DOMSTOLENS DOM

AF 8. JUNI 1971 ( 1 )

Deutsche Grammophon Gesellschaft mbH

mod Metro-SB-Großmärkte GmbH & Co. KG

anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg

»Lydbærere«

Sag 78/70

Sammendrag

1. Retspleje – præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser

   (EØF-traktaten, art. 177)

2. EØF – grundsætninger – medlemsstater – generel forpligtelse – indhold

   (EØF-traktaten, art. 5)

3. Konkurrence – karteller – industriel og kommerciel ejendomsret – udøvelse – virkning – opdeling af markedet – forbud

   (EØF-trakfaten, art. SJ, stk, 1)

4. Industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder – rettigheder med hensyn til åndsværker – anvendelighed af traktatens artikel 3 6

5. Frie varebevægelser – undtagelse berettiget af hensyn til beskyttelsen af de industrielle ejendomsrettigheder – streng fortolkning – udøvelse af disse rettigheder – anvendelse af traktatens forbud

   (EØF-traktaten, art. 36)

6. Frie varebevægelser – eneret til forhandling beskyttet af en national lovgivning – udøvelse – virkning – opdeling af markedet – forbud

   (EØF-traktaten, art. 36)

7. Konkurrence – eneret til forhandling beskyttet af en national lovgivning – indehaverens dominerende stilling på markedet – begreb – misbrug af en sådan stilling – forskel mellem den påtvungne pris og prisen på den fra en anden medlemsstat reimporterede vare – indicium for misbrug

   (EØF-traktaten, art. 86)

1.  Efter artikel 177 har Domstolen kun kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af traktaten og retsakter fra Fællesskabets institutioner eller om disse retsakters gyldighed, hvorimod den ikke i medfør af nævnte artikel kan træffe afgørelse vedrørende fortolkningen af en national regel. Den kan imidlertid af ordlyden af det spørgsmål, den nationale ret har formuleret, og under hensyn til denne rets oplysninger uddrage de elementer, som vedrører fortolkningen af traktaten.

2.  EØF-traktatens artikel 5, stk. 2 opstiller en generel forpligtelse for medlemsstaterne, hvis konkrete indhold i det enkelte tilfælde afhænger af traktaternes bestemmelser eller af de regler, der kan udledes af traktatens generelle opbygning.

3.  Udøvelsen af en industriel ejendomsrettighed falder ind under forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, såfremt det fremgår, at den er genstand for, middel til eller følge af en aftale, som bevirker en markedsopdeling, fordi den indeholder et forbud mod import fra andre medlemsstater af produkter, der lovligt er bragt i omsætning i disse stater.

4.  Det er ikke udelukket, at en rettighed, der er beslægtet med ophavsretten, på samme måde som en industriel og kommerciel ejendomsrettighed kan være omfattet af bestemmelserne i traktatens artikel 36.

5.  Det fremgår af artikel 36, at selv om traktaten ikke berører de industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder, som er anerkendt efter en medlemstats lovgivning, kan udøvelsen af disse rettigheder dog være omfattet af traktatens forbud.

   Artikel 36 anerkender kun sådanne undtagelser fra de frie varebevægelser, som er begrundet i hensynet til beskyttelsen af de rettigheder, som er denne ejendoms særlige genstand.

6.  Et forbud, som indehaveren af en lovligt anerkendt eneret til forhandling har nedlagt mod salg i en medlemsstat af produkter, der er bragt i omsætning på en anden medlemsstats område af ham selv eller med hans samtykke, som er begrundet med, at varerne ikke er blevet bragt i omsætning på nationalt område, er i strid med bestemmelserne om frie varebevægelser inden for det fælles marked. Et sådant forbud, som medvirker til at isolere de nationale markeder, er i strid med traktatens hovedformål, som er at sammensmelte de nationale markeder til ét fælles marked.

7.  Indehaveren af en lovligt anerkendt eneret til forhandling indtager ikke en dominierende stilling efter tratatens artikel 86, blot fordi han gør brug af denne ret. Det kræves i den henseende, at indehaveren, alene eller sammen med virksomheder inden for samme gruppe, er i stand til at hindre en effektiv konkurrence på en væsentlig del af det marked, der kommer i betragtning, hvorved der navnlig skal tages hensyn til, om der findes producenter, der afsætter tilsvarende produkter, og til disse produkters stilling på markedet.

   Selv om forskellen mellem den påtvungne pris og prisen på den fra en anden medlemsstat reimporterede vare ikke nødvendigvis er ensbetydende med et misbrug, kan den dog være et afgørende indicium herfor, hvis den er stor og ikke sagligt begrundet.

( 1 ) – Processprog: Tysk.