DOMSTOLENS DOM

AF 10. JULI 1969

Claude Sayag og SA Zürich

mod Jean-Pierre Leduc, Denise Thonnon og SA La Concorde

(Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de Cassation, Belgien)

Sag 9/69

Processprog: Fransk

Angående:

En anmodning om en prajjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artiklerne 188, stk. 2 og 151 i traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab.

Domskonklusion :

Udøvelsen af hverv i betydningen af artikel 188, stk. 2 i Euratomtraktaten omfatter principielt ikke det forhold, at en ansat i Fællesskabet benytter sit private automobil under udførelsen af tjenesten.

Generaladvokatens forslag til afgørelse :

1.

Med hensyn til artikel 188, stk. 2 i Euratom-traktaten skal en tjenestemand anses for handlende »under udøvelsen af sit hverv«, når der foreligger en indre og direkte sammenhæng mellem den skadevoldende virksomhed, der bebrejdes ham, og hans hverv.

En skade, der er forvoldt af en tjenestemand under benyttelse af sit private automobil til tjenesterejser, opfylder ikke — med forbehold af usædvanlige omstændigheder — denne betingelse og kan ikke medføre ansvar for Fællesskabet.

2.

Når en skade er forvoldt ved en handling, der er foretaget under udøvelsen af hverv, er Fællesskabet alene forpligtet til at yde erstatning til tredjeparter, idet det dog i givet fald kan gøre regres mod den ansatte inden for de grænser og betingelser, der er fastsat i vedtægtens artikel 22.

I det modsatte tilfælde er alene tjenestemanden ansvarlig, og dette gælder i forhold til de kompetente nationale domsmyndigheder.

3.

Den skadelidtes erstatningssøgsmål mod den ansatte og hans forsikrer er fuldstændig und draget fællesskabsretten.

Sammendrag

Euratom-Faellesskabet — ansvar uden for kontraktsforhold — erstatning for skader forvoldt af de ansatte i fællesskabet under udøvelsen af deres hverv — en ansats føring af et privat automobil under tjenesten — virksomhed, der principielt ikke er omfattet af denne ansattes udøvelse af sit hverv

(Euratom-traktaten, artikel 188)

Udøvelsen af hverv i betydningen af artikel 188, stk. 2 i Euratom-traktaten omfatter principielt ikke det forhold, at en ansat i Fællesskabet benytter sit private automobil under udførelsen af tjenesten, undtagen i tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, der er så tvingende, at Fællesskabet ikke uden den ansattes benyttelse af et privat befordringsmiddel vil kunne udføre de opgaver, der er pålagt det.