—

den af udvalgets generalsekretær trufne beslutning af 20. september 1970 om afvisning af sagsøgers klage af 12. februar 1970 med henblik på at opnå godtgørelse i form af uddannelsestillæg af de udgifter, som han har afholdt ved at benytte sin egen bil til transport af sin søn til Europaskolen;

—

om nødvendigt af udvalgets formand trufne beslutning nr. 1001/65 af 23. december 1965 vedrørende »almindelige gennemførelsesbestemmelser om ydelse af uddannelsestillæg«.

1.

Tjenestemand — tvister med administrationen — administrationens beregning afløntillag — uenighed mellem administrationen og denpågældende — akt der indeholder et klagepunkt

(Tjenestemandsvedtagten, artikel 91)

2.

Tjenestemand — tvister med administrationen — den pågældendes valg mellem søgsmålet og bevarelsen afsøgsmålsfristen ved indgivelse afen administrativ klage inden for denne frist

(Tjenestemandsvedtoegten, artikel 91)

3.

Tjenestemænd — administrativ klage — henholdende svar fra administrationen med med delelse om en beslutning — manglende beslutning

(Tjenestemandsvedtoegten, artikel 91)

4.

Tjenestemænd — søgsmål — frister — ufravigelighed — forlængelse udelukket

(Tjenestemandsvedtoegten, artikel 91)

5.

Tjenestemænd — tvister med administrationen — retsakt der bekræfter en tidligere retsakt — ingen akt, der indeholder et klagepunkt — søgsmål mod en sådanforanstaltning — fristfor søgsmål mod den tidligere retsakt — fortsættelse udelukket

(Tjenestemandsvedtægten, artikel 91)

1.

Et dokument, der er udstedt af finans kontrollen og den anvisningsberettige de ved en institution, udgør en beslut ning, såfremt det klart angiver, at en be stemt tjenestemands løntillæg skal bereg nes på et andet grundlag end det, som tjenestemanden påberåber sig under hen visning til visse grunde.

2.

Over for en beslutning, der indeholder et klagepunkt, har en tjenestemand valget mellem direkte at indgive et søgsmål in den for den frist, der er fastsat i tjeneste mandsvedtægtens artikel 91, stk. 2, og at bevare søgsmålsadgangen ved inden for denne frist og i medfør af samme vedtægts artikel 90 at indbringe en kla ge for ansættelsesmyndigheden over den ham vedrørende beslutning.

3.

En skrivelse, hvorved det blot meddeles, at der senere vil blive truffet en beslut ning vedrørende en af en ansat indgivet klage, udgør ikke en beslutning efter tje nestemandsvedtægtens artikel 91, stk. 2, 1. afsn. En sådan skrivelse udelukker altså ikke, at der foreligger »manglende beslutning« i denne bestemmelses for stand.

4.

Fristerne i vedtægtens artikel 91 er ufra vigelige. Bestemmelsen om, at en klage skal anses for stiltiende afvist, såfremt myndigheden ikke har truffet beslutning inden for en frist på 2 måneder fra kla gens indgivelse, gælder derfor også i det tilfælde, hvor den pågældende myndig hed stadig på det tidspunkt, hvor nævnte stiltiende beslutning anses for truffet, hå bede at kunne imødekomme klagen.

5.

En beslutning, der udelukkende be kræfter en tidligere beslutning, som kan være stiltiende, kan ikke indeholde et klagepunkt. En klage mod denne senere beslutning kan altså ikke på ny få den frist til at løbe, som ifølge vedtægten gælder for klagen mod den tidligere be slutning.