DOMSTOLENS DOM

AF 11. FEBRUAR 1971

Rewe-Zentrale des Lebensmittel-Großhandels GmbH

mod Hauptzollamt Emmerich

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf)

Sag 37/70

Processprog: Tysk

Angående:

En anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende gyldigheden, subsidiært rækkevidden af Kommissionens beslutninger af henholdsvis 30. oktober 1969 (69/375/EØF), 31. 10. 1969(69/377/EØF), 3. 11. 1969 (69/392/EØF) og 17. 11.1969 (69/410/EØF) om tilladelse til Forbundsrepublikken Tyskland til at indføre beskyttelsesforanstaltninger på landbrugsområdet.

Domskonklusion:

Prøvelsen af de forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan anfægte gyldigheden af beslutningerne fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber af 30. og 31. oktober 1969(69/375 og 69/377/EØF) og af 3. og 17. 11. 1969 (69/392 og 69/410/EØF).

Generaladvokatens forslag til afgørelse:

1.

Prøvelsen af bestemmelserne i de anfægtede beslutninger, som er vedtaget i medfør af traktatens artikel 226, har intet frembragt, der kan anfægte deres gyldighed.

2.

Svaret på de to første rækker spørgsmål fra Finanzgericht betyder, at det sidste af denne rets spørgsmål er blevet uden genstand.

Sammendrag

Overgangsperiode — almindelige beskyttelsesforanstaltninger — anvendelsesområde — fælles ordning af landbrugsmarkederne — særlige beskyttelsesforanstaltninger — Kommissionens beføjelser

(EØF-traktatens artikler 38, stk. 2 og 226; Rådets forordning nr. 804/68, artikel 28 [EFT 1968 I, s. 169; org. ref. JO L 148, s. 13 J; Rådets forordning nr. 658/68 [JO L 123, s. 4]

Artikel 226 finder anvendelse på landbrugsprodukter. Indsættelsen af særlige beskyttelsesklausuler i landbrugsforordningerne berører ikke denne artikels rækkevidde. Kommissionen har stadig kompetence til på grundlag af artikel 226 at give tilladelse til de beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at råde bod på de økonomiske vanskeligheder i landbrugssektoren i en medlemsstat, selv om en landbrugsforordning fastsætter særlige foranstaltninger, der finder anvendelse på tilfælde af samme art.