af forordningens bestemmelser, og at henvisninger til bestemmelser i andre overenskomster, der ikke er nævnt i bilag II, for eksempel den belgisk-tyske almindelige overenskomst om social sikring af 7. december 1957, erstattes af henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i forordningen;

følgelig erstattes definitionerne i den almindelige overenskomsts artikel 1, nr. 12 (»prestation«, »pension« og »rente«), hvortil der henvises i den tredje tillægsaftales artikel 1, af de tilsvarende bestemmelser i forordningen;

en ganske tilsvarende situation forelå i øvrigt under den ordning, der var fastlagt i bilag D til forordning nr. 3 af 25. september 1958;

4

da det fremsatte spørgsmål kan forstås som vedrørende fortolkningen af fællesskabsretlige bestemmelser, er Domstolen herefter kompetent til at besvare det.

5

Der spørges først, om der ved udtrykket »rente eller pension« også kan forstås begravelseshjælp i henhold til artikel 589, 1. afsnit, nr. 1 i den tyske Reichsversicherungsordnung (RVO).

6

Artikel 1 i forordning nr. 1408/71 sondrer klart mellem »ydelser ved dødsfald« på den ene side og »ydelser«, »pensioner« og »renter« på den anden side;

ifølge artikel 1, litra v betyder udtrykket »ydelser ved dødsfald« enhver engangsydelse i tilfælde af dødsfald med undtagelse af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner eller renter;

i øvrigt indledes afsnit III, kapitel 5 med overskriften »ydelser ved dødsfald«, hvilket viser, at der herfor gælder andre regler end for pensioner og renter;

7

der må altså svares således, at begravelseshjælp ikke er omfattet af udtrykket »rente eller pension«.

8

Der spørges videre, om den engangsydelse, der i henhold til artikel 615 i RVO skal udbetales en enke i tilfælde af indgåelse af nyt ægteskab, er omfattet af udtrykket »rente eller pension«;

artikel 1, litra t i forordning nr. 1408/71 angiver klart, at »udtrykkene »ydelser«, »pensioner« og »renter« betyder samtlige ydelser, pensioner og renter … samt de ydelser i form af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner eller renter .. .«;

problemet er da, hvorvidt den ydelse, der skal udbetales til en enke ved indgåelse af nyt ægteskab, er en ydelse i form af kapitalbeløb, der træder i stedet for pension eller rente;

i så henseende må det tages i betragtning, at formålet med et sådant beløb dels er at afværge, at en enke afholder sig fra påny at indgå ægteskab på grund af tabet af enkepensionen, dels at formindske pensionskassens forpligtelser ved at hjemle et engangsbeløb som erstatning for periodiske ydelser, der kan fortsætte i en lang periode;

9

heraf følger, at en sådan godtgørelse må træde i stedet for enkepensionen, hvorfor den må ligestilles med renter og pensioner.

10

De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som har fremsat indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres;

da retsforhandlingerne i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser,

under henvisning til procesdokumenterne,

efter at have hørt den refererende dommers rapport,

efter at have hørt det mundtlige indlæg fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber,

efter at have hørt generaladvokatens forslag til afgørelse,

under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig dennes artikel 177,

under henvisning til Rådets forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere, særlig bilag D,

under henvisning til Rådets forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, særlig artikel 1, litra t og v, afsnit III, kapitel 5 og bilag II,

under henvisning til protokollen vedrørende Statutten for Det europæiske økonomiske Fællesskabs Domstol særlig dennes artikel 20,

under henvisning til procesreglementet for De europæiske Fællesskabers Domstol,

kender

DOMSTOLEN

med hensyn til de spørgsmål, som er forelagt den af Landessozialgericht Baden-Württemberg ved kendelse af 26. april 1973, for ret:

Bestemmelserne i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at udtrykkene »renter« og »pensioner« omfatter den engangsydelse, der udbetales til en enke ved indgåelse af nyt ægteskab, men ikke begravelseshjælp.