a)

til under trussel om dagbøder på 1000 RE med virkning fra 31 dage efter beslutningens modtagelse at levere 60000 kg nitroporpan eller 30000 kg aminobutanol for at opfylde Zoja's mest påtrængende behov til en pris, der ikke oversteg den højeste pris, der hidtil var forlangt for disse to produkter;

b)

til under trussel om straf af yderligere dagbøder på 1000 RE inden to måneder efter beslutningens modtagelse at forelægge Kommissionen forslag til fremtidige leverancer til Zoja;

c)

samt til at betale en bøde på 200000 RE.

a)

annullerer Kommissionens beslutning af 14. december 1972 i medfør af EØF-traktatens artikel 173;

b)

dømmer Kommissionen til at afholde sagens omkostninger.

a)

annullerer Kommissionens beslutning af 14. december 1972, for så vidt som denne beslutning retter sig mod CSC, samt træffer afgørelse om sådanne yderligere foranstaltninger, som Domstolen anser for hensigtsmæssige;

b)

dømmer Kommissionen til at afholde sagens omkostninger.

a)

frifinder sagsøgte under henvisning til, at søgsmålene savner grundlag;

b)

dømmer sagsøgerne til at afholde sagens omkostninger.

1.

at CSC ejer 51 % af Istituto's aktiekapital;

2.

at man i henhold til italiensk selskabsret (artikel 2359 i den civile lovbog) har kontrol over en virksomhed, hvis man ejer majoriteten af de aktier, der giver stemmeret;

3.

at fem af de ti medlemmer af Istituto's bestyrelse er højtstående ledere i CSC, og at generaldirektøren i CSC også er formand for Istituto's bestyrelse;

4.

at tre af de seks medlemmer af Istituto's direktion er udnævnt af CSC;

5.

at CSC's årsberetning for 1972 nævner Istituto som datterselskab af CSC og som CSC's forskningscenter i Europa;

6.

at Istituto udover sin virksomhed som producent af kemiske og farmaceutiske produkter optræder eller har optrådt som eneforhandler af flere af CSC's produkter;

7.

at CSC har forbudt sine forhandlere i visse lande at videresælge CSC's produkter med henblik på fremstilling af ethambutol og at eksportere disse produkter;

8.

at CSC må have stået bag Istituto's resultatløse forhandlinger med Zoja i 1968 og 1969 med henblik på en sammenslutning;

9.

at der var forbindelse mellem det under punkt 7 nævnte forbud og den resultatløse udgang på de under punkt 8 nævnte sammenslutningsforhandlinger (beslutningens pkt. I. C og II. A).

1.

eftersom EØF-traktatens artikler 3 f, 85 og 86 i modsætning til afsnit 1 og 2 i Sherman Act ikke omfatter samhandel med tredjelande, kan afgørelser fra domstole i De forenede Stater ikke bruges som præjudikater ved fortolkningen af EØF-traktatens artikel 86;

2.

det følger bade af de relevante lovgivninger i medlemsstaterne og af deres stilling til den extra-territoriale anvendelse af den amerikanske antitrust-lovgivning, at Kommissionen tager fejl i sine udtalelser om, at virkningsteorien er blevet optaget i medlemsstaternes lovgivning;

3.

Kommissionens henvisning til Béguelin-sagen er ikke relevant i den nærværende sammenhæng, idet denne sag alene omhandlede civilretlige spørgsmål angående rækkevidden af artikel 85, stk. 2.

1.

som følge af den omstændighed, at CSC har majoriteten af Istituto's kapital, har CSC kontrolmyndigheden over Istituto;

2.

visse faktorer bekræfter, at kontrolmyndigheden faktisk er blevet udøvet i nærværende sag.

a)

at CSC-Istituto-gruppen har en dominerende stilling på verdensmarkedet for råmaterialer til produktion af ethambutol — dvs. nitropropan og aminobutanol,

b)

at det for tiden ikke er muligt at foretage en konkurrencedygtig produktion af ethambutol fra andre overgangsprodukter end nitropropan og aminobutanol,

c)

at det heraf følger, at CSC-Istitutogruppen har en dominerende stilling på fællesmarkedet, for så vidt angår de råmaterialer, der er nødvendige for fremstilling af ethambutol (afsnit II.B i beslutningen).

1.

en udtalelse fra professor S. Pietra, chef for instituttet for organisk kemi ved universitetet i Pavia;

2.

et brev fra International Business & Research Inc., Coral Gables, Florida, USA, der oplyser, at der er udviklet en anden fremstillingsproces for aminobutanol, der ikke er baseret på nitropropan;

3.

et tilbud afgivet af Fallek Petrochemical (Europa) C.V., Amsterdam, Nederlandene, på thiopenol, som ifølge Fallek bruges i Østeuropa som overgangsprodukt ved fremstilling af ethambutol;

4.

den omstændighed, at firmaet Polifarm S.p.A., Bergamo, i Italien foretager industriel fremstilling af aminobutanol ved en anden metode (ud fra butanon i stedet for nitropropan);

5.

den omstændighed, at Chimica Bulciago S.R.L., Como, Italien, muligvis kan fremstille aminobutanol efter en metode, der ikke er baseret på nitropropan;

6.

to rapporter fra professor Corbellini, direktør for instituttet for organisk og analytisk kemi ved universitetet i Milano, og professor Macchioni, direktør for instituttet for organisk kemi ved universitetet i Cagliari;

7.

(i replikken) den omstændighed, at firma »Société Chimique de la Grande Paroisse«, Paris, Frankrig, også fremstiller nitropropan og aminobutanol;

8.

(i replikken) en erklæring fra dr. Jerome L. Martin, der dels viser, at der i det mindste findes en kendt praktisk metode til fremstilling af nitropropan, baseret på råmaterialer der let kan skaffes til veje til rimelige priser, således at det ikke er nødvendigt at købe det fra CSC, dels at der i det mindste er tre kendte anvendelige metoder til fremstilling af aminobutanol uden brug af nitropropan.

Vedr. 1.:

Professor Pietras udtalelse nævner kun et antal alternative metoder til laboratoriemæssig fremstilling af aminobutanol, hvilket er noget helt andet end industriel fremstilling til konkurrencedygtige priser;

Vedr. 2.:

Brevet fra International Business & Research Inc. nævner kun, at en metode til fabrikation af aminobutanol, der ikke er baseret på nitropropan, er »under udvikling«;

Vedr. 3.:

For så vidt angår tilbudet fra Fallek C.V., bemærker Kommissionen, at det kun indeholder løse antydninger og ikke siger noget om den metode, der skal anvendes til fremstilling af ethambutol af thiophenol, ej heller om denne metodes industrielle og handelsmæssige værdi. Dette indtryk er bekræftet af den efterfølgende brevveksling mellem Zoja og Fallek.

Vedr. 4.:

For så vidt angår Politfarm bemærker Kommissionen, at fremstilling af aminobutanol fra butanon er for kostbar i sammenligning med metoden til fremstilling af aminobutanol fra nitropropan. De mængder aminobutanol, som Polifarm producerer på basis af butanon, er begrænsede og forbeholdt firmaets egen ethambutolproduktion.

