1.

Hensigten med søgsmålet er annullation af artikel 1 i Kommissionens afgørelse nr. 70/446 af 15. september 1970 (JO L 213/70), hvorved Forbundsrepublikken Tyskland bemyndigedes til fra fællesskabsbehandling at udelukke visse produkter med oprindelse i folkerepublikken Kina og bragt i fri omsætning i Benelux-landene, for så vidt denne bemyndigelse »også gælder for den indførsel af disse produkter, for hvilke der for tiden og forskriftsmæssigt er indgivet ansøgninger om importlicens til den tyske forvaltning«.

2.

3.

Udtrykket »forskriftsmæssigt … indgivet« skal forstås som en anvendelse af artikel 10, stk. 1 i Rådets forordning nr. 865/68/EØF af 28. juni 1968, jf. artiklerne 2, 3, litra q) og 4, stk. 1, i Kommissionens direktiv af 22. december 1969, efter hvilke bestemmelser medlemsstaterne er forpligtede til at imødekomme ansøgninger om importlicenser for de pågældende varer inden for en ikke »urimelig lang« frist, hvis de vil undgå at krænke forbudet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner.

4.

I det foreliggende tilfælde er det tilstrækkeligt at fastslå, at forbundsregeringen, der havde begrundet sit skridt med en henvisning til en ansøgning, der på dette tidspunkt var forelagt den, kunne gå ud fra, at den omstridte bestemmelse netop skulle ramme ansøgninger, som allerede var indgivet;

den 15. september 1970, hvor den anfægtede afgørelse blev truffet, var det sagsøgte bekendt, at bemyndigelsen efter forbundsregeringens ønske skulle udstrækkes til de licensansøgninger, som var indgivet til de tyske myndigheder allerede før den 11. september, på hvilken dag forbundsregeringen fremsatte sin begæring til sagsøgte;

hvis derfor den sagsøgte institution havde villet udelukke de nævnte ansøgninger fra beskyttelsesforanstaltningen, måtte den have udtrykt dette klart i stedet for at bruge ordene »denne afgørelse gælder også …«, hvorved anvendelsesområdet for afgørelsens artikel 1,1. okt. stiltiende blev udvidet.

5.

Idet denne artikels 2. pkt. følgelig skal fortolkes således, at det omfatter sagsøgeren, er denne berørt af den bestemmelse, hvis annullation han begærer.

6.

7.

De kompetente tyske myndigheder havde imidlertid allerede meddelt sagsøgeren, at de ville afslå hans ansøgning, så snart Kommissionen gav dem den fornødne bemyndigelse;

de havde anmodet om bemyndigelse netop med henblik på de ansøgninger, som allerede var forelagt dem på daværende tidspunkt.

8.

Heraf fremgår, at sagsøgeren var direkte berørt.

9.

10.

Sagsøgeren har imidlertid kun anfægtet afgørelsen i det omfang, den også gælder for indførsler, for hvilke der allerede var indgivet ansøgning om importlicens på tidspunkter for afgørelsens ikrafttræden;

men tallet på og identiteten af de således berørte importører kunne allerede fastslås før denne dag;

sagsøgte kunne vide, at den omstridte bestemmelse i afgørelsen kun ville berøre disse importørers interesser og retsstilling;

den således skabte faktiske situation adskiller disse importører fra alle andre personer og individualiserer dem på samme måde som adressaten.

11.

Indsigelsen om afvisning fra realitetsbehandling må derfor forkastes.

12.

Sagsøgeren anker over, at sagsøgte har overskredet sine beføjelser efter EØF-traktatens artikel 115 og derved krænket princippet om proportionalitet i forvaltningsanliggender;

i betragtning af den ringe mængde champignonkonserves, som sagsøgeren ville have indført — 65,5 tons, altså mindre end 1,5 promille af Forbundsrepublikkens årlige forbrug — havde det ifølge sagsøgeren ikke været nødvendigt at udstrække den omstridte bemyndigelse til de ansøgninger om importlicens, der var indgivet på tidspunktet for begæringen til Kommissionen.

13.

Efter artikel 115, stk. 1 kan Kommissionen »for at sikre, at gennemførelsen af de handelspolitiske foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet…, ikke hindres af omlægninger i samhandelen, eller i tilfælde af, at forskelle mellem disse foranstaltninger medfører økonomiske vanskeligheder i en eller flere stater«, blandt andet bemyndige »medlemsstaterne til at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter, idet der dog efter den samme artikels stk. 3 »fortrinsvis« skal vælges »sådanne foranstaltninger …, som medfører de mindste forstyrrelser i fællesmarkedets funktion«;

14.

en sådan bemyndigelse kan især indebære undtagelse fra bestemmelserne i traktatens artikler 9 og 30, hvorefter forbudet mod kvantitative indførselsrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning ikke blot gælder for varer med oprindelse i medlemsstaterne, men også for sådanne varer hidrørende fra tredjelande, som frit kan omsættes i medlemsstaterne;

da de i artikel 115 indrømmede undtagelser ikke blot afviger fra de nævnte bestemmelser, der er fundamentale for fællesmarkedets funktion, men også virker hindrende for gennemførelsen af den i artikel 113 forudsete fælles handelspolitik, skal disse undtagelser fortolkes og anvendes snævert.

15.

Det fremgår af sagens akter, at de tyske myndigheder på dagen for udfærdigelsen af den anfægtede afgørelse kun havde fået forelagt to ansøgninger om indførsel af ialt ca. 120 tons, hvilket udgør ca. 2,6 promille af de 46122 tons champignonkonserves, som efter sagsøgtes egne angivelser ialt blev indført i forbundsrepublikken i 1969;

under disse omstændigheder har Kommissionen ved at udstrække den omstridte bemyndigelse til en ansøgning, som vedrører en i forhold til effektiviteten af den af den pågældende medlemsstat påtænkte handelspolitiske foranstaltning ubetydelig disposition, og som ydermere blev indsendt på et tidspunkt, da princippet om den frie omsætning af den omhandlede vare gjaldt uindskrænket, overskredet grænserne for det »nødvendige« i henhold til traktatens artikel 115, når traktaten fortolkes i sin almindelige sammenhæng, som den fremstår efter overgangstidens udløb.

16.

Den anfægtede bestemmelse vil derfor være at annullere, uden at det er nødvendigt at undersøge de øvrige søgsmålsgrunde.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN,

idet den afviser enhver videregående eller hermed uforenelig påstand:

Kommissionens afgørelse af 15. september 1970, hvorved Forbundsrepublikken Tyskland bemyndiges til fra fællesskabsbehandlingen at udelukke bestemte produkter med oprindelse i folkerepublikken Kina og bragt i fri omsætning i Beneluxlandene, annulleres, for så vidt den gælder for produkter, for hvilke der på tidspunktet for afgørelsens ikrafttræden »forskriftsmæssigt« var »indgivet ansøgninger om importlicens til den tyske forvaltning«.