Vedr. 5.:

Bulciago er et lille firma, der fremstiller små mængder aminobutanol på basis af butanon til eget brug. Både Polifarm og Bulciago har leveret ethambutol som råvare til Zoja til priser, der varierede fra 41500 lire til 67000 lire pr. kg. Disse priser er ikke konkurrencedytige, eftersom prisen på ethambutol som råvare var 38000 lire, som ICI udtalte i et memorandum af 13. november 1962. Dette betyder, at metoden til fremstilling af aminobutanol fra butanon ikke er konkurrencedygtig.

Vedr. 6.:

Professor Corbellini's rapport er ikke relevant, fordi den — selv om den nævner muligheden af at fremstille iminobutanol fra butanon — ikke tager hensyn til det problem vedrørende produktionsomkostningerne, som en sådan metode medfører. For så vidt angår professor Macchioni's rapport bemærker Kommissionen, at den er ufuldstændig og ikke afgørende, idet den kun refererer til den sidste del af synteseprocessen, der er baseret på butanon, og ikke redegør for de industrielle og handelsmæssige muligheder ved en sådan metode.

Vedr. 7.:

Société Chimique de la Grande Paroisse har kun bygget et forsøgsanlæg til produktion af nitropropan. Dette anlæg, som fortsat arbejder i nedsat tempo, muliggør for tiden at markedsføre prøver på nogle få kilo.

Vedr. 8.:

Dr. Martin gennemgår metoden til fremstilling af aminobutanol af alpha-aminosmørsyre. Denne metode, som blev foreslået af professor Corbellini, blev allerede på Zoja's forlangende undersøgt af professor Cardani, som ikke anså den for at være kommercielt gennemførlig på grund af den meget høje pris for råmaterialet (cirka 30000 lire pr. kg). Selv om dr. Martin erkender, at der for tiden kun findes alpha-aminosmørsyre til laboratoriebrug, hævder han at dette råmateriale kunne fremstilles i industriel målestok til en pris af omkring en dollar pr. pund. Derefter gennemgår han, hvorledes aminobutanol kunne fremstilles ud fra dette råmateriale. Han angiver tre mulige metoder, efter hvilke der er udført laboratorieeksperimenter, som er offentliggjort i litteratur fra 1940 og 1943.

Efter at have anført, at der kan være andre metoder til fremstilling af aminobutanol end ved nitropropan-metoden, beskriver dr. Martin en anden metode til fremstilling af nitropropan end den, der benyttes af CSC. Han indrømmer, at denne metodes økonomiske værdi ikke er fastslået.

Kommissionen finder dr. Martin's undersøgelse rent teoretisk. Selv om de citerede skrifter er meget gamle, er de aldrig blevet anvendt i industrien. I øvrigt ville Zoja ud fra begge fremstillingsmåder være nødt til at begynde sin fremstillingsproces på et tidligere trin. En sådan vertikal ekspansion kunne være kostbar og risikabel, da den helt er baseret på metoder, som hidtil kun er prøvet under laboratoriemæssige forhold. Kommissionen spørger i den forbindelse, hvorfor det tog CSC tyve år at perfektionere sin metode til industriel fremstilling af nitropropan, hvis den metode, som dr. Martin har beskrevet, og som har været kendt siden 1872, kunne være anvendt uden vanskelighed.

1.

CSC's afslag på at levere råmaterialer til en af sine hovedaftagere måtte nødvendigvis føre til, at en af fællesmarkedets hovedproducenter af ethambutol blev elimineret;

2.

denne adfærd truer alvorligt opretholdelsen af en reel konkurrence indenfor fællesmarkedet, eftersom der kun er fem producenter af ethambutol inden for fællesskabet, hvoraf tre er betydningsfulde (American Cyanamid Company gennem sit datterselskab Cyanamid Italia, Zoja, og siden 1970-Istituto-gruppen);

3.

CSC's adfærd er følgelig et misbrug af en dominerende stilling;

4.

med henblik på at fastslå virkninger-; ne af den omtvistede adfærd er det berettiget at betragte markedet for ethambutol som et selvstændigt marked: ethambutol er en af bestanddelene af de moderne terapeutiske midler, der oftest benyttes i behandlingen af tuberkulose; ethambutol er et supplerende snarere end et konkurrende produkt i forhold til andre præparater mod tuberkulose; den omstændighed, at der er opretholdt et højt salgsniveau for ethambutol på et marked, der ikke ekspanderer (på trodts af fremkomsten af et nyt antibiotikum, som vil kunne benyttes i behandlingen af tuberkulose, rifampicin), bekræfter, at mulighederne for at erstatte dette produkt er yderst små;

5.

Istituto's tilbud til Zoja den 15. maj 1972 om salg af en mængde ethambutol som råvare får ikke overtrædelsen af artikel 86 til at ophøre, for denne handling kan ikke ændret faktum, at Zoja var i færd med at forsvinde fra markedet som ethambutol-producent (afsnit I. B og D samt II. C).

a)

CSC og Istituto hævder, at det var Zoja, som i foråret 1970 ensidigt opsagde sin leveringsaftale med Istituto. Da CSC ophørte med at sælge aminobutanol til EØF, holdt firmaet så meget tilbage, som Istituto havde forpligtet sig til at videresælge til Zoja, indtil CSC i april 1970 fik oplysning om, at Zoja ikke længere ønskede at aftage dette. Sagsøgerne benægter, at ophøret med leverancerne til Zoja indebærer, at dette firma forsvinder fra markedet. Dette ville kun være tilfældet, såfremt der ikke fandtes alternative måder til fremstilling af ethambutol. Det af sagsøgerne anførte og den omstændighed, at alle CSC's tidligere aftagere af nitropropan eller aminobutanol har fortsat deres produktion med andre overgangsprodukter, viser, at der eksisterer sådanne alternative metoder. I betragtning af de store lagre af aminobutanol, som Zoja rådede over, da CSC standsede leveringerne, kunne firmaet have fortsat fremstillingen på grundlag af aminobutanol i en betragtelig periode og ville således have haft mulighed for at ændre sine metoder til fremstilling af ethambutol. Kommissionen anser det fejlagtigt for irrelevant, at Zoja fortsat var i stand til at skaffe sig ethambutol som råvare til fremstilling af sine egne specialiteter med indhold af ethambutol. Det argument, der er fremsat til støtte for denne påstand, er utilstrækkeligt, fordi det ikke er påvist, hvorvidt og i hvilken grad Zoja's tekniske viden, udstyr og kemiske know-how er blevet berørt af ophøret med aminobutanol-leverancerne. For så vidt angår patenter fremhæver CSC og Istituto, at der ikke kan tages patent på farmaceutiske produkter i Italien, hvor Zoja fremstiller sine specialiteter med indhold af ethambutol. Beslutningen giver ikke den mindste oplysning om grunden til, at Zoja's patenter bliver værdiløse i andre medlemsstater. Sagsøgerne understreger, at Zoja hverken er mere eller mindre afhængig af sine leverancer under hensyn til, om firmaet køber aminobutanol eller ethambutol som råvare fra CSC eller Istituto. Beslutningen undlader klart at angive, hvorfor det er et misbrug at tilbyde det sidstnævnte overgangsprodukt i stedet for det førstnævnte.

Essensen af Kommissionens stillingstagen er, at der skal pålægges CSC en forpligtelse til at opretholde Zoja som et konkurrencedygtigt firma, der fremstiller og sælger athambutol og specialiteter med indhold af ethambutol og at sikre, at Zoja ikke behøver at ændre sine fremstillingsmetoder.

Kommissionen har svaret, at Zoja's beslutning om at annullere de leveringer af aminobutanol, som aftalen med Istituto indebar, blev godkendt af sidstnævnte. Kommissionen påberåber sig en afskrift af en telefonsamtale mellem lederne af de to virksomheder. Istitutos påstand om, at Zoja ensidigt har opsagt den gældende aftale kan derfor ikke accepteres. Spørgsmålet om, hvorvidt Zojas beslutning blev godkendt af Istituto, ændrer imidlertid på ingen måde karakteren af misbrug, for der er ingen sammenhæng mellem Zojas påståede kontraktsbrud og ophøret af leverancer fra CSC og Istituto; selv om det påståede kontraktsbrud ikke havde fundet sted, ville dette ikke på nogen måde have afholdt CSC-Istituto fra at handle, som de gjorde. Kommissionen henviser her til sine tidligere indlæg, hvormed den har villet afvise det argument, at der var alternative leveringsmuligheder på markedet for aminobutanol eller nitropropan. Ophøret med leverancen af aminobutanol havde den virkning, at Zoja blev tvunget til at ophøre med sin fremstilling og til udelukkende at emballere og forhandle ethambutol. I realiteten blev firmaet udelukket fra visse af de fremstillingsled, hvor det tidligere havde fungeret. En fremstilling af aminobutanol fra andre råmaterialer end nitropropan eller af ethambutol fra et andet overgangsprodukt end aminobutanol eller d-aminobutanol ville nødvendiggjort en omfattende og kostbar tilpasning af Zoja's produktionsapparat.

Kommissionen har kun taget afstand fra det forhold, at gruppen uden gyldig grund er ophørt med leverancer af råmaterialerne til fremstilling af ethambutol til en af hovedforbrugerne af dette råmateriale og som en følge deraf har skabt en situation, hvor en af hovedproducenterne af ethambutol kunne blive fortrængt fra markedet, således at opretholdelsen af en effektiv konkurrence kunne blive truet. Af de forskellige farlige omstændigheder, som kunne true Zoja's overleven og levedygtighed, var det kun denne, som i beslutningen blev rejst som et klagepunkt mod CSC-Istituto. Sagsøgernes påstand om, at den af Kommissionen anvendte definition af misbrug ville forpligte CSC-Istituto-gruppen til at sikre Zoja's overleven under alle omstændigheder, er klart fejlagtigt.

I virkeligheden har ophøret af aminobutanol-leverancerne haft den virkning, at Zoja, efter at have udtømt sine lagre af aminobutanol, forsvandt fra markedet som ethambutol-producent. Den omstændighed, at virksomheden som sådan indtil nu har overlevet, ændrer intet ved denne situation.

b)

For så vidt angår markedet for ethambutol, som CSC og Istituto anser for det eneste relevante marked, hævder de i modsætning til, hvad der fastslås i beslutningen, at ethambutol ikke danner et selvstændigt marked. Dette præparat er ikke det nyeste middel mod tuberkulose og har ikke den største andel af markedet for præparater mod tuberkulose. I virkeligheden er ethambutol kun ét af flere præparater mod tuberkulose, som konkurrerer på samme marked, dvs. markedet for præparater mod tuberkulose; dets markedsandel er for nedadgående, både som et enkelt præparat og i kombination med andre præparater. Det vigtigste præparat mod tuberkulose er ikke ethambutol, men rifampicin, hvilket bekræftes af statistiske oplysninger indsamlet af International Marketing Service. Disse oplysninger viser også, at ethambutol mere og mere erstattes af rifampicin både som særskilt præparat og som bestanddel af sammensatte præparater.

For så vidt angår afgrænsningen af det relevante marked er det afgørende, om varen kan erstattes med et andet præparat; Kommissionen må bevise, at det i et vist omfang ikke er muligt at erstatte ethambutol som et præparat mod tuberkulose med andre præparater. I virkeligheden kan alle præparater, der er egnede til behandling af tuberkulose, til en vis grad erstatte hinanden.

Markedet for præparater mod tuberkulose må således anses for det relevante. Til støtte for deres opfattelse henviser sagsøgerne til følgende litteratur:

1.

at der eksisterer vigtige afsætningsmuligheder for ethanbutol inden for fællesmarkedet;

2.

at Zoja eksporterer ethambutol til Frankrig og siden 1971 til Tyskland;

3.

at det er rimeligt at forvente, at Zoja's salg til de øvrige medlemsstater vil stige;

4.

at det heraf må følge, at elimineringen af Zoja ville påvirke både den aktuelle og den potentielle samhandel med ethambutol inden for Fællesskabet;

5.

at det har vist sig, at den omstændighed, at Cyanamid har patenter i de øvrige medlemsstater, ikke har været en uoverstigelig hindring for Zoja's salg til disse stater.

a)

i forhold til meddelelsen om klagepunkter tilføjer beslutningen visse forhold, såsom den omstændighed, at repræsentanter for CSC havde sæde i Istituto's udøvende organer, og den omstændighed, at CSC selv hævder, at Istituto er dets datterselskab;

b)

for så vidt angår det forhold, at ethambutol ikke kan erstattes, lægges der i meddelelsen om klagepunkter vægt på ethambutols specielle egenskaber, mens der i beslutningen henvises til det forhold, at dette produkt kan anvendes sammen med andre præparater mod tuberkulose.

a)

Domstolen har forstået, at CSC i 1970 besluttede at ophøre med at levere nitropropan og aminobutanol til EØF og i stedet at levere dextro-aminobutanol (et forædlet overgangsprodukt), som Istituto kunne forarbejde til ethambutolbulk med henblik på salg bl. a. inden for EØF.

Har CSC, før denne beslutning blev truffet, leveret nitropropan eller aminobutanol til kunder uden for EØF?

I bekræftende fald blev beslutningen truffet alene i forhold til EØF, eller omfattede den et større område? I bekræftende fald hvilket område?

Hvad var grundene (tekniske, økonomiske og handelsmæssige) bag nævnte beslutning?

CSC svarer, at firmaet i mange år har leveret nitropropan og aminobutanol til kunder i De forenede Stater og i øvrigt overalt i verden. Nitropropan produceres på CSC's hovedfabrik for nitroparafin, som producerer fire basisprodukter i bestemte indbyrdes forhold: nitropropan, nitroproit, nitromethan og nitroethan. CSC's produktion af nitropropan er begrænset af kapaciteten i den nuværende fabrik. Udvidelsen af produktionskapaciteten er helt og holdent afhængig af muligheden for at finde afsætningsmuligheder for alle fire basisprodukter og ikke alene for nitropropan og dettes følgeprodukter. Eftersom den relative efterspørgsel efter de fire produkter viser et asymetrisk billede, har CSC ikke til hensigt at øge sin produktionskapacitet alene på grund af en knaphed på nitropropan.

Det har længe været CSC's almindelige taktik at øge forarbejdningsgraden af sine produkter, således at firmaet i stadig højere grad vil komme til at sælge det endelige produkt med henblik på at komme i nærmere kontakt med den endelige forbruger og om muligt at øge sin profitmargin. Af denne grund har CSC besluttet at skære ned på sit salg af nitropropan som sådan for at have mere råmateriale til disposition for salg af følgeprodukter af dette produkt. Firmaet har også begrænset sit salg af følgeprodukter af nitropropan til farmaceutisk brug med henblik på ikke at blive for afhængig af et enkelt marked. Endelig er firmaet begyndt at øge forarbejdsningsgraden af sit produkt inden for markedet for præparater mod tuberkulose og har lagt vægten på salget af d-aminobutanol fremfor aminobutanol.

Istituto hævder, at det er på basis af dets egen forskning, at det har besluttet at gå oven til produktion og salg af ethambutol i pulverform og af sin egen specialitet med indhold af ethambutol, mycobutol.

b)

Det fremgår bade ar Istituto's stævning og af den pågældende beslutning, at Istituto har købt visse mængder nitropropan på det italienske marked og har solgt disse med forbud mod videresalg.

Hvad var begrundelsen for dette forbud? Hvis den bagvedliggende begrundelse var at forhindre eksport af nitropropan til tredjelande, hvad var da formålet hermed?

Er det korrekt, som antaget af Kommissionen, at den betingelse, der blev pålagt køberne, bestod i et forbud mod videresalg til farmaceutisk brug?

Istituto fremhæver, at det pågældende forbud alene var en exceptionel foranstaltning, som kun vedrørte en enkelt ringe mængde nitropropan. Hensigten med dette forbud var at forhindre eksport af nitropropan til tredjelande. På det tidspunkt, da foranstaltningen blev truffet, forsøgte Istituto at få foden på markedet i et antal tredjelande med henblik på salg af ethambutol i pulverform, og det ønskede ikke at se sin virksomhed forstyrret ved eksport til det samme marked af et mindre forædlet overgangsprodukt, som Istituto selv besad.

Det er fejlagtigt, nar Kommissionen har hævdet, at de betingelser, der blev pålagt køberne, omfattede et forbud mod videresalg til farmaceutisk brug. Faktisk blev forbudet ikke indført for at hindre videresalg til farmaceutisk brug inden for EØF.

c)

I maj 1972 tilbød CSC at forsyne Zoja med tilstrækkelige mængder aminobutanol til at dække Zoja's produktion af ethambutol i fællesmarkedet. I sin replik bemærker CSC, at Zoja, for så vidt angår verdensmarkedet, kunne skaffe sig ethambutol-bulk fra Istituto.

Betyder dette, at der for verdensmarkedets vedkommende er nært samarbejde mellem sagsøgerne?

CSC svarer, at dens udtalelse om de tilgængelige mængder ethambutol-bulk kun var en faktisk oplysning, som ikke betød, at der bestod noget samarbejde mellem sagsøgerne med henblik på verdensmarkedet.

Istituto hævder, at det eksporterer ethambutol i pulverform på det internationale marked uden nogen form for samarbejde med CSC.

d)

Forsyner CSC ACC med råmaterialer til fremstilling af ethambutol? I bekræftende fald hvilke råmaterialer er der tale om?

Hvis svaret på spørgsmålet er benægtende, hvorledes og hvor skaffer ACC sig råmaterialer til ethambutol?

CSC svarer, at det ikke inden for EØF leverer råmaterialer til ACC til fremstilling af ethambutol. På markedet i De forenede Stater bliver der leveret relativt små mængder aminobutanol til ACC, og uden for De forenede Stater leverer CSC store mængder af d-aminobutanol til ACC. CSC understreger, at arten og omfanget af dette salg uden for EØF ikke har betydning for denne sag.

a)

Skal leveringsnægtelse i alle tilfælde anses for misbrug af en dominerende stilling over for de industrier, som bruger produkterne, og hvis leverancer er blevet standset?

I benægtende fald, under hvilke betingelser udgør en sådan nægtelse et misbrug?

Kommissionen tastholder etter en generel redegørelse for den relevante lovgivning i medlemsstaterne, at en leveringsnægtelse fra en virksomhed, der har en dominerende stilling, i henhold til fællesskabsretten sandsynligvis vil udgøre et misbrug af denne stilling. Den mulighed kan imidlertid ikke udelukkes, at en sådan nægtelse vil kunne være lovlig under visse omstændigheder. Det kræver en undersøgelse af hvert enkelt tilfælde, for at det kan fastslås, hvorvidt en leveringsnægtelse fra en virksomhed i en dominerende stilling kan være berettiget. Under alle omstændigheder vil det være særligt klart, at der er tale om en ulovlig leveringsnægtelse, hvis:

b)

Det er gentagne gange blevet udtalt, at alene leverancer af nitropropan og aminobutanol ville kunne give Zoja mulighed for at producere ethambutol ved anvendelse af sin egen teknologi og tekniske viden (know-how). Er det muligt at forklare præcist, hvori disse tekniske fordele består?

Giver de Zoja mulighed ror at producere ethambutol ved metoder, der i det store og hele ikke krænker konkurrenternes patenter?

Kommissionen udtaler, at man må adskille udtalelsen om, at alene leverancer af nitropropan og aminobutanol ville give Zoja mulighed for at fremstille ethambutol, fra udtalelsen om, at en ændring i produktionsmetoderne ville føre til, at Zoja mistede de fordele, der udsprang af dens egen teknologi og tekniske viden.

Den første udtalelse er den eneste, som er vigtig for nærværende sag. Den er baseret på det faktum, at man på den ene side i dag kun kan producere ethambutol økonomisk og i industriel målestok ud fra et af disse råmaterialer, og at disse råmaterialer på den anden side kun kan købes på markedet fra CSC-istitutogruppen. Uden nitropropan eller aminobutanol ville det derfor rent faktisk være umuligt for Zoja at fortsætte fremstillingen af ethambutol.

Hensigten med den anden udtalelse var at fremhæve, at overgangen fra levering af nitropropan eller aminobutanol til levering af ethambutol-bulk — modsat af, hvad sagsøgerne har påstået — ville medføre, at Zoja faldt bort som producent af ethambutol. Den omstændighed, at Zoja uden nitropropan eller aminobutanol ikke længere er i stand til at gøre brug af sin egen teknik, ville kun have haft betydning, såfremt ethambutol kunne fremstilles ud fra andre råmaterialer end nitropropan eller aminobutanol. Eftersom der imidlertid ikke findes andre råmaterialer til fremstilling af ethambutol, og ophøret med levering af nitropropan og aminobutanol derfor under alle omstændigheder hindrer Zoja i at fremstille ethambutol, kan den omstændighed, at Zoja ikke længere kunne udnytte fordelen ved at anvende sin egen tekniske viden som følge af leveringsstoppet, kun benyttes som et sekundært argument.

Derefter giver Kommissionen en redegørelse for de karakteristiske træk ved Zoja's vigtigste patenter.

Hvad angår den anden del af spørgsmål b, henviser Kommissionen til sin duplik og konkluderer, at den i tilstrækkelig grad har påvist, at de patenter, som ejes af andre selskaber (og i særdeleshed af ACC), ikke ville have hindret Zoja i at fortsætte og at øge sin egen eksport inden for fællesmarkedet.

1

Det er ubestridt, at Société Istituto Chemioterapico Italiano, Milano, (herefter Istituto) efter at have rådført sig med Commercial Solvents Corporation, der er underlagt lovgivningen i staten Maryland, og som har hovedsæde i New York (herefter: CSC), har erklæret sig ude af stand til at levere aminobutanol til Société Laboratorio Chimico Farmaceutico Giorgio Zoja (herefter: Zoja), hvortil Istituto i løbet af årene 1966-1970 leverede betydelige mængder aminobutanol, som Zoja anvendte som råmateriale til fremstilling af ethambutol;

2

Zoja har indgivet begæring til Kommissionen om at få fastslået, at der er sket en overtrædelse af EØF-traktatens artikler 85 og 86, og Kommissionen indledte ved b rev af 25. april 1972 fremgangsmåden i henhold til forordning nr. 17/62, artikel 3 mod CSC og Istituto for formodet overtrædelse, af traktatens artikel 86, idet den gjorde dem bekendt med de fremsatte klagepunkter i overensstemmelse med artikel 19 i forordning nr. 17/62 og artikel 3 i forordning nr. 99/63;

3

ved beslutning af 14. december 1972 (JO 1972, nr. L 299, s. 51 ff) fastslog Kommissionen, at CSC og Istituto ved fra november 1970 at have ophørt med at levere råmateriale til fremstilling af ethambutol til Zoja havde overtrådt artikel 86;

4

Kommissionen fastsatte derfor de foranstaltninger, som den anså for nødvendige for at bringe overtrædelsen til ophør, og pålagde de to firmaer in solidum en bøde på 200000 RE;

5

ved stævninger indleveret til justitskontoret den 17. februar 1973 har Istituto og CSC anlagt sag om denne beslutning;

ved kendelse af 8. maj 1973 er de to sager blevet forenet med henblik på forhandlingerne, og de kan følgelig pådømmes ved en enkelt dom, afsagt i det i sag nr. 7/73 anvendte processprog.

6

Det er bevist, at CSC i 1962 købte 51 % af aktierne i Istituto;

CSC's repræsentanter indtager 50 % af pladserne i direktionen og i bestyrelsen af Istituto, og bestyrelsens formand, der har den afgørende stemme ved stemmelighed i bestyrelsen, er en repræsentant for CSC;

selv om de direktører (consiglieri delegati), der er ansvarlige for administrationen af Istituto, var de samme personer før og efter 1962, måtte de imidlertid efter dette år indhente direktionens godkendelse af investeringer over en vis størrelsesorden.

7

CSC arbejder bl.a. med fremstilling og salg af produkter baseret på nitrering af parafin, herunder nitropropan og et følgeprodukt heraf, aminobutanol, der er et overgangsprodukt ved fremstilling af ethambutol;

indtil 1970 optrådte Istituto som forhandler af nitropropan og aminobutanol, fremstillet af CSC i De forenede Stater;

CSC besluttede i begyndelsen af 1970, at det ikke længere ville forsyne fællesmarkedet med disse produkter, og det meddelte Istituto, at dette firma kun ville få leveret de mængder, som det allerede havde forpligtet sig til at videresælge;

senere har CSC ændret sin politik og har udelukkende leveret d-aminobutanol til Istituto til forarbejdning til ethambutol-bulk med henblik på salg bl.a. inden for EØF samt til eget behov, idet Istituto i mellemtiden havde udviklet sine egne specialiteter med indhold af ethambutol.

8

Følgende spørgsmål må derfor behandles efter hinanden:

søgsmålsgrundene om overtrædelse af processuelle bestemmelser og om beslutningens utilstrækkelige begrundelse vil blive undersøgt på denne baggrund.

9

sagsøgerne bestrider indholdet af den anfægtede beslutning, hvorefter CSC-Istituto-gruppen »har en dominerende stilling inden for fællesmarkedet for så vidt angår de nødvendige råmaterialer til fremstilling af ethambutol«, idet gruppen i virkeligheden har »verdensmonopol på fremstilling og salg af nitropropan og aminobutanol«;

10

i så henseende støtter de sig til dokumenter, hvoraf det fremgår, at aminobutanol fremstilles af i det mindste én anden italiensk virksomhed på basis af butanol, at en tredje italiensk virksomhed fremstiller ethambutol på basis af andre råstoffer, at en fransk virksomhed selvstændigt fremstiller nitropropan, og videre, at endnu en virksomhed har bragt thiophenol på markedet, et produkt som efter sigende for tiden anvendes i Østeuropa til fremstilling af ethambutol;

11

endelig har CSC fremlagt en sagkyndig erklæring, ifølge hvilken der i det mindste skulle findes én anden anvendelig metode til fremstilling af nitropropan end den af CSC anvendte og i det mindstre tre kendte metoder, hvorefter der kan fremstilles aminobutanol uden brug af nitropropan.

12

Under den administrative sagsbehandling har sagsøgerne allerede anført en del af disse omstændigheder til støtte for deres krav om, at Kommissionen skulle fremskaffe en sagkyndig erklæring for at fastlå CSC's påståede monopol for så vidt angår produktion af råmaterialer til fremstilling af ethambutol, før den vedtog en beslutning;

Kommissionen har forkastet dette krav under henvisning til, at de påberåbte forhold, selv om de blev godtgjort, ikke vedrører det væsentlige i dens meddelelse om klagepunkter;

under nærværende retsforhandling har sagsøgerne på ny fremsat deres krav om en sagkyndig erklæring vedrørende det omstridte punkt.

13

Kommissionen har, uden at det reelt er blevet bestridt, svaret, at den franske virksomheds produktion af nitropropan for øjeblikket befinder sig på et eksperimentelt stadium, og at denne virksomheds forskning først kom igang efter de omstridte begivenheder;

oplysningerne om muligheden af at fremstille ethambutol ved brug af thiophenol menes at være for vage og usikre til for alvor at kunne tages i betragtning;

den ekspertudtalelse, som CSC har fremlagt, hævdes kun at omhandle velkendte metoder, om hvilke man ikke har kunnet godtgøre, at de ville egne sig til industriel udnyttelse til priser, der ville gøre det muligt at afsætte dem;

de to nævnte italienske virksomheders produktion er ifølge Kommissionen beskeden og bestemt til eget brug, idet den anvendte metode ikke kan benyttes, hvis afsætningen skal have et betydeligt omfang og skal være rentabel;

14

Kommissionen har fremlagt en ekspertudtalelse fra Zoja, hvorefter det ikke vil være muligt at producere aminobutanol på basis af butanon i større industriel målestok uden store omkostninger, og uden at det vil være forbundet med fare, hvilket sagsøgerne bestrider, idet de støtter sig til to ekspertudtalelser, ifølge hvilke en sådan produktion ikke vil frembyde uoverstigelige vanskeligheder eller omkostninger.

15

Denne diskussion er uden særlig praktisk betydning, fordi det hovedsageligt drejer sig om metoder af eksperimentel karakter, der ikke er efterprøvet på industrielt plan, samt om metoder, der kun har ført til produktion i beskedent omfang;

det drejer sig ikke om, hvorvidt Zoja ved tilpasning af sine anlæg og fabrikationsmetoder eventuelt kunne fortsætte sin produktion af ethambutol på basis af andre råmaterialer, men om, hvorvidt CSC havde en dominerende stilling på markedet for råmaterialer til fremstilling af ethambutol;

antagelsen om, at CSC havde en dominerende stilling i artikel 86's forstand, vil kun kunne afkræftes, hvis der på markedet findes en råvare, der uden store vanskeligheder vil kunne erstatte nitropropan eller aminobutanol med henblik på fremstilling af ethambutol;

derimod vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå begrundelsen for den anfægtede beslutning, at der anføres andre mulige metoder, som er af eksperimentel karakter eller benyttes i lille målestok.

16

Det er ikke bestridt, at de store fabrikanter af ethambutol på verdensmarkedet, CSC selv, Istituto, American Cyanamid og Zoja, kun bruger råmaterialer fremstillet af CSC;

sammenlignet med disse virksomheders produktion og salg af ethambutol er andre producenters produktion og salg af minimal betydning;

Kommissionen kunne således konkludere, »at det på nuværende tidspunkt ikke på økonomisk konkurrencedygtige vilkår er muligt at benytte metoder til fremstilling i industriel målestok af ethambutol på basis af andre råmaterialer«;

17

det var således berettiget af afvise kravet om en ekspertudtalelse;

18

af de samme grunde må det krav, der er fremsat under nærværende sag, forkastes, idet der er ført tilstrækkeligt bevis for den omstændighed, at CSC har en dominerende stilling på verdensmarkedet for fremstilling og salg af de pågældende råmaterialer.

19

Sagsøgerne konkluderer uder henvisning til sjette betragtning i kapitel II-C i den anfægtede beslutning, at det relevante marked til bestemmelse af den dominerende stilling ifølge Kommissionen er markedet for ethambutol;

et sådant marked findes ifølge sagsøgerne ikke, idet ethambutol skulle udgøre en del af et større marked for præparater mod tuberkulose, hvor det konkurrerer med andre præparater, der i vidt omfang kan erstatte hinanden;

da der ifølge sagsøgerne ikke tindes noget marked for ethambutol, er det umuligt at konstruere et selvstændigt marked for råmaterialer til fremstilling af dette produkt.

20

Kommissionen har svaret, at den har taget hensyn til den dominerende stilling inden for fællesmarkedet for de råmaterialer, der er nødvendige til fremstilling af ethambutol.

21

Såvel i beslutningens kapitel II-B som i den del af kapitel II-C, der går forud for konstateringen af, at sagsøgernes adfærd »derfor udgør et misbrug af en dominerende stilling i artikel 86's forstand« (II-C, 4. betragtning), tales der faktisk alene om markedet for råmaterialer til fremstilling af ethambutol;

under henvisning til, at »den pågældende adfærd begrænser afsætningsmulighederne for råmaterialer såvel som fremstillingen af ethambutol og således udgør, en af de former for misbrug, der udtrykkeligt er forbudt ved nævnte artikel«, behandler den anfægtede beslutning alene markedet for ethambutol for at fastslå virkningerne af den omhandlede adfærd;

selv om en sådan undersøgelse kan give mulighed for en bedre bedømmelse af virkningerne af den påståede overtrædelse, er den imidlertid uden betydning for bestemmelsen af det marked, der er relevant ved afgørelsen af, om der foreligger en dominerende stilling;

22

i modsætning til det af sagsøgerne hævdede, er det i realiteten muligt at adskille markedet for de råmaterialer, der er nødvendige til fremstilling af et bestemt produkt, fra det marked, hvor dette produkt afsættes;

et misbrug af en dominerende stilling på markedet for råmaterialer vil således kunne have virkninger, der begrænser konkurrencen på markedet for de følgeprodukter, der skal tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens virkninger, selv om markedet for følgeprodukterne ikke udgør et selvstændigt marked;

sagsøgernes anbringender i så henseende og følgelig også deres krav om, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring herom, er derfor irrelevante og må forkastes.

23

Sagsøgerne hævder, at ophøret med levering af aminobutanol til Zoja ikke kan lægges dem til last, men kan forklares ved det forhold, at firmaet Zoja i foråret 1970 selv meddelte Istituto, at det afstod fra køb af betydelige mængder aminobutanol i henhold til en dagældende kontrakt mellem Istituto og Zoja;

da Zoja ved udløbet af 1970 på ny henvendte sig til Istituto for at købe nævnte produkt, skulle dette firma, efter at have indhentet oplysninger hos CSC, have været nødt til at svare, at CSC i mellemtiden havde ændret sin salgspolitik, og at produktet ikke længere kunne skaffes;

ændringen i CSC's politik hævdes at have været bestemt af den lovlige overvejelse af CSC's fordel ved at udvide sin produktion til at omfatte fremstilling af færdige produkter og ved ikke at begrænse sig til råmaterialer eller overgangsprodukter;

i overensstemmelse med denne politik skal CSC have besluttet at forbedre sit produkt og herefter ikke længere at levere aminobutanol bortset fra de tilfælde, hvor firmaets forhandlere allerede har indgået bestemte aftaler.

24

Det fremgår af sagens akter og af forhandlingerne, at leveringen af råmaterialer for så vidt angår EØF er begrænset til Istituto, der, som beskrevet i CSC's stævning, i 1968 begyndte at udvikle sine egne specialiteter med indhold af ethambutol, i november 1969 fik den nødvendige produktionstilladelse fra den italienske regering og i 1970 påbegyndte produktionen af sine specialiteter;

da Zoja forhørte sig om muligheden for at opnå nye leverancer af aminobutanol fik firmaet et negativt svar;

CSC har beluttet at begrænse, omend ikke helt standse, sine leverancer at nitropropan og af aminobutanol til udenforstående for at lette sin egen adgang til markedet for følgeprodukter;

25

en sådan virksomhed, som har en dominerende stilling på området for fremstilling af råmaterialer og af denne grund er i stand til at kontrollere leveringerne til fabrikanter af følgeprodukter, kan imidlertid ikke, fordi den beslutter selv at påbegynde produktionen af disse følgeprodukter, en beslutning, hvorved den selv bliver konkurrent til sine tidligere kunder, handle således, at den eliminerer konkurrencen fra disse, i det foreliggende tilfælde således, at den eliminerer en af hovedproducenterne af ethambutol inden for fællesmarkedet;

da en sådan adfærd er i strid med de mål, der er udtalt i traktatens artikel 3, litra f, og videreudviklet i artiklerne 85 og 86, vil indehaveren af en dominerende stilling på markedet for råmaterialer, der med henblik på at forbeholde disse råmaterialer for sin egen produktion af følgeprodukter nægter at levere til en kunde, der også producerer disse følgeprodukter, med fare for at eliminere enhver konkurrence fra denne kunde, misbruge sin dominerende stilling i artikel 86's forstand;

i denne sammenhæng har det kun ringe betydning, om leveringsstoppet i foråret 1970 skyldtes Zoja's annullation af købene, fordi det af sagsøgernes egen fremstilling fremgår, at salget af aminobutanol under alle omstændigheder ville være blevet standset, når de leveringer, som var kontraktmæssigt aftalt, var opfyldt;

26

det er heller ikke nødvendigt at undersøge, som krævet af sagsøgerne, om Zoja's behov for aminobutanol var påtrængende i 1970 og 1971, eller om dette firma fortsat havde så store mængder af dette produkt til rådighed, at det havde kunnet lægge sin produktion om i tide, idet dette spørgsmål ikke er relevant ved vurderingen af sagsøgernes adfærd.

27

CSC har endvidere forklaret, at dets fremstilling af nitropropan og aminobutanol må vurderes i sammenhæng med nitrering af parafin, hvor nitropropan bare er et af følgeprodukterne, og at aminobutanol ligeledes kun er et af følgeprodukterne af nitropropan;

mulighederne for at fremstille de to pågældende produkter er således ikke ubegrænsede, men afhængige tildels af mulighederne for at sælge de andre følgeprodukter.

28

Sagsøgerne har imidlertid ikke for alvor bestridt udtalelsen i den anfægtede beslutning om, at »den produktionskapacitet, som CSC's anlæg repræsenterer, bekræfter, at den vil kunne tilfredsstille Zoja's efterspørgsel, eftersom denne kun repræsenterer en meget ringe procentdel (anslået til 5-6 %) af CSC's totale produktion af nitropropan«;

Kommissionen har følgelig været berettiget til at antage, at det af sagsøgerne anførte ikke kunne tages i betragtning;

29

disse søgsmålsgrunde må således forkastes.

30

Sagsøgerne har anført, at det i det foreliggende tilfælde hovedsageligt drejer sig om verdensmarkedet, idet Zoja afsætter 90 % af sin produktion uden for fællesmarkedet, særligt i udviklingslandene, som udgør et meget større marked for præparater mod tuberkulose end fællesskabslandene, hvor tuberkulosen i vidt omfang er forsvundet;

Zoja's afsætningsmuligheder inden for fællesmarkedet skulle yderligere være blevet reduceret derved, at det i flere medlemslande er blevet standset af andre virksomheders patenter, særligt American Cyanamid, hvilket har forhindret det i at sælge sine specialiteter med indhold af ethambutol;

et misbrug af den dominerende stilling ville derfor ifølge sagsøgerne, selv om det var bevist, ikke falde inden for rammerne af artikel 86, der alene forbyder et sådant misbrug »i den udstrækning, samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes«.

31

Denne formulering tilsigter at afgrænse fællesskabsreglernes anvendelsesområde i forhold til de nationale lovgivninger;

den kan derfor ikke fortolkes som en begrænsning af anvendelsesområdet for det omhandlede forbud til kun at gælde industrielle og handelsmæssige aktiviteter, der vedrører forsyningen af medlemsstaterne;

32

forbudene i artiklerne 85 og 86 skal faktisk fortolkes og anvendes på baggrund af traktatens artikel 3, litra f, der bestemmer, at Fællesskabets virke skal indebære gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke fordrejes, samt traktatens artikel 2, der giver Fællesskabet til opgave »at fremme en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som helhed«;

ved at forbyde misbrug af en dominerende stilling på markedet i den udstrækning, samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes, sigter artikel 86 såvel på adfærd, der kan skade forbrugerne direkte, som på adfærd, der kan skade dem indirekte ved at svække en sådan effektiv konkurrence, som traktatens artikel 3, litra f omhandler;

33

fællesskabsmyndighederne må følgelig vurdere den påklagede adfærd i alle dens konsekvenser for konkurrencen inden for fællesmarkedet uden at sondre mellem produktion bestemt til salg inden for fællesmarkedet og produktion bestemt til eksport;

når den virksomhed, der har en dominerende stilling inden for fællesmarkedet, ved misbrug heraf forsøger at eliminere en konkurrent, der ligeledes er etableret inden for fællesmarkedet, er det uden betydning, hvorvidt denne adfærd vedrører denne virksomheds eksport eller dens afsætning inden for fællesmarkedet, såfremt det er bevist, at denne eliminering vil have virkninger på konkurrencen inden for fællesmarkedet;

34

den modsatte antagelse ville i øvrigt føre til, at CSC og Istituto praktisk talt kontrollerede Zoja's produktion og afsætningsmuligheder;

endelig ville dette påvirke Zoja's produktionspris i en sådan grad, at der ville være fare for, at dette firma ikke længere kunne afsætte sin produktion af ethambutol.

35

Det fremgår i øvrigt af forhandlingerne, at Zoja for tiden i alt fald kan eksportere, og at det rent faktisk eksporterer de pågældende produkter til i det mindste to medlemsstater;

denne eksport trues af de vanskeligheder, denne virksomhed har været udsat for, og dette vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

36

Sagsøgerne har henvist til Domstolens retspraksis, særlig dommene i sagerne nr. 48/69, 52/69 og 53/69 af 14. juli 1972 (Recueil 1972, s. 619, s. 787 og s. 845), og bestrider, at CSC faktisk kontrollerer Istituto, og at de to virksomheder udgør en økonomisk enhed;

de to virksomheder har ifølge sagsøgerne altid handlet selvstændigt, således at CSC ikke kan gøres ansvarlig for handlinger foretaget af Istituto og Istituto heller ikke for de handlinger, som CSC har foretaget;

selv om det måtte antages, at CSC har en dominerende stilling på verdensmarkedet for råmaterialer til fremstilling af ethambutol, har den følgelig ikke handlet inden for Fællesskabet, og ophavsmanden til den påklagede adfærd kan altså kun have været Istituto, som imidlertid ikke har en dominerende stilling på det pågældende marked.

37

I kapitel II-A i den anfægtede beslutning gøres der rede for CSC's deltagelse i Istituto's kapital og administration, det anføres, at CSC's årsberetninger opfører Istituto som et af CSC's datterselskaber, der drages den slutning, af det forbud mod at videresælge nitropropan og aminobutanol til fremstilling af ethambutol, som CSC i 1970 nedlagde over for sine forhandlere, at CSC ikke har afholdt sig fra at kontrollere Istituto, og det bemærkes, at Istituto har forsøgt at overtage Zoja ved en fusion, hvori CSC efter al sandsynlighed har spillet en rolle;

heraf drages den konklusion, at »CSC kan kontrollere Istituto og faktisk kontrollere denne virksomhed i det mindste hvad angår forholdet til Zoja«, og at det derfor er rigtigt, »for så vidt angår deres forhold til Zoja og anvendelsen af artikel 86 at behandle de to virksomheder CSC og Istituto som en og samme virksomhed eller økonomiske enhed«.

38

Det fremgår af de citerede afsnit, at det klagepunkt, ifølge hvilket Kommissionen skulle have ændret sin stillingtagen under nærværende retsforhandling derved, at den, efter i sin beslutning havde slået fast, at de to virksomheder udgjorde en økonomisk enhed i enhver henseende, har begrænset sit standpunkt til den antagelse, at de i alt fald har handlet som en enhed i deres forhold til Zoja, savner fornødent grundlag og følgelig må forkastes.

39

Vedrørende søgsmålsgrundens realitet må det antages, at den anfægtede beslutning, udover hvad der fremgår af kapitel II-A, indeholder andre oplysninger, der kan godtgøre, at antagelsen om en økonomisk enhed mellem CSC og Istituto i deres adfærd over for Zoja har fornødent grundlag;

i så henseende er det, som fremhævet i kapitel III-A, meget betegnende, at der er sammenfald mellem den periode, hvori CSC besluttede at udvide sin produktion til at omfatte et videregående stadium, og den periode, hvor Istituto, tidligere forhandler af nitropropan og aminobutanol, begyndte at producere ethambutol;

det er vanskeligt ikke at sammenholde CSC's beslutning om ikke længere at sælge nitropropan og aminobutanol med den undtagelse, der blev truffet for så vidt angik Istituto, som med henblik på sin egen produktion af aminobutanol og specialiteter med indhold af dette produkt fik leveret d-aminobutanol;

40

det er ligeledes betegnende, som fremhævet i beslutningens kapitel III-A, at Istituto købte visse mængder nitropropan, der fortsat var til rådlighed på markedet, med henblik på at videresælge dette til producenter af maling, som Istituto gav forbud mod videresalg til farmaceutisk brug inden for fællesmarkedet;

41

for så vidt angår markedet for nitropropan og dettes følgeprodukter har CSC's og Istituto's adfærd følgelig været ved en tydeligt samordnet optræden, som, når man tager hensyn til CSC's mulighed for at kontrollere Istituto, bekræfter den anfægtede beslutnings konklusioner om, at de to virksomheder, for så vidt angår deres forhold til Zoja, må betragtes som en økonomisk enhed, og at de er solidarisk ansvarlige for den påklagede adfærd;

under disse omstændigheder må CSC's argument om, at denne virksomhed ikke har optrådt inden for Fællesskabet, og at Kommissionen således ikke har haft kompetence til over for den at anvende forordning nr. 17/62, ligeledes forkastes.

42

Den anfægtede beslutning har under trussel om bødestraf pålagt CSC og Istituto inden for en frist af 30 dage at levere 60000 kg nitropropan eller 30000 kg aminobutanol til Zoja og inden for en frist af to måneder at forelægge Kommissionen forslag til yderligere leverancer til Zoja, og idømt dem en bøde på 200000 RE, dvs. 125000000 lire in solidum;

43

sagsøgerne bestrider for det første, at bestemmelsen i forordning nr. 17/62, artikel 3, hvorefter Kommissionen kan pålægge de berørte virksomheder at bringe en konstateret overtrædelse til ophør, giver Kommissionen bemyndigelse til at påbyde bestemte og udmålte leverancer;

44

for det andet rejser sagsøgerne det klagepunkt, at Kommissionen har misbrugt en bemyndigelse, der skal tjene til at forhindre, at konkurrencen fordrejes inden for fællesmarkedet, idet den har givet bestemmelserne i artikel 86 en anvendelse, der går ud over Fællesskabets område, idet den har påbudt leverancer, der er uforholdsmæssigt store i forhold til Zoja's behov for leverancer til sine kunder inden for Fællesskabet, og som snarere modsvarer Zoja's afsætning på verdensmarkedet.

45

For så vidt angår det første anbringende, kan Kommissionen i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17, hvis den konstaterer, at der foreligger en overtrædelse af bestemmelserne i artikel 86, »ved en beslutning pålægge de deltagende virksomheder … at bringe de konstaterede overtrædelser til ophør«;

anvendelsen af denne bestemmelse må ske under hensyn til arten af den konstaterede overtrædelse og vil såvel kunne omfatte påbud om at udføre visse handlinger eller præstere visse ydelser, der ulovligt har været undladt, som forbud mod at fortsætte med visse handlinger eller at opretholde en vis praksis eller situation, der er i strid med traktaten;

til dette formål kan Kommissionen eventuelt pålægge de pågældende virksomheder at forelægge Kommissionen forslag med henblik på at bringe situationen i overeensstemmelse med de krav, Som traktaten opstiller;

46

efter i det foreliggende tilfælde at have konstateret en leveringsnægtelse, der var uforenelig med artikel 86, var Kommissionen således beføjet til at påbyde såvel levering af visse mængder råmaterialer for at kompensere for den konstaterede leveringsnægtelse som fremlæggelse af forslag, der skulle forhindre en gentagelse af den påklagede adfærd;

med henblik på at sikre, at beslutningen faktisk fik virkning, var Kommissionen beføjet til at fastsætte det nødvendige minimum for at sikre en kompensation for overtrædelsen og for at beskytte Zoja mod konsekvenserne af overtrædelsen;

Kommissionen har ikke ved at vælge størrelsen af tidligere leverancer som kriterium for fastsættelsen af Zoja's behov overskredet grænserne for den beføjelse, som den har fået tillagt i så henseende;

47

den første søgsmålsgrund har således ikke fornødent grundlag.

48

For så vidt angår den anden søgsmålsgrund er det allerede ovenfor konstateret, at man ikke af udtrykket »i den udstrækning, samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes«, kan udlede, at det kun er virkningerne af en overtrædelse vedrørende samhandelen inden for Fællesskabet, der skal tages i betragtning, når det drejer sig om at bestemme overtrædelsen og dennes konsekvenser;

en begrænset foranstaltning i overensstemmelse med sagsøgernes forslag ville i øvrigt have ført til, at CSC-Istituto kom til at kontrollere Zoja's produktion og afsætningsmuligheder, og at Zoja ville blive sat i en situation, hvor dets produktionspris ville blive påvirket i en sådan grad, at der ville være fare for, at det ikke længere kunne afsætte sin produktion af ethambutol;

under disse omstændigheder har Kommissionen været beføjet til at antage, at opretholdelsen af en effektiv konkurrence nødvendiggjorde de pågældende foranstaltninger.

49

Kommissionen har i den anfægtede beslutning og under nærværende retsforhandling konsekvent undladt at imødegå det pågældende klagepunkt på det plan, hvor det var tilsigtet at lade diskussionen foregå, men har siden meddelelsen om klagepunkterne holdt fast ved, at den påklagede adfærd tog sigte på at eliminere en af de vigtigste konkurrenter inden for fællesmarkedet, og at det derfor frem for alt var nødvendigd ved passende foranstaltninger at hindre et sådant angreb på konkurrencen inden for Fællesskabet;

såvel i den anfægtede beslutning som under den skriftlige forhandling er de trufne foranstaltninger blevet begrundet med nødvendigheden af at undgå, at CSC's og Istituto's adfærd skulle føre til det beskrevne resultat og bevirke, at Zoja blev elimineret som en af de vigtigste producenter af ethambutol inder for Fællesskabet;

denne begrundelse berører kærnen i sagen og kan således ikke betragtes som utilstrækkelig;

50

denne søgsmålsgrund må følgelig ligeledes forkastes.

51

Ved den anfægtede beslutning er virksomhederne CSC og Istituto blevet pålagt en bøde på 200000 regningsenheder, dvs. 125000000 lire in solidum.

Selv om overtrædelsens grovhed berettiger en bøde af betydelig størrelse, må der også tages hensyn til overtrædelsens varighed, som i beslutningen er anslået til mere end to år, men som ville have været kortere, hvis Kommissionen, som blev opmærksom på forholdet ved Zoja's klage af 8. april 1971, dvs. et halvt år efter CSC-Instituto's første nægtelse, havde interveneret hurtigere;

endvidere er de skadelige virkninger af den påklagede adfærd blevet begrænset derved, at CSC-Istituto har foretaget de leverancer, der blev pålagt ved beslutningen.

52

Under særlig hensyntagen til disse omstændigheder bør den pålagte bøde reduceres og fastsættes til 100000 regningsenheder, dvs. 62500000 lire.

53

Ifølge artikel 69, stk. 2, 1. afsnit i Domstolens procesreglement bliver den part, der taber sagen, dømt til af afholde sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom;

da sagsøgernes påstande i det væsentlige er blevet forkastet, dømmes de til at afholde sagsomkostningerne i nærværende sag.

På grundlag af disse præmisser,

under henvisning til procesdokumenterne,

efter at have hørt den refererende dommers rapport,

efter at have hørt de af parterne afgivne mundtlige indlæg,

efter at have hørt generaladvokatens forslag til afgørelse,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig dennes artikel 86,

under henvisning til finansforordningen af 30. juli 1968, særlig dennes artikel 17,

under henvisning til Rådets forordning nr. 17/62 og forordning nr. 99/63 fra Kommissionen for Det europæiske økonomiske Fællesskab, under henvisning til protokollen vedrørende statutten for Det europæiske økonomiske Fællesskabs Domstol,

under henvisning til procesreglementet for De europæiske Fællesskabers Domstol,

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

idet den forkaster enhver anden videregående eller hermed uforenelig påstand